Bruce Walker
For 70 år siden blev en af de mest lumske love i menneskets historie indført i Nazi Tyskland. Den blev meget uskyldigt kaldt "Loven til forhindring af arvelige sygdomme hos efterkommere." Den var det mest modbydelige højdepunkt i den mest uhellige tankegang, i forbindelse med menneskelig arvelighedslære. Darwinismen - ikke teorien om evolutionen som sådan, men den dystre opfattelse af, at naturlig udvælgelse gør Gud overflødig - skulle frigøre mennesket fra den forpligtelse det er at behandle sit medmenneske som et værdifuldt væsen i et guddommelig igangsat univers.
I 1915 bemærkede Canon McClure i sin bog, Inspiratorerne bag Tysklands Krig, hvorledes tyskerne var gledet hen imod racehygiejnetanken som en erstatning for traditionel religion. Han taler åbent om mennesker, der uden blusel, talte for racehygiejne og som har et "stærkt ønske om at det skal blive fremtidens ortodokse religiøse dogme" og "Arvehygiejne skal blive et religiøst dogme hos menneskeheden." Han bemærkede også at den nihilistiske Nietzsche var "en arvehygiejnens pioner."
I sin bog fra 1943, We Have Seen Evil, bemærker Rom Landau, at Tyskland før 1. Verdenskrig fremstod som en nation der allerede var meget tæt på kanten af åndelig forarmelse:
"Modgiften til usikkerheden ved nutiden og håbløsheden ved fremtiden blev søgt ved at eksperimentere med endeløse sensuelle spændinger --- fra drukkenskab til stoffer og enhver form for overdreven seksuel opførsel.... Det frie seksuelle liv afslørede en sensuel depravering, som altid har været tilstede, men som har været holdt skjult."
Margaret Sanger, nogenlunde på samme tid, havde gjort sig til talsmand for at behandle mennesker ligesom man behandler kvæg. Hun var medlem at Socialistpartiet i Amerika. Ligesom Hitler, og andre sande socialister, troede Sanger på fuldkommenheden hos mennesket. Uadskilleligt forbundet med dette var et forsøg på, gennem forplantningsmoralen, at opfinde principper ligesom man opfinder dimser. Dette omfattede støtte til udbredt brug af "medicinske" aborter i New York, årtier før Roe versus Wade, som det er beskrevet i Suicide Bent, en bog af David Goldstein fra 1945.
Ligesom Sanger havde tyskerne, før Hitler kom til magten, overtaget den samme form for løsagtighed og apati vedrørende menneskets forplantning. Pierre Vienot skrev i 1934 i sin bog "Is Germany Finished?" om det tyske samfund, før nazisterne kom til magten:
"Det fremviser virkelig en moral i forandring: Kassationen af moralnormer i seksuelle henseender ...seksuallivet især hos den unge generation, der bliver ikke længere holdt i ave udfra syndsbegrebet....flertallet af pigerne, selv fra middelklassen betragter sig selv som fuldstændig frie."
Det samme tyske folk, der gav Hitler magten, længe før dette skæbnessvangre skridt, forkastede alle de værdier der er forbundet med livets hellighed, alle de jødisk-kristne moralnormer forbundet med den tanke, at mennesket er skabt i Guds billede, alle de ting der adskiller mennesket fra dyret. Det var meget let at overføre denne irreligiøse indstilling i Tyskland før nazisterne og så til "Lov til forhindring af arvelige sygdomme hos efterkommere."
Mange mennesker rundt om på jorden gik ind for denne tvungne udryddelse af "Liv som ikke er livsværdigt." Det var et så fristende let skifte: Vi, mennesket, er såvel dyr som guder; nogle af os er mere dyr og andre igen er mere som guder; Os ikke Forsynet, skaber fremtiden; vi, den klogeste og den bedste, vil blive frugtbare og skabe velstand; de, de defekte og de onde, vil vi efterlade i vor menneskeskabte evolution til et menneskeskabt Helvede. Hvorfor skulle sygdom dog overføres fra generation til generation? Hvis vi var husdyr, ville det ikke toleres. Nazisterne, sammen med alle de andre socialister og venstrefløjstilhængere på planeten har altid betragtet os som - blot dyr.
Nazisterne gik, helt logisk, med på vejen til forbedringen af menneskeracen. I sin bog fra 1941, Education for Death: The Making of the Nazi, beskriver Gregor Ziemer den store omsorg der blev vist den rette type drenge og piger for at de skulle parre sig og den tvungne sterilisering af den 'forkerte' type drenge og piger. Dette var intet andet end den rene Nazi politik. Den var den omtrent uundgåelige konsekvens hos det tyske folk som for lang tid siden havde forkastet troen på Gud.
Hurtigt fulgte derpå de mest forfærdende rædselsfulde aspekter af dette modbydelige synspunkt. Hvorfor ikke dræbe jøderne? Hvorfor skulle sigøjnere have lov at leve? Hvilket formål har de slaviske folk egentlig? Hvis vi alle blot er som husdyr på gården, da skal eet dyr være landmanden. Hvorfor ikke det tyske folk? Hvorfor ikke Nazipartiet? Når opfattelsen af, at livet er helligt, en gang er forkastet, da er der intet til hindring for et frit fald ned i den etiske glemmebog.
Hvor står vi så idag? Abort er så almindelig i den civiliserede verden, at kun noget som mord på nyfødte børn berører vor samvittighed. Medlidenhedsdrab, hjælp til selvmord, menneskelige kloninger og ethvert andet opnåeligt forsøg, der dog engang adskilte os fra resten af Skaberværket brydes med fornøjelse. Vi er en del af verden, en del af Dyreriget, en del af Moder Jord som nazisterne tilbad.
Judaismen fra gamle dage havde en smuk allegori: Når den mest beskidte tigger gik gennem de dystreste gyder i verden, går der en budbringerskare af engle foran ham, og udbryder: "Gør plads! Gør Plads for ham som er som Herren!" Kristendommen tror at mennesket var så enestående i universet, at Gud blev født som menneske, gik på jorden som menneske, og døde som menneske. Dette udtryk for troskab til menneskelivet er det eneste holdepunkt vi har mod den uhæmmede vilde natur. Gud planter, Gud udvælger, Gud frembringer liv. Når vi forkaster denne sandhed, forkaster vi vor egen sjæl. Derefter er det der følger altid kun - enorm sløvhed, sort ondskab.
Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.
1 kommentar:
I Sudan benytter man med glæde sorte trosfæller som slaver og ser ned på dem, og regner ikke deres tro for at have samme værdi, som hvis man er arabisk. Er det mon en form for racehygiejne?
Send en kommentar