Desperat søgen efter desperadoes iført bleer
Først så kom de: Tusinder af uledsagede illegale mindreårige mod den sydlige grænse.
Derpå fulgte teorierne om, hvorfor de kom. Besluttet på ikke at lade en lejlighed ligge kaldte Amerikas forræderelite - åbne grænser interesserede og fjender af privat ejendomsrettigheder - de ankomne for flygtninge, ofre for de ‘indfødte dummernikker,’ der bare ønsker at afvise de invaderende.
Desperadoerne med bleer sagde man var ofre for en pludselig forværring i leveforholdene i Centralamerika. Man har ikke fremført bevis for den påstand om at lige med det vuns er forholdene i Guatemala, Honduras og El Salvador blevet forværret. Fordi deres argumentation går i cirkler, har de som går ind for åbne grænser ikke logik der kan retfærdiggøre deres påstande. Blot siger disse Aristoteleser:
At mindreårige fra Centraamerika ankommer, med hatten i hånd, er i sig selv et bevis på at deres hjem er ubeboelige. Quod erat demonstrandum (som Erik Rush holder af at sige); Q.E.D.; Sagen bevist.
Efter at have fået grønt lys af mediemogulen Rupert Murdoch - kom Erik Rush med fuld de facto støtte til ubegrænset import af Tredje Verdens immigranter - hans arbejdsgiver på Fox News stemte violinerne. Shepard Smith var på grådens rand og tænderskærende: “Ikke politik, men de afskyelige forhold i deres hjemlande har sendt disse unger mod vore kyster,” vurderede han. “Hvad skal en bekymret nation gøre? Deres forældre elsker dem så meget; de gav dem til menneskesmuglere så de kan få et bedre liv.”
Uanset hvor fattig jeg kunne være ville jeg som mor aldrig overdrage min datter til en menneskesmugler, men hvad ved jeg om forældrekærlighed? Ikke mere end nationens første præsident kendte til den sammenhængskraft der skulle holde Amerika sammen.
I sin Afskedstale præsenterede George Washington det som historikeren Paul Johnson kalder “en indkapsling af hvad (han) mente Amerika var, eller burde være og handle om.” Amerika sagde Washington, “er et land der er forenet ved tradition og natur. Med små nuancer i forskelle har man den samme religion, de samme manerer, de samme vaner og politiske principper.”
Jamen, hvilket fjols!
“Børnene, børnene,” hylede Fox News’s Megyn Kelly. “Det drejer sig om børnene. Vi er United States, hvad gør vi med de børn?”
En sådan opvisning i “humanisme” betyder uundgåeligt følgende: De arbejdende i USA, med egne børn at passe, vil blive indfanget som med lasso for at støtte verdens børn. Man slaveholder en gruppe mennesker som de amerikanske politikere kan knægte ved lov, til gavn for andre.
Hvor er humaniteten for den ikke samtykkende værtsbefolkning?
Bastiats princip om “Det som kan ses, og det som ikke ses” er relevant her. Mens åbne grænser libertinere elsker Bastiats elegante argument så anvender de det sjældent på masseindvandring, hvor disse uforsonlige fjender af Amerika vælger kun at se goderne. Således for hver mundfuld billig jordbær, er der en ‘høst’ af kriminelle, skoler der svigter, hospitaler der er overbebyrdede og miljømæssig ødelæggelse.
I 2011 var det kun 6500 uledsagede mindreårige der gik over grænsen til USA. Efter Barack Obamas genvalg i 2012, og da han det blev klart han er for åbne grænser, steg antallet mere end tifold (90000 og det øges). Alligevel får de ‘underlagte’ der betaler regningen at vide, helt tydeligt, at dette antal slet ikke kan sammenlignes med Obamas Deferred Action for Childhood Arrivals permisos ligesom kriminelle handlinger skulle hænge sammen med sletning af alle emails fra harddiske der tilhører IRS Dominatrix Lois Lerner og hendes bandidos.
DACA forsinkede - mere end standsede - deportationen af børn der var kommet til USA illegalt. Trods hvad Facebooks Mark Zuckerberg mener om det økonomiske potentiale i denne flod af afhængige - så forstår børnene og deres plejere ikke de finere nuancer ved loven. Deres instinkter er imidlertid særdeles gode. Præsident Camacho, øverste hersker over det amerikanske “Idiokrati,” er berømt for at strække loven. Indvandrerne er kloge nok til at satse på et godt resultat med at få lov til at blive.
Jeg sætter mine penge på de mindreårige indvandrere.
Ord om Amerikas generøse indvandring for alle politik har nået det uudtømmelige hav af potentielle afhængige over hele Centralamerika. Channel 5 News, en ABC afdeling i Rio Grande Valley, Texas, er blot en af mange kilder der har sekunderet det som fortælles i Centralamerika, hvilket er at “nyhedsinformationer i deres lande opmuntrer dem til at tage rejsen nordpå til United States. En mor og et barn fortalte Channel 5 News at budskabet der bliver omdelt i deres land er: ‘Rejs til Amerika med dit barn, du bliver ikke afvist.’ ...Bercian Diaz sagde hun ingen familie har i USA. Hendes håb om at få lov til at blive afhænger af hendes lille pige. Hun sagde budskabet i hendes land er at Amerikas grænse er åben for alle familier.”
Der er en meget god grund til af facebook snylteren Zuckerberg kan love “unge udokumenterede immigranter,” eller “drømmere” verden; at han kan lade som om at de ved at arbejde kan få lov til at blive i USA, og da åbner han for uendelige muligheder; at han kan lade som om de er Guds gave til den amerikanske high-tech industri (hvilket de ikke er) og i det store og hele fortsætte med at være de riges redskab. Genstandene for hans forkærlighed - unge illegale immigranter - lever af skatteydernes penge.
Lovliggørelsen af indvandrede med ringe, eller helt uden nogen uddannelse, svarer til en overførsel af velstanden fra amerikanske skatteydere til de store virksomheder og Stor Regering. Barrikaderet i velbeskyttede palæer, skal de først og fremmest føle sig som gode mennesker og accepteres i det skumle selvtilfredse D.C. etablissement. (billig arbejdskraft, er efter min mening, underordnet den magtfulde venstreorienterede lighedstanke). Den ‘ophøjede’ bande plyndrere har købt sig fremtidige stemmer med penge trukket op af lommerne på den politisk impotente skatteyder.
Selve denne korruption, der er resultatet af “store indførsler af udlændinge,” blev omtalt af en anden tåbe, i “Notes on Virginia” (Q.VIII, 1782. ME 2:118):
“… De vil medbringe principperne fra de regeringer de er rejst fra, lært fra deres barnsben; eller hvis de forkaster dem, vil det være i bytte for andre. Det ville være et mirakel hvis de standser præcist ved punktet moderat frihed.”
Jamen du godeste dog, hvor var Thomas Jefferson dog et fjols.
I 1819, satte John Quincy Adams ord på en politik og filosofi om at stole på sig selv, som blev forventet at alle der ankom til Amerikas kyster:
“Den amerikanske republik inviterer ingen til at komme. Vi holder heller ingen udenfor. Ankomne vil ikke blive opfattet som fremmede og få dårligere betingelser. Men de kan heller ikke forvente nogen særlige fordele. De som er født her og de som er født udenfor har de samme lige muligheder. Hvad der sker med dem afhænger helt og fuldt af deres individuelle karakter og foretagsomhed, og af heldet.”
Da de jo protesterer over enhver begrænsning i den frie strøm af mennesker over grænserne, da må dog selv liberale samtykke i at Adams virkelighed er en pestilens i dagens Amerika. USA er en velfærdsstat hvor Zuckerberg, Murdoch og John McCain har deres snuder dybt i truget og kan nå dybt ned i .... vore lommer til deres ganske ulovlige projekter.
Den slingrende sag om åbne grænser er delvist med baggrund i den positive, dog fabrikerede ret til at mennesket tager chancer hvorsomhelst, nårsomhelst. Den passer bare ikke! Uanset om de bevæbnet med bomber eller bakterier, eller skyldige i velfærdsturisme - så er det at stoppe bevæbnede individer i at skade andre, bevidst eller ubevidst, noget der falder helt perfekt ind i grænserne i loven om “den klassiske liberale teori om nattevagtsstaten.”
Jeg vil gå så langt som til at sige at det at fortælle et barn, “Nej, du kan ikke drage dertil,” er i smuk tråd med anarko-kapitalismen; det er et absolut gode uanset hvem der udfører dåden - en frivillig nabovagtgruppe, en statsmilitis, eller en privat beskyttelses gruppe i et land uden noget ordentligt samfund.
Af samme årsag betyder det ikke noget, hvorfor de kom og fortsætter med at komme. Det rigtige at gøre er at sende dem tilbage, hvor de kom fra, og så invitere de hvis hjerter sådan bløder til at sende deres egne midler til støtte for børnene i Guatemala, Honduras og El Salvador.
Ilana Mercer is a paleolibertarian writer, based in the U.S. She pens WND's longest-standing, exclusive paleolibertarian column, "Return to Reason." She is a fellow at the Jerusalem Institute for Market Studies, an award-winning, independent, nonprofit, free-market economic policy think-tank. Mercer's latest book is "Into the Cannibal's Pot: Lessons For America From Post-Apartheid South Africa." Her website is IlanaMercer.com.. She blogs at www.barelyablog.com. Media wishing to interview Ilana Mercer, please contact media@wnd.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar