James Lewis
Ved Wichita State blev der fornylig afholdt en debat, hvor en af debatørerne smed bukserne efter en grim ordveksling med den modsatte part i debatten. You Tube har et klip, hvis du vil se det. (Han blev senere fyret, kommentar af synopsis)
Coachen William Shanahan, der har et hulemands skæg der når langt ned på maven sagde senere at, ja, hans begrundelse for at gøre det kunne forekomme "besynderlig", men at handlingen var ment som et tegn på respekt for modstanderen.
"Det gik helt sikkert galt, men ærlig talt så troede jeg jeg ville blive forstået," sagde Shanahan. "Jeg troede jeg var medlem af en forsamling der ville behandle deres problemer indbyrdes og som var klar over faren ved at 'udstille' sig selv - for hele landet."
Forestil dig disse 'dygtige' lærere arbejde for Guvernør Sarah Palin. Hvor længe mon de holdt?
Netop.
Hvor mærkeligt det end kan lyde så var dette land engang et normalt land. Måske er John McCain og Sarah Palin et tegn på at vi er ved at vende os mod det normale - forudsat at vælgerne stemmer på dem i stedet for på komedieholdet på den anden side.
"Ungdoms venstrefløjsnaivisterne" er det helt store udbrud af uforståelighed der begyndte i Vesten for 30 år siden, da Venstreeliten opnåede magtpositioner. Nu tror jeg ikke, at denne generation som et hele er mere skør end nogen andre generationer, men Venstrefløjs delen -- åh nej, her er der virklig tale om krusseduller på hjerneforbindelserne.
Da Venstrefløjsungdomsoprøret gik mod "det etablerede" (som de kaldte det) i 1970'erne og 80'erne kunne man faktisk konstatere en pludselig vending i nyhedsmedierne, på universiteterne og i politik. Det Demokratiske Parti blev omklamret af den yderste venstrefløj efter konventet i Chicago i 1968. New York Times blev politisk korrekt i 70'erne og man kunne faktisk konstatere at den nye yderste venstrefløj satte sig på dagsorden i løbet af måneder. Det har sådan set ikke ændret sig - endnu.
Men det var ikke kun i USA. Det engang så ærværdige Times of London er nu en tabloidavis med billeder af afklædte piger. Storbritannien er nu til dags kun en skygge af sig selv; ingen ved om det vil lykkes at vende denne udvikling. Europa er blevet en form for parasit på USA når det drejer sig om at forsvare sig selv, mens vi blot ser til.
Den vestlige verden er gået fra rationel tankegang til at være de skøres verden. Det er gået ned af bakke lige siden. Normale mennesker kan se det overalt og de føler sig som hjælpeløse ofre i denne epidemiske dårskab, der ofte udarter sig i kriminelle handlinger.
Den vestlige verden er gået fra rationel tankegang til at være de skøres verden. Det er gået ned af bakke lige siden. Normale mennesker kan se det overalt og de føler sig som hjælpeløse ofre i denne epidemiske dårskab, der ofte udarter sig i kriminelle handlinger.
Vore venstreorienterede politikere har alle dårskabens forskellige træk. Fra Howard Dean's primatskrig til Obama's ukontrollerbare problem med Gudstro, fra Hillary, der ville være dronning, til Bill's sleske forførelsekunst, ja hele vejen til John Kerry's indbildning af, at han var en torpedobåds helt og Al Gore's skøre ide, at NASA skulle opsende en hundrede million dollar satelit med det formål at sende TV billeder af den roterende jordklode tilbage til os allesammen - ja disse mennesker har mistet jordforbindelsen. De har små satelitter svirrende rundt om deres hoveder.
Nancy Pelosi's 'blød i bolden' svar på spørgmålet om olieboringer er "Jeg forsøger at frelse planeten." Kom nu ikke og sig det er normalt. Det er ikke engang normalt i San Francisco's hjernedøde distrikter. Det er den kvinde der selvbestaltet påtog sig den opgave at forhandle med Bashir Assad ligeså snart hun var valgt som Speaker, mens hendes medhjælper Steney Hoyer tog til Det Muslimske Broderskab i Cairo, meget til den ægyptiske regerings mishag. Barack Obama sendte endda Zbig Brzezinski til Damaskus - med hvilket formål? At forhandle med Bashir Assad? Sige til ham at der var hjælp på vej?
Det er tåbelighed. Men at føre en sideløbende udenrigspolitik har været en Demokratisk rutine lige siden Ted Kennedy forsøgte at underminere Reagan, og Husets Demokrater forsøgte at hjælpe de kommunistiske Sandinister. Men Den Kolde Krigs liberale, såsom Jack og Bobby Kennedy ville have kaldt det forræderi.
Venstrefløjsnaivisterne gav endog deres tåbelighed et indbildsk navn: Postmodernisme. Gammeldags Modernisme, som det måske kan ses ud at denne beretning er topmålet af fornuftighed. Modernismens ideal er fornuft, objektivitet, logik og tolerance overfor alle ideer. Symbolet er Empire State Building, stor og statelig og bygget for at minimere ejendomsomkostningerne på Manhattan.
USA's forfatning blev udformet som et bolværk mod magtens uhæmmende begær. Forfatningens fædre kendte selvfølgelig ikke Nancy og Howard, men de var overbeviste om, at de magtsyge demagoger ville vise sig på scenen på et tidspunkt. De havde nemlig studeret historien og de forstod menneskets natur. Som det tydeligt kan ses havde de fuldstændig ret.
Postmodernismen ser helt bort fra al fornuftig tankegang, ligesom Alice i eventyrland der gik gennem spejlet. Venstefløjens dårskab er ikke kommet ved et uheld; vore bedrevidende medieklasse blev oplært i det besnærende Po-Mo sludder på deres Ivy League universiteter (Harvard, Columbia, Stanton, Princeton m.fl.) og de var tilpas dumme til at tro på det. Det er derfor de frivilligt gav afkald på alle de gammeldags idealer som aviser var grundlagt på, sandhed, objektivitet og balance. (Det er også grunden til at 'de gamle medier' går konkurs i dag. Og Hurra for det!)
Greve Alfred Korzybski er ikke et almindeligt kendt navn, men her er det på sin plads. at nævne. Korzybski var en af de der ekcentriske polske genier der dukker op fra tid til anden. Hans nyttige bidrag til dette emne er blot ordet: Utilregnelighed. For Korzybski kunne et samfund være utilregneligt uden at være sindsygt. Han skrev om det i sin bog Science and Sanity, der udkom i 1993, lige tidsnok til at man kunne se verden blive sindsyg. Hans timing var uforlignelig.
Vi behøver imidlertid ikke konsultere en psykiater for at konstatere, at vor kultur i dag mildest talt er mentalt sygt. Her blot et lille eksempel.
Vi har langt flere universitets uddannede voksne i dag end nogen sinde før. Men vore universitetsuddannede er så overtroisk bange for det lille ord "atomkraft" at vi har overgivet en del af selve vor nationale opretholdelse - vor energiforsyning - til typer som Kong Abdullah, Ahmadinejad, Hugo Chavez El Loco de Caracas og Putin.
Det er da utilregnelighed.
Det er blot et enkelt lille eksempel. Der er hundredevis af andre der hele tiden inficerer vor nationale sammenhold så vi næsten opfatter det som noget naturgivent. Det er det ikke. Vore nationale samtaleemner er blevet forurenet, saboteret af mediernes dårskab.
Det er her McCain/Palin kombinationen kan få historisk betydning, fordi såvel Senatoren som Guvernøren er ganske fornuftige mennesker. Du kan ikke overleve fem år i Hanoi Hilton, hvis du ikke har en ægte sund indstilling til den konkrete virkelighed. Du vokser ikke op og jager elge i Alaska, hvis du forveksler isbjørne med teddybamser, som vore økofjolser tror.
Hvis McCain og Plin vinder valget kan vi måske få forandret vor kultur tilbage til den sunde tilstand vi havde for 30 år siden. Vore universiteter kunne begynde at undervise i fornuft og logik igen. Hvor ville det blive vidunderligt.
Hermed ikke sagt, at John McCain ikke har sine fejl, for det har han. Vi kan nemt opremse de alvorlige fejltagelser, såsom loven om kampagnefinansiering, der har haft negativ effekt på McCain's egen kampagne. Men McCain står fast på energipolitikken og den nationale sikkerhed, på økonomien og skatten. Måske vil han blive ekstraordinær god når det drejer sig om embedsførelse. John McCain betragter abortspørgsmålet med alvor, ikke som venstrefløjen der på det nærmeste har forbud mod, at vi taler om emnet.
Når det drejer sig om dagens store spørgsmål ser det ud til at McCain og Palin er langt mere fornuftige end oppositionen. De kan tænke logisk. Efter næsten to år med national opmærksomhed er Barack Obama's tavle næsten mere ren end før; han har dog formået, med vilje, at forvirre det amerikanske folk endnu mere. Ingen ved hvad han vil foretage sig hvis han bliver valgt, og hans udnævnte rådgivere er mere skøre end Clinton's. Joe Biden har grundfæstet sit ry, gennem 35 år, som en kanon med løst krudt på et skrånende skibsdæk. Sammen med Robert Byrd og Joe Biden er Senatet blevet ligeså skørt som et Oprah show.
Vort valg her i efteråret drejer sig om to ganske normale mennesker, der ser ud til at kunne tænke logisk - modsat to venstreorienterede særlinge.
Tåbelighed har selvfølgelig en underholdningsværdi og offentlig fremførelse af denne er måske det største bidrag politik kan give.
Men når det drejer sig om at tage kontrollen over statsstyret da ville jeg søge efter en rolig karakter med stærke værdier fremfor det vildt roterende kompas som Barack og Biden repræsenterer.
De vil selvfølgelig sige, at det er mig der er tosset.
http://www.americanthinker.com/2008/09/the_end_of_boomer_weirdness.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar