Luk ikke kamelen ind i teltet

Kamelen i teltet

Ben Kinchlow

Der er et meget interessant ordsprog i Mellemøsten som Amerika virkelig burde lægge mærke til. Jeg lærte det under mine fire United States Air Force ture i Mellemøsten:  

"Lad aldrig en kamel få næsen indenfor i teltet. Hvis han får sin næse ind, vil han derpå få hovedet ind. Hvis han får hovedet ind vil hans ryg komme ind. Når hans pukkel er kommet ind så vil hans rumpe komme ind, og så har du en kamel i dit telt.”

Ingen næse, ingen kamel. Amerika skal standse kamelen i teltåbningen. Spørgsmålet er hvordan?

For det første skal vi forstå vor fjendes natur. De betragter medfølelse, forståelse, tilgivelse og tilbageholdenhed som svagheder ikke som værende menneskelige. De har ingen respekt for menneskelivet. Kvinder, børn og endog deres egne (sunni versus shia) er et angrebsmål helt uden tøven. De radikale der igangsætter deres kujonagtige angreb mod ubevæbnede civile borger har en standard modus operandi: De forhandler om våbenhvile, våbenstilstand og traktater indtil de er forberedte på deres næste angreb. Denne cyklus vil fortsætte indtil de har opnået deres mål - underkastelse af de vantro.

Lær det dog Amerika. Selv moderate diktatorer hader os. Vi skal anerkende at uanset vor nuværende lederskabs ønske om accept, da hader de fleste ikke-demokratiske former for regeringer, og i praksis alle diktaturer U.S. præcis netop for hvem vi er. Vor frihed truer selve deres eksistens.  

Radio, mobiltelefoner, Internettet, studenter der er blevet uddannet på vore universiteter og “brev hjem” fra folk der er flytter hertil opbygger de ‘mærkelige’ ideer om frihed hos “manden på gaden.”

De milliarder af U.S. dollars der er blevet brugt på filantropiske indsatser, såsom at give mad til de sultne, genopbygge infrastrukturer (herunder genopbygningen af moskeer), understøtte moderate ‘venlige’overfor-Vesten’ regeringer, forskellige redningsoperationer, og ren og skær gaveuddeling, har i det store og hele blot føjet spot til spe.

Denne “frihed for alle” forretning, i tyrannernes sind, uanset om det er en ensom diktator eller en militærjunta er dødsensfarlig. Da de fleste af deres medier er under kontrol af regeringen bliver Amerika hele tiden beskrevet som en fjende og en trussel. Som en konsekvens bliver vi hadet og frygtet selv af mennesker der har en god grund til at elske de friheder som amerikanerne nyder.

Amerika, næsen er i teltet. Vi har terrorister der bor blandt os nu. Hvad skal vi derfor gøre?

Forskellige apologeter vil foreslå at “vi ikke gør noget, der kunne gøre nogle af disse mennesker ulykkelige; lad os ikke opbygge en krig der kunne vare ved i årtier.” Deres holdning er groft oversat, “Amerika, stik endnu engang din hale mellem benene, slik dine sår, læg endnu nogle milliarder dollars i lommerne på deres korrupte regeringer, og uanset hvad du gør, så gør dem ikke kede af det!”

Det Arabiske Forår har pludselig afklædt en skræmmende scenario: Atomvåben der falder i hænderne på disse såkaldte “frihedskæmpere” over hele Mellemøsten, samtidig med at Iran ihærdigt støtter dem og fortsætter med at udvikle sin egen atomkapacitet.

Uanset om vi bryder os om det eller ej, uanset om vi har søgt det eller ej, så er den enkle kendsgerning at USA er, lige for øjeblikket, den eneste tilbageværende supermagt i verden. Vi er verdens vagthund. Vi må vist hellere til at opføre os som en sådan, uanset om vi bryder os om det eller ej, ellers vil det være en åben invitation til yderligere terrorangreb som 9/11, eller endnu værre, måske en beskidt a-bombe.

Vi skal stille os selv et ærligt spørgsmål: Ønsker vi virkelig at standse terrorismen? For den store offentlighed er terrorinspirerede dødsfald tragisk statistik, men ikke desto mindre statistik. Ønsker nogen, udover ofrenes familier, virkelig at standse terroristerne?

Kan vi standse terroristerne? JA!

Vi kan standse terroraktiviteterne og vi kan gøre det permanent uden risiko for nogen generations-, såkaldt muslimsk,  krig med 1,5 milliard muslimer. Vi kan spare milliarder, måske billioner af U.S. skattedollars og genoprette Amerika som det eneste land som nogen terrorist ville vove at angribe igen - nogensinde.

Ville vi blive kritiseret for at gøre det? Javist! Vi ville muligvis modtage ligeså meget kritik som vi får i dag. Ville vil vi blive angrebet af horder af muslimske krigere? Overhovedet ikke!

Angrebene ville komme mest i form af “barske ledere” fra de amerikanske venstreorienterede nyhedsmedier og så nogle “pip-pip” fra andre lande der er afhængige af U.S.’s væbnede styrker og vore dollars. Angreb ville også komme i form af “resolutioner” vedtaget i FN, hvor vi betaler mere end nogen anden nation svarende til 22% af det regulære budget og 27% af det fredsbevarende budget.

Disse FN- pengekister er dybt afhængige af U.S. bidragene for at betale for en stor del af deres fortsatte ineffektive operationer.

Så, hvordan forhindrer vi fremtidige terrorangreb og/eller jihad mod amerikanske borgere?

Først og fremmest skal Amerika gøre det fuldstændig og definitivt klart for alle: Vi er ikke imperieopbyggere, og vi har intet ønske om at påtvinge Pax Americana på verden.

For det andet skal vi fortsætte med at tilbyde den udstrakte venskabets hånd til verden. Med ordene af præsident Lincolm, “Med ondskab mod ingen, med barmhjertighed mod alle, med fasthed i den ret som Gud giver os til at se det rette, da lad os kæmpe...for at gøre alt der kan medføre en retfærdig og varig fred blandt os selv og med alle nationer.”

Endelig, og lad dette være ligeså klart og definitivt: Ethvert kujonagtigt morderisk angreb mod amerikanske borgere af slyngel individer og/eller nationer vil genere et så overvældende modsvar fra det amerikanske folk ,at der aldrig igen vil være nogen som helst tvivl om at konsekvenserne af en sådan handling fra nogen sådan nation medfører en pris som enhver gruppe af individer eller enhver nation ikke har råd til at betale.

Ben Kinchlowis a minister, broadcaster, author and businessman. He was the long-time co-host of CBN's "The 700 Club" television program and host of the international edition of the show, seen in more than 80 countries. He is the founder ofAmericans for Israeland the African American Political Awareness Coalition, and the author of several books.

Read more:The camel in the tenthttp://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=353989#ixzz1aNRkyWQz

Eksplosion ved Irans atomanlæg - et uheld?

Israel nægter noget ansvar for eksplosionen i Isfahan

Rick Moran

Jeg tror vi officielt kan sige, at der er en slags krigstilstand mellem Iran og Israel. Iranerne benægter stadig at der skulle være sket noget ved deres unranberigelsesanlæg i Isfahan, mens israelerne endog ikke forsøger at skjule deres medvirken.

The Australian:

Satellitbilleder vi har set bekræfter en eksplosion der rystede Isfahan mandag og ramte uranberigelsesanlægget der, trods Teherans benægtelse.

Billederne viste helt klart opstigende røg og ødelæggelse som modsiger iranernes påstand i går om at der ikke var indtruffet nogen eksplosion. Israelske efterretningsembedsmænd fortalte the Times, at der “udenfor enhver tvivl” havde været en eksplosion der ramte atomfaciliteterne i Isfahan og at det ikke var “et uheld.”[...]

Mandag rapporterede indbyggere i Isfahan, om en eksplosion der rystede bygninger i byen kl. cirka 02.40, og man kunne se en røgsky stige op over atomfaciliteten i byens udkant.

“Denne forårsagede skade på faciliteterne i Isfahan, især de elementer vi mener er benyttet i oplagringen af råmaterialer,” sagde en kilde fra militærets efterretningstjeneste.

Han ville ikke bekræfte eller benægte Israels indblanding i eksplosione, men siger i stedet, at der var “mange forskellige parter der har øje for sabotage, for at standse eller tvinge Iran til at holde inde med sit atomvåbenprogram.”

Iran benægtede på det allerkraftigste i går da nyhederne om eksplosionen i Isfahan dukkede op. Alireza Zaker-Isfahani, byens guvernør hævde at eksplosione havde sin årsag i en militærøvelse i området, men de statsejede nyhedsbureauer fjernede snart efter denne historie og udsendte en regeringsbenægtelse om at der skulle have været nogen eksplosion.

Mandag sagde Dan Meridor, Israels minister for Efterretningstjenesten: “Der er lande der indfører økonomiske sanktioner og der er lande der handler på andre måder i spørgsmålet om truslen fra Irans atomprogram.”

Lokker Israel Iran til at angribe dem? Ovennævnte kan ikke klassificeres som en benægtelse, selv med den bedste vilje. De er faktisk med til at give ild til spekulationen om at de er ansvarlige.

Måske ønsker Israel bare ikke byrden ved at angribe først. Eller premierminister Netahnayhu har problemer med at få samlet en konsensus om at angribe Iran i sit kabinet og ønsker at tvinge problemet tilbage til iranerne.

Under alle omstændigheder synes dette at være den kurs der er udstukket af den israelske regeing - at disse eksplosioner ikke er uheld, og at der ikke vil være nogen benægtelser, hverken diplomatiske eller på anden vis:

Generalmajor Giora Eiland, tidligere leder at Israels nationale sikkerhed, fortalte Israels Hærs radio at Isfahan eksplosionen ikke var noget uheld. “Der er ikke mange tilfældigheder og når der er så mange tilfælde er der sandsyunligvis en form for ‘ledende hånd’ skønt det måske er Guds hånd.” sagde han.

En tidligere israelsk efterretningsmand er citeret ved mindst to andre eksplosioner for at de har være “neutraliserende med succes” på Irans baser der er knyttet til Shabab 3 missilerne der er beregnet til at fremføre et atomvåben.” Dette er noget enhver i Vesten ønskede skulle ske,” tilføjede han.

Iran kan ikke sige at disse ekplosioner er bevidste angreb, fordi om de gjorde da ville de være tvunget, på grund af deres tidligere retorik, til at gøre noget ved det - nemlig angribe Israel. Trods alt deres storslåede sludder ved iranerne, at de ville tabe en krig med den jødiske stat.

Om Israel er ved at lokke Iran til en krig kan ikke vides på nuværende tidspunkt, men det er tydeligt at israelerne har fundet en metode til at sinke det iranske atomprogram uden at skulle benytte sig at en risikofyldt bombekampagne.

Read more: http://www.americanthinker.com/blog/2011/12/israel_refuses_to_deny_responsibility_for_isfahan_blast.html#ixzz1fHO3Rfag

Denne artikel kan anbefales:

http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/11/krigen-mod-mullaherne-i-iran-er-begyndt.html

Grænseløs uenighed

Dagens Amerika: Opsplittelse uden grænser

Pat J. Buchanan

I Federalist No. 2, betragter John Jay en nation af fælles blod, tro, sprog, historie, traditioner og kultur."

“Forsynet” ´skriver han “har med glæde givet dette ene forenede land til et forenet folk - et folk der nedstammer fra de samme forfædre, taler det samme sprog, bekender sig til den samme religion …..ligner hinanden i vaner og traditioner...”

John Jay skribent til Federalist no. 2.

Er vi stadig dette “ene forenede folk” i dag? Eller er Amerika blevet det som Klemens von Metternich kaldte Italien - “et udelukkende geografisk udtryk”?

I "Suicide of a Superpower," (En supermagts selvmord) der netop er udkommet, argumenterer jeg for at det Amerika vi voksede op i, er ved at falde fra hinanden, bryde sammen ved den svage politik, race, etnicitet, kultur og tro; at de modsatrettede kræfter i samfundet nu er blevet de dominerende kræfter.

Vor politik har aldrig været så ‘giftig’ som den er nu i vor levetid.

Sarah Palin blev djævelgjort som moralsk medskyldig i mordforsøget på medlem af Repræsentanternes Hus Gabrielle Giffords. Undtryk som “terrorister” og “gidseltagere” anvendes rutinemæssigt på medlemmer af Tea Party der som et kongresmedlemd sagde ønskede at se sorte “dingle fra et træ.”

Et halvt århundrede efter borgerrettighedsrevolutionen triumferede er udtrykkene “racist” og “racisme” i daglig tale. Vi forbliver, sagde Eric Holder idet han kaldte os en “nation af kujoner” så socialt opslittet som aldrig før.

"Udenfor arbejdspladsen er situationen endnu mere dyster ved, at der næsten ikke er nogen interaktion af betydning mellem os. På lørdage og sødage adskiller Amerika ,,, Amerika sig ikke, på visse områder, særlig meget fra det land der var for 50 år siden.”

Pat Buchanan's latest book -- autographed! -- the title says it all: "Suicide of a Superpower: Will America Survive to 2025?"

Han er ikke helt galt afmarcheret. I Californiens fængsler og blandt statens etniske bander, er en sort/brun civil war brudt ud.

I 2042 vil der være 66 millioner sorte, og 135 millioner hispanics her, sidstnævnte koncentreret i staterne med grænse til Mexico.

Hvad skal så holde os sammen på det tidspunkt?

Vi er ikke og vil ikke til den tid “nedstamme fra fælles forfædre.” Vi vil bestå af alle racer, kulturer, stammer og trosretninger på Jorden - en multirace, multurkulturelt, multietnisk, miltisproglig gryderet af en nation der aldrig før har eksisteret, eller overlevet. Parallellerne man kan huske på er Det Habsburgske Imperium der faldt sammen efter 1. Verdenskrig, og Sovjetunionen og Jugoslavien der gik i opløsning efter Den Kolde Krig.

Vi vil heller ikke tale samme sprog. Vi vil være to-sprogede og bi-nationale. Spansk radio og TV er allerede i hastig fremgang. I Los Angeles taler halvdelen af folkene der et andet sprog end engelsjki deres hjem.

Når det drejer sig om at “bekende den samme religion,” hvor 85% af amerikanerne var kristne i 1990, så er det nu nede på 75% og falder stadig. De gamle krisnte kirker - Presbyterianerne, Metodisterne, Lutheranere og især de Epsikopale - er opslittet, i tilbagegang og døende.

Hvor tre af fire katolikker gik til søndags Messe i 1960, er det nu kun en af fire. En af tre født som katolik har mistet troen. Antallet af præster og nonner falder hastigt; religiøse ordener er døende; katolske skoler lukker.

Den moralske retningslinje og moralkodeks som Kristendommen gav os er kollapset. Siden den store kultur-sociale revolution i 1960’erne, er det sket det som Nietzsche kaldte “en transværdiforandring af alle værdier.”

Det som var moralsk forkalsteligt - promiskuitet, homoseksualitet, abort - betragtes nu af halvdelen som naturligt, normalt, sundt og progressivt.

Også socialt er Amerika ved at bryde sammen.

Mens fødsler udenfor ægteskabet var sjældne i 1950’erne så bliver i dag 41% af alle amerikanske børn født udenfor ægteskabet. Blandt hispanics er det 51%, blandt sorte 71%. Og sammenhængen mellem anvendelsen af narko, begå forbrydelser og gå for tidligt ud af skolen, og fængselsraten er tydelig.

Dette hjælper med til at forklare de fire årtier med faldende resultater hos amerikanske børn i skolerne og firdoblingen af antallet af de som sidder i fængsel.

Samtidig med at alt dette sker, svigter Staten.

Vi kan ikke kontrollere vore grænser, vinde vore krige eller få vort budget i balance. I tre på hinanden følgende valg, - 2006, 2008, 2010 - er vælgerne blevet svigtet. Tilliden til politik, politikere og landets fremtid har aldrig været så lav i vor levetid.

Der var engang, for ikke så langt tid siden, da nationen var forenet med en fælles tro, en fælles moral, historie, helte, helligdage sprog og litteratur. Nu skændes vi om dem alle.

Neokonservative siger - vi ikke skal være bekymret - Forfatningen holder os sammen.

Gør den så også det? Er vi alle enige om hvad First Amendment siger om friheden til at bede i skolen og fejre Jul og Påske? Hvordan kan vi være den “ene nation, under Gud” i Troskabseden, “betroet af deres Skaber” med ukrænkelige rettigheder, hvis vi ikke engang kan identificere eller diskutere eller nævne den Gud og Skaber i Amerikas skoler?

Er vi enige om hvad Ninth Amendmnet siger om retten til liv? Hvad med den 14. Amendment og det den siger om ‘affirmative action (særlige rettigheder til minoriteter (sorte))? Hvad med Second Amentment om retten til at bære våben?

Den nye secession der er på vej, er ikke som secessionen i 1861.

Det er en adskillelse hvor vi splittes op i hjerte og sind.

   
Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books. His latest book is "Suicide of a Superpower: Will America Survive to 2025?"

Utraditionel behandling mod podagra!

18 dollars lægen

Bernie Planck

Min ven Norm fra juvelbutiksdistriktet i New York fortalte mig om Samuel T. Getlin, en 90 årig kiropraktor i Trenton, New Jersey for 30 år siden, cirka på den tid da mange byer i New Jersey blev kørt i sænk og dermed blev til ghettoer.

Dengang havde Norm en mild form for podagra, og hans ven anbefalede ham dr. Getlin. Han fortalte, at Getlin havde nogle udsædvanlige åbningstider - han tog mod patienter fra 24.00 til kl. 12.00 og for at få en aftale skulle Norm skrive sit problem på en lille seddel og sende det til doktoren sammen med en returkuvert. Doktoren ville så til gengæld skrive tilbage med en tid for aftalen.

Dr. Getlin skrev aldrig recepter på medicin ud, undtagen ved voldsom smerte. For Norm anbefalede han et batteri af vitaminer, en ændring i hans diæt og følgende uortodokse fysiske terapi: I  sine vågne timer, en gang i timen, skulle Norm rejse sig og danse rundt som en hvirvlende dervish i et minut eller så.

En hvirvlende dervish

Photo Credit: asheyan

Denne afbrydelse en gang i timen forårsagede en gennemført forandring i Norms syn på livet. Han podagrasmerte gik væk, og kom aldrig tilbage. Det kunne vel have været vitaminerne og den nye diæt, men Norm er overbevist om at det var danseriet der fik ham til at være mindre stresset.

Jeg burde nævne at lægen krævede 18 dollars af Norm for konsultationen. Han opkrævede alle og enhver 18 dollars. De af mine læsere der er jøder vil genkende symbolikken bag tallet 18. Det hebraiske ord for LIV er Chai, og i de hebraiske alfabet udgør bogstaverne i alt talværdien 18.

Norm fik at vide af venner år senere, da Dr. Getlin var 98, at et par unge slyngler kom til hans konsultation en nat for at lede efter stoffer. Dr. Getlin fortalte dem at de havde valgt den forkerte læge, at han ingen stoffer havde i sin praksis. Ikke desto mindre genemsøgte de stedet og pryglede ham hensynsløst.

Skønt han ikke døde samme dag praktiserede han aldrig medicin igen.

Note

Wikipedia, Chai (symbol)
På hebraisk er det forbundne ord chaya der betyder “levende ting” eller “dyr”, og det stammer fra det hebraiske ord chai (‘n) der betyder “liv.”
Jøder giver ofte gaver og bidrag der kan deles med 18 hvilket kaldes at “give chai.” Opfordringer fra jødiske velgørenhedsforeninger foreslår sædvanligvis at der gives beløb der kan deles med chai (18, 36, 54 dollars osv.) i stedet for de sædvanlige 25 eller 100.

Socialist mod vor vilje!

Aha, det er sådan moderne socialisme arbejder

Craige McMillan

Traditionel socialisme er faktisk ret så let at forstå. Regeringen tager pengene fra de som har nogle - og giver dem til de som ikke har nogen. Voila! Fred!, Retfærdighed! Sandhed og Lighed! Medmindre selvfølgelig man tager dine penge.

På grund af nutidens handlinger koordineret af centralbanken mellem Amerikas Forbundsbank og Vestens centralbanker ved vi også, hvordan europæisk socialisme arbejder. Her følger skemaet:

Harry arbejder for at tjene penge. Det er en privat virksomhed - ikke en regeringsledet - hvilket gør ham endnu mere speciel. Europæiske skatter fjerner over halvdelen af alt Harry får i løn.

Med de penge Staten tager fra Harry ansætter man arbejdere og betaler dem en rigtig god løn og goder for at give næsten alt det Harry på nogen måske kunne have behov for mens han lever. Uanset om han ønsker det eller ej. “Det er Gratis - Hvorfor vil du så ikke have det? Spørger regeringen. Og faktisk, hvorfor dog ikke? Han er jo allerede tvunget til at betale til det. 
 

Fordi Harry er sparsommelig lykkes det ham at spare nogle håndører sammen hver måned. Han sætter dem ind på en konto i en stor bank da han ønsker de skal stå sikkert - netop i tilfælde af at han får brug for dem. Banken forsikrer ham om, at de står helt sikkert - fordi regeringen giver garanti derfor.

Regeringen har imidlertid store ambitioner, og har virkelig brug for flere penge, end de kan få ind gennem beskatningen af deres Harry’er, der synes at falde ud af arbejdsstyrken når skatterne bliver “alt for høje,” i stedet for blot “for høje.” 

Derfor låner regeringen de penge det ikke er lykkedes den at tage, og bruger disse penge på utopiske planer for at købe sig flere stemmer i de pseudo-demokratiske valg, og dermed holde fast ved magten for evigt. 

Hvor låner de pengene? Hovedsageligt fra de store banker, der køber deres regeringsobligationer mod tilbagebetaling med rente på et senere tidspunkt. Så bruger regeringen, glad og fro pengene på flere ting, som de mener Harry dog kunne have brug for, eller ønske!

Uheldigvis for de store banker var nogle af de lande der lånte penge Grækenland, Italien, Spanien og andre lande der ligner disse, og som troede de kunne låne mere - for evigt (d.v.s. sælge flere obligationer med senere forfald for at dække de som allerede skulle betales nu) Og hvorfor ikke? Det er jo gået aldeles udmærket i årtier!

Nu, hvor almindelige mennesker er begyndt at lægge mærke til fidusen er de store banker kommet i problemer. Mennesker er begyndt at bede om at få de penge de gav til banken (en begyndende storm på banker) udbetalt. Og de lande som skulle betale dem tilbage “har ikke nogen penge.” Og de kan ikke få penge, fordi andre lånere heller ikke tror på de kan betale tilbage når den tid kommer.

Nu befinder de store banker over hele Europa, og det meste af Vesten, sig med en europæisk gæld der ikke umiddelbart bliver tilbagebetalt, fordi de lande som lånte dem penge troede de for evigt kunne låne til såvel renten som hovedstolen der forfaldt - og derpå så igen lade halvdelen af det gå til nye socialistiske programmer som deres Harry’er kunne begære.

Surt show. Folkens!

Undtagen for centralbankerne. Da de store banker, der købte de socialistiske landes gæld er “for store til at falde,” ‘skaber’ centralbankerne billige dollars, euros og så meget andet der er brug for gennem usikre valg, og låner derpå de nye nedgraderede valutaer billigt til de store banker. 

Således har  den moderne socialisme spredt sin smitte over hele verden. Ak ja! Forbundsbanken får i sidste ende sine penge fra skatteyderne gennem Skatteministeriet - og andre centralbanker på samme måde - og ved du så hvad? 

Du og jeg vil snart eje værdiløs udenlandsk gæld fra Grækenland, Italien, Spanien og andre socialistiske “mirakler” som medierne har holdt op for os som eksempler og det i årtier. Fordi socialisterne ikke kan betale -- da skal kapitalisterne!

Sig derfor ikke at vi ikke betaler vor “retmæssige” del. Nej det er ikke vor “retfærdige” del. Til sidst betaler vi alle.

Den socialistiske fest slutter aldrig.

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=373089


Craige McMillan is a commentator for WorldNetDaily.

Medina var oprindeligt jødisk

Medina var oprindeligt en jødisk bosættelse

Bernie Planck

Et holdning jeg ofte læser om på diverse fora er, at jøderne skal bare ud af Palæstina, for det er ikke deres land. Dette lader  formode, at jøderne er nysankomne til Israel.

Faktisk har der været en jødisk tilstedeværelse i Israel og Mellemøsten i 2000 år. Jøderne dominerede endog denne del af verden i århundreder indtil Muhammad kom på banen og igangsatte masseslagterier, tvangskonverteringer, landsforvisninger, deportationer og eksproprieringer af deres ejendom.

Muhammad's grav befinder sig under den Grønne Kuppel Al-Masjid al-Nabawi i Medina.
Photo Credit: Wikipedia

Før den blev Islams næsthelligsted sted, og forbudt område for vantro, var Medina en jødisk kontrolleret by.

Bernard Lewis, Arabernes Historie,

Siden 40

Byen Medina cirka 280 miles nord for Mekka var oprindeligt blevet grundlagt af jødiske stammer fra nord, især Banu Nadir og Banu Quaraiza. Byens betragtelige rigdom tiltrak og medførte en infiltration af hedenske arabere der først ankom som kunder hso jøderne og til sidst lykkedes dem at dominere jøderne. Medina, eller som den blev kaldt før Islam, Yathrib, havde ingen form for stabilt styre. Byen blev splittet ved fejderne hos de rivaliserende arabiske stammer Aus og Khazraj, med jøderne der holdt fast i en skrøbelig magtbalance. Jøderne beskæftigede sig hovedsageligt med landbrug og håndværk og var økonomisk og kulturelt araberne overlegne, og blev som en følge heraf betragtet med mistro....ligeså snart araberne havde opnået en enhed gennem Muhammads asngreb de og udslettede endeligt jøderne.

Jøderne på Den Arabiske Halvø der ikke blev slået ihjel, konverterede eller blev til slaver blev udvist for at fuldføre Muhammads ordre på dødssengen, “Lad der ikke være to religioner i Arabien.”

Her følger så den interessante del: De blev genbosat på landområder der blev givet dem i Syrien og Palæstina. Jo netop, det er rigtigt - jøderne blev sendt til Palæstina for 1400 år siden efter ordre af Allahs Sidste Profet på Jorden.

Ikke kun var der jøder i Palæstina før araberne de havde også kontrol med Hejaz lang tid før Islam kom til.

Det er ikke jøderne der er indtrængere af ejendom i Mellemøsten - det er muslimerne.
Kilder::
Eretzyisroel.org

Mord på jøder i Irak 1941 og i dag

Mordet på Iraks jøder i 1941 og nutidens Mellemøsten

Pogromen under navnet Farhud havde mange elementer som vi kan genkende i den arabiske verden i det 21. århundrede

Alex Joffe

For 70 år siden under den jødiske helligdag Shavuot, den 1. , 2. juni 1941 drog irakere gennem de jødiske dele af Bagdad og dræbte mellem 100 og 600 personer, sårede endnu flere og plyndrede, hvad de kune komme til. Dette var vendepunktet i historien om Iraks jøder, der havde boet i Mesopotamien i over 2500 år. I det årti der fulgte, blev samfundet systematisk bragt til opløsning, røvet og forladt. Hvilken lære kan dette give for forståelsen af Mellemøsten i dag?

Progromen kendt som Farhud ("voldelig fratagelse") blev udført af irakere. På den første dag var gerningsmændene soldater, politi og indbyggere fra Bagdad, og på den anden dag beduiner ude fra landet der var ivrige efter at få deres del af jødernes ejendele og være med i rovet. Men Farhud kom også på et tidspunkt da den Nazi-inspirerede og støttede kup mod det britiske Irak monarki blev ødelagt. Ligesom Holocaust er det en anledning til at undersøge hadets natur i fortiden og nutiden.

Spørgsmålet om relationerne mellem Nazister og muslimer og den arabiske verden er langt fra nyt. Faktisk selv før 2. Verdenskrig lagde briterne og Zionist embedsmænd mærke til forholdet mellem "stormuftien af Jerusalem," Haj Amin al-Hussein og nazisterne. Det var længe en torn i kødet på dem begge, at muftien på tåbeligste vis var blevet udnævnt af briterne som religiøs overordnet embedsmand i Jerusalem. Oveni i det lagde han planer imod dem. Jøderne og arabiske rivaler fra Palæstina til Irak, gødede hadet og terrorismen.

Centralt for hans ideologi og personlighed var et glødende vanvittigt had mod jøderne. I løbet af dage efter Hitler fik magten rakte muftien ud mod Nazi embedsmænd. De efterfølgende optegnelser om hans samarbejde med Nazisterne er værd at bemærke: Konspiration mod briterne efter hans flugt fra Palæstina; radioudsendelser til den arabiske verden fra Berlin; og skabelsen af muslimske SS divisioner på Balkan. Kun ved at undslippe til Egypten efter krigen hjalp Frankrig ham med at undgå en krigsretssag.

Men hvor meget var han og hans medslyngler faktisk inspireret af Nazismen? Og i hvilken udstrækning var han den centrale muslimske person der protesterede mod jøderne og zionismen før og efter 2. Verdenskrig, hvor meget var palæstinensisk og arabisk opposition "Nazi-inspireret" eller blot en lokal manifestation af Nazismen? Bidrager dette til nutidens "Islamo-fascisme"?

Direkte Nazi støtte til muftien og de lokale fascister i Egypten, Syrien, Irak og Iran kom sent, men da krigen kom var støtten intens og omfattende. Penge og våben flød, og de tyske styrker gik ind i Irak fra Vichy Syrien maj 1941 for at støtte de Sunni muslimske militærofficerer der havde igangsat kuppet, med opmuntring fra den tyske ambassadør Fritz Grobba. Ophidselse mod Iraks jøder var blevet forstærket gennem årevis af propaganda i skolerne af palæstinensiske arabere og syriske lærere der fik hjælp af Undervisningsministeriet og Nazi entusiasten Sami Shawkats propaganda udsendelser fra Tyskland og af de halvmilitære fascistiske samfund.

I tilgift var der stor muslimsk støtte til nazister, som underdanige tjenere i Mellemøsten, SS tropper på Balkan og gennem muftiens direkte støtte til Holocaust. Det var ham som uophørligt drog fra kontor til kontor og opfordrede nazisterne til ikke at 'bytte' jøderne, herunder børnene, for varer men sende dem til døden i Polen.

Men viser historiske data et udbredt græsrodsønske hos araberne om at udslette Mellemøstens jøder? Det er umuligt at vurdere. På den ene side, som Robert Satloffs dokumenterer i sin bog Blandt de Retfærdige: De glemte historier fra Holocausts store indflydelse på de arabiske lande, var der mange tilfælde af nordafrikanske muslimer der beskyttede de jødiske naboer fra nazister. Men på den anden side, var langt flere mættet med Nazi propagandaudsendelserne, som havde fået en islamdrejning af muftien og andre.

Mange ægte og potentielle s´kollaboratører var spredt over de arabiske lande. Mest ildevarslende Nazi Einsatzgruppen der fulgte med Rommel ind i Egypten i 1942 og som planlagde at få araberne til at udføre det meste af det beskidte arbejde. Lokale kollaboratører i Europa havde netop udvist entusiasme med at slagte jøderne, som sommetider chokerede nazisterne, og der er al mulig grund til at tro at dette ville have været tilfældet i Mellemøsten. Faktisk viser den skinbarlige brutalitet med Farhud (som Hebron Massakren i 1929, kan læses her på synopsis), med den følelelseskolde lemlæstelse, at det dybe, inderlige had, blev benyttet, ikke kun for at dræbe, men også nedværdige jøder. Dette kan kun tilegnes religionen.

Utallige nazister fandt ly i Mellemøsten, især Egypten og Syrien efter krigen (læs evt. disse artikler http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/09/egypten-og-nazismen.html   og http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=8918680250665667464&postID=7770889148138575841) ligesom de fik ansættelse i sikkerhedstjenesterne og i propagandaministerierne. Nogle af dem konverterede endog til Islam, idet de fandt at det var det ægte udtryk for deres fascisme. I denne forstand spillede Nazismen en direkte rolle i skabelsen af det moderne Mellemøsten.

.

Tre elementer trak araberne og de muslimske ledere til nazisterne. For det første var der muslimsk teologisk antisemitisme der passede så godt til den nazistiske racistiske antisemitisme.

Muslimerne havde ikke brug for nogen undervisning i had til jøden. Koranen og andre islamiske kilder er fyldt med vers der ondsindet fremstiller jøden som beskidte forrædere og Profetens bedrager og går ind for de behandles dårligt og myrdes. Den lange historie med pogromer mod jøderne i den arabiske og muslimske verden viser, at disse teologiske overdrivelser belv taget alvorligt.

Nyt er imidlertid sprogbruget om jøderne som skadedyr og fantasien om en global jødisk konspiration. Behandlingen af jøderne i Tyskland gav også energi til den muslimske anti-semitisme der således blev opmuntret til deres egne angreb.

For det andet var der det lokale had til briterne og franskmændenes imperialisme, der for de fleste muslimer havde teologiske dimensioner, da det indbefattede at de blev behersket af vantro. Endelig var der de lokale opfattelser af nationalismen, der udenfor Egypten stadig mest var udpræget hos ambitiøse intellektuelle, og militær officerer. Den ultimative pris for selvbestemmelse var magt over andre. Alle tre elementer er i spil i dag, undertiden under dække af hinanden.

Farhud viser, at trods Vesten ønsker, da er religion og politik altid uadskillellige i Mellemøsten. Som finéren af et verdslig, demokratisk "Arabisk Forår" der nu langsomt går af og afslører udbredt støtte til teokratiet i såvel Egypten som Tunisien. Med valgene i efteråret vil Det Muslimske Broderskab sandsynligvis få flertal i parlamenterne og en lejlighed til at implementere deres projekt med af islamificere Egypten og annullere traktaten med Israel. Teologisk anti-semitisme, fundamental og uforfalsket i Det Muslimske Broderskab og dets udløbere i Hamas, såvel som i Iran og dettes udløber Hezbollah, vil være en grundbestanddel af det egyptiske politiske program.

Farhud hændelsen viser at anti-semitismen skal tages alvorligt. Den voksende forfølgelse af kristne fra Egypten til Pakistan viser at ingen er immun over for teologisk had.

Men endnu et lag af finéren er ved at gå af, det med selve nationalstaten. Den amerikanske indgriben i Irak udløste krigsførelse der viste, hvordan etniske og religiøse bånd er langt stærkere end troskaben overfor en opfunden nationalstat. Berberne og andre er i oprør mod Gaddafis Libyen, mens sunnier, kurdere og andre bekæmper Alawit mindretallets ved Assad regimet i Syrien. Saudiske styrker besætter Bahrain for at undertrykke den iransk shiitiske opstand. Beduinstammer i Jordan er imod den Hashemitiske konge i problemet med palæstinenserne. Mange stater i Mellemøsten overlever kun i dag, fordi minoriteter kontrollerer det hele. Konspirationsteorier og hadets teologi er de nøgleværktøjer som benyttes i kontrollen. Dette er ikke nationalisme men en anden form for krigsførelse. 

Så er der endelig problemet med "Islamo-fascismen." Der er umtvistelige kontaktpunkter mellem Islam og Nazismen, men om disse udgjorde en betragtelig syntese eller ej, personificeret ved muftien, det må være et sprøgsmål for historikerne. Men af afvise sådanne observationer som "Islamofobiske" er både en historisk benægtelse af fakta, og en måde at sætte en kritisk etiket på de som kritiserer den moderne islamismea had.

Alex Joffe is a Research Scholar with the Institute for Jewish & Community Research of San Francisco.

http://pajamasmedia.com/blog/what-the-murder-of-iraqi-jews-in-1941-tells-us-about-the-middle-east-today/?singlepage=true