En person kan forandre historien

Newt Gingrich

Som det måske er bekendt skriver jeg om nutidshistorien, hvor vi forandrer beslutningsmønstrene, for at se, hvilken effekt det ville have haft på den aktuelle historie. (Pearl Harbor og bogen, som snart udgives Days of Infamy er romaner jeg har skrevet i samarbejde med William Forstchen om den 2. Verdenskrig på dette grundlag.)

Og fordi denne måned markeret 25 års jubilæet for nogle af de mest betydningsfulde taler som førte til, at det tidligere Sovejetunionen faldt sammen, tænkte jeg det kunne være interessant at anvende denne metode på Den Kolde Krig.

Newt Gingrich

Den eneste leder, som forstod behovet for forandring var Ronald Reagan

I 1980 var USA ved at miste kontrollen over Den Kolde Krig. Under Jimmy Carter var den amerikanske økonomi på afgrundens rand - 13% inflation, 22% rente, køer ved benzinstationerne og mangel på brændstof, og begyndelsen til den værste recession siden Den Store Depression.

Vores nationale sikkerhed var på katastrofens kant. Den anti-militære venstrefløj havde skåret ned på Forsvarsbudgettet. Sovjetunionen understøttede omfattende 'fredsmarcher' i Vesteuropa (hemmelige dokumenter offentliggjort efter Østtysklands kollaps har bekræftet at Sovjet 5. kolonne grupper stod bag demonstrationerne). Sovjet's styrker var i offensiven i Afghanistan, Angola, Mozambique, Grenada, Nicaragua og El Salvador.

Den mest kendte offentlige ydmygelse var den ulovlige besættelse af den Amerikanske Ambassade i Iran i 1979. Iranske militante grupper holdt Amerikanske diplomater som gidsler, i fuldstændig modstrid med international lov, og det i hele 444 dage. I lyset af dette angreb på Amerika og amerikanske borgere var Carter's politik svaghedens og forhandlingens politik. Resultatet var en følelse af national ydmygelse og magtesløshed.

Amerikansk gidsel sammen med ja, Ahmedinejad, 1979

Den eneste politiske leder som forstod, hvilken omfattende forandring der krævedes var Ronald Reagan.

Reagan's vision om Den Kolde Krig? "Vi vinder, de taber"

Inden Reagan blev præsident, tilgodeså det nationale parnas en 'fornuftighedens' politik - det vil sige, de accepterede Sovjetunionens tilstedeværelse som en fastslået kendsgerning og var overbevist om, at det måtte man leve med.

Som modsætning til 'realpolitikken' fremlagde Ronald Reagan en enkel tydelig alternativ politik. Da en journalist spurgte til hans vision om Den Kolde Krig sagde Reagan ganske enkelt, "Vi vinder, de taber."

Den 8. marts 1983 klargjorde Reagan, med sin hidtil mest kraftfulde argumentation, for sin nye strategi i Den Kolde Krig. Ved en tale benævnede han Sovjetunionen som "ondskabens imperium," han definerede ulovligheden ved det Sovjettiske diktatur. På grund af denne tale sagde Natan Sharansky, på det tidspunkt fange i Sovjet's Gulag, at det gav fornyet håb til fangerne og løftede deres moral samtidig med at det demoraliserede Sovjetunionens vogtere og underminerede det Sovjettiske systems autoritet.

To uger senere, den 23. marts, skitserede Præsident Reagan, ved en anden tale, Det Strategiske Forsvars Initiativ (SDI) som var beregnet til at starte et videnskabs og teknologi kapløb som Sovjet ikke kunne vinde.

Eliten i Washington var i chok over Reagan's taler.

Den amerikanske 'elite' var chokerede over disse to taler. De latterliggjorde og angreb dem. Statsadministrationens professionelle og udenrigspolitikkens elitære var imod Reagan. De var skrækslagne over, at en amerikansk præsident kunne være så ligefrem og provokerende.

De skulle næsten blive ligeså chokerede da Præsident Reagan 4 års senere tog til Berlin og forlangte, "Mr. Gorbachev, tear down this wall."

Eliten var forkert på den og Reagan havde ret

Mindre en ni år efter Ronald Reagan udtalte "Ondskabens imperium" og "SDI" talerne var Sovjetunionen forsvundet.

Omfanget af denne strategiske sejr og Præsiden Reagans rolle i at bekæmpe Sovjetunionen er på det nærmeste ignoreret af det akademiske Amerika og de fleste af nyhedsmedierne.

På 25. jubilæet for disse to taler er det passende at bringe det på det rene.

De var forkert på den og Reagan havde ret.

Hvad nu, hvis Ronald og Nancy Reagan selv mente de var for gamle til at tjene Amerika?

I dag, er mange af de samme mennesker (og deres elever) som tog fejl om verden i 1983 ikke blevet klogere.

Visse personer siger at senator John McCain er for gammel til at blive præsident. Hvad nu, hvis Ronald og Nancy havde besluttet at de var for gamle til at tjene Amerika?

Hvad nu, hvis de havde besluttet sig for at blive hjemme på ranchen og nyde livet?

Så er jeg overbevist om, at der stadig ville være et Sovjetunionen og at vi stadig ville lide under Den Kolde Krigs trusler. Det er en perfekt uge til at overveje disse muligheder, og til at tage ved lære af dem.

Reagans taler og deres betydning fortjener langt større anerkendelse.

Min tale ved AEI, onsdag den 12. marts vil senere være tilgængelig på Newt.org og på AEI's website.

I tilgift har vi skabt en særside på Newt.org tilegnet de to Reagan taler. Her kan du se afskrifter og høre talerne, såvel som 'elitens' kritiske anmeldelser af talerne, som de blev fremholdt dengang

Obama's chance for at blive en Ægte Forener: Sæt Amerikanerne først fremfor juristerne i beskyttelsen af Amerika

Når vi nu taler om lederskab, så er den politiske kamp der foregår i Washington hos Kongressens Demokratiske flertal, som nægter at forny lovgivning som skal give lov til at overvåge terrorister uden for landets grænser, af nogle betragtet som undergravende, men intet kunne være længere væk fra sandheden.

Huset's speaker Nancy Pelois (D. Calif) og med hende det demokratiske flertal ville ikke forny Protect America Act fordi det ville være et økonomisk slag i ansigtet på advokaterne - en af deres vigtigste killder til at rejse penge til kampagner. Det er nemlig sådan, at loven indeholder en foranstaltning til at beskytte telekommunikationsselskaberne fra at blive sagsøgt for at samarbejde med USA's regering ved at hjælpe med at afgive efterretninger om samtaler af terrorrister og potentielle terrorister udenlands. Advokaterne og deres Demokratiske allierede mener, at for at beskytte Amerika er det nødvendigt at anlægge sager mod teleselskaberne.

De fleste af os- Demokrater og Republikanere - mener de fortjener noget helt andet: Nemlig vores taknemmelighed og beskyttelse.

Med 3.5 til 1 margen, mener amerikanerne at selskaber, som hjælper med at spore oversøiske terrorister skal beskyttes mod anklager for brud på loven.

Seks ud af otte Demokrater i Senatets efterretningskomite støtter Protect America Act - ligesom 20 af de 51 Demokrater i hele Senatet.

I sidste uge skrev 21 statsanklagere til speaker Pelosi og anmodede hende om at tillade Kongressen at vedtage loven. Syv af de 21 var Demokrater.

Som jeg har beskrevet fornylig, viser prøveafstemninger af American Solutions, at med tallene 72-23, mener amerikanerne at Kongressen skal vedtage Protect America Act inden de går på ferie.

Vores afstemning viste tillige med en endnu bredere margen (74-2), at amerikanerne mener, at teleselskaber der assisterer U.S: regeringen med at opspore terrorister skal beskyttes mod sagsanlæg for denne assistance

.

Og nu er der forlydender om, at ingen ringere end Senator Barack Obams's (D.-Ill.) efterretningsrådgiver også mener at Kongressen skal gøre det eneste rigtige og beskytte teleselskaberne som hjælper regeringen.

Jo, han kan: Senator Obama kan føre an i kampen om at genskabe vor terrorist overvågnings muligheder i udlandet

Sidste måned, da Senatet overvejede Protect America Act, stemte Senator Obama mod at beskytte teleselskaberne under lovbehandlingen.

Men så sent som i sidste uge gjorde senator Obamas's rådgiver, tidligere CIA embedsmand John Brennan, overfor National Journal, klart, at han var uenig med chefens stemmeafgivning.

"Jeg er helt og fuldt overbevist om, at teleselskaberne skal havde den immunitet," sagde Brennan. "De er blevet bedt om at samarbejde med de rette myndigheder, som handler inden for lovens kontekst."

Senator Obama ville kunne udfordre en magtfuld særinteresse ved at følge dette råd, men han ville også gøre sit land en stor tjeneste ved at bearbejde og overbevise speaker Pelosi og Husets ledelse om at vedtage Protect America Act.Sen.

Som Ronald Reagan viste, så er det at forene Amerika, ikke blot nogle ord der lyder godt - det er handlinger der virker, handlinger som undertiden indebærer en omkostning. Og som Ronald Reagan også beviste, det ægte lederskab er villig til at acceptere disse omkostninger - selv når det medfører at man må finde sig i Washington elitens foragt.

Det er i denne uge femogtyve år siden uge at denne ene mands ægte lederskab gjorde Amerika mere sikker. Hvem mon vil være den næste amerikanske leder med meningernes mod til at forandre historien?

http://www.familysecuritymatters.org/challenges.php?id=1386946