Tør de bruge Aisha (9 årig barnbrud) Forsvaret

Tør de i denne sexsag benytte ‘Aisha Forsvars’ argumentet?

ALAN KORNMAN

Den regionale koordinator for The Council On American Islamic Relations (CAIR) i Orlando, Ahmad Abrar Saleem, blev pågrebet i Lake County, FL af myndighederne ved en indsats mod brug af børn til sex den 5. maj 2015. Hr. Saleems offer var en 12 årig pige.

Der er rejst to anklager af Lake County Sheriff's Office mod hr. Mr. Saleem.  1.  "Brug af computer til at forføre/vildlede/tiltrække et barn til sex.”

2. “Rejse for at forføre, vildlede, lokke et barn til sex.” Kaution blev sat til 100000 dollars for begge anklager.

Ahmad Saleem's kaution blev betalt på anden dagen efter hans arrestation, så han går nu rundt på gaden indtil retssagen indledes den 15. juni 2015. kl. 8.30.

.

Aisha Forsvaret

Jeg mener Ahmad Saleem burde spærres inde og væk fra gaderne i de næste 100 år, men her i Amerika har denne barnemisbruger ret til at komme i retten og blive stillet til ansvar..

Som en nidkær følger af Islam vil Ahmad Saleem være i sin gode ret til at påpege og benytte Aisha Forsvaret.

Grundlaget for Aisha Forsvaret er centreret om det eksempel som Allahs budbringer Muhammad satte. Islamisk lære og teologi docerer, at Muhammad er rollemodel for hele menneskeheden.

IqraSense.com et anset islamisk websted fastslår at Koran 33:21, “helt klart fortæller menneskeheden at profeten Muhammad blev sendt som en rollemodel for menneskeheden og succes i dette liv og i liver herefter afhænger af, at man følger ham.”

Derfor har  Amad Saleem, en forpligtelse til at følge Muhammads eksempel for at få succes nu her i dette liv og i livet derefter. En dygtig advokat kunne hævde at Hr. Saleem ikke fulgte egen vilje, men var offer for indflydelsen af selve Muhammad.

Vægten af ‘Aisha Forsvaret” hviler på Hadiths af Sahih Bukhari. Hadith’s er samlinger af de historier, lærer, gerninger og udtalelser som islams profet Muhammad fremsatte. Sahih er et arabisk ord det betyder autentisk. Sahih klassifikation er altså en Hadith af største autencitet, og står lige under Koranen i vigtighed.

Den følgende SahihAl-Bukhari Hadith fortæller om Muhammad der gifter sig med en purung pige ved navn Aisha på 6 år, og fuldfører ægteskabet da hun er 9 år. Muhammad var da, mener man, 53 eller 54 år, da Aisha blev 9.

En Sahih Bukhari Hadith fortalt af  'Aisha siger,  "at profeten giftede sig med hende (Aisha) da hun var 6 år gammel og fuldførte ægteskabet da hun var 9 år gammel, og hun blev hos ham i 9 år (indtil han døde). (Sahih Al-Bukhari, Volume 7, Book 62, Number 64; see also Numbers 65 and 88)."

Tænk så lige nærmere over dette og lad denne Hadiths tyngde påvirke dit sind. Den praksis at muslimske mænd tager børn som brude, idet de følger Muhammads eksempel er veldokumenteret og fortsætter i alarmerende grad i dag.

I en artikel i Washington Post i maj måned med titlen “Muslimske gejstlige er imod Pakistans indsats mod barneægteskaber,” går Naila Inayat i detaljer med, hvorfor ægteskab med børn er et aktuelt problem der skal fordømmes.

Ifølge Ahmad Saleems biografi, der er blevet fjernet fra CAIR Floridas website, siger den at han er søn af pakistanske indvandrere. Ved  Mr. Saleem's anholdelse fortælles at han stadig bor hjemme hos sine forældre i deres velstående hjem i Orlando. I henhold til denne Washington Post artikel og Sahih Bukhari Hadith’en må man konkludere at Ahmad Saleem kan have været under indflydelse af hans forældres kultur fra Pakistan og/eller Allahs budbringer Muhammad.

Konklusion

Det er højst usandsynligt at Ahmad Saleem og hans forsvarsadvokater vil benytte ‘Aisha Forsvaret.’ Ved at benytte dette vil Ahmad Saleem nemlig skulle sætte selveste Muhammad Islams profet i vidneskranken.  

I denne sag ville det svare til at Ahmad Saleem bagtaler Muhammad for at etablere en moralsk praksis der svarer til hans egen seksuelt afvigende opførsel. Ifølge islamisk lov bliver enhver der bagtaler Muhammad anklaget for en forbrydelse der indebærer døden.

Ahmad Saleem's chef ved CAIR, Hassan Shibly tweeted kort tid efter Saleems anholdelse:  "Intet er mere smerteligt end at erfare, at de som er betroet med beskyttelse af vore børn, svigter denne tillid. 0 tolerance for sådanne onde personer.”

Jeg er enig med Hassan Shibly i at Ahmad Saleem er ‘ond’ for at forråde den tillid han burde vise børn. Til sammenligning, så er Muhammad også “ond” for at forråde Aishas tillid, da han fuldbyrdede sit ægteskab med hende da hun var 9 år. Mener Hassan Shibly at Allahs budbringer, Muhammad, er “ond” for at svigte det niårige barn Aishas tillid?

Family Security Matters Contributing Editor Alan Kornman is the regional coordinator of The United West-Uniting Western Civilization for Freedom and Liberty. His email is: alan@theunitedwest.org

Family Security Matters http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/cairs-sexual-deviant-leader-may-use-the-aisha-defense?f=must_reads#ixzz3d8h1jZt3

Hillary og Nixon sammenlignes - en hån mod Nixon

Sammenlign ikke Hillary og Nixon, hr. Thomas

Han var en stjernepræsident. Hun en katastrofe

Ben Stein

For nogle dage siden skrev en Evan Thomas en leder i the Wall Street Journal og forsøgte at sammenligne Mrs. Clinton med Richard Nixon, som om det at være noget der kunne ligne Nixon er det samme som at være en djævel.

Det er en gennemført misforstået tilgang på næsten alle måder. Jovist er de begge med i politik. Jovist føler de og følte antipati mod pressen. Jovist er de begge fyldt med fejl.

Men Richard Nixon var en stjernepræsident. Han opnåede virkelige resultater. Han åbnede op for Kina, begyndte en proces med gradvise frie markeder der bragte hundred millioner ud af fattigdom.

Åbningen mod Kina betød også en inddæmning af Sovjetunionen og var med til at Den Kolde Krig kunne afsluttes med en forbløffende triumf for friheden. Det har Mr. Obama så formøblet. Nixon fik krigsfangerne hjem fra Nordvietnam. Han arrangerede en fredsaftale i det land, der ville have kunne fungere, hvis Kongressen ikke havde interveneret.

Han frelste Israel i 1973 Yom Kippur Krigen ved at sende missilteknologi til landet, da det var et spørgsmål om liv og død for den jødiske stat.

Han indgik den første Strategic Arms Limitation Treaty med USSR.

Han opløste de sidste områder hvor skoledistrikter var opdelt racemæssigt.

Han indførte en større miljølovgivning.

Han var den første præsident der for Kongressen fremsatte en lov for omfattende sundhedsreform.

Han blev indsat i en turbulent tid. Han trak sig i en turbulent tid. Men hans indsats for nationen var omfattende. Han var den ultimative fredsskaber.

Hillary Clinton's vigtigste indsatsområder er omfattende rejser som Udenrigsminister, uden noget resultat til følge, en bemærkelsesværdig opgørelsen med hjælp til hendes mand udnyttelse og mishandling af kvinder, hvilket helt sikkert gør hende den allermest anti-kvinde kandidat nogensinde. Hun har brudt loven ved at slette emails, som hun ifølge loven skulle beskytte og bevare. Som senator, udrettede hun så at sige Zero.  

At sammenligne denne selvoptagne kvinde der knap kan påvise nogen resultater i positiv retning med en mand der helhjertet gav os en generation af fred er yderst upassende.

Hillary Clinton skabte og var centrum i en konspiration for at skjule at sandheden om Benghazi skulle nå ud til nationen. Det er lykkedes indtil nu, fordi hun ødelagde optegnelser som ifølge loven ikke må røres.

Richard Nixon kendte intet til indbruddet i Watergate. Han fik først kendskab til det længe efter det var udført og deltog kun i tilsløringen et stykke tid senere som det kan ses i hans båndoptagelser.

Nixon adlød loven og opbevarede de bånd, han slettede dem ikke, skønt det kom til at koste ham hans embede som præsident.

Hvilken forskel på de to.

Ben Stein is a writer, actor, economist, and lawyer living in Beverly Hills and Malibu. He writes "Ben Stein's Diary" for every issue of The American Spectator.

http://spectator.org/articles/63068/don%E2%80%99t-compare-nixon-hillary-mr-thomas

Definition af "social retfærdighed"

Social “Retfærdighed”

John Stossel

Demonstrerende kræver “social retfærdighed.” Jeg hader deres råb. Jeg er imod deres sag, er jeg så alligevel for social “uretfærdighed”? Sludder.

De protesterende plejer som regel at ville straffe kapitalismen. “Spred de ressourcer,” siger Hillary Clinton.

Selv kapitalister begår ofte den fejl at tale om “social retfærdighed,” som om det er det modsatte af frie markeder eller en grund til at hærge markedet med flere regulativer eller omfordeling. Men der er intet “retfærdigt” ved de demonstrerede venstresnoede for de påviser blot en løsning: Mere regering.

Oliver Stone, Sean Penn og Harry Belafonte hyldede Venezuela’s Hugo Chavez for hans socialistiske revolution. Så gik Chavez i gang med at smadre det meste af sit land.

Selv efter hans død forbliver hans portræt på husmure overalt og hans politik fortsætter. De har ikke skabt social retfærdighed, medmindre ens forestilling om “retfærdighed” er forrettigheder for regeringsembedsmænd og mangel på basisvarer som mad og toiletpapir til folket.

Det er kun socialismen der kan bringe en olierig nation i knæ og gøre det til en nation, hvor folket i timevis må vente på overlevelsesrationer.

Venstrefløjsavisen Guardian citerer en venezuelansk landmand der siger at Chavez’ politik har efterladt Venezuela med “ingen der kan forklare hvorfor et rigt land ikke har noget mad.”

Ikke mange mennesker i Venezuela kan give en sådan udlægning - regeringen udøver censur over for kritikere - - men frimarkeds økonomer kan forklare situationen.

Varer leveres ikke til at imødekomme forbrugerens behov ved et eller andet brændende ønske om retfærdighed. Det forbløffende ‘samarbejde’ på markedet sker, fordi sælgerne og køberne er frie mennesker. Sælgerne kan sælge det de vil til de priser de sætter. Køberne står med beslutningen om at betale. Den fleksibilitet - og mulighed for at tjene penge - er det som overtaler folk til at fremstille det kunderne ønsker og risikere deres egne penge og sikkerhed for at have varen på lager.

Uden det frie marked til at fastsætte priser og tildele ressourcer, er alle skrigene om “retfærdighed” i verden til ingen nytte og hjælper ingen. Man kan nemlig ikke spise retfærdighed. Man kan ikke bruge det som toiletpapir.

Intellektuelle, aktivister og regeringen tilsammen elsker når politikerne tager “barske” indgribende beslutninger - det betyder sædvanligvis en pludselig indgriben i markedet. For 18 måneder siden benyttede regeringen i Venezuela sit militær til at få kontrol over Daka, en af landets største kæder for at tvinge den til at have mere “fair” priser. Straf de rige, grådige butiksejere”

Hvilken overraskelse! Det fungerede selvfølgelig ikke. Kæden er nu ved at lukke ned da plyndrere nu blot tager det de vil.

Socialister siger kapitalister bare vil tjene en masse penge, men det er regeringen der ikke kan langtidsplanlægge.

I stedet for kun at tænke i afkast for investeringer og bæredygtige modeller tænker socialisterne kun på nu og her, dagen: De ser mennesker der har brug for varer og butikkerne fulde af samme. Jamen så tag dog butikkens varer og giv dem til folket, og så - i morgen - nuvel de der kapitalister vil altid skaffe flere varer - mon ikke?

At kalde det “social retfærdighed” får altid ikke tingene til af fungere.

Undertiden indrømmer aktivister at de ikke er særlig interesseret i økonomi. Det de faktisk ønsker er en mere “tolerant” verden med mindre sexisme og racisme. De handler som om kapitalisme er en forhindring for disse mål.

Det passer ikke. Kapitalistiske samfund er mindre racistiske og mindre sexsistiske end ikke kapitalistiske samfund.

I Amerika mener nogle hvide det ofte helt i orden at de har visse forrettigheder. Men sammenlign Amerika med Kina, hvor en etnisk gruppe, Han, dominerer politik og ganske åbenlyst ser ned på minoriteter - og hvor selv videnskabsforskere har forsøgt at påvise at Han er en særlig race der ikke har sin oprindelse i Afrika som alle os andre.

Den autokratiske nation Saudi Arabien tillader ikke kvinder at køre bil eller have egne bankkonti.

Markeder hvor det er individer, ikke udelukkende lederne, der har ejendomsrettigheder giver folket muligheder. Virksomheder får et incitament til at betjene så mange som muligt, uanset køn eller etnicitet. De har også en tilskyndelse til at opføre sig ordentligt - kunderne vil hellere handle med de som behandler dem med rimelighed. Enhver er fri til at vælge sin handelspartner. Det er hvad jeg kalder retfærdighed.

Uretfærdighed er at fortælle folk, at de skal vente og så se hvad deres lederne nu mere er fair.

John Stossel

http://humanevents.com/2015/06/03/socialist-justice/

Sirhan Sirhan: Robert Kennedys morder - Amerikas første 'ensomme ulv.'

SIRHAN SIRHAN: Den første ensomme ulv i Amerika

Manden der myrdede Robert Kennedy for 47 år siden var den første - men ikke den sidste.

Jeffrey Lord

Han var Amerikas oprindelige, første ‘ensomme ulv.’

Det er i året 1989. Det er 21 år siden drabet på New York senator Robert F. Kennedy den nati i 1968 da han vandt primærvalget for Demorkaterne i Californien, og dermed nu virkelig var med i kampen om nomineringen som partiets præsidentkandidat. Han sidder overfor den berømte TV interviewer fra Storbritannien, David Frost.

Drabet på Bobby Kennedy - Amerikas første udført af en “ensom ulv” var inspireret af hadet til Israel - og ‘ulven’ gjorde det helt klart, hvorfor han gjorde som han nu gjorde. Sirhan Sirhan sagde dette til Frost som fortalt af the New York Times:

I interviewet sagde Hr. Sirhan, der er jordansk indvandrer, at da Kennedy holdt en tale med støtte til at sende United States jetflyt til Israel, “det synes af være et svigt.”

“Min eneste forbindelse med Robert Kennedy var hans solostøtte til Israel og hans overlagte forsøg på at sende 50 bombemaskiner til Israel for helt klart at gøre skade på palæstinenserne.”

Hr. Sirhan, 44 år gammel, sagde at da han slog Kennedy, der var den førende kandidat som Demokratisk præsident, ihjel, “Gjorde jeg det ikke af personlig had mod manden, men af bekymring for andre folk.”

Mr. Kennedy “var min helt,” sagde Hr. Sirhan. “Han var min mester.”

“Jeg kan ikke sige andet end at jeg er meget ked af det og kun er opfyldt af anger for at have forårsaget den tragiske død,” sagde Hr. Sirhan.

Med andre ord? Det første ægte islamiske terrorist angreb i Amerika, var det vi nu kalder “ensom ulv angreb.” Det var provokeret af den amerikanske rollie i Mellemøste, og det fandt sted, ikke den 911-2001, men 33 år tidligere, lige efter midnat den 5. juni 1968.

De som ikke var tilstede den dag skal man erindre at Bobby Kennedy måske var den mest magnetiske af de tre Kennedy brødre, der stod frem på den amerikanske skueplads i 1960. Bobby var yngre end Jack og ældre end Ted, og i begyndelsen ikke den sandsynlige kandidat. Han var genert og reserveret der med lidenskab gik i færd med at få valgt sin bror som præsident. Det skete som JFK’s kampagneleder i 1960. Som justitsminister fik RFK hurtigt gearet Justitsministeriet som en ihærdig modstander af organiseret kriminalitet og (dog tøvende) støtter af den stadig mere aktive borgerrettighedsbevægelse.

Mordet på hans bror i november 1963 i Dallas skulle med tiden igangsætte Bobbys egen karriere. Han var en en glødende politisk fjende af den nye præsident Lyndon B. Johnson, og deres foragt for hverandre er legendarisk.

I sommeren 1964 forlod Bobby sin post som minister købte et hus i New Yorkd, og blev Demokraternes nomineret til U.S. Senate. Han vandt.

I det som skulle blive de sidste tre år af hans liv, stod Bobby Kennedy for noget nyt i amerikansk politik - en kombination af politiker og kulturelt ikon med nærmest rockstjernestatus. På valgkampagne for de Demokratiske kandidater i 1966 stod folkemængder i sværme omkring ham, revi i hans klæder, uglede hans hår, og behandlede ham som de andre ikoner fra midt tresserne - f.eks. Beatles.

Alt dette fandt sted mens Vietnam Krigen blev mere intens. Men Kennedy - igen for langsom for nogle på Venstrefløjen - begyndende med at tage afstand fra LBJ. I hans tredje år i U.S. Senate fandt det der skulle blive kendt som “Seks Dages Krigen” mellem Israel og dets arabiske fjender sted. Med Amerikas ledere - herunder Bobby Kennedy - der stod helt på Israels side.  

Han nægtede selv at ville stille op som præsident og udfordre LBJ i 1968 primærvalgene. RFK stod i begyndelsen på sidelinjen og betragtede den usandsynlige kandidat fra Minnesota, senator Eugene McCarthy stå i spidsen for den ungdommelige antikrigs opposition til LBJ. I marts 1968 med McCarthy der næsten havde været lige med LBJ i New Hampshire sprang Kennedy ind i kampen og - den ikke så tøjlede Kennedy mania brød løs, over hele landet. To uger, da LBJ fornemmede sin politiske dødsdom gik, helt uventet, Johnson vicepræsident Hubert Humphrey ind i kapløbet - og Kennedy/McCarthy/Humphrey var nu med i kampen om nomineringen, kampen var for alvor i gang. Kennedy vandt nogle nomineringer og tabte andre. Den 4. juni vandt Kennedy det sidste primærvalg, Californien, med stort flertal efter en tumultarisk kampagne.

Da han trådte op på podium for at erklære sig sejren talte Kennedy under et tordnende bifald fra den ekstatiske folkemængde. Han sluttede sin tale med “det er videre til Chicago og lad os vinde der” en henvisning til konventent til august og så ville han gå derfra. I tumulten - og på et tidspunkt hvor det kun var den siddende præsident der havde Secret Service beskyttelse - blev han ledt en anden vej og ud af en bagdør gennem Hotel Ambassadors køkken. Sirhan Sirhan stod på et bord i køkkenet, med et våben i hånden, afventende og klar til ‘den ensomme ulvs hævn’ over for Kennedys støtte til Israel. Så skød han.

Hele nationen og en stor del af Vestens verden blev kastet ud i kaos i dagene der fulgte. Det frygtelige ved at Kennedy skulle få samme skæbne som sin præsident bror slog alle. Som et fortegn på det Amerika som var ved at manifestere sig, det som Ronald Reagans kommende FN ambassadør Jeane Kilpatrick år senere skulle kalde “læg først skylden på Amerika,” stod pøblen frem. En TV-station annullerede sit program et stykke tid, og erstattede det med en statisk skærm med ordet “SKAM.” Selv da der slap forlydender ud om at drabsmanden var indvandrer fra Jordan og havde beskrevet sin fjendtlige indstilling mod Kennedy i sin dagbog, på grund af dennes støtte til Israel, så var den overvældende reaktion i datidens medier at skylden var en kombination af Amerika, NRA, og jovist helt uundgåeligt konservative - de var alle ansvarlige for Kennedys død.   

Den kendsgerning at Sirhan Sirhan faktisk havde begået den første - og så sandelig ikke den sidste - fremvisning af det vi nu kalder “islamisk terrorisme” i Amerika fik ingen særlig opmærksomhed.

Jo, Sirhan var ‘teknisk’ set en kristen - hans familie var palæstinensisk kristne. Dog var den palæstinensiske sag som han slog ihjel for i alt overvejende grad pro-islamisk.

CIA bemærker at 75% af Vestbredden og 99% af Gazastriben er muslimsk og i 1968, som nu, er problemstillingerne for Palæstina, Islam og Den Arabiske Verden uløseligt knyttet sammen. Alligevel blev alt dette ignoreret da Sirhan skød angiveligt for den palæstinensiske sag.

I de følgende år blev denne form for terrorisme mere hyppig - men det var i udlandet. Angrebet i 1972 ved De Olympiske Lege slog israelske atleter ihjel. De amerikanske gidsler i Iran. Et TWA fly blev bortført i 1980 og terroristerne slog en amerikansk sømand ihjel - da flyet var i Libanon. Bortførelsen af cruiseren Achille Lauro, og drabet på en amerikansk jøde skete uden for Egyptens kyst. Og så vider og så videre - Marine forlægningen i Libanon, U.S. ambassader i Afrika og USS Cole i Yemen.

Så fulgte angrebet på amerikansk jord den 11. september 2001. Verden har forandret sig mange gange siden den morderiske nat i køkkenet på

Ambassador Hotel juni 1968. Det som ikke har forandret sig - det som faktisk er blevet langt værre - er beslutningen hos islamiske terrorister om at ramme “Den Store Satan” - United States of America. Amerikanske præsidenter kommer og går - otte stk. fra den daværende Lyndon Johnson til George W. Bush med den niende Barack Obama og allerede nu er man i færd med kampagner for at erstatte ham med en tiende.

I marts i år advarede FBI direktøren James Comey i en kampagne på sociale medier om at ISIS rekrutterer “ensomme uvle” i Amerika. I går var der forlydende fra Boston om en plan fra ISIS “ensom ulve” sympatisører om at halshugge en Boston politimand. Det er kanp gået to år siden angrebet ved Boston Marathon af de erklærede for islam “ensomme ulve” Tsarnaev brødrene.

Som med det angreb der næsten lykkedes i Garland, Teax ved yderligere to “ensomme ulve” er udtrykket blevet en hverdagstalemåde i dagens Amerika. Ensom ulv har stillet sig på samme side med det ligeledes nyere udtryk “selvradikaliseret.”

Der er gået lange 47 år siden den midnatsstund i 1968. Men retrspektivt? Ja så var den første af mange “ensomme ulve” allerede i Amerika. Ventende den midnat i hotelkøkkenet i Los Angeles længe før der var noget der hed ‘sociale medier’ klar til at fuldføre sin dødbringende hævnaktion mod amerikansk politik overfor Israel og - for Islam.

Retrospekt set var Bobby Kennedy den første - det første amerikanske offer for en islamisk ensom ulvs angreb. Hvor er det dog tragisk at han ikke skulle blive den sidste.

ABOUT THE AUTHOR

Jeffrey Lord is a former Reagan White House political director and author. He writes from Pennsylvania at jlpa1@aol.com.

Islam er krigsteologi. Forstå det dog!

Fat det nu - det er jo krigsteologi!

James Lewis

I mange århundreder var grænsen for ytringsfriheden under almindelig engelsk lov at “råbe brand i et fyldt teater.”

Det skyldtes ikke en flok spøgefugle der råbte “Brand” i Londons teatre. Det skyldtes den endeløse række at morderiske religiøse prædikanter, som Oliver Cromwell, en Calvinist krigsherre der endte med at slå masser af katolikker og royalister i England og Irland ihjel i årene 1642 til 1651.

Det gjorde han selvfølgelig ud fra de allerbedste intentioner.

De engelske borgerkrige førte til den Glorværdige Revolution i 1688 og en langt bedre religiøs tolerance i England. Før 1776 læste de amerikanske forfatningsfædre deres bibler og deres John Locke, men de elskede også Blackstone om The Laws of England.  Blackstone lagde megen vægt på ytringsfrihed og dens lovmæssige begrænsninger, som vi kan se i First Amendment, der er med baggrund i den lovtradition.

I dag er de fleste amerikanere sunket ned i en skamfuld uvidenhed om deres egen kultur, således at de ikke kan regne ud hvad der er galt med al den postyr om deres rare muslimske nabo. Fortæller de os ikke altid, at de er så fredelige? Venstreorienterede kan ikke forventes at forstå ordet “jihad” – ligesom de aldrig har bekymret sig om at læse Karl Marxs ord om a“revolutionær terror.”

Det er dog stadig krigsteologi, fat det nu!

Voldelig jihad er påbudt i Koranen. Det som forvirrer venstreorienterede er, at Koranen også har ganske fredelige vers, derfor falder de hele tiden for det sukkertrick.

Som Obama sagde, problemet har at gøre med de hvide i Midtvesten, med deres Gud og deres våben.

Obama lægger også skylden på Korstogene - der fandt sted fra 1095 til 1291.

Jihad krigsførelsen - mod Hinduer, Buddhister, Jøder, Jains, Kinesere, Russiske Ortodokse, Koptiske Kristne og alle andre - er aldrig ophørt. Den foregår i dag i Indien, og Kina, i Tjetjenien og Malaysia.

Og Nej! det virkelige problem er ikke de palæstinensiske flygtninge fra 1949, hvis oldebørn stadig hjernevaskes til at hade Israel.

Venstreorienterede er i sandhed utroværdige tåber, som Lenin på det nærmeste sagde. Men ligesom Lenin helt åbent gik ind for at hænge russiske mouzhiks, hvis de ejede et par køer, således opfordrer Koranen til at dræbe vantro, hvis de ikke overgiver sig til den nærmeste krigsgale præst.

“Islam” betyder “underkastelse.”  “Muslim” betyder “en der har har underkastet sig.” Ordet “underkaste” betyder kravle i gruset således at de ikke slår dine børn ihjel”... i heldigste fald.

For tusind år siden slog muslimske Ghurids alle de buddhistiske munke i Indien de kunne opspore ihjel, fordi munkene foretrak at blive slagtet fremfor at overgive sig eller forsvare sig. Ifølge de muslimske historikere var det en glorværdig sejr.

I dag er der ikke mange buddhister tilbage i Indien. En del i Japan, men ikke Indien. I Indien forsvarede de sig ikke. Det gjorde de i Japan.

Hver eneste gang en ung mand ved navn Muhamad begår endnu et blodigt overgreb hyler den venstreorienterede op og spørger, Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor?

Fat det dog - det er altid krigsteologien. Men de foretrækker aldrig at erkende sandheden som  svaret.

Videospillende teenagere kender og forstår krigspræsterne i Dungeons and Dragons, men de venstreorienterede forstår ikke, hvor magtfuld muslimsk krigsteologi er for dens tilhængere. De mener teologi er noget som hvide halvdøde mænd har fundet på, lidt ligesom de gale radioprædikanter i Sydstaterne.

Venstreorienterede holder på desperat vis fast i benægtelsen, og de snu ayatollaher i Iran regner med og spiller på deres ufattelige uvidenhed. Obama kender også til den ægte jihadkrig, fordi der var en række massakrer i Jakarta før han kom i skole der, men Obama kan indsukre de venstreorienterede døgnet rundt.

Derfor er det så ‘flot’ at præsidenten for United States underskriver en fuldstændig svigagtig  “executive peace agreement” med de krigs elskende, fordi han ved at de venstredrejede aldrig vil finde ud af det. Denne Kongres kender sandheden, men holder sig på afstand af the  Big Scam of Obama’s life, idet den håber han vil få skylden, hvis amerikanerne nogensinde finder ud af sammenhængen.

.

News flash: historikeren Michael Ledeen har fornylig berettet at Iran’s øverste leder Ayatollah Khamenei har udstedt en fatwa til sine generaler, påbydende dem at slå the House of Saud – herskerne i Saudi Arabien ihjel.Og at gøre det hurtigt!

Man kan kun elske de åndelige ledere.

Venstredrejede er i benægtelse, fordi de ikke kan håndtere frygten for ægte fjender. I dag er aggressoren ikke Sovjet, men voldelig Islam. Venstredrejede var altid blinde for den kendsgerning at Lenin, Stalin, Castro, Che, Mao og Pol Pot var morderiske aggressorer, fordi sandheden var ikke til at bære.

Så de vil blive ved med at tro på de ‘fredelige’ ayatollaher indtil de får presset en kniv mod deres strube, og så er det for sent.  

Men  der er faktisk muslimer der er imod voldelig jihad.

Den vigtigste i dag er Egyptens præsident El-Sisi, der har sagt til Egyptens imamer:

Det er uholdbart at den tankegang vi mener er hellig skulle være årsag til at hele den islamiske verden er en kilde til ængstelse, fare, drab og ødelæggelse for resten af verden. Det er uholdbart  at dette....skræmmer hele verden. Det er skræmmende for hele verden! Betyder dette så at 1,6 milliard mennesker (muslimer) skulle ønske at slå resten af verdens befolkning - det er 7 milliarder - ihjel for at de selv kan leve? Uholdbart!

Disse ord bør hugges i marmor og hænges på væggen i Det Ovale Værelse, lige så snart vi har valgt en bedre præsident.

Præsident Sisi er vor naturlige allierede i den muslimske verden. Han kunne ikke sige det mere tydeligt end det han allerede har gjort, og ved at bekæmpe Det Muslimske Broderskab i Egypten. Han viser det ikke kun er tomme ord.

(Obama beundrer Det Muslimske Broderskab og bliver hele tiden ved med at underminere præsident El Sisi. Drag dine egne konklusioner.)

Lige så snart vi får en sand leder i Det Hvide Hus kan vi følge Canadas og Australiens eksempler og skabe en fælles alliance med muslimer der ikke ønsker at føre jihad mod verden.

Lige så snart saudierne er tvunget til at lukke ned for deres krigeriske imamer i London og New York, lige så snart de næste ayatollaher bliver tvunget til at gøre det samme da vil jihadist volden høre inde. Hvorfor har vi egentlig U.S. Navy, hvis vi ikke kan standse de to største kilder til religiøs vold i verden?

Med Islam afhænger alt af myndighedspersonerne - Præsteskabet.

Stands krigsprædikanterne og deres følgere vil også standse. Tyrkiet er et eksempel på et moderniseret land der nu er ved at bliver overtaget af “neo-osmanniske” fascister. I 70 år efter 1. Verdenskrig ønskede Tyrkiet fred og velstand, men i dag er fascisterne igen i ledelsen, og oppisker til had.

Med Islam drejer det sig om krigsprædikanterne.

(Se MEMRI.org for daglige opdateringer om muslimske krigsgalninge og muslimske fredsskabere. Begge kategorier findes.)

http://www.americanthinker.com/articles/2015/05/its_the_war_theology_stupid.html#ixzz3ZWk2aJi7