Lange næser og løgne

Pinocchioerne på venstrefløjen

Burt Prelutsky
 

Der er gode løgne og der er dårlige, og de kommer ikke kun på golfbanen. Gode løgne er de som får mig til at le. For eksempel holdt NBA her fornylig sin udtagelseslejr i Orlando, Florida, her afsløredes, at en af de ting som disse håbefulde studerende havde til fælles, bortset fra en modvilje mod at spille i forsvaret, var at de fleste af dem havde løjet om deres højde. Memphis center Joey Dorsey, Memphis back Derrick Pose og forsvarsspilleren DeMarcus Johnson, var faktisk ikke 2.05, 1.93 og 1,93 som oplyst, men 'kun' 1,98, 1,85 og 1,85. UCLA's Kevin Love var ikke 2,12 men faktisk en anelse under 2,08. Kansas State's Michael Beasley var 1,98 og ikke 2.08 og USC's Davon Jefferson var hele 3 tommer mindre end 1,95. Ikke alene var Tennessee Martin's Lester Hudson ikke 1,90 han var knap 1,81.

Det er alt sammen meget mærkværdigt af flere grunde. For det første, jeg synes det er ret så komisk, at fyre der må bukke sig for ikke at støde ind i dørkarmen er tvunget til at lyve om deres højde. For det andet, hvad drejer det sig egentlig om? Psykologisk krigsførelse? Hvis, skal vi sige, jeg er 2,09 og min modstander siger han er samme højde, men faktisk kun er 1,95 skal jeg så spekulere på, om jeg måske kunne være 2,20? Helt ærligt jeg kan ikke se, hvordan det vil påvirke kampen det mindste.

Men når det drejer sig om at lyve da er det noget helt andet der virkelig gælder, især når det drejer sig om venstrefløjen. Tilbage i de onde gamle dage med Josef Stalin, opbyggede Sovjetunionen det de kaldte Potemkin landsbyerne. Disse var skuepladser kun bygget med det formål, at overbevise godtroende amerikanske turister om, at Sovjetunionen var arbejdernes paradis, som de påstod.

Men Stalin fik masser af hjælp til at udbrede sin propaganda. Han havde New York Times mand i Moska, Walter Duranty som vandbærer. Eller i Stalin's tilfælde til fremme af blodsudgydelsen. Skønt Duranty vidste, at Stalin med overlæg myrdede millioner af ukrainere ved at lade dem sulte til døde tav han om det, i stedet skrev han glødende historier om Stalin's femårs økonomiske planer, og gik så vidt som til at skrive, at Stalin i sandhed var blevet en stor statsmand.

Jeg har forstået det sådan, at Duranty ikke engang var en kommunist der blot gentog partiets linje, men en almindelig reporter som løj fordi han godt kunne lide de penge han fik som betaling af the Times, og frynsegoderne Stalin gav sin favoritpapegøje, og så hans status som den mest berømte journalist i verden. Det hele ville være gået tabt, dersom han havde fortalt sandheden om Stalin's slagterier. Ydermere så vandt han en Pulitzer Pris for sine afskyelige løgne.

I fald du mener at den slags ikke sker i dag, så vil jeg minde dig om, at for at holde deres Bagdad kontor åbent, da fremkom CNN aldrig med et negativt ord om Saddam Hussein's regime. I Durantys tilfælde er forklaringen på hans moralske og journalistiske kollaps, grådighed og anseelse. Men hvad har en såkaldt nyhedsorganisation ud af at have et kontor i 25 år, hvis det ikke har til hensigt at rapportere nyhederne?

Den kendsgerning at de venstreorienterede lyver er ikke så overraskende. Det der virkelig er forundrende er hvor dårligt de lyver. For ikke så længe side blev Jack Kelly fra USA Today fanget i at 'fabrikere' historier ligesom Stephen Glass fra the New Republic, ligesom Jayson Blair fra The Newy York Times. Janet Cooke 'kogte' en historie sammen om en 8 årig gammel heroinafhængig til Washington Post, og ligesom hr. Duranty vandt hendes opdigtede historie en Pulitzer Pris. I det mindste havde Posten, til forskel fra New York Times, den værdighed, at de tilbagesendte Prisen da sandheden var sluppet ud.

Lad os heller ikke glemme CBS's Dan Rather der måtte lade sig ydmyge fordi han lod sig så forblinde af sit had til George Bush, at han forsvarede nogle helt åbenbare forfalskede dokumenter. For ikke så lang tid siden, efter episoden med Stephen Glass, var the New Republic så ivrig efter at angribe krigen i Irak at de fremførte en serie artikler med fejlagtige og vederstyggelige løgne, hvor vore tropper blev svinet til af en Scott Thomas Beauchamp.

Den store forskel på Burger King og de venstreorienterede er, at sidstnævnte ikke giver pommes frites til deres whoppers.

Det hos venstrefløjen jeg finder mest ophidsende er ikke det at de lyver, men at de er sådan nogle frygtelige hyklere ved, at de ikke afslører hinanden. For eksempel forandrer Al Gore og hans Hollywood disciple konstant forudsætningerne for miljøets tilstand, og ingen venstreorienteret nævner nogensinde den 'ubekvemme sandhed' at alle disse mennesker alle bor i palæer på størrelse med hoteller og flyver over hele planeten i privat jetfly. Her kan du tale om CO2 fodaftryk. Dinosaurerne havde ikke så store fødder, eller for den sags skyld så beskidte fødder.

Nu hor vi taler om filmstjerner, der alle forestiller sig af være åh så folkelige og er åh så bekymrede for den arbejdende amerikaner. Selvfølgelig stiller de op og fremviser deres hjem for at rejse midler til en kampagne for enhver lykkeridder med et D (demokrat) efter sit navn, men har du nogen sinde hørt om, at de tilbyder, en million af deres $25 millioner salær til uddeling blandt deres personale? Jo mere generøs man er med uddelingen af armbåndsure eller billeder af sig selv med autograf på ved disse sammenkomster des mere forestiller de sig at de forskellige medhjælpere, klippere, sceneteknikere og stuntmænd i al fremtid vil indbefatte dem i deres aftenbøn. 

For den sag skyld har du nogensinde hørt om en venstreorienteret universitetsprofessor, hvoraf mange tjener et godt stykke over $100.000 om året, dele ud af sin løn til kustoderne eller deres egne overbebyrdede, underbetalte undervisningsassistenter. Nej, vel!

At snakke har ikke mange omkostninger, men ikke så omkostningsfrit som den lyvende venstrefløj

.

http://www.exilestreet.com/Columns/Prelutsky/20080714PrelutskyPinocc.htm