Spanien en muslimsk provins?

Spanien, engang og i fremtiden en Muslimsk Provins

Nogle siger, at muslimerne krav på at generobre Spanien blot er noget højreorienteret skræksludder. Alt imens al-Zawahiri og hans håndlangere sliber krumsablerne.

Aaron Hanscom

Det er et mirakel af Matthew Yglesias kom levende ud af Spanien i 2006. Den unge blogger har beskrevet de farer han kom ud for under sin ferie i Spanien i en beretning han skrev for American Prospect, ganske kort tid efter han kom tilbage til Amerika:

Den moderne by Toledo har en stor trafikringvej omkreds lige uden for middelalder byens mure, der er kendt som glorieta de la reconquista, (Generobringens Ære),til ære for denne begivenhed. Men i dag er der en ny ironisk drejning, idet det er her fra selve denne plaza at Mullaherne udsteder deres fatwas, som den kujonagtige spanske regering, der har valgt pascifisternes sti, ufortøvent følger. I dag frygter Toledo's kvinder, der indtil for ganske nylig nød de samme basale rettigheder, efter loven, som mænd, at gå på gaden utilsløret. Spaniens historiske vinindustri jamrer sig under det knusende åg af islamisternes uoffocielle magt, Riojavinene, fra førhen er ved at gå i glemselen.

Ærens Port i Toledo

Yglesias skrev tydeligvis med nogen omsvøb og påpasselighed. Hele ironien var selvfølgelig rettet mod de konservative i Amerika der havde forudsagt forfærdende konsekvenser som følge af bomberne i Madrid den 11. marts, og som en sideeffekt, valgsejren til socialisten José Luis Rodriguez Zapatero. "Pascifismen", viste det sig havde ikke gjort det muligt for muslimerne at generobre Granada og hævne Maurernes tab af Al-Andalus i 1492 efter mere end 700 års Islamisk styre. Spanien, argumenterede Yglesias, var i stedet blevet en 'mønster' på liberalisme med holdninger til ægteskab af samme køn og kvindernes ligeberettigelse som Amerika "ville være lykkelig for at kunne opnå." To år efter Zapatero havde indfriet sit valgløfte og trukket de spanske tropper hjem fra Irak, levede spanierne i et socialistisk utopia - dog ikke under Sharia lov.

Skønt muslimske ekstremister helt sikkert værdsætter nogle af Zapatero's politiske tiltag - han udstedte den mest vidtrækkende amnesti i Spaniens historie til næsten en million illegale immigranter, og mente det ville være klogt at forhandle med den baskiske terrorgruppe ETA - er deres forestilling om Paradis, noget forskelligt fra den spanske "uventede premierminister." Kritikere, som Matthew Yglesias, er ikke klar over, at jihadisterne ikke helmer førend Kalifatet er genetableret på den Iberiske Halvø, fordi de føler sig forpligtet til at generobere ethvert land eller territorie der en gang har været under Islams domæne. Spanien er det vigtigste af disse lande fordi det var det største Kristne territorie der blev erobret i Europa og det repræsenterede højdepunktet på den islamiske civilisation.

Tabet af Al-Andalus var således det vigtigste tab, som det muslimske samfund erfarede. Ved derfor at befri Spanien for en ulovlig og uacceptabel besættelse af vantro, da kunne bevises, at alle de andre mål islamisterne har kan indfries.

Længselen efter et idealiseret Al-Andalus er viderebragt fra generation til generation. Gustavo de Aristegui, det Konservative Popular Partis udenrigstalsmand, forklarer i sin bog 'The Jihad in Spain: Besættelsen af, at generobre Al-Andalus,' at i skolerne i den muslimske verden er de kort der benyttes over Spanien og Portugal farvet grønne fordi de stadig betragtes som en del af dar al-islam - eller Islams Hus. Hamas's børne magasin Al-Fateh udgav en artikel i 2006, hvor Asbilia, eller som de vantro kalder det Sevilla - udtrykker sin mening. "Jeg længes efter, at I mine elskede, vil bede mig komme tilbage, sammen med resten af de byer vi mistede i den tabte frugthave (Andalusien) til muslimers hænder, således at glæden og lykken vil fylde landet og du vil besøge mig fordi jeg er bruden i landet Andalusien."

Desværre er det ikke kun terroristerne, der er blevet bedt om om at gøre krav på Spanien. Osama bin Laden har draget paralleler til "tragedien med Andalusien", og Ayman Al Zawahiri, Al-Queda's nummer to, undlader aldrig en mulighed for at nævne det "tabte Paradis." Han er dog ikke hentæret af længsel efter en ferie ved Middelhavet og på sandstrandene ved Marbella. Sidste år opfordrede han islamisterne i Nordafrika til "endnu engang at mærke Andalusiens jord under jeres fødder." Hvis det ikke var tydelig nok tale udgav han en video, hvori han siger at "generobringen af Al-Andalus er en pligt" for alle muslimer.

Der er rigtig mange der gør deres til at leve op til det ansvar. Mere end 300 mistænkte islamister er blevet arresteret i modterror operationer i Spanien siden bomberne i Madrid. Fornylig blev tolv pakistanere arresteret, i januar, for angiveligt at have planlagt selvmordbombeangreb i Barcelona's undergrundsbaner. I mellemtiden er retorisk tale om generobringen af Ceuta og Melilla (Spanske enklaver på Nordafrikas kyst) almindelig blandt jihadister.

For eksempel svarede Zawahiri på arrestationen af 11 personer for planlægningen af terrorangreb i Ceuta, med at henvise til, at Ceuta og Melilla var "byer der er besatte." Der er ikke noget at sige til, at den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fischer engang advarede om, at hvis Israel nogensinde skulle blive besejret, da ville Spanien helt sikkert være næste mål.

Det kan synes som om, at visse spanske politikere bestræber sig for at lade Spanien komme i frontlinjen. Zapatero, der har sagt, at 'seksuel lighed er langt vigtigere i kampen mod terrorisme, end militær styrke', udnævnte en gravid kvinde som forsvarsminister i april. Ifølge Pajamasmedias Jose Guardia, betyder denne handling at Spanien derved symboliserer sin nye rolle som en 'blød magt'. I det mindste er premierministeren ikke klar til at opgive landområder. Repræsentanter fra Cordoba og Sevillas bystyrer underskrev et dokument i 2004 der fastslår, at Ceuta og Melilla er besatte territorier , der burde gives tilbage til deres retsmæssige ejere. I 2007 støttede det lille venstrefløjls parti, Izquierda Unida, en opfordring til, 'foretrukken statsborgerskab' for efterkommerne af spanske muslimer der blev udvist af Spanien i det 17. århundrede. En sådan politik ville ikke betyde så meget, hvis det ikke var fordi et sådant 'springbræt' allerede benyttes af løsrivelsesindstillede muslimer. Aristegui forklarer, at "køb af land, huse og forretningsejendomme i nogle af de mest symbolske byer i det tidligere Al-Andalus... (er) det første skridt mod at kunne dominere i byen, regionen og slutteligen hele Andalusien."

Det er værd at huske, at terrorcellen ansvarlig for bomberne i Madrid benævnte sig, "Brigaden fra Al-Andalus." Siden den 11 marts 2004 har de spanske sikkerheds styrker med succes afsløret planer for at sprænge såvel Real Madrids Stadion som Madrid's Audiencia Nacional i luften - kriminalretten, hvor de islamiske retssager undersøges. Men som tidligere premierminister i Spanien Jose Maria Aznar bemærker: "Islamisk terror er ikke kun en kriminel handling. Det er langt mere. For at vinde over terroren har vi brug for meget mere end blot efterretnings og politiaktioner. Vi har brug for langt mere end blot forsvarsmæssige foranstaltninger." Selvfølgelig viste spanierne det tydeligt at de foretrækker 'pascifisme' fremfor den ubehagelige sandhed da de stemte Aznar's parti fra magten i 2004.

Kan Spanien endnu engang komme under islamisk styre? Jeg stillede dette spørgsmål til Aristegui i 2006 i et interview. "Det tror jeg ikke, men kampen vil blive langt mere vanskelig og omfattende fordi det spanske samfund idag ikke er villig til at acceptere den trussel vi står overfor" sagde han. Med andre ord kan Spanien måske vise sig ikke at være det perfekte feriemål - selv for Matthew Yglesias.

http://pajamasmedia.com/blog/spain-the-once-and-future-muslim-province/