Beviset på Oswald ikke var den eneste skytte ved mordet på JFK

 

Oswald var ikke eneste skytte ved mordet på JFK 

Jerome R. Corsi

Vi ved nu at de tre eksisterende obduktions røntgenrapporter om JFKs kranium i the National Archives er manipulerede, ændret for at skjule over bevis på to skud mod forsiden af hovedet. 

Beviset for dette er godt præsenteret i en ny bog, The Assassination of President John F. Kennedy: The Final Analysis, som jeg  for nylig har fået udgivet sammen med  Dr. David W. Mantik, M.D., Ph.D. Dr. Mantik har en Ph.D. i fysik og har været praktiserende læge i over 50 år, også som strålings onkolog. Dr. Mantik har set grundigere på røntgenbilleder af JFKs kranium end nogen anden. Ved at bruge en densitometer (Et densitometer er en enhed, der måler mørkegraden af ​​et fotografisk eller semitransparent materiale eller af en reflekterende overflade).målte han lyset der kommer gennem røntgenbillederne milimeter for millimeter (med en målingskalibrering påen tiendel af en milimeter.)

Dr. Mantik er indiskutabelt kommet frem med at en hvid lap er blevet placeret for at dække over den bageste isselap og nakkebnet på JFKs højre side som det kan ses på det højre tværgående C-billede (figur 1). Dette essay stiller spørgsmålet: Hvorfor var snyderiet med den hvide plet nødvendig?

Figure 1. JFK Lateral X-ray Film: The White Patch at rear, Dark Space at front (circled in white).

Dr. Mantik forklarede hvordan hans optiske grundige målinger videnskabeligt beviste at pletten var snyd::

Den hvide plet og det sorte område (figur 1) var meget anderledes end mine patienter X-rays. Derfor var jeg ivrig efter at måle de Optical Densities (ODs) af disse felter ved the Archives. Hvad jeg fandt var ganske forbløffende. Den Hvide Plet lader en helt usandsynlig større procentdel af lys slippe igennem end fra det mørke område.

Han fortsatte:

Ved the Archives, sammenlignede, målte jeg mange ODs af disse to specifikke områder både tværgående X-rays (højre tværgående og venstre tværgående X-rays): den hvide plet undertiden kaldt område “P” (for posterior) og det mørke område undertiden kaldt område “F” (for frontal). Som vist på Tabel 1, antyder disse ODs at P lod ca 1000 gange mere lys slippe ind end F. Denne forskel på over 1000 er ganske bemærkelsesværdig særlig sammenlignet med de typiske andele fundet hos andre patienter. Mine ODs for patienter viste kun små forskelle i optiske densiteter mellem front og bag. I bedste fald var forreste del af kranium en smule hvidere og overførte op til to gange så¨meget lys som frontal delen.

Hvis bedrageren placerede den hvide plet på JFKs tværgående obduktions X-rays, hvad forsøgte bedrageren at skjule? 

Det lægelige personale der behandlede JFK’s sår i Trauma Room One straks efter drabet observerede et stor udgangshul i den højre nakke region af JFK’s hoved. I sit vidneudsagn til Warren Commission, gav Dr. Robert McClelland “den mest detaljerede beskrivelse af sårene i Kennedys hoved.” McClelland skildrede scenen: 

Da jeg så hovedets position på bordet som jeg allerede har beskrevet for at hjælpe med til med at klarlægge luftvejsrørene var jeg i den situation at jeg meget nært kunne undersøge sårene i hovedet, og jeg bemærkede at den højre del af kraniets nakke var blevet voldsomt skudt i stumper og stykker. Den var smadret, åbenbart af styrken i skuddet således at issebenet var gennembrudt op gennem hovedbunden og forekom at være splintret næsten som med den højre halvdel af nakken, og også noget af nakkeknoglen der var knust i sin tværgående halvdel, og dette sprængte knoglerne åben som jeg nævnte på en sådan måde at man faktisk kunne se lige ned i kraniet hulrum og se at muligvis mindst en tredjedel eller der omkring, af hjernemassen væv fra hjernen i nakken, og noget af lillehjernen var blevet blæst ud. Der var en masse blod, hvilket var forårsaget hovedsageligt ved de store venekanaler i kraniet, der var blæst åbne. 

Secret Service agent Clint Hill forklarede hvordan han blev ramt af JFKs hjernemasse ved det tredje skud, der skabte det højre udgangshul i nakken og som ramte JFKs hoved forfra netop som Hill nåede JFK limousinen under skyderiet. 

Hill giver en lignende beskrivelsen i sin bog fra 2012, Mrs. Kennedy and Me. Han beskriver at han løb mod limousine:

Jeg er der næsten. Mrs. Kennedy læner sig frem mod præsidenten. Jeg er der næsten. Jeg var der næsten. Og så hørte jeg det tredje skud. Det tredje skud. Slaget var som lyden af noget hårdt der rammer noget hult - som lyden af en melon der knaldes ned i cement. I samme sekund eksploderede hjernemasse og knoglefragmenter fra bagdelen af præsidentens hoved. Præsidentens blod, dele af hans kranium, dele af hans hjerne blev spredt ud over mig - på mit ansigt, mit tøj i mit hår. 

Dr. Mantik’s optiske densitets bevis på bedraget med den hvide plet forsegler konklusionen om at U.S. regeringen fra de første øjeblikke efter drabet vidste af Lee Harvey Oswald ikke var den eneste snigskytte. Secret Service Agent Clint Hill og det lægelige personale på Parkland vidste det bageste nakkeskudsår var et resultat af et skud der gik frontalt ind. 

Den åbenbare konklusion er at ‘bedrageren’ placerede den hvide plet for at skjule bevis på frontalskuddet der ramt JFK i højre tinding. Når man tager i betragtning af U.S. regeringen havde fuld kontrol over JFKs lig, og obduktion beviset giver prima facia bevis på at the Warren Commission opgave var at sløre, maskere en handling ved deep state, en som CIA ønsker selv i dag skal være skjult - 61 år efter. 

Dr. Corsi’s most recent book is his second book on the JFK assassination: David Mantik, M.D., Ph.D. and Jerome R. Corsi, Ph.D. The Assassination of President John F. Kennedy: The Final Analysis: Forensic Analysis of the JFK Autopsy X-Rays Proves Two Headshots from the Front and One from the Rear. Since 2004, Jerome R. Corsi has published over 30 books on economics, history, and politics, including two #1 New York Times bestsellers. In 1972, he received his Ph.D. from the Department of Government at Harvard University. His book, Volume I, in his Great Awakening Trilogy, The Truth About Energy, Global Warming, and Climate Change: Exposing Climate Lies in an Age of Disinformation, received highly positive reviews from prominent climate scientists and professional meteorologists. Volume II, The Truth About Neo-Marxism, Cultural Maoism, and Anarchy: Exposing Woke Insanity in an Age of Disinformation, was published in August 2023. Dr. Corsi has resumed podcasting on his new website TheTruthCentral.com.

Image: YouTube screen grab (cropped).

https://www.americanthinker.com/articles/2024/06/the_jfk_autopsy_skull_x_rays_prove_the_government_knew_oswald_wasn_t_a_lone_gunman.html

 

Hippier dengang og hippier nu

William Sullivan

Det har aldrig været, efter min mening, så frygteligt meget at fejre ved anti-krigs demonstrationerne sent i 1960’erne. Dog har jeg, i mit livs forløb, fundet det fascinerende at høre mennesker formode at det at protestere mod Vietnam krigen var en eller anden betydningsfuld modig handling, eller tilsvarende. 

Jeg vil indrømme, at jeg huser en naturlig partiskhed om emnet. 

Min far kæmpede i den krig, han vendte hjem og var i stand til at skabe vor familie. Tak for det. Han var også fuldstændig overbevist om, gennem erfaring og ved sit liv som borger, at Amerikas holdning mod kommunismens aggression i Vietnam var fuldstændig retfærdig, selvom krigen ikke blev ført som den burde af den politiske klasse. 

Den indstilling, forståelse indpodede han mig i mine år i college da jeg studerede historie, som sammen med følgende årtier med intens studium blot yderligere har overbevist mig om, at min far har ret. Og det var ikke på grund af mangel på forsøg på at finde grunde til at min far måske kunne tage fejl, det vil jeg gerne forsikre om. 

Det er forstemmende at betragte moderne historiske revisionister fra begge de politisk fløje forestille sig, at de ved langt bedre om den globale trussel som kommunismen udgjorde i 1960’erne end de tilskuere, vidner kan bevidne om, hvordan Østeuropa blev slaveholdt af Sovjet efter 2. Verdenskrig, og derefter er fortsat med at kunne bevidne kommunismens nedbrydende spredning i Asien. 

For at tale lige ud af posen, så har der ikke eksisteret nogen større eller mere dødbringende trussel mod menneskets frihed end kommunismen. Alene i det tyvende århundrede blev flere end 100 millioner slået ihjel, ved deres egne kommunistiske regeringer, samtidig med den kendsgerning måske er ubelejlig for de som nu påstår Amerika intet har gjort for at intervenere i den hurtige og morderiske spredning af det kommunistiske åg i Asien, så grundfæster den kendsgerning kun troen på at amerikansk militær intervention i Vietnam sådan set var i vor national interesse. 

Dermed hævdes ikke, at grundene til protesterne mod krigen ikke var valide. Tusinder af amerikanske soldat døde i forsvaret for Sydvietnam mod kommunisterne i Nord, og krigen forekom at være uden ende sent i 1960’erne. Mange amerikanere troede uden  tvivl, at Amerikas militære forsvar af Sydvietnam var dårlig udenrigspolitik. Men lad os være ærlige over for os selv - det var ikke en eller anden moralsk passion for en nyheds venlig konflikt i udlandet der var drivkraften for de protesterende dengang. 

For de flestes vedkommende var college demonstranterne mod Vietnam dengang et middel til at beskytte sig selv. “Vi brænder ikke vor indkaldelsespapirer på Main Street,” sang Merle Haggard om Muskogee, Oklahoma. Det lyder som et fint sted, men på mange andre steder, hvor de unge mennesker stadig ikke “respekterer rektor" blev indkaldelsespapirer helt sikkert brændt. Og for de fleste af de unges vedkommende brændte de dem fordi de bare ikke ville sendes til Vietnam. 

Dette er i det mindste en forståelig impuls for college studerende, deres familier og venner for at være imod en konflikt i udlandet, hvis udfald ville bestemme Amerikas position i verden.  Mit problem med den kollektive hukommelse af den slags imaginær selviskhed eller heroisme blandt Vietnam protesterede er den formodning at det var på grund af moralsk indignation over en konflikt som kun meget få af dem vidste noget reelt om. 

John Ratzenberger, berømt fra Cheers (postbudet Cliff) beklagede sig  for mange år siden over, hvordan the the Democrat party havde ‘afviklet’ sig fra sit tidligere kendetegn til et der ligner “Woodstock hippies.”  Han sagde:

Jeg var på Woodstock. Jeg byggede scenen. Og da alt faldt fra hinanden, og folk kæmpede om peanut butter sandwiches var det the National Guard der kom til og reddede de selvsamme mennesker, som de protesterede imod. Så da Hillary Clinton for nogle år siden ønskede at bygge et Woodstock mindesmærke sagde jeg det burde være et med en National Guardsman der madede en grædende hippie. 

Der er vel næppe nogen bedre historie for at begribe denne kohorte i det amerikanske samfunds sande ansigt, dengang og nu. 

Man kunne sige at Woodstock hippien i store træk var ‘skåret til af andet klæde’ end soldaten der kæmpede i Vietnam, og det er så generøs venlig, udtalelse man nogensinde ville kunne komme med om forskellen.  

At komme på college var dengang kun noget færre amerikanere kunne opnå. Derfor, hvis du gik på college, var du sandsynligvis enten akademisk noget særligt eller du havde adgang til finansielle, sociale eller politiske midler. 

Min far gik ud af high school i 1966. I maj 1968 fløj han en Cobra angrebshelikopter 10 kilometer nordvest for Duc Hoa, og fortjente the Distinguished Flying Cross, ved at tage adskillige skud fra antiluftskytskanoner samtidig med, som anbefalingen anførte, “han ikke ville afstå fra at skyde direkte mod fjendens bunkers.” I december det samme år blev han skudt ned nær Dalat, hvor han “fortsatte med at skyde,” og blev belønnet med the Air Medal, fordi han “vedblev at skyde med sit personlige våben til forsvar af et såret besætningsmedlem.” 

Måske kunne jeg blive tilgivet, og forstået, for ikke at respektere nogle af de hippiehistorier om hvordan LSD og “free love” var en vej til verdensfred sent i 1960’erne. 

Min far skriver ikke artikler nu om stunder, og han har ingen indflydelse på sociale medier eller i politik. Men en del af de fyre der gik på college dengang skriver artikler om, hvordan der ikke var nogen grund til at Amerika forsvarede Sydvietnam, og mange har fundet vej ind i akademiet og i politik og argumenterer for den samme position. 

Hippierne fra 1960 er blevet ‘genopfundet’ som helte i det sidste halve århundrede og det af grunde der sandsynligvis altid undslipper mig. Men på en eller anden vis er det i dag lykkedes pro-Hamas demonstrerende over hele Amerika at få disse tudende hippier ved Woodstock til faktisk af forekomme engagerede om ikke heroiske. Disse voksne børn er ofte velhavende og er næsten altid utaknemmelige eksemplarer der mangler basal viden, ja al viden om konflikten som de har valgt at have fokus på i deres øjeblikkelige passion. 

De har påstået at være ofre for menneskerettighedskrænkelser som resultat af collegelederne nægter at give veganske og glutenfri måltider til demonstrerende der ulovligt besætter offentlige bygninger eller måske, mest latterligt, forpligter sig til at sultestrejke der er kortere end en typisk dagligt faste kur, som er blevet så populært nu om stunder blandt fitness entusiaster.  

De nuværende teatralske scener med pro-Hamas demonstrerende og deres marxistiske fløjtespillende rottefængere i akademiet er intet mere end performativ terapi for at dæmpe deres fabrikerede selvpåførte ‘Vestens skyld.’ 

De fleste amerikanere ved det godt, hvilket er grunden til, hvorfor vi burde formode at de vil, ganske forståeligt, og i en forudsigelig fremtid fortsætte med at knytte sig, mere varmhjertet, til et broderskab der vifter med det amerikanske flag end de keffiyeh-klædte pro-Hams protesterede der nu indrømmer de har et ønske om folkedrab på jøderne mens de råber “Death to America!”

Image: William Sullivan, by permission.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/06/hippies_then_and_hippies_now.html

 

Hvem koloniserer hvem? 

Islam koloniserede verden længe før briterne. Nu er de i gang igen. 

Daniel Greenfield

Universitetsstuderende der bliver indoktrineret på campuses for at være med i muslimske bønner deltager også i en årtusind gammel proces med islamisk kolonialisme som gjorde Islam til en verdensomspændende religion. Universitetsstuderende mener, at de ved at gå ind for islamiske ritualer viser de er mod kolonialismen, men faktisk praktiserer de den.

Opdagelsen af Amerika og højdepunktet af den europæiske civilisation der er årsagen til fremgangen i den moderne verden var med fundament i modstand mod islamisk kolonialisme. Siden de europæiske nationer holdt inde med at kolonisere den muslimske verden er de blot ved at blive koloniseret af muslimer fra deres gamle kolonier. Fra at afslutte kolonialismen gik Europa fra at kolonisere til at at blive koloniseret og regeringer i Europa skal nu endnu engang forsøge at herske over millioner af muslimer, dog ikke længere i Mellemøsten, i deres egne nationer. Med bu er  det ‘herskerne’ der bliver behersket. 

Hvor de gamle europæiske regeringer forsøgte at pacificere muslimer i udlandet, kæmpede deres EU efterkommere med at pacificere dem hjemme i EU. Amerika fulgte snart efter. Efter 9/11 havde Amerika primært bekymret sig om muslimsk terrriseme der stammede fra udlandet. Nu, er man mest bekyrmet over islamisk terrorisme der kommer fra muslimske konvertittet og indvandrere i the United States.

Historien om islamisk kolonialisme gentager sig med medvirken af ignorante ideologier der beskriver processen hvormed den grusomme imperialisme forkrøblede det meste af verden, en proces der har fået et comeback, med underkastelse af kvinder, af kulturelle- og racemæssige minoriteter og af alle ikke-musliner, nu skildret som en befrielse.

Islams lange march hen over Mellemøsten, Afrika og Asien har nået et klimaks i kampen i Europa mellem de invaderende muslimske hære og den oprindelige befolkning. Wiens Porte (slaget om Wien i 1683) markerede et vendepunkt hvor de islamiske imperier havde domineret det meste af hvad vi kalder Den Tredje Verden, men blev standset i erobringen og koloniseringen af Europa. 

Kampens pris var høj og den næsten glemte islamiske slavehandel med europæiske slaver fortsatte sammen med den traditionelle handel med afrikanske slaver langt ind i det 19. århundrede. Opdagelsen af Amerika tillod den europæiske civilisation at sprede sig udaf, gå uden om ormegården med muslimske pirater og slaveholdere som Afrika og Mellemøsten var plaget af under islam.

Columbus havde ledt efter en ny rute til Indien der kunne erstatte ruten over land der var kontrolleret af de osmanniske erobrere af Byzans og Apanien ville også undgå de Nordafrikanske islamiske pirater hvis erobring af Spanien var blevet hindret, men som fortsatte med at lade spanske skibe være ofre, og som udgjorde en fare for Portugals rute over havet til Indien rundt om Afrika. 

Med oprettelsen af the United States of America kom en modstand mod islamisk jihad. Thomas Jefferson og John Adams gjorde noget ved det i kampen mod islamisk piratvirksomhed.

I forsøget på at overtale den islamiske udsending til at standse med at angribe amerikanske skibe og tage amerikanere som slaver fik Thomas Jefferson og John Adams blot at vide at islamisk pirateri og slaveri var “med grundlag i deres Profets love, at det var skrevet i Koranen, at alle nationer der ikke anerkendte deres autoritet var syndere, at man var i sin ret og havde pligt til at føre krig mod dem, uanset hvor de befandt sig, og at lade fangerne blive slaver.”

Amerika gav noget bedre end en rute til Indien, selvom man i sidste instans tillod vesterlændinge at nå Indien, Kina og Japan ved at gå udenom de hærgende islamiske imperier, fordi det også var de lande og ressourcer der gjorde de europæiske nationer og kolonier i stand til at opbygge deres egne civilisationer uden at de slaveholdende nationer under Islams støvle kunne gøre noget. 

Muslimske pirater plyndrede skibe fra Den Nye Verden, hvilket førte til adskillige konflikter, herunder den  First and Second Barbary Wars, Amerikas første internationale krige, men strømmen var vendt. Det Osmanniske Imperium havde mistet sit greb om Europa og ville aldrig være i stand til at nå Amerika. Hvor man før havde truet med at opsluge Vesten begyndte man at få tilbagegang og kom sig aldrig. 

Den kortvarige europæiske kolonisering af Mellemøsten og Nordafrika var en hel del mere hensynsfuld and nogen af de rædsler som de islamiske erobrere havde påført regionen. Der var ingen folkedrab, ingen masseslaveri, eller total undertrykkelse af folkene på grund af deres religio. De største muslimske klager mod kolonialismen er at briterne og franskmændene gav borgerrettigheder til ikke muslimer og tillod dem at skabe deres egne lande.  

Britisk kolonialisme sluttede den muslimske handel med slaver der havde krydset ruten ud af Afrika og ind i Egypten over Israel og til Arabien. Med afslutningen af europæisk kolonialisme, vendte slaveriet tilbage. Islamiske tyrannier som Qatar og Saudiarabien betjenes af millioner af ikke-muslimske slaver. (Qatar har formelt fjernet slaveriet, efter britisk pres i 1952, og Saudiarabien har først i 1962 fjernet slaveriet efter pres fra Kennedy administrationen)

Med afslutningen af kolonialismen markeredes også at jøder og krisnte havde lige rettigheder i den muslimske verden. Den kristne og jødiske exodus fra Mellemøsten tog fart. Over en million jøder fra Egypten, Yemen og andre ‘afkokoloniserede’ nationer flygtede til Israel. De sammen med arabiske kristne fortsatte også med at komme til Amerika, Canada, Australien og Europa. 

Muslimer fulgte imidlertid efter dem til disse fristeder. de islamiske bosættere i Middelhavsregionen havde aldrig forliget sig med den forestilling at disse traditionelle jødiske og krisnte områder endnu engang skulle bryde sig fri, gøre sig uafhængig af islamsik styre. Israel og Libanon blev snart kendt for at have de værste terrorist problemer i regionen. Dette var ikke en tilfældighed. 

Mens krstne og jøderi Mellemøsten og hinduer og buddhister i Asien var under belejring af muslimske styrker fra Afrika til Asien skyllede en ny bølge af muslimsk kolonisering mod de vestlige nationers kyster. De nyankomne adopterede den beskyttede paraply af identitetspolitik og erklærede at de var del af en bevægelse for at “afkolonisere” Vestens nationer. 

Men ved afkoloniseing mener de faktisk kolonisering.

Islamisterne er ikke her for at befri, men for at slavegøre, ikke for at afkolonisere, men for at genoptage koloniseringen der blev hindret ved the Gates of Vienna, og som synes håbløs da Europa lukkede op for Den Nye Verden og ikke længere måtte sejle sine skibe eller handel på banditternes nåde, der havde koloniseret, underlagt og ødelagt al lærdom og kultur i Mellemøsten. 

Deres mission er at opbygge ‘hære’ der er i stand til at udføre politisk- og militær konflikter for at splitte og erobre deres fjender i vestens nationer og at indføre islamisk teokrati eller Sharia Lov der vil grundfæste deres styre og slutte al håb om frihed, menneskerettigheder eller lighed i den frie verden. Det er med dette formål sammen med deres andre koloniserings foretagender mod Indien og Israel, mod Yazidierne i Irak eller buddhisterne i Bangladesh at de igangsætter deres terrorangreb mod os. 

Det er ikke kun Amerika alene. Eller Israel. Hinduer slagtes i Indien og kristne på stedet så langt fra hinanden som Nigeria og Filippinerne, det hele som del af den nye bølge af islamiske erobringer. 

Islamisk kolonialisme har eksisteret lang tid før britiske mænd med tropehjelme slentrede rundt i den tredje verden. Islamisk kolonialismes dødsrate er i ti millioner klassen, og genoptagelsen af islamisk kolonialisme burde være lige så stor en bekymring som hvis Nazismen havde rejst sig fra de døde og tanks kørte hen over Europa. 

Desværre har alt for mange civiliserede mennesker glemt deres historie og er blevet overbevist om at deres tidligere og fremtidige erobrere er ofrene fordi de kortvarigt blev koloniseret i mindre end 50 år, hvor islamisk kolonialisme har varet ved i over tusind år, og ikke kan styrtes ved nok så mange fredelige protester eller taler, som det skete med briternes kolonialisme. 

Islamisme er kolonialisme. Den virkelige afkolonisering er at gøre modstand mod islamisk ekspansionisme. 

https://www.frontpagemag.com/who-is-colonizing-whom/

 

Klimakultister på fri fod og rov

Mark Tapson 

Så langt tilbage som 1960 og 70’erne har aktivister været på mission om at redde planeten for forskellige miljøkatastrofer (ingen af dem er blevet til noget). De benytter sig af at skabe panik for at få støtte til deres hysteriske udfald om at al liv på jorden står over for øjeblikkelig udslettelse. 

“Jeg ønsker ikke I skal være håbefulde,” belærte den unge klimaaktivist Greta Thunberg en procenterne i Davos flokken. “Jeg ønsker I går i panik.” Frygt er et langt mere effektivt værktøj end fornuftsargumenter, især hvis mennesker ikke længere falder for de manipulerende og sofistikerede statistikker fra videnskabsforskere der lader sig korrumpere ved løfter om Grøn Reset, profit og magt.  

Nu da de fleste ikke længere falder for oppiskning af frygt har klimaaktivister givet op i forsøg på at manipulere folk følelsesmæssigt; i stedet er de gået over til en anden strategi ved blot at genere mennesker - med trafikblokader, ødelæggelse af uerstattelige kunstværker, og øko-terrorisme. De nyeste eksempler omfatter aktioner som at male på Stonehenge monumentet, igangsætte en sex strejke, og køre nøgen gennem gaderne i Madison, Wisconsin.

I sidste uge gik et par miljøprotesterende fra den foragtede Just Stop Oil gruppe i Storbritannien i gang med at  spray-male de berømte Stonehenge monolitter orange, før de blev hindret af turister. “Vi må stå sammen for at forsvare menneskeheden eller risikere alt,” sagde en talsmand fra Just Stop Oil. Blah, blah, blah.

Med endnu et eksempel, her gik de ligeså ‘elskelige’ aktivister hos PETA, People for the Ethical Treatment of Animals, i færd med at søsætte en kampagne for kvinder med opfordring til ikke at have sex med deres mandlige partnere før manden er blevet veganer - for at redde dyr og stoppe klimaforandring.

I en udtalelse med overskriften “Lad kødet blive på lagnet - Gå vegansk på gaderne,” postet på deres officielle blog, kom opfordringen til en sexstrejke:

PETA rejser -ahem- og igangsætter nye reklamer hvor der advares mod at spise animalsk kød da dette kan være årsag til impotens og vi opfordrer mennesker til at slutte op om sexstrejken over for deres kødspisende ægtemænd og kærester indtil de er veganere. Hvorfor? Forskning fandt at mænd bidrager i betragtelig grad mere til klimakatastrofen end kvinder gennem deres forbrug af animalsk kød.

Posteringen inkluderende en reklame der skildrer en frustreret kvinde hvis arme er krydset i selvretfærdig beslutsomhed for at hun skal gøre sit for at redde planeten. Overskriften lyder “Kød er knyttet til IMPOTENS og tilstopper også andre arterier. Slut dig til PETAs sexstrejke indtil mænd standser med at spise kød - bliv veganer.”

Dette er ikke første gang PETA har forsøgt at få kvinder til at holde ud indtil deres mænd, der er blevet bindegale grundet deres utilfredsstillede begær, endelig er tvunget til at opgive deres elendige rovdyrs levevis, fortalte PETA Fox News Digital,

Kvinder gik amok over PETAS opfordring til en sexstrejke mod kødspisende mænd i 2011, og med et nyt studium der viser at mænds kød madvaner er årsag til 41% mere drivhusgas ved vi det er på tide at rejse en kamp imod. Kvinder har altid haft magt i køkkenet, og i soveværelset - så det kombinerer vi for at redde dyr, planeten og vores mænds helbred. Trods alt har veganere ikke brug for Viagra og dens risici!

PETA giver ikke noget bevis på at veganske mænd ikke har brug for Viagra, men man kunne helt sikkert argumentere for at at de ikke har brug for erektile dysfunktionspiller, for ingen kvinde ønsker at have sex med en vegansk mand..

I endnu et eksempel på miljømæssigt vanvid fortæller, Fox News om en demonstration kaldet the World Naked Bike Ride, holdt i Madison, Wisconsin og andre byer internationalt. The WNBR påstod at den årlige event var frit valg med tøj, åben for mindreårige dersom de var sammen med en forældre eller en værge og demonstrationens fokus var at protestere “mod afhængighed af olie, anti-cyklist infrastruktur, seksualisering af kroppe og krops afmagt.” 

Det forekommer at være en mærkelig kombination af emner indtil du forstår at organisatorerne blot finder på undskyldninger for at retfærdiggøre deres ekshibitionistiske overgreb mod borgerlige værdier. At protestere mod “olieafhængighed” forekommer snarere som en tilføjelse til deres dybereliggende dagsorden, som er at normalisere det at eksponere børn til voksne der kører som Lady Godiva gennem gaderne i Midtvestens Amerika. 

En af cyklisterne, for eksempel, indrømmede, “En af de ting jeg elsker ved køreturen er at se familier derude med forældre med deres unger der siger. ‘Hej se de nøgne cyklister’ og i den dur. De som gør det sender et meget vigtigt budskab til deres unger, at det ikke er sært, at det ikke er mærkeligt.” Sådan taler en ægte venstrefløjs groomer. 

Som jeg har skrevet før, en af grundene til at klimaaktivister benytter ny taktik der fremmedgør potentielle støtter er fordi de ikke længer bekymrer sig om om at vinde mennesker over på deres side,, hvis de nogensinde har gjort det::

Trods man hævder at de ønsker at åbne mennesker øjne for en klimakatastrofe og at de ønsker massernes støtte for at konfrontere regeringskontorer og forstyrre brug af fossile energikilder, er sandheden at de sådan set ikke er interesseret i at overtale nogen. De er ikke interesseret i at vinde hjerter og sjæle. Deres mål er at tromle hen over hvad andre mennesker ønsker og påtvinge politisk forandring NU.

Chokerende er det at denne strategi ikke giver klimakultisterne hvad de ønsker, hvilket er at Vestens lande forlader vore fordele ved fossile energikilder og går tilbage til en før civilisationens tilstand for at sone for vore synder mod Moder Gaia, fordi mennesker er slemme, planeten god. 

Læg for eksempel mærke til denne nedladende europæers holdning om “selvoptagne” amerikanere og deres planet dræbende air condition vaner. Disse mennesker er ikke progressive de er regressive. 

Miljøbevægelsens nærmest religiøse fanatisme afspejler en overbevisning om deres selvretfærdighed og at det haster med deres mission for at redde planeten. Deres følelse af at være moralsk overlegne betyder de har foragt for gennemsnitsborgeren der blot forsøger at klare sig med sit liv, hvis vej på arbejde de blokerer for at få opmærksomhed omg deres ‘sag.’ De ønsker at dekonstruere og grundlæggende transformere vor levevis, uanset hvordan det påvirker folk, fordi de er overbeviste om at det er for dit bedste. 

Jeg har nogle nyheder til disse klimaaktivister. Jeg bor i Texas hvor sommerheden er - for at sige det mildt -uudholdelig. Hvis de ønsker at gå efter min aircondition, vil de komme til at lirke sig fri at mine behageligt afkølede døde hænder. Molon labe.

https://www.frontpagemag.com/climate-cultists-on-the-loose/