Venstrefløjen og anti-atomspredning

Venstrefløjen og anti-atomspredningspolitiken

James Lewis

I en verden der er sund og fornuftig burde enhver ansvarlig nation samles om, at få proppet atomvåbensånden tilbage i flasken. Desværre lever vi ikke i en sund og fornuftig verden.

Atomspredningen er ude af kontrol og vore Demokrater har været de største sabotører i denne katastrofale fiasko for civilisationen. Den anden sabotør har været Europa under socialisters elitære styre; den tredje og fjerde har være FN og Rusland der forsyner Iran med kernekraftsteknologi. Anti-spredningskampen er konstant blevet undermineret og saboteret af venstrefløjen herhjemme og internationalt.

Som et resultat kan det meget vel vise sig, at det iranske atomvåbenprogram nu er nået et punkt, hvor det ikke kan standses. Selv systematiske, gentagne luftangreb rettet mod kernekraftindustrien er måske ikke nok til at få ånden tilbage i flasken. Det betyder at verden bliver forandret - til det værre.


Hvordan er det kommet så vidt?

Det mest fremtrædende selvmordsangreb har været venstrefløjens angreb på præsident George W. Bush i de senere år, efter at Saddam Hussein blev fjernet. Det er ofte blevet påpeget, at alle efterretningstjenester i verden troede, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben umiddelbart før invasionen af Irak. FN inspektørerne, f.eks. David Kay, gentog det flere gange. Demokraterne og de europæiske soicalister var enige i deres advarsler mod Saddam's våbenprogrammer fordi de udmærket vidste, at hans første atomreaktor blev ødelagt ved Israels luftangreb helt tilbage i 1981. Al Gore, Bill Clinton og endog FN's El Baradai påpegede faren.

Vi ved nu, at Saddam havde 500 kubiktons yellowcake uran på lager, og havde haft det siden 1992. Men George W. Bush blev angrebet af venstrefløjen, personificeret ved Valerie Plame, Joe Wilson og New York Times ledere angiveligt, fordi Bush havde den opfattelse at Saddam ønskede at få fat i yellowcake uran. Det var ikke nogen misforståelse; hele denne falske ståhaj var et PR-angreb med det formål at ødelægge Bush administrationens troværdighed. Slutresultatet er, at vi nu nærmest er hjælpeløse i bestræbelserne for at undgå atomspredningen. For at få slukket sin tørst efter magten var venstrefløjen mere end villige til at udøve sabotage mod vor sikkerhed.

Udgjorde Saddam så en mulig trussel i spredningen af atomvåben? Selvfølgelig gjorde han det. Udgjorde han en virkelig ægte trussel? Det vil sige var han i besiddelse af masseødelæggelsesvåben der kunne påsættes missiler på få timer og affyres mod hans fjender? Dagens viden indikerer at det gjorde han ikke. Men det er den rene efterrationalisering.


George W. Bush er siden blevet korsfæstet, i fem lange år, i medierne af de hysteriske, hykleriske og kujonagtige europæere, af FN og selvfølgelig af Det Demokratiske Parti,fordi han traf den eneste fornuftige og sunde beslutning i lyset af den formodede trussel fra Saddam masseødelæggelsesvåben. Netop fordi præsidenter ikke har den luksus at kunne være bagklog som fodboldeksperten mandag morgen. Præsidenter kan ikke afvente de metafysiske endelige beviser på trusler når det gælder nationens overlevelse og den internationale fred. Der i i sådanne tilfælde ikke noget der hedder det endegyldige metafysiske bevis; præsidenter kan kun handle udfra måske ufuldstændige efterretningsrapporter velvidende, at deres hjemlige modstandere vil forsøge at nedgøre dem fordi de forsøger at redde freden.

Men det løb er kørt nu. Hvad der ikke er fortid, men snarere en tydelig og present trussel mod civilisationen er konsekvenserne af den utroligt hensynsløse internationale venstrefløj - herunder Demokraterne, europæerne, FN og de tidligere kommunistiske magter. På grund af deres himmelråbende modstand mod Bush administrationens fornuftige handlinger rettet mod Saddam er vi nu hjælpeløst overladt til endnu flere farlige udfordringer. Med Saddam var der berettiget tvivl om hans kernekraftprogram; formodningen om at han havde et igangværende program var det sikre gæt når man tog hans politiks dobbeltydighed i betragning. I tilfældene Ahmadinejad og Kim Jong Il er der ikke behov for gætteværk. De har atomvåben og missiler, eller vil få det om kort tid.


Hele antis-prednings bestræbelsen er derfor blevet saboteret og muligvis ødelagt af venstrefløjen. Af hvilken grund? Der kan kun være en rationel grund: Et magtbegær, selv på bekostning af national og international sikkerhed og fred. Men venstrefløjen har også irrationelle grunde, herunder et ubegribeligt had til ansvar og voksenfølelse når dødelig fare lurer. Ligesom i Den Kolde Krig er det en kamp mellem venstrefløjens pubertetsvrede og den realistiske voksne beslutningsprocedure hos de ansvarlige, en ansvarlighed der nu forsøges bevaret af konservative i Vesten selvom den hænger i en tynd tråd..


Barack Obama repræsenterer oprøret mod den nuværende politiks realitetsbekendelse. Han er den ultimative fantasikandidat, Frelseren der kom fra intet for at redde de fattige og hjælpeløse og de intellektuelt udfordrede iblandt os. Det er hele hans mål og essensen af hans appel. Hans støtter fra ACORN til Ayers til Soros er drevet fremad af fantasier der ikke stammer fra denne verden. De er de fuldkomne verdslige paralleler til Harmagedon regimet i Teheran.


Sigmund Freud ville genkende denne kamp omgående og definere den, som den oldgamle kamp mellem barndommens fantasier og voksenlivets realiteter. Freud levede længe nok til at se fremkomsten af nazismen og af Sovjetunionen, to regimer oprettet og drevet af eventyrlige fantasier. Men Freud døde før den første atombombe blev anvendt. Havde han levet længe nok til at kunne se atomvåbnet da ville hans velkendte pessimisme om menneskeheden have fået endnu mere bekræftelse.

Vi er nu overladt til de sørgelige rester af anti-spredningspolitiken der systematisk er blevet angrebet af venstrefløjen, herhjemme og i udlandet. Hvis McCain og Palin vinder valget vil de tage fat på problemet på den mest myndige og fornuftige måde; hvilket ikke er det samme som, at det vil være nemt. Hvis Obama/Biden vinder kan de måske vende tilbage til en sund anti-sprednings politik, hvis de er effektive og så skuffe deres millioner af fjogede støtter. Men venstreorienterede er følelsesfulde og er besat af ønsketænkning som Lenin engang for længe side sagde. De går derhen hvor deres messsianske leder fører dem.


Der er ingen garanti for en fornuftig og sund indstilling i en Obama/Biden administration. De kan meget vel give op og finde sig i en Tapper Ny Verden fuld at atombevæbnede slyngler -- Iran, Nordkorea og meget snart mange flere. De kan meget vel sætte der lid til internationale aftaler og tomme hensigter under ledelse af et styrket FN-bureaukrati.


I en sådan verden vil anti-missil forsvaret være vor eneste ægte beskyttelse. Men Obama/Biden kan meget vel vise sig at lægge hindringer i vejen for vor forsvarsbestræbelser, som venstrefløjen har forsøgt det i årtier.


Dette valg er valget mellem børn og voksne, mere end noget andet. De myndige kaldes 'konservative.'

National sikkerhed er det største ansvar som pålægges en myndig amerikansk præsident. Det ansvar vil altid kræve barske og ofte upopulære beslutninger. John McCain og Sarah Palin er så ganske åbenlyst kvalificerede til det. Obama og Biden er klassiske socialister.

Det var Lenin der benyttede de berømte ord overfor sin medforbrydere i Moskva at "Vesten er ønsketænkere. Lad os give dem det ønsker at tænke." Det sovjettiske imperium ligger i dag i ruiner, men venstrefløjens psykologi har ikke ændret sig en tøddel.

Netop heri består den største fare.


http://www.americanthinker.com/2008/10/the_left_has_destroyed_antinuc.html

James Lewis blogs at dangeroustimes.wordpress.com