Vasko Kohlmayer
En af de mest bemærkelsesværdige aspekter af denne præsidentvalgkamp er den entusiasme, som kandidaten Barack Obama har affødt blandt muslimer herhjemme, som i udlandet.
Den 13. april i år sagde en talsmand, Ahmed Yousef, for terrororganisationen Hamas i et interview: "Vi kan godt lide hr. Obama og vi håber han vinder valget." Derpå kom grunden til Hamas's støtte: "Han har nemlig en vision om at forandre Amerika."
Tidligere i denne måned gav Libyens stærke mand Muammar Gaddafi en støttetale i, hvilken han kaldte Barack Obam en "bror" og udtrykte sit håb om at han ville "forandre Amerika fra ondskab til godhed og at Amerika ville etablere forbindelser der vil gavne det selv og andre folkeslag, især araberne." Han sagde også:
"Alle mennesker i den arabiske og islamiske verden og i Afrika hylder denne mand. De bød ham velkommen og bad for ham om at han må få succes og de har måske også været med til at give lovlige bidrag til hans kampagne for at han kan vinde præsidentskabet i Amerika."
Nation of Islam's leder Louis Farrakhan udbrød følelsesladet "denne unge mand (Obama) er hele verdens håb om at Amerika vil forandre sig og blive en bedre nation." Han gik videre med at sige, at Obama "kunne vise sig at blive den der kan løfte Amerika op fra hendes fald." I en anden optræden fastslog Farrakhan at Obma "repræsenterer håbet om at USA vil forandre sig til det bedre."
Den prominente ægyptiske journalist Yasser Khalil skrev fornylig "Barack Obama er repræsentant for et fænomen der har tiltrukket sig global opmærksomhed og tryllebunder muslimer overalt på jorden." Han bemærker at "dette niveau af støtte til en amerikans præsidentkandidat er hidtil uset i den muslimske verden" og observerede at "store dele af den muslimske befolkning er fascineret over valget og er blevet ihærdige fans af Senator Obama."
Muligheden af, at Obama bliver præsident fylder muslimerne verden over med et stort håb, som det kan ses af hyldesterne og de glødende støtteerklæringer de strør om sig med overfor ham. Mere bemærkelsesværdigt er det dog at deres begejstring synes at være knyttet til fromhed. De meste radikale muslimer forekommer at være hans mest ihærdige støtter.
Spørgsmålet er, hvad skyldes dette fænomen. Hvad er det med Barack Obama der er så fængende for den islamiske psyke?
Nogle har foreslået at Obama må være en hemmelig trosudøver og at muslimerne på en eller anden måde kan se dette. Der er imidlertid ingen bevis på dette. Alt tyder på, at Barack Obama ikke er nogen hemmelig muslim og indtil der er helt håndgribelige beviser der viser det modsatte er sådanne insinuationer i bedste fald modsatrettede.
Det der er tiltrækker islamister til Obama er ikke at de nødvendigvis ser ham som hemmelig sympatisør, men de fornemmer at hans syn på verden - og især hans syn på Amerika - nogenlunde svarer til deres eget.
For at finde ud af, hvorfor de føler således er det nødvendigt at gå tilbage til dengang Obama indledte sit kandidatur. Mange vil huske den dag han lancerede sit bud på præsidenttitlen i marts i år. Obama fremstillede sig selv som en meget religiøs mand. Tidligt i kampagnen var det Obamas tro der faktisk var et af hans vigtigste punkter. Formålet havde to formål: at afvise enhver mistanke om at han var en muslim og at appellere til kernevælgerne. Det var derfor Obama talte om sin kristne tro så åbent og med begejstring. Ved at holde den frem foran sig håbede Obama også, at gøre det ingen moderne Demokrat siden Carter havde gjort - at kapre en betragtelig del af de evangeliske stemmer.
Han følte sig overbevist om at han kunne gøre det fordi han havde en beretning der ville appellere til den specifikke vælgergruppe. Det var historien om en rodløs ung mand der fik en "blev født igen" oplevelse og derpå indledte en personlig rejse ledt af ånden gennem sit engagement med en lokal kirke.
Helt central i den beretning var præsten Jeremiah Wright, Jr., den mand som Obama kaldte sin faderfigur. Det var Wright der førte Obama gennem omvendelses oplevelsen og holdt øje med hans personlige og åndelige vækst i de tyve år der fulgte. I sine bøger identificerer Obama Wright som den person der har haft den største indflydelse i hans liv og refererer til ham som sin mentor, sin guide og sin fortrolige. Det var titlen på en af Wrights's prædikener Obama benyttede som titel på sin anden bog -- The Audacity of Hope -(Håbets frejdighed) -- en talemåde der senere er blevet en slags hovedtema i hans præsidentkampagne.
Men så den 11. marts 2008 midt i en ophedet Demokratisk primærvalgsperiode dukkede en høst forstyrrende video op med præsten Jeremiah Wright. Stående på talerstolen i sin kirke talte han om sit land og det han sagde chokerede næsten alle der så det. Wright beskrev Amerika som en nation, hvor rascime og udnyttelse var gået grassat. Han påstod at vores styre er et hensynløst, korrupt system der undertrykker herhjemme og udøver terror i udlandet. I prædikenen der blev holdt blot fem dag efter terrorangrebene den 11. september sagde jeremiah Wright:
- Vi bombede Hiroshima, vi bombede Nagasaki og der udryddede vi langt flere end de tusinder i New York og Pentagon og vi blinkede dårligt nok ... og nu er vi indignerede fordi de ting vi har gjort i udlandet nu overgå os selv i vores egen forhave. Amerikas kyllinger steger i deres eget fedt.
I en gudstjeneste to år senere sagde Wright at vor "regering løj i dokumentationen og regeringen lyver stadig idag." Derpå konkluderede han:
- Dette af Gud forbandede Amerika! ---det står i Bibelen -- for at dræbe uskyldige! Gud forbande Amerika, for at behandle vore borgere som værende ikke mennesker! Gud forbande Amerika lige så længe som hun forsøger at handle som om hun er Gud, og i overmod!
Videoerne sendte chokbølger ikke blot gennem dette land, men også rundt omkring på jorden, der nøje havde holdt øje med Amerikas historiske valg. Og skønt de fleste klarttænkende mennesker var i oprør var der en gruppe der reagerede med glæde. Den gruppe var islamisterne, især dem med radikale tanker for med Wrights skældsord hørte de netop de syn på Amerika som var deres eget.
Ligesom Obama's rollemodel tror de radikale islamister at Amerika er et uretfærdigt, morderisk og undertrykkende styre der udnytter befolkningen hjemme og myrder løs i udlandet. De er også enige med Wright i at 11.09. var en velfortjent straf for al den ondskab som USA har påført verden. Hvad kunne være bedst opsummere deres følelser rettet mod dette land end Wright's "Må Gud forbande Amerika!?"
Islamisterne har med stor fryd budt den vrede og veltalenhed velkommen som den førende præsidentkandidats mentor har fremholdt USA. Hele skuespillet har uden tvivl ramt noget velkendt for Wright's prædiken - med hans ondsindede udfald mod USA - ligner mere, i indhold og farver, det de hører i en moske i Saudiarabien, end det der sædvanligvis tilbydes i en kirke i det amerikanske Bibelbælte.
Men selvom de radikale islamister glæder sig da viste det sig at blive alvorlig krise for Obama. Den alvorligste krise i hans politiske karriere og en der næsten skyd hans præsidentforhåbninger i sænk. Til at begynde med argumenterede Obama for, at Wright's udtalelser var taget ud af deres sammmenhæng og blev benyttet i et spil for at overbetone dem. Men da det blev afsløret som usandt ændrede Obama taktik. Han hævdede at han personligt aldrig havde hørt Wright tale som han gjorde, og at han intet vidste om hans faderfigurs voldsomme anti-amerikanisme.
Det er meget klart en løgn og en afskyelig løgn. Hvad man end kan sige om Barack Obama, så er han dog ikke dum. En Harvard uddannet advokat som gentagne gange har vist sin intelligens og snuhed under sin kometagtige opstigning til national heltestatus. Det er fuldstændig ubegribeligt at han ikke kendte til trosbekendelserne hos den person som var hans fortolige i næsten 20 år. Wright forsøgte jo heller ikke at skjule sine synspunkter, men kastede dem åbent i grams fra prædikestolen i sin kirke. Alligevel vil Obama have os til at tro, at han var den eneste i menigheden der ikke vidste noget som helst om Wright's foragt for sit fædreland.
Obama's påstand om, at de to aldrig diskuterede politik er endnu en åbenlys løgn. Vi kan være temmelig sikre på, at politik var et emne der jævnligt indgik i deres samtaler, eftersom både Obama og Wright er gennemført politiske personer. Barack Obama er selvfølgelig en professionel politiker. Jeremiah Wright er politisk aktivist i en religiøs forklædning.
Spørgsmålet er i sin substans ikke om Obama kendte til sin præst anti-amerikanisme, men om i hvilken udstrækning han var enig. Her er der al mulig grund til at tro, at han var enig i langt det meste.
Hvis vi tager udtalelserne fra disse to mænd for pålydende - Wright's udfald fra talerstolen mod Amerika og Obama's beundring for sin præst som han har skrevet om - da kan vi helt sikkert konkludere, at ikke alene kendte Obama til Wright's holdninger mod Amerika, men at han er af samme mening som ham. Med andre ord, kendsgerningerne fører til den uundgåelige konklusion, at Obama foragter Amerika ligesom hans faderfigur gør.
Obama har meget forståeligt benægtet dette. Wright, derimod har udstillet sig selv i sin tale til the national Press Club i april i år da han sagde at Obama's benægtelser blot var en politisk forståelig handling:
Obama har meget forståeligt benægtet dette. Wright, derimod har udstillet sig selv i sin tale til the national Press Club i april i år da han sagde at Obama's benægtelser blot var en politisk forståelig handling:
- "Politikere siger hvad de siger og gør hvad de gør baseret på muligheden for at bliv valgt, på grundlag af slagord og baseret på stemningsrapporter. Præster og forkyndere siger hvad de siger fordi de er præster.....Jeg gør det som præster gør; han gør det som politikere gør."
Dette var virkelig bemærkelsesværdigt eftersom Wright havde indvilliget i at udtale sig med den underforståelse, at han ville forklare sig for nationen. Men han, ærlig talt, følte sig åbenlyst så krænket over Obama's bedrag, at han nægtede at spille med længere.
Hvis nogen anden kandidat blev fanget i en lignende situation da ville han blive tvunget til at forlade politik i vanære. De samme medier, der jagtede Sarah Palin's gamle præster med ihærdighed, overså en anden 'gejstlig' der fortalte dem at hans protege delte hans had til Amerika. Denne fiasko ved at afsløre en præsidentkandidat som den anti-amerikanske radikale han er, vil helt sikker gå over i historien som en af de mest ulækre episoder i mediernes bedrageriske handlemåder. Hvis det ikke havde været for mediernes skjul af sagen da ville Barack Obama blot have været en flov fodnote i annalerne om de amerikanske præsidentkandidater.
Dette bringer os tilbage til islamisterne. Ikke som de uvillige blinde medier, da kan de nemlig udmærket se, hvad Barack Obama handler om, hvilket er grunden til at de er så begejstrede for muligheden af at han bliver præsident. Deres entusiasme er forståelig for intet kan fremme deres sag så effektivt som en mand i spidsen for den amerikanske regering, hvis synspunkter om Amerika svarer til deres egne. For Islamisterne vil en sejr til Obama være som sendt fra Gud.
Vi har ofte en tendens til at nægte at sige sandheden eller blot tænke på den, fordi sandheden kan være skræmmende og ækel. Kendsgerningerne i denne sag taler for sig selv og vi må og skal møde dem helt åbent. Hvis vi ikke gør det vil vi før eller senere betale prisen. Den pris kan være meget dyr, fordi Barack Obama og han medkompagnoner vil føre til - hvis de får muligheden - alvorlig skade på det land de foragter. Islamisterne og alle de der hader Amerika kan klart se dette og glæder sig over muligheden.
De som er tvivlende vil vi stille et sidste spørgsmål. Kan du finde et enkelt eksempel på, når man ser bort fra kampagnen, hvor Barack Obama eller nogen af hans nærmeste samarbejdspartnere har sagt noget godt eller rost deres land?
Selv i deres ærligste øjeblikke da har de der er nærmst Barack Obama - fra hans rollemodel Jeremiah Wright til den ikke angrende hjemlige terrorist Bill Ayers til hans egen hustru - udtalt deres foragt mod Amerika langt oftere, end deres kærlighed og værdsættelse for landets dyder.
Tænk på dette mens du lytter til Wright's glødende foragt for USA og de ekstreme islamisters hyldest, samtidig med de afventer udsigten til en Præsident Barack Hussein Obama, en mand de kalder deres broder og ven.
http://www.americanthinker.com/2008/09/why_islamists_cheer_for_obama.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar