Status over religionerne i verden

RELIGONERNE:

Taoisme: Tingene sker.

Hinduisme: Det er sket førhen

Confucianisme: Tingene sker

Buddhisme: Det er kun en illusion af det som sker

Zen: Hvordan er lyden at det som sker

Islam: Hvis katastrofen sker da er det Allah's vilje

Jehovas Vidner: Bank, bank: 'Tingene sker'

Agnostikeren: Måske sker det og måske sker det ikke

Protestantisme: Det sker nok ikke, hvis jeg arbejder hårdere

Katolicisme: Hvis det sker, så har jeg fortjent det

Jødedommen: Hvorfor sker det altid for mig?

Teleevangelisme: Send flere penge eller der sker dig noget

Rastafari: Så ryg dog det skidt inden det sker

Hvad er religonernes status rundt omkring i verden

Dr. Laina Farhat-Holzman

For tyve år siden, forekom det mange af os, at religion var en uddøende institution, og at det begyndte i den oplyste verdslige verden. Hvor har vi taget grundigt fejl. Ikke alene er religion i høj grad levende, men gennemgår en yderst aggressiv fase, visse steder værre end andre.

USA: Ingen kandidat som aspirerer til at nå topposten i USA, og som ikke vedkender sig et religiøst tilhørsforhold kan opnå embedet.Man kan ikke være ateist og så forvente at blive valgt selvom det uudtalte forbehold overfor Katolikker og Jøder er trådt i baggrunden. Der er stadig bekymringer når Muslimer søger embeder - og så var der debat og bekymringer over, at en Mormon, (Jesu Kristi Kirke af De Sidste Dages Hellige)Mitt Romney gjorde det samme. På samme tid, har udpræget fundamentalistiske Kristne blot det svagest mulige element af støtte. De to eksempler på forskellen i tro (JImmy Carter og George Bush) har afstedkommet afstandtagen blandt flertallet. Selv den charmerende Mike Huckabee kunne ikke overbevise os. Den agressive form for Kristendom har toppet og er nu på tilbagegang. En undersøgelse afslører, at mere end een ud af fire Amerikanere skifter eller forlader deres barnetro - og antallet af ikke bekendende er nu mere end 16%.

Den Islamiske verden: Den muslimske verden er i krise. De fleste muslimske nationer har prøvet monarki, verdslige diktatorer, og lidenskabelig nationalisme, altsammen har ikke hjulpet til at trække de middelalderlige samfund ind i den moderne verden. Overklassen, eliten, i disse nationer har draget fuld udbytte af tilbudene i Vestens uddannelsessystemer og muligheder, men de er stadig for lille en gruppe til at danne bro over forskellene. Feudalisme og religiøs fanatisme har langt mere greb om samfundet, end den mere verdsligt indstillede middelklasse. Pakistan har imidlertid overrasket os alle, da det viste sig, hvor dårligt de religiøse partier klarede sig i det nys afholdte valg. Måske er der et håb.

Afrika: Fundamentalistisk Kristendom og ditto Islam tørner sammen i Afrikas største land Nigeria. Blodet flyder allerede og der vil komme meget mere før vi kan se hvem der vinder.

Hinduismen: Hindu fundamentalisterne, en højst urovækkende gruppe, (Shiv Shena Gruppen) udkæmper, hvad der ser ud som en håbløs kamp mod Vestlige værdier og kultur. Nu da Indien endelig er begyndt at blomstre op under dynamisk fri handelsvirksomhed (socialismen var ikke nogen succes i landet), protesterer Hindu vogterne mod Valentine's Dag og sætter ild til butikker der sælger lykønskningskort og blomsterhandlernes røde roser, og gennembanker unge mennesker i parker, hoteller og restauranter eller hvis de ses gående hånd i hånd. De deler det samme had til dette symbol på Vestlig kærlighed som det Muslimske ærbarhedspoliti i Saudi Arabien, Iran. I Indien er disse tåber til grin; i Saudi Arabien sker det kun privat at man håner dem.

Multikulturelle Malaysia: Malaysia er langt overvejende en Muslimsk stat som gerne har villet give indtryk af, at være tolerant og multikulturel indstillet overfor de som er verdslige. Indiske tamiler så forleden hvordan regeringen udslettede en slumbebyggelse på 200 huse og et vigtigt Hindu tempel. Der er interne spændinger flere og flere steder i Malaysia, som gennmgår en intens Islamisering blandt magthaverne. Overklasse indere overlever kun ved at holde lav profil, ligesom det kinesiske mindretal (ofte Kristne), som spiller en stor rolle i bankverdenen og for selve økonomien. De lever i stadig frygt.

Thailand: Thailand er det eneste moderniserede land med Buddhistisk flertal og har alvorlige problemer med dets muslimske mindretal. Mindretallet er blevet radikaliseret af Islamister og thaierne behandler ikke problemet nænsomt.

Rusland: Rusland, som har en grum historie med religiøst hykleri står overfor et nyt dilemma: Deres engang Kristne befolkning er i tilbagegang og deres Muslimske befolkning (førhen koloniseret) eksploderer. Den russiske hær får stadig flere Muslimer - ikke noget lykkelig fremtidsperspektiv.

Europa: Europa, som betragter Kristendommen som fejlslagen, gammeldags, bliver oversvømmet af militante Muslimer, som fantaserer om på lang sigt at overtage styret. Hvad mon vil indtræffe først: Integrationen af Muslimer til et verdsligt Europa, eller afslutningen på Europa som vi kender det?

Læs martsudgaven af Atlantic Magazine, som undersøger religiøs konkurrence rundt omkring i verden. Alan Wolfe's "The Coming Religious Peace" er interessant, men han er mere optimistisk, end jeg. Jeg fornemmer at den religiøse krig kommer før vi aner.

http://www.familysecuritymatters.org/index.php?id=1386894