Hamas and Qatar’s spil og satsning
Gaza Krigen kunne ses som et forsøg af Qatar og Hamas på at genoprette deres betydning i regionen.
Jonathan Spyer
Kampen mellem Israel og Hamas skildres i de globale medier som en lokal konflikt,hvor der er en velorganiseret stat med en regulær hær på den ene side, og en lille islamist organisation på den anden.
Det billede er misvisende.
Hamas er ikke en isoleret og slet ikke en udelukkende uafhængig part. Hamas er snarere en medlem af en større regional alliance, der søger fordel af den nuværende situation.
Alliancen består af Det Muslimske Broderskab og dets kræfter i Mellemøsten. Qatar er hovedsponsor og betaler og indpisker for denne gruppe. Erdogans Tyrkiet er også knyttet til den.
Krigen i Gaza kan bedst forstås som denne alliances krig mod Israel. Hvordan det? Lad os se nærmere på det.
Det Muslimske Broderskab/Qatar alliancen har på det seneste ikke klaret sig godt. Man var ellers ‘vinderen’ i det første år af “Det Arabiske Forår.”
Hjulpet af penge fra Qatar, og med en entusiastisk støtte af Qatars tamme al-Jazeera TV kanal, kom Det Muslimske Broderskab til magten i Egypten og Tunesien. Grupper med tilknytning til Broderskabet var stærkt repræsenteret, for en tid, også i oprøret i Syrien. Tyrkiet styret af AKP partiet med tilknytning til Broderskabet var en stærk støtte i denne proces. Ankara havde fået nære forbindelser til Morsi regeringen i Egypten. Tyrkiet tilbød også støtte til Broderskabets militser i Syrien.
Penge er der nok af i Qatar
Hamas valgte at satse på denne fremstormende magtblok bestående af Muslimsk Broderskab/Qatar. Tidligere havde man været nært knyttet til Iran, men bevægelsens ledelse trak sig fra Iran der er knyttet til Syrien og støttede oprøret mod Assad regimet. Strømmen af penge fra Iran tørrede langsomt ud (skønt den ikke er helt udtørret, og iranske våben har været, helt bevisligt, benyttet i Hamas’ angreb). Men penge fra Qatar, og vigtigst, støtten fra Morsi regimet i Cairo, erstattede så rigeligt de manglende midler fra Iran.
Meget har dog ændret sig. Hamas satsede forkert. Sidste år, 2013, var et skrækkeligt år for De Muslimske Brødre. Morsi blev styrtet i Egypten. Det Broderskabs tilknyttede parti Nahda trak sig i Tunesien. De syriske oprørere er ved at blive forstødt af Assad og hans allierede og er begyndt at kæmpe indbyrdes.
Således gik Hamas ind til 2014 i en sølle tilstand. Mens nogle elementer hos Hamas søgte at genopbygge forbindelsen til Iran, så var omfanget at støtte så ganske tydeligt slet ikke i nærheden af perioden før 2011.
Forholdene blev værre efter det nye regime i Egypten under General Abd al Fattah al-Sisi ødelagde systemet med tunneler der forsynede Gaza med forsyninger og lederne i Striben med en stor indkomstkilde. Så fulgte svigt i el-forsyningen og mangel på så at sige alt.
Således var Hamas lejren virkelig ude i tovene her midt 2014.
Beslutningen om at eskalere spændingerne over for Israel til en fuldskala konflikt stammer helt tydeligt fra denne situation. Hamas viste sig, helt uforståeligt, ikke at indgå på et egyptisk forslag der i bund og grund ville have været en venden tilbage til tidligere tiders tilstand.
I stedet forkastede bevægelsen forslaget og begyndte at indlede terrorangreb mod Israels civile befolkning begyndende den 8. juli, og ignorerede en FN midlertidig “humanitær våbenhvile,” og derpå udførte man et mislykket angreb fra en tunnel der omhyggeligt var gravet ind under israelsk territorium.
Disse handlinger måtte uundgåeligt medføre et israelsk modsvar i større skala. Det var helt sikkert Hamas der selv havde ‘indbudt’ til dette.
Til nu er bevægelsen og dets støtter sandsynligvis ganske godt tilfredse med resultaterne af deres anstrengelse. Qatar er endnu engang centrum for det regionale diplomati. FN Generalskeretør Ban KI-moon og PA Formand Mahmoud Abbas var i Qatar i sidste uge for at høre Hamas’ seneste krav for at indgå en våbenhvile. Emiren af Qatar, Sheik Tamim bin Hamas al-Thani tjener som “kommunikationskanal” over for det internationale samfund.
FN chefen valgte Qatars hovedstad som stedet, hvorfra han han fordømmer Israels “overgreb” handlinger i Gaza.
Hamas har, sådan kan det ses, forbedret sin popularitet på den “palæstinensiske gade” efter de seneste støtteerklæringer, hvorved enhver der er beskæftiget med at slå israelere ihjel automatisk opnår både moralsk som politisk autoritet.
Dette kunne for eksempel tydeligt ses, i de hyldest fejringer der gik gennem de arabiske kvarterer i Jerusalem og på Vestbredde sidste søndag, da TV journalister begyndte at fremføre Hamas’ påstand om at de havde bortført en IDF soldat.
Det viste sig at IDF soldaten, Shaul Aaron, blot var et produkt af den livlige islamisttiske fantasi. Men dette forhindrede ikke hyldesten i de palæstinensiske områder langt borte fra Gaza. Det forhindrede heller ikke at Qatar propaganda kanalen al-Jazeera lynhurtigt formidlere påstanden og med stor troværdighed.
Hamas der i de seneste måneder forekom at være en slags ‘samarbejds’ gruppe, fordi man hindrede at andre grupper affyrede raketter, er nu igen i stand til at se ud som “modstandens” frontfigur. Qatar der forekom kørt ud på et sidespor af Egypten og Saudiarabien, og dermed reduceret til en stilling svarende til landets størrelse, er nu tilbage i centrum af det regionale diplomati.
Således er missionen fuldført - ganske behændigt. De døde palæstinensere og døde israelere, må man formode, anses, af Hamas lederne Mashaal og Haniyeh, der begge ejer palæer i Doha, og af den rige som Krøsus emir i Qatar, som acceptable i forhold til at de er vendt tilbage til deres forbedrede diplomatiske og strategiske stilling.
Jonathan Spyer is a senior research fellow at the Global Research in International Affairs (GLORIA) Center, and a fellow at the Middle East Forum. He is the author of The Transforming Fire: The Rise of the Israel-Islamist Conflict (Continuum, 2011).
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar