Myter om fagforeninger
Skal vi virkelig takke fagforeningerne for 37 timers arbejdsuge og andre fordele??
Ronnie SchreiberHusk at sige tak til fagforeningen!
Det er det Sam Abuelsamid fra Autoblog ønsker vi skal gøre. Han udbreder sig om alt det vi skylder fagforeningerne. Ligesom den nu afdøde Studs Terkel spørger Abuelsamid de der er kritiske overfor fagforeningerne:
'Du vil gerne komme hjem fra arbejde kl. 17.00? Du vil gerne have andre velfærdsfordele? Du vil gerne have din løn til tiden? Du er måske ikke i fagforening, men hvis du alligevel har disse goder kan du takke fagforeningerne for det. Før fagforeningerne kæmpede om rimelige arbejdsuger, velfærdsgoder og arbejdspladssikkerhed i første halvdel af det 20. århundrede, var der ikke mange amerikanere der havde sådanne goder. Lad være med at narre dig selv til at tro at de store virksomheder ville give dig nogen af de goder blot ud fra et godt hjerte.'
Terkel var en fantastisk historiefortæller, men det meste af ovennævnte er blot en skrøne, en grundlæggende skrøne om organiseret arbejde.
Arbejderbevægelsen havde kun lidt succes med at organisere industrien i USA, i særdeleshed bilindustrien, indtil 1930'erne. CIO blev grundlagt i 1935 som svar på AFL's ønske om dygtige organiserede håndværkere. Mens forsøgene på at organisere bilarbejderne går helt tilbage til industriens fremkomst, blev automobilfirmaerne ikke omfattet af organisationskrav før sent i 1930'erne. Den legendariske UAW Flint - sid ned strejke mod GM og Battle of the Rouge Overpass mod Ford fandt sted i 1937.
Dog siger arbejdsmarkedsforskere og bilindustriens historikere at lønninger, goder og arbjdsbetingelser for amerikanske arbejdere allerede var blevet betydeligt bedre årtier inden.
I 1911, sagde Henry Ford, "Der vil snart komme en kortere arbejdsdag og derved en bedre løn. Det vil være en dagløn på 5 dollars, måske så meget som 10 dollars, og måske endnu mere. Vi har netop påbegyndt arbejdet i automobilindustrien, og de mænd der bygger bilerne har ret til bedre løn og bedre arbejsstider."
To år senere påbegyndte Ford Motor Co. en sundhedsplan for ansatte, med lægeklinikker i firmaet for de der var kommet tilskade, for de ansatte og deres familier. Sundhedsafdelingen fik også placeret de mange handicappede arbejdere som Ford ansatte, i passende stillinger og i visse tilfælde gav man dem sundhedspleje.
I 1914 gav Ford verden et chock da man meddelte en lønforhøjelse fra 2,34 dollars til 5.00 dollars om dagen. Forøgelsen blev betalt som bonus til de mænd der levede op til Ford's standarder for ædruelig levevis, som skitseret i Ford Motor Company's Sociologiske Afdeling og af Harry Bennett's spioners observationer. Henry kunne i ro og mag sejle rundt på floden Rouge til sit landsted Fair Lane i en elektrisk motorbåd, lægge til ved en hemmelig trappe på godset, som han lod bygge til en ung stenograf der blev ansat i 1909.
Selvfølgelig var Ford ikke nogen helgen. Han forøgede lønningerne i ren egeninteresse . Hans fabrikker var ganske forfærdelige arbejdssteder. De nye samlebånd var fordummende, ødelagde ryggen og ensformige. Hundredevis af arbejdere mistede fingre eller lemmer i pressemaskinerne og udstansningsmaskinerne hvert år. Fabrikkerne var et larmende helvede og beskidte, og samlebåndet kørte brutalt hurtigt, uden pauser. Kontrollanterne havde stopure. Det kan ikke undre, at der var et fravær på 10% og en udskiftningsrate på næsten 370%. I 1913 ansatte Ford Motor Company over 52000 mænd, og kun 14000 blev, en model som ikke kunne holde i længden i en produktionsvirksomhed.
Lønnen på de 5 dollars gav stabilitet hos Ford. Det er ikke almindeligt kendt, men på samme tid nedsatte Ford også arbejdstiden. En otte timers arbejdsdag betød at fabrikkerne kunne køre i treholdsskift, døgnet rundt, forøge produktionen og nedsætte omkostningerne. I 1922 forkortede Ford arbejdsugen fra, normalen 50 timer, herunder en halv lørdag, til en fem dages uge på 40 timer. På den måde, med overarbejde, kunne han køre med skiftehold i weekenden og holde fabriksanlæggene kørende 24 timer i døgnet alle årets 365 dage. Jeg er sikker på, at hvis Ford havde vidst, at arbejdssikkkerhed ville have forøget produktionen tilsvarende, da ville Henry have sørget for at fabrikkerne blev sikrere.
Selv når det drejer sig om bedre sikkerhed og arbejdsforhold er fagforeningernes hævd på at de var med til dette noget overdrevne. Endnu engang, skal man aldrig undervurdere den magt der ligger i egeninteresse. E.I. DuPont begyndte et krudtværk på bredden af Brandywine i 1802. Han stod overfor nogle af de samme vanskeligheder som Henry Ford gjorde med at tiltrække og fastholde arbejderne. Det var jo farligt arbejde. DuPont gjorde noget smart, i lighed med Ford's 5 dollars om dagen løn. Han sagde til sine ansatte, at hvis de blev dræbt på arbejdet da ville han støtte deres familier, måske indføre livsforsikringer. Så i stedet for eet stort værk, byggede han adskillige små værker med tre stenmure og en fjerde af træ ned mod floden, hver enkelt mur bygget til en separat arbejdsproces. I tilfælde af en eksplosion da ville træmuren sprænges ud mod floden, efterladende væggene af sten og forhindre eksplosionen i at sprede sig til hele værket. Han optrænede også sine ansatte til at være meget, meget omhyggelige. Selv idag er "safety first" DuPont korporationens varemærke. Ligesom Ford var DuPont ingen helgen, han tjente sin formue på krig. Han betonede, sikkerheden fordi værkerne var meget dyre at bygge og støtten til enker og forældreløse var også en omkostning af vis betydning.
Ford og Dupont handlede ikke udfra deres hjerters godhed. De gør fagforeningerne heller ikke, deres hovedindsats har været at give de ansatte en anstændig løn, ikke i at have gjort verden til et bedre sted.
Jeg skylder ikke fagforeningerne mere tak end jeg skylder Peter og Poul.
http://pajamasmedia.com/blog/myths-of-organized-labor/
Indlagte links af synopsis - spændende som en kriminalroman, hvis du har tid. Prøv også denne om den danske landskabsarkitekt Jens Jensen, der skabte parken rundt om Fair Lane (heraf navnet på en legendarisk Ford model Ford Fairlane) for Ford.
Ronnie Schreiber opines about cars at Motorobilia and other automotive web sites.
1 kommentar:
For mage år siden havde jeg en Ford Fairlane. Velkørende og stor. Pragtfuld motorlyd og moment. Sjovt af høre om baggrunden for modelens navn.
Send en kommentar