Hvad er statslige midler

Der er ikke noget der hedder "statslige midler"

Regeringen kan ikke tjene en ærlig krone, men kender til alt om at nasse.

Kyle Anne Shiver

 

"Hvis sprogbruget ikke er korrekt så er det der blev sagt ikke det der mentes; hvis det der blev sagt ikke var det der mentes, så bliver det der skulle være gjort ugjort; hvis det forbliver ugjort, da vil moralen og kunsten forfalde; hvis retfærdigheden svigter da vil folket være hjælpeløst og forvirret. Således må der ikke være vilkårlighed i det der siges. Dette gælder fremfor alt andet."   -  Konfucius

Hvad sker med med et samfund, hvis det offentlige samtalemne er blevet til en pervers fremstilling af sandheden således, at folket ikke længere kan skelne løgn fra virkelighed?

Hvis Konfucius havde ret, så kære læsere, må vi konkludere at vort Amerika går nogle meget, meget , meget, meget hårde tider i møde.

Her i nutidens Amerika er det sprogbrug vi benytter for at beskrive virkelighederne kommet så langt bort fra noget der blot tilnærmelsesvist kunne ligne den objektive sandhed, at vi er ved at forvandle os til omvandrende talende tåber. Det er blevet næsten umuligt at skelne en sand udtalelse fra en åbenlys løgn.

Og nej, denne tragiske tilstand begyndte ikke med Bill Clinton's forvrængninger over verbet "at have." Det begyndte ikke engang med Richard Nixon's berømte, udtalelse på nationalt TV, "I am not a crook."

Måske ligger den mest afskrækkende betydning af dette sprogets perversion i de to ord der nu benyttes i alle sammenhænge i disse tider med økonomisk nedtur.

To ord, Kun to. Dog kan de vise sig at være de farligste to ord der nogensinde udtales af hidtil fornuftige mennesker.

Statslige midler.

Hvad skal betale for de håbløse beslutninger hos de finansielle institutioner i denne nedsmeltnings periode?  "Statslige midler."

Hvad skal frelse de selskaber der gav mere i pension og i udbytteløfter end de kunne holde? "Statslige midler."

Hvad skal klare de økonomiske smerter i hver kommune, region der har givet alt for mange velfærdsgoder på et for spinkelt skattegrundlag og som nu er på randen af fallit? "Statslige midler."

Hvad skal benyttes for at betale regningen for årevis af uhæmmet grådighed og enorm korruption hos politikere, regeringsbureaukraterne og selskabsbestyrelserne? "Statslige midler."

Hvad skal betale for alle slapsvansene og de gældsstiftende Tom, Dick og Harry i alle USA's 50 stater? "Statslige midler."

Hvad er velstandens brønd der aldrig løber tør? "Statslige midler."

Prøv at Google de to ord, "Statslige midler midler," og du vil finde mere end 36000000 opslag. "Gud" fører stadig med 541000000, men "Statslige midler" haler kraftigt ind. 

USA's Forfatningsfædre og patrioterne i deres Himmel skriger som sårede ånder" Skriger af fortvivlelse over den forsamling af bastardidioter der har frembragt dette bedrag og fået den nuværende generation af det amerikanske folk til at tro på det. 

Jeg kan hør dem her i Atlanta. Kan du høre dem i din hjemby? Hvis ikke, så få fat i en historiebog skrevet før 1960 - og gør det hurtigt.

Sæt dig ned, tag en dyb indånding. Gør dig stærk.

De ord du hører og læser overalt i Amerika lige nu "statslige midler" - de ord er uden mening. De er en grusom vildfarelse. Der er nemlig ikke noget der hedder "statslige midler."

Vor regering har ikke, og har aldrig haft en krone som de selv ejede. Vor regering producerer ikke varer. Vor regering sælger ingen services. Vor regering har aldrig, aldrig, aldrig produceret blot en enkelt vare eller et velfærdsprodukt for nogensomhelst.

Vor regering er intet andet end en nassende slægtning der permanent bor hos os, er i sofaen i vor dagligstue, spiser vor mad, drikker vor øl, æder vore småkager og det eneste den efterlader er sit affald.

Engang imellem, rejser vor regering sig dog fra sin nasseposition og bruger vore penge på at give den service de skylder - veje, brandvæsen, affaldshåndtering, beskyttelse mod kriminalitet osv. Sørgeligt nok, selvom de faktisk yder os den service de skylder os, da lykkes det stadig for den at overnasse på vor gode viljer ved at spilde vore penge overfladiskt og ved at fore deres lommer med byttet samtidigt.

Sandt nok, enhver der er blevet vildledt til at tro, at "statslige midler" skal kunne redde dem burde langt hellere tro på, at Pegasus  vil komme flyvende og tilbyde finansiel frelse på en sølvtallerken. Denne forestilling er i det mindste mere smuk og kunsterisk.

Mit første møde med denne snigende vildfarelse var da jeg arbejdede som sekretær i 1970 for School of Civil Engineering ved Georgia Tech. Min ægtemand var fodboldspiller der og min chef var en fodboldfanatiker. Det er tvivlsomt om min skrøbelige kompetence (ingen erfaring, ingen referencer, elendige evner) ville have kunne stå for kritik hvis det ikke var fordi min rimeligt gode løn kom fra "statslige midler."

I min toårige embedsperiode på "statslige midler" erfarede jeg den grundlæggende fejl der nu er årsag til den finansielle nedsmeltning i Amerika og en offentlig gæld på næsten en billion dollars.

Det her er altså ikke raketvidenskab, og man behøver ikke hedde Friedman eller Bernanke for at forstå det.

Vor afdeling havde et årligt budget der blev betalt af "statslige midler." Formålet for budgetplanlæggerne var, at få flere penge det næste år, end de havde fået indeværende år. For at opnå dette var der et vanvittigt forbrug, når regnskabsåret var ved at slutte, det blev sanktioneret af hver eneste ansatte på universitetet, fra præsidenten til rektorerne til departementscheferne til sekretærerne - forbrug, forbrug forbrug indtil der ikke var en rød øre tilovers i budgettet som ikke var brugt.

Overfladisk, unødvendigt fuldstændigt hæmningsløst forbrug på helt unødvendige ting var dagens orden, og enhver ansat fik hurtigt smag for det. Forestil dig en ubegrænset kreditramme på et kreditkort, hvor regningerne aldrig lander i din entre. Ingen luksus blev anset for at være for extravagant i dette vanvittige forbrug af tildelte "statslige midler." Teorien var, at hvis et budget ikke var forbrugt, da ville bureakraterne højere oppe i systemet skære ned på næste års budget fremfor at lade det stige.

Jeg har aldrig siden arbejdet som offentlig ansat, men jeg kender adskillige andre der har. Jeg har hørt fortællinger af karrieremennesker der næsten fik mit hoved til af falde af.

Hvad der så letsindigt sås, skal også høstes letsindigt. Vi er den eneste kilde til "statslige midler." Vi er fuldstændig til grin.

Medicinen vi skal tvinges til at tage vil ikke være nem at sluge - uanset hvor meget sukker vi kommer på skeen.

Artikler af Kyle Anne Shiver ved klik.