Skal man være 21 for at købe tobak?
‘Permanent pubertet’ på alle måder, udover aldersbetinget, synes at være en fremherskende del af vort samfund.
Theodore Dalrymple
Samtidig med at en mere eftergivende og tilladende holdning til cannabis får mere og mere styrke i United States således også en mere restriktiv holdning til tobak. Det synes som om der var en lov om balance i antal af forbud: Hvis en substans bliver tilladt efter det har været forbudt, så vil en anden substans blive forbudt efter at have været tilladt.
Colorado tillader brug af marihuana for de over 21 og uanset formålet. New York forbereder at forhindre salg af tobak til enhver under 21. En artikel New England Journal of Medicine taler varmt for en mere restriktiv holdning til salg af tobak. Argumenterne man benytter og de man afviser er meget oplysende.
De som bliver ved med at ryge gennem hele livet begynder som regel i en tidlig alder: Tidligere er før 21. Således burde personer i puberteten ikke opmuntres til at ryge, og dermed ville antallet af voksne rygere falde markant.
Der er beviser på at restriktivt salg kan påvirke mindreårige. En by i Massachusetts, Needham, forbød salg af tobak til personer under 21, og antallet af rygere hos studerende i high school faldt med næsten 50% fem år senere. Antallet i en naboby, hvor man ikke havde forbudet, faldt i samme periode med blot 33%. At man samtidig øgede minimumsalderen for at drikke alkohol til 21, blev fulgt af (man kan ikke sige med sikkerhed det var årsagen) et fald i alkoholforbrug hos unge, fald i spritkørsel og trafikuheld.
Så længe forbuddet om salg til unge ikke gælder alle vegne er der mulighed for at de vil bevæge sig til en anden destination for at købe tobak. Men argumenterer artiklens forfattere (alle fra Harvard), sådanne unge mennesker er ikke særlig mobile og vil finde det besværligt at rejse. De siger; “Skønt de som allerede er afhængige vil have tilstrækkelig med motivation til (rejse for at få tobak) vil de øgede transaktionsomkostninger forbundet med at få fat i tobakprodukter måske reducere den daglige indtagelse blandt de almindelige brugere og påvirke andre således at de ikke begynder at ryge.”
De anerkender at et sådant forbud er en begrænsning af friheden, som nogle borgere kunne finde krænkende. Trods alt er 18 årige vel modne nok til at afgive deres stemme og melde sig til militæret. Men de imødegår denne indvending ved at sige at ved 18 år “Antyder forskere at unge mennesker kan blive afhængige af nikotin meget hurtigt, og ved lavere forbrug end fuldvoksne; at der foregår forandringer i strukturen og funktionen i hjernen; og at de kan være mindre modtagelige end fuldvoksne for nikotin-erstatningsterapi.”
Desuden, fører “unges’ større impulsivitet og risikovillighed også til at de afviser de potentielle konsekvenser ved at eksperimentere med, og brug af tobak.”
Hvis dette er et argument mod at sælge dem tobak, så er det også et argument mod at give dem stemmeret og lov til at melde sig til militæret. Ydermere synes ‘permanent ungdommelighed’ i alle henseender udover alder at være et stadig vigtigere element i vort samfund.
De fleste rygere siger de ville ønske de aldrig var begyndt at ryge, om det så skyldes (hvis de fortæller sandheden) at det er fordi de ikke finder fornøjelse eller velbehag ved det eller fordi de har fået skyldfølelse ved antiryge kampanger, står ikke klart. Men det kan se ud til at lovmæssige restriktioner kan have en virkning på hvor meget ryges.
Jo nemmere det afhængighedskabende stof kan skaffes, des færre og mindre alvorlige hindringer der lægges for brug, des længere vil afhængigheden vare.
Så må du selv afgøre hvad du konkluderer.
Theodore Dalrymple, a physician, is a contributing editor of City Journal and the Dietrich Weismann Fellow at the Manhattan Institute. His new book is Second Opinion: A Doctor's Notes from the Inner City.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar