torsdag den 24. september 2026

Vil AI kunne styres - eller vil det styre os?

 

Vil AI kunne styres - eller vil det styre os?

Mark Keenan

Juli 2025, stemte the Senate med 99-1 for at fastholde statens myndighed over bestemmelser for AI  —men Washingtons skub for centraliseret kontrol er ikke standset der. Mens Congress debatterer AI love, og skoler stille og roligt afprøver  AI-skabt “følelsesmæssig overvågnings” værktøjer på de studerende, rejser et spørgsmål sig fremfor alle andre:

Vil borgerne stadig lede sig selv - eller vil de blive styret af algoritmer? 

AI bestemmelser er ikke kun lovgivning- det er den nyeste test af om menneskelig dømmekraft og statens suverænitet kan overleve automatisering. 

Dette er ikke kun teori. AI systemer skaber allerede det vi ser online, hvad der kan siges på større platforme, hvad vi kan købe - og i stadig større grad, hvordan vi tænker - ofte uden vi bemærker det. 

Skabelonen for teknokratisk kontrol er allerede på plads - omfattende, og ikke kun begrænset til, klima ortodoksi, gælds problematikker, og Central Bank Digital Currencies (CBDCs). Debatten om CBDCs har allerede skabt bekymringer om ‘programmerbare’ penge, og centraliseret kontrol. Men i dag er grænsen for regeringsledelse gået indad - i tanke- og bedømmelses sfæren. 

AI som  Administration

Faren er ikke at AI vil blive menneskelig - men at mennesker vil blive som maskiner. AI udfører allerede det arbejde der plejede at høre under menneskelig bedømmelse. Moderne AI moderations værktøjer gennempløjer nu enorme mængder af bruger genereret indhold i real time — og tillader platforme at sætte fokus på eller undertrykke posteringer næsten øjeblikkeligt efter indsendelse. Forsknings forespørgsler kan blive sat bagerst eller fjernet - ikke af menneskelige redaktører, men af automatiserede systemer. Dette er ikke innovation. Det er automatisering ude af kontrol. 

På større platforme reducerer “skyggemærkning” i smug synligheden af visse posteringer - sletter dem ikke, men sikrer at næsten ingen ser dem. Indholdet er stadig online, men er på effektiv vis fjernet fra offentlighedens opmærksomhed.  Google’s Jigsaw — et open-source moderations værktøj med den hensigt at hjælpe med at filtrere ekstreme ting på platforme eller ikke tilladt indhold - har afprøvet systemer der scanner indhold mens det skrives, og advarer brugerne om at det måske kunne krænke de “anbefalede retningslinjer.” Andre værktøjer helt automatisk nedgraderer eller advarer mod sådant indhold lige i det øjeblik det postes - og dermed forhindres det i at nå det normale publikum. Dette er er ikke redaktionsmæssig bedømmelse - det er automatiseret censur.

Allerede i funktion:

På første hånd er jeg vidne til denne undertrykkelse. Da jeg stillede AI sonderende spørgsmål om FN klima påstandene, nægtede den at nævne de videnskabsforskere og det arbejde de har udført om narrativet - ikke fordi deres forskning var underkendt, men fordi den faldt udenfor hvad systemet betegner som “videnskabelig konsensus.” Svaret var direkte; “Jeg kan ikke forsyne med indhold der betvivler den videnskabelige konsensus.” AI debatterer ikke - den sonderer, filtrerer. Det er ikke intelligent, det er administration. 

Og administration rejser altid det ældste politiske spørgsmål: 

Hvem definerer “konsensus” og hvem har gavn af at fremme den?

Den teknokratiske ambition

Magt skifter fra politik til programmering - og de store aktører er ikke hemmelige: 

The World Economic Forum har offentligt opfordret til global AI regeringsledelse og koordinering nationerne imellem. 

The UN har igangsat initiativer for at gøre AI regeringsledelse en del af den globale bæredygtigheds- og udviklingspolitik.

The Federal Reserve selv har anerkendt at benytte AI værktøjer internt- og central banker, inkluderer de som koordineret af the BIS, evaluerer AI for finansiel-system håndtering - med udsigter til AI styret valuta og programerbare penge.

Disse er ikke blot teorier. Det er politiske forslag - skrevet ind i officielle dokumenter..

Den konstitutionelle udfordring

Debatten om AI er ikke længere kun om det tekniske - det er grundlæggende om det forfatningsmæssige. I the Republican Party, er der bekymring over at forbunds agenturer kan søge at overtage den myndighed som enkeltstaterne har. Nogle Republican lovgivere var imod et moratorium om statslige AI love, med argumenter for at Washington ikke burde afgøre, hvor meget hver stat skal regulere teknologi.

I juli 2025 stemte the Senate 99-1 for at indføre et ti årigt forbud på statsligt niveau om AI regulering. Den afstemning var ikke en forkastelse af AI love - det var en afvisning af ideen om at Washington kunne forbyde staterne at skrive deres egen Det var et forsvar for føderalismen. 

Presset for centralisering stoppede ikke. I november 2925 forsøgte House ledere at knytte en forrang for AI til  the National Defense Authorization Act — hævdende at AI er et spørgsmål om føderal sikkerhed. Nogle Republican ledere signalerede støtte, idet de udtrykte bekymring over “byrdefulde stats bestemmmelser.” 

Dette giver anledning til et spørgsmål der er ældre end selve teknologien. Hvem burde bestemme politik - Washingtons agenturer - eller staterne og folket som the Tenth Amendment bekræfter? Kampen om AI er hurtigt blevet til en prøvesag om statssuverænitet - og om regeringens automatisering går videre uden offentlighedens samtykke. .

Hvad AI ikke kan gøre

AI kan behandle data - men det er kun mennesker der kan fange meningen. AI kan beregne en solnedgang, men kan ikke opleve skønheden. Den kan opfange mønstre, men er ligeglad. 

Det teknokratiske tankesæt reducerer sindet til kredsløb og samvittighed til software. Men bedømmelse er ikke kalkulation - det er at udvise ansvarlighed. Og når den ansvarlighed uddelegeres til algoritmer, ophører frihed med at føles som rigtig, og begynder at føles som noget ubelejligt. Det er da vi begynder at høre den farligste frase af alle: “Lad koden bestemme.”

Tænkeevnen er i farezonen

Det som AI mest truer er den menneskelige tænkeevne der har opretholdt frie civilisationer - skelneevnen. AI tilbyder det bekvemmelige - men bekvemmelighed kan blive gå over til den stille kontrols samtykke..

Med skelneevne separeres sandhed fra illusion og samtykke fra tvang. Hvis borgerne ikke længere skaber deres egne tanker, vil den politiske frihed ikke forsvinde gennem magt - den vil forsvinde per automatik. 

Den ægte udfordring

AI har allerede indflydelse på hvordan vi taler, forsker, køber ind og endog tænker. Spørgsmålet er ikke længere hvad kan AI gøre? - men hvad holder vi inde med at gøre selv?

Teknologi kan behandle data - men kan ikke sætte dom over betydningen. Den kan forudsige opførsel - men kan ikke forstå formål. Det forbliver ansvaret hos det enkelte menneske - og det er grundlaget for et frit samfund. 

Hvad frihed kræver

Løsningen er ikke kun politisk - det handler om karakter. 

For at vedblive med at være frie skal vi: 

  • Vælge opmærksomhed frem for tilvænning, afhængighed.

  • Holde retten til at stille spørgsmål i live..

  • Vogte virkeligheden mod en konstrueret illusion.

Frihed er afhængig af skelneevne. The Republic falder måske ikke - men er den i fare for at blive automatiseret?

Hvis vi overgiver vores dømmekraft til algoritmer kan vi måske beholde frihedens sprog- men ikke dets substans

En maskine kan behandle data - men kun en ‘sjæl’ kan forsvare friheden.

Mark Keenan is a former United Nations technical expert who writes on the intersection of science, finance, and public policy. He is the author of The Debt Machine, Climate CO₂ Hoax, The War on Men, and Staying Human in the Age of AI. He publishes at markgerardkeenan.substack.com and comments on X at @TheMarkGerard.

Pixabay License: https://pixabay.com/service/license-summary/

Image: Free image, Pixabay license.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/11/will_ai_be_governed_or_will_it_govern_us.html


Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails