Grisekrigen

       

United States og Storbritannien havde officielt været modstandere i krig to gange: Den Amerikanske Revolutionskrig og krigen 1812.

I mere moderne tider har de to nationer været allierede. Men i nogle få måneder i 1859 var der igen fjendtligheder mellem de to parter, og man mødtes på slagmarken, med over 400 amerikanske soldater og rundt regnet et dusin kanoner der stod over for flere end 2000 britiske soldater og fem britiske krigsskibe.

De gode nyheder: Det samlede antal tilskadekomne fra den krig var - een - en gris.

Efter Krigen 1812 var det meste af det nordvestlige Stillehav besat i fællesskab af både USA og United Kingdom. Med tiden kom de to nationer til en overenskomst - Oregon Traktaten - der delte territoriet ved den 49. længdegrad der dermed udgjorde grænsen, som vi har den i dag, mellem staten Washington og British Columbia.

En undtagelse var der for Vancouver Island der helt og aldeles kom under britisk kontrol selvom øen var under den 49. breddegrad. Oregon Traktaten trak demarkationslinjen der deler de to som “midt i kanalen der deler kontinentet fra Vancouver Island.”

Problemet?

The San Juan Islands, befinder sig i midten af den unavngivne “kanal” og dermed er der tre separate “mellem” kanaler. I et dusin år efter underskrivelsen af Oregon Traktaten kunne man ikke rigtig komme overens om fortolkningen af den sande opdeling. U.S. foretrak Haro Straight (den røde linje). 

 

Dette spørgsmål gav praktiske problemer. The British Hudson Bay Company oprettede en fårefarm San Juan Island og også nogle få dusin amerikanere bosatte sig der.

Den 15. juni 1859 - 13 år efter de to nationer havde underskrevet Oregon Traktaten bemærkede en amerikansk farmer, Lyman Cutlar en gris, ejet af Charles Griffin, en ansat hos Hudson Bay Company der åd af hans kartoffelhøst. Cutlar betragtede grisen som en ulovlig indtrænger og blev vred - for det var ikke første gang det var sket - og han skød grisen. Cutlar tilbød Griffin 10 dollars i kompensation; Griffin krævede 100 dollars. Cutlar trak så sit tilbud tilbage og mente han havde al ret til at skyde den (indtrængende) gris. Griffin henvendte sig til de britiske myndigheder for at få Cutlar arresteret. Cutlar og andre amerikanske bosættere krævede til gengæld at det amerikanske militær beskyttede dem mod briterne. Tingene gik hurtig i hårdknude og i løbet af et par måneder var tropperne, som nævnt øverst, samlet på og omkring San Juan. Begge parter havde strenge ordrer om ikke at skyde først. Man hånede dog hinanden for derved at lokke modparten til at bryde ordren.

Situationen nåede helt til toppen da rygter om konflikten nåede Washington D.C. og London. Begge parter ønskede ingen blodsudgydelser og man enedes om sammen at besætte San Juan Island fredeligt, og hver part skulle oprette en militærbase på øen.

I 1874 erklærede et panel af internationale mæglere Haro Straight som værende grænsen, og overdrog San Juan Island til USA: briterne lukkede deres base umiddelbart efter.

Bonus fakata:  Militærbaserne - dem begge - udgør nu San Juan Island National Historic Park.  Som det kan ses på billedet er den den eneste U.S. National Park der mindes en britisk base, og den eneste hvor et britisk flage vajer.

En lille griseserie her på synopsis til hyldest af dette herlige intelligente dyr:

http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2014/05/svinets-hvn-vilde-og-farlige.html

http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2014/06/kobalancen-pavirket-slanger-ombord.html

http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2014/06/havets-bacon-svmmende-svin.html

og ikke mindst denne, hvor 300 danske grise åbenbart hindrede en Nazi paradesejllads 9.,04.40.

http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/aviso-grille-9-april-og-300-danske-grise.html