Hvis de betaler millioner i løsepenge for deres gidsler - ja, så må alle vel gøre det?
Samtidig med at colombianerne og andre frihedselskende over hele jorden fejrede den spektakulære frigivelse af 15 gidsler den 02.07., holdt i fangenskab i junglen af den venstreorienterede revolutionære gruppe FARC, var mange europæere mere skeptiske.
Kun timer efter nyheden om den dristige redningsaktion med kodenavnet "Skakmat" blev kendt påbegyndte den schweiziske offentlige radiostation Radio Suisse Romande at henvise til en "pålidelig" kilde der hævdede at den colombianske regering havde betalt 20 millioner $ i løsepenge for at sikre løsladelsen af de kendte gidsler, der har været i fangenskab meget længe. Gidslerne "var i virkeligheden købt for en meget høj pris og hele operationen bagefter var et 'set-up,'" sagde den fransktalende radiokanal. Udtalelsen rejser tvivl om den officielle version, hvor man ved en heroisk mission fik narret FARC oprørerne, og til at gidlserne kunne føres bort i helikopter.
Der gik ikke lang tid før konspirationsteorien om gidselbefrielsesaktionen var forside stof rundt omkring i Europa. Den franske avis Le Monde havde dette bud, at Gerardo Aguilar, oprørslederen med ansvar for gidslerne, var gået ind på planen til gengæld for et løfte om amnesti. "Var Aguilar blevet snøret af Hæren eller måske købt? Spørgsmål og tvivl er ubesvaret," spekulerede Le Monde.
Den franske online avis MediaPart, der blev oprettet af en tidligere chefredaktør for Le Monde og af andre franske "elite" journalister rapporterede at gidslerne faktisk var blevet frigivet ved en overenskomst mellem den Colombianske regering og FARC, der havde tillige været tale om betaling af en løsesum såvel som aftale om politisk asyl for FARC oprørere i Frankrig.
Franske statsmedier stillede spørgsmåltegn ved eksgidslet Ingrid Betancourt's, en fransk-colombiansk borger, sundhedstilstand, sammenholdt med hendes udmarvede og skrøbelige udseende på en video der blev offentliggjort i november 2007. France Inter radio mente, at gidslerne kunne have fået mad og medicin før den planlagte frigivelse.
Dominique Moisi, grundlægger af Institut Francais des Relation Internationales (IFRI) i Paris og en af Frankrigs førende udenrigspolitiske eksperter sagde til fransk stats tv, at det var "muligt", at penge havde sikret at operationen blev godkendt af FARC lederne. "De blev købt for at vende det blinde øje til, ligesom Mafia bosserne," sagde han.
I Tyskland var overskriften i det respekterede center-venstre avis Die Zeit: "Blev der betalt løsepenge for Ingrid Betancourt?" Tysklands førende finansavis Handelsblatt sagde: "Betancourts frigivelse var muligvis en handel." Den tyske tabloid Bild spurgte: "20 millioner $ betalt som løsesum for Ingrid Betancourt? Ting der kan undre ved jungle gidselsagen."
Tysklands venstreorienterede avis Der Spiegel skrev: "Omstændigheder ved Betancourt's frigivelse fra FARC fangelejren er under mistanke. Nogle siger MOSSAD stod bag operationen. Alligevel hævdes det, at den meget pralende heroiske operation aldrig har fundet sted - i stedet blev 20 millioner $ betalt som løsepenge. Begge rygter blev straks afvist. Den officielle version er stadig: Betancourt blev befriet fordi militæret havde snydt rebellerne. Men hvordan skal vi kunne afgøre det når det jo kommer fra en af verdens mest hemmelighedsfulde efterretningsvæsener?"
FARC' europæiske venner
Frederich Blassel en journalist fra Lausanne sagde til Colombia's Radio W at den uidentificerede kilde var "tæt på begivenhederne, troværdig og afprøvet mange gange i årenes løb." Colombianske embedsmænd mener at kilden var den schweiziske diplomat Jean Pierre Gontard, der har repræsenteret Schweiz i tidligere forsøg på at opnå en fredsaftale med FARC. Den Colombianske regering mistænker Gontard for at have virket som en upartisk mægler om dagen, men om natten benyttedes som en pengekurer for FARC.
Jean Pierre Gontard i selskab med en FARC leder
Den Colombianske forsvarsminister Juan Manuel Santos sagde til avisen El Tiempo i Bogota, at computerfiler navngiver Gontard som kurer for 500.000$ i illegale penge der blev inddraget i et FARC tilholdssted i San Jose, Costa Rica's hovedstad, af det lokale politi på anmodning fra den Colombianske regering. "Denne hr. Gontard har et forklaringsproblem om, hvorfor hans navn forekommer i e-mailbeskeder hos (den nu afdøde FARC kommandør) Raul Reyes som kurer" af de 500.000$, sagde Santos.
Nogle analytikere tror at Gontard har 'plantet' konspirationsteorien fordi han er fornærmet over at befrielses militæroperationen greb ind i hans diplomatiske bestræbelser og på effektiv vis gjorde ham arbejdsløs. Gontard benægter beskyldningerne.
At "kilden" vil vise sig at være en fra Europa, der forsøger at undergrave Uribe's hårde linje i kampen mod FARC kan næppe komme som en overraskelse. Den Marxistiske terrorgruppe har trods alt mange støtter blandt bataljonerne af sofakrigere der udgør det europæsike anti-kapitalistiske venstre. Ydermere insisterer dagen postmoderne pasifistiske europæere altid på diplomatiets "bløde magt" over militærets "hårde magt," der i praksis betyder, at der altid betales løsepenge for frigivelse af deres tilfangetagne gidsler.
- Spanien i april 2008 Betalte $ 1.2 millioner, for at sikre frigivelsen af 13 baskiske fiskere der var taget som gidsler da deres trawler blev opbragt af pirater ud for Somalia's kyst. Skønt den spanske regering benægtede at have betalt periaterne en løsesum overførte den pengene til skibets ejer således at de kunne foretage betalingen. Spurgt om løsepengene under en nyhedskonference sagde minister Maria Teresa Fernandez de la Vega at regeringen "havde gjort hvad den burde og ikke ghjort noget den ikke burde."
- Frankrig i april 2008. Betalte $ 2 millioner i løsepenge efter pirater havde taget 30 gidsler fra et luksusyacht Le Ponant udfor kysten af Somalia. Man insisterede på, at Frankrig ikke betalte løsepengene, alligelvel indrømmede General Jean-Louis Georgelin, chef for Frankrigs væbnede styrker at yachtens ejere havde betalt. Franske tropper fangede senere seks af piraterne i den Somaliske ørken da de flygte med 200.000$.
- Danmark i februar 2008. Betalte $700.000 i løsesum for frigivelse af besætningen på en dansk slæbebåd der var opbragt udfor kysten af Somalia.
- Danmark i august 2007. Betalte $ 1.2 millioner i løsesum for frigivelsen af besætningen på et kapret skib.
- Tyskland i oktober 2007. Betalte $ 600.000 i løsesum for frigivelsen af en tysk ingeniør der var bortført i Afghanistan.
- Tyskland i maj 2006. Betalte $ 5 millioner for frigivelsen af to ingeniører der var bortført i Irak.
- Italien i marts 2005. Betalte $ 6 millioner i løsesum for frigivelsen af journalisten Giuliana Segrena i Irak.
- Tyskland i december 2005. Betalte $ 7 millioner i løsesum for frigivlesen af en tysk arkæolog der var blevet bortført i Irak. Den tyske udenrigsministerFrank Walter Steinmeier sagde: "Problemet er ikke at betale løsesummerne, men at fortælle om dem."
- Frankrig i juni 2005. Betalte $ 10 millioner for frigivelsen af den fransk-belgiske jorunalist der var blevet bortført i Irak.
- Frankrig i december 2004. Betalte $ 15 millioner for frigvivelsen af 2 journalister der var bortført i Irak.
- Italien i september 2004. Betalte $ 5 millioner for frigivelse af to hjælpearbejdere fra Italien i Irak.
Den Colombianske præsident Alvaro Uribe opsummerer det meget fint: "Der er nogle som er sure og som forsøger at miskreditere operationen. Men disse bitre mennesker kender langt fra Colombia. De fjerne europæere, hvad kender de til Colombiansk opfindsomhed? De tror at colombiansk snilde kun findes hos FARC. Med tiden vil de lære af disse militære helte der udførte denne operation."
http://pajamasmedia.com/blog/europeans-doubt-colombia%E2%80%99s-hostage-rescue/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar