En vandretur med to hunde og 25 muslimske piger
Jeg blev hundeejer sent i livet, og som så mange religiøse konvertitter er jeg blevet glødende hundeelsker på grund af deres hengivne trofasthed, den uhæmmede begejstring de viser når jeg kommer hjem - selvom jeg blot har været borte ganske kort tid - og deres inderlige beslutning om at passe på hjemmet, vor familie og mig mod enhver ondskab (især det rådyr der hærger min og naboernes haver).
Jeg går tur med min Scotty to gange om dagen, tidligt morgen og sen eftermiddag, og i de sidste 10 dage har jeg haft følgeskab af Mochi, som vi passer mens hans herre (min søn) holder ferie i Florida.
Tilfældigvis er det sådan at der på vor daglige tur er et sted som turister fra ind- og udland besøger. Stedet må være nævnt i en rejsehåndbog over Bay Area. Jeg har aldrig mødt grupper af amerikanere der går ad samme rute som de udenlandske turister. Det kræver at man klatrer et par hundrede meter op over Berkeley - universitetsområdet og byen - for at nå frem til dette sted. Derfor er de forskellige svenskere, franskmænd, østrigere, australiere og andre turister jeg har mødt i rigtig god form.
De har næsten alle smartphones og følger Google Maps eller en anden real time guide frem til deres bestemmelsessted. Det sted hvor min tur krydser denne attraktion er en, hvor man er nødt til at skifte retning, og grunden til at jeg ved, hvorfra turisterne kommer er at de ofte spørger mig om vej, og så spørger jeg om, hvorfra de kommer.
For et par dage siden mødte jeg en gruppe på cirka 25 unge muslimske kvinder, på vej op ad denne sti, det var åbenbart at deres leder var gået vild at dømme ud fra den intense stirren på Iphonen og det noget forvirrede blik. Jeg kunne se de var muslimer, fordi hver eneste af dem var iført tørklæde så kun deres ansigt kunne ses, skønt deres anden beklædning var ganske normalt (altså ikke burkas)
Da vi nærmede os hinanden hørte jeg nogle af pigerne sige. “Nej, hvor sød!” og “Se der!” sådan helt spontant. Nu er jeg sådan set uden fordomme,men jeg synes at begge hunde er, på en skala over nuttethed, på grænsen til det ‘bedårende,’ men det er måske blot mig. Døm selv!
Scotty
Mochi
Den unge kvinde med Iphonen sprugte mig gansker lavmælt “Undskyld mig sir! Ved De hvor .....er? Selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg var netop på vej dertil.
Da jeg var lige ved at svare og sige de kunne følges med mig løb Mochi over til en at pigerne i håb om at blive nusset og beundret.
Hun trak sig i rædsel!
Naturligvis. Muhammad kunne ikke lide hunde. Hadith og andre kilder fortæller om hans afsky for deres “snavs” og blot det at en hund går foran en muslim der beder, annullerer den virkning hans bønner kunne have. Muhammad gik endog ind for at slå dem ihjel. For eksempel (og der er mange flere):
Fra Bukhari Bindl. 4, #540
Som det er blevet berettet 'Abdullah bin 'Umar: Allah's Apostel befalede at hundene skulle dræbes.
Fra Abu Dawud #2839
Abd Allah B. Mughaffal beretter, at Allahs apostel siger: Var hunde ikke en art i skaberværket skulle jeg befale at de alle blev dræbt, men slå enhver helt sort hund ihjel.
Hadith's note for #2839 siger, "Profeten befalede ikke at alle hunde skulle slås ihjel, for nogle af dem skal oplæres til jagt og som vagter. Han befalede at slå de sorte ihjel. De kunne være mere uregerlige.
Fra Muslim #3814
Ibn Mughaffal fortalte: Allahs budbringer befalede at hunde skulle slås ihjel og sagde derpå, “hvad er problemet med dem? (Medinas indbyggere? Hvordan hunde er en plage for dem (borgerne i Medina) Der på tillod han at man kan holde hund til brug i jagt og (beskyttelse af dyreflokke) ... og til bevogtning af opdyrket land.
Fra Muslim #Number 055
Ibn Mughaffal berettede: Allahs budbringer befalede at hunde skulle slås ihjel og sagde derpå: Hvad med dem det vil sige andre hunde? Og de fik tilladelse (til at holde) hund til jagt og som dyreflokkens sikkerhed, og sagde: Når hunden slikker redskaberne vask dem da syv gange, og skrub dem med sand den ottende gang.
Fra Muslim #3813
Abu Zubair hørte Jabir Abdullah sige: Allah's budbringer befalede os at dræbe hunde og vi udførte hans befaling så grundigt at vi også slog den hund der fulgtes med en kvinde i ørkenen. Derpå forbød Allahs profet deres drab. Han sagde: “Det er Jeres pligt at slå den helt sort (hund) med to pletter (ved øjnene) ihjel for den er en djævel.
Ingen af de kilder jeg fandt i min hurtige søgning om emnet nævnte det som for mig forekommer at være endnu en grund til at Muhammad ikke kunne lide hunde: Han havde været røver af karavaner og hunde havde altid (og det gør de stadig) være vagter mod tyve.
Vi vandrede sammen et stykke vej og jeg spurgte, hvorfra de kom. De var fra Malaysia og det kunne se ud til de var medlemmer af en malaysisk studenterforening ved Val Berkeley, som brugte juleferien i byen og gerne ville se sig omkring for at have noget at lave. Da jeg fortalte jeg har været i deres land og især godt kunne lide Penang, var deres reaktion ikke særlig imødekommende.
Så indså jeg at Penang, en gammel britisk koloni frihavn, der befandt sig på en ø uden for landkysten hovedsageligt er beboet af kinesere.
Da jeg nævnte for pigerne at Scotty var en han og Mochi en hun blev der spurgt “Er det gift?” Jeg måtte svare nej, Mochi var blot på besøg.
Under vandreturen sagde nogle af pigerne ganske pæne ting om hundene, men flertallet var tavse og holdt sig på afstand. Da vi kom til deres destination, takkede de mig meget høfligt og flere af dem råbte, “Farvel Scotty, Farvel Mochi”
Her når jeg tænker tilbage så synes jeg godt nok det er en skam at et sådan grundlæggende menneskeligt instinkt for at vise kærlighed til et kært pelsdyr er forbudt i en større religion. Jeg spekulerer på om nogen af pigerne vil få problemer for deres udtryk for at de godt kunne lide de kære kræ?
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar