Pearl Harbor og Obama!

Ville Obama have givet op efter Pearl Harbor?

James Lewis

Obama:....Jeg mener, at den øgede indsats (surge) er blevet mere succesfuld end nogen forventede....Bill, hvad jeg siger er --Jeg har allerede sagt at den er lykkedes udover al forventning.

O'Reilly: Hvorfor kan du ikke sige, "Jeg havde ret i begyndelsen og jeg var forkert på den med den øgede indsats (surge)"?

Obama: "Fordi der er et bagvedliggende problem, hvor det vi har gjort....." (osv, osv.) kilde

Når du går på USS Arizona Memorial i Pearl Harbor, og du betragter olieboblerne, der stadig kommer op til overfladen fra det sunkne vrag af USS Arizona da må du stille dig selv et simpelt spørgsmål: Hvorfor er Hawaii en amerikansk stat, fremfor at være en undertrykt koloni af solens rige, Japan? Hvis du betragter kortet da ligger Hawaii midt ude i Stillehavet, og Japan var en mægtig flådenation, der var fuldstændig opslugt af en ideologisk krig, med selvmordsangreb, en guddommelig kejser der blev tilbedt og en overbevisning om deres races overhøjhed over andre.

USS Arizona Memorial

Grunden til at Hawaii's solbeskinnede velstand er selvfølgelig det amerikanske svar på det japanske angreb på Pearl Harbor den 7. december, 1941.

Forhåbentlig ved alle det; men tilsyneladende har Barack Obama ikke helt forstået det.

Hvis Obama var vokset op på Hawaii under den Japanske Kejserlige Hærs rædselsherredømme da ville han aldrig have kunnet nyde sin stjernekarriere på Harvard. Han ville ikke kunne være kandidat som præsident i dag. Han ville ikke engang kunne surfe langs Hawaii's vidunderlige strande. Som teenager ville Barack Obama være indkaldt til arbejdsbataljoner og skulle tjene Kejseren et eller andet sted i det Storøstasiatiske Velfærdsprojekt. Det Kejserlige Japan var ikke bange for at dominere over andre racer. Det blev oplært til at hade, at holde som slaver og uden anger dræbe hvide, sorte, kinesere, filipinere og indonesere, hvis disse stod i vejen for Kejserens styrker.

Senator Barack Obama har igennem hele livet nydt gavn af det amerikanske svar på pearl Harbor. Ironien er slående: tilsyneladende blev Frank Davis, Obama's første fader figur sendt til Hawaii af det kommunistisk kontrollerede Longshoremen's Union for at sætte fut i CPUSA netværket på øerne, med alle militærbaserne og personnel. Åbenbart tjente Frank Davis ikke i US Army mod fascismen. Som en loyal stalinist støttede han Hitler-Stalin pagten før Hitler invaderede Rusland. Mange tak Franks. Du er velnok en perfekt faderfigur for den unge Barack Obama.

Vi er alle underlagt den forførende forestilling om at vi er det naturlige og uundgåelige resultat af menneskehedens historie, nuvel vi er den vi er og vi fortjener vores del af goderne. Ikke sandt?

Forkert. Det er en falsk illusion som historikerne kalder "forudbestemmelse." Enhver teenager i verden falder for den; hvis vi er heldige bliver vi klogere mens vi bliver voksne. Faktisk stammer vor nuværende velstand og velfærd fra hundredetusinder af episoder i fortiden, der blot hændte som de gjorde -- samtidigt med et uendeligt hårdt arbejde, fremtidsvisioner, mod og beslutsomhed hos millioner af de mennesker, der har været med til at bygge det op vi har i dag. Vi står på skuldrene af giganter.

En jødisk Holocaust overlevende sagde engang til mig, at hans families overlevelse var "det rene held." Han var alt for beskeden til at sige "plus ufatteligt mod, beslutsomhed, intelligens og tro." Selvfølgelig var det også de ting, og meget mere.

Hvis historien havde taget en anden retning efter Pearl Harbor ville vi være undertrykt af det racistiske Kejserlige Japan. Men vore forældre og bedsteforældre overgav sig ikke i 1. og 2. Verdenskrig og i Den Kolde Krig --- de vigtigste historiske beslutninger, der har gjort vort komfortable liv nu muligt.

Det er her krigen i Irak kommer på tale. Obama har fuldstændig misforstået, hvad der skete i Irak - surgen - og alt det der førte op til den. Det er derfor han tror på de venstredrejede medier, der har gjort alt, hvad de kunne for at misinformere landet lige siden 11.09.01. Resultatet er at vor Demokratiske præsidentkandidat ganske enkelt ikke forstår, hvad der gjorde at USA måtte handle ligesom han heller ikke forstår, hvorfor Saddam måtte falde og, hvordan USA har vundet sine krige igennem historien. Han forstår ikke vor historie, herunder Borgerkrigen (Civil War) der befriede slaverne. Intet af alt dette har været nemt; intet af det var uundgåeligt; det har altsammen krævet ekstraordinære personlige ofre, mod og lederskab af tusinder og atter tusinder af vore forfædre og mødre.

Det her er ikke noget man kan lære ved kun at være interesseret i næste dags overskrifter, som Obama har gjort det -- idet han forsøger at flyve.

Måske begyndte det hele med en mangel på taknemmelighed for USA's svar på Pearl harbor. Obama burde se tilbage og besøge Arizona Memorial og tænke på sin historie igen.

USA har erfaret ødelæggende tilbageslag i enhver større krig. Washington, Lincoln, FDR, Truman og Reagan fik alle at vide, at de skulle give op og derved undgå for mange tab af liv. De gjorde de ikke - selvom aviserne og deres politiske fjender råbte og skreg, omtrent på kanten af landsforræderi. George W. Bush's erfaring med Irak har fuldt denne historiske hovedvej i Amerikas historie, herunder alle tilbageslagene, den forfærdende smerte ved at miste gode soldater, den militære forvandling da vi fandt de rette ledere, bedrageriet fra vor politiske klasse, og så den sejr vi kan se i dag.

Hvis man skal dømme ud fra Obamas's ord da ville han have givet op på alle de vanskelige steder i fortiden: Pearl Harbor, Slaget ved Ardennerne, Berlinluftbroen, Bull Run, da briterne brændte Det Hvide Hus i 1812 og ved Valley Forge. Venstrefløjen ønskede heller ikke vi skulle bekæmpe Hitler - ikke førend Stalin gav dem besked om at ændre holdning.

Barack Obama er en højt uddannet Harvard advokat, men han forstår ikke det aller vigtigste en præsident skal vide. Angrebene den 11. september var det nærmeste Pearl Harbor vi har været ude for i mere end to århundreder, Vi blev angrebet massivt, vi blev overrasket af nådesløse fjender, vi dårligt kunne forestille os, der med vilje og kolde hjerter dræbte tusinder af uskyldige amerikanere på en enkelt dag.

Efter Pearl Harbor gik USA med stor styrke til modangreb; men efter 11.09. kan det se ud som om vi ikke har modet længere. Men vor præsident havde, og vore væbnede styrker havde, med støtte af konservative amerikanere - måske 60% af alle voksne, ifølge en Pew Undersøgelse dækket af Bruce Walker.

Obama gav op efter 11.09 ligesom hele Det demokratiske Parti. Vi kan blot gætte på, at havde han været FDR da ville han have bedt om fred med det Kejserlige Japan. Det svarer nemlig til hans højlydte preference for at ville "samtale" med alle de afskyelige tyranner herunder Ahmadinejad og formodentlig Al-Queda.

Obama og hans rådgivere er fuldstændig forvirrede over grundene til at vi skulle slå tilbage på en uforfærdet måde; Ikke af hensyn til hævn, ikke af lyst til blodsudgydelse og ikke som en demonstration af mandighed -- men for at gøre det klart udover enhver tvivl, at vi ikke vil angribes af nogen forbryderisk magt - Al Queda, Saddam, Nordkorea, Kina, Putins Rusland, find selv på flere. Libyen's Gaddafi forstod budskabet ret så hurtigt. Det er den strategiske grund til at Al Queda, Saddam og de irakiske oprørere har måttet betale den højeste pris.

Hvis Ahmadinejad tror vi ikke vil gøre det overfor ham, når tiden er inde, da må han tro om igen.

Krig er beskidt. Det er derfor ledere med en klar moralsk holdning kun indleder den nødvendige krig i et demokrati. Abraham Lincolm, George Washington, FDR, Truman, Reagan. Krig kræver den fineste, højeste og mest præcise moralske dømmekraft, intet andet er så vanskeligt. Alle de naive slogans og talemåder er afprøvet, og de har vist sig at være utilstrækkelige.

Standard svaret fra venstrefløjen er, at vi skulle bekæmpe Al Queda i Afghanistan, men ikke i Irak. Men Irak har vist sig at blive en slagmark for alle de nidkære Al Queda martyrer fra hele den muslimske verden. Det var honningfælden der dræbte de irriterende myrer.

Enhver krig er en selvødelæggende læreproces. Israelerne der har mødt denne proces adskillige gange oftere end noget andet land har altid haft heftige diskussioner efter, hver eneste konflikt landet har deltaget i. Der kan være noget om snakken for, hvis argumentet fremføres fornuftigt og begrundet (et stort hvis), da dukker sandheden op efter et stykke tid. Selvfølgelig søger US Army altid efter lærelektioner når et slag er overstået, fordi man ikke kan stole på øjeblikkets første indtryk midt i krigens intensitet. Det forekommer altid anderledes når du analyserer bagefter, med den hele og fulde kendskab til kendsgerningerne.

Bob Woodward har netop skrevet endnu en slesk bog, hvori han fortæller os, hvordan vi skulle have gjort det. Ifølge Woodward "udviste Bush ikke lederskab" i forbindelse med surgen (indsatsen). "Lederskab" er ikke en mystisk kvalitet som kun højt uddannede journalister kan bedømme. Lederskab er det der skal til for at overvinde modstand fra alle medier som Bob Woodward, fra Det Demagogiske Parti, fra Al Queda, fra Saddam og hans slyngler og lejesoldater, de irakiske militser, opportunisterne og de korrupte irakiske politikere, venstrefløjen fra hele verden, akademikerne, CIA folkene der blot sidder på deres stole og så alle de andre sabotører.

George W. Bush har vist lederskab i overmål. Han er tilmed blevet uretmæssigt anklaget for det ligesom Truman blev og Lincoln og alle de andre.

Hvad ville Barack Obama have gjort? Obama mente åbenbart, at det hele var et mirakel. "Jeg
mener at den øgede indsats er blevet mere succesfuld end nogen forventede....--Jeg har allerede sagt at den er lykkedes udover al forventning."

Men det var ikke et mirakel. Det var ikke noget der lykkedes udover al forventning. Det var blot den samme grusomme læreproces, som Lincoln måtte gennemgå og FDR og alle de andre. Petraeus's strategi lykkedes ikke, blot fordi den var tilstede. Den var produktet af års hårde, gennemgribende, blodige og endelig sejrrige bestræbelser. Det var yderst smertefyldt men har vist sig at virke.

Krig og Fred er alt for alvorligt til at blive overladt til naive amatører.

http://www.americanthinker.com/2008/09/would_obama_have_given_up_afte.html

James Lewis blogs at dangeroustimes.wordpress.com