Krigsmagernes skænderi i striden om at være mest tåbelig som kandidat
Lidt om skribenten: David Stockman har været helt tæt på magteliten i Washington som budgetansvar under Ronald Reagan. Han var i sin tilgang ikke helt tilfreds med den måde Reagan blev manipuleret af andre i administrationen og forlod embedet i 1985. Hans overvejelser om politik og magtelitens indflydelse har præget hans arbejde i årene herefter og hans pen er skarp. (synopsis-olsen)
David Stockman
Ifølge Dantes”Den Guddommelige Komedie” er inskriptionen på helvedets porte “Alle I som kommer herind, glem alt om håb.”
Den sætning burde have været placeret ved indgangen til the North Charleston Coliseum torsdag aften. I deres begær efter krig kandiderer De Republikanske Kandidater om hvem der mest har glemt Partiet.
I en demonstration af endnu mere af Washingtons imperialistiske overbudspolitik i udlandet, frem for at gå i kødet på det oppustede og indtrængende aspekt hjemme, tvang de det amerikanske folk til at glemme alt om håb om genoprettelse af en sund statsøkonomi, om sunde penge og frie markeder.
Det begyndte med Senator Cruz der helt og aldeles ignorerede det første spørgsmål og gik i færd med en gratis omgang i den pure demagogi om de US sømænd der i 16 timer blev tilbageholdt af Iran. Således sagde kandidaten der formodes at skulle tale om Forbundsregeringens brutale krig mod småsparere og Washingtons fuldstændige begravelse af skatteyderne med den offentlige gæld.
“Vi blev rædselsslagne da vi idag i vor aviser så 10 amerikanske søfolk på knæ, med hænderne over hovedet,” sagde Cruz. “Jeg lover, at hvis jeg vælges som præsident, vil ingen tjenestegørende blive tvunget til at være på knæ, og enhver nation der tilfangetager vore soldater vil komme til at føle den fulde styrke og vrede af United States of America.”
Hold nu op Senator! Denne begivenhed skete fordi to US patruljebåde, der er specialiseret i landsætning kom ind på iransk område, og det på det værst tænkelige sted. Det er sådan cirka 4 kilometer fra Farsi Øen, der er en større base for Irans Revolutions Garde - den selvsamme reaktionære styrke i Iran der ønsker at sabotere atomaftalen og standse normaliseringen af forholdet til US - lige så meget som de neokonservative i Washington.
Hvis derfor nogen burde have været på podiet ved debatten burde det have været General
Joseph Dunford, Chairman of the Joint Chiefs of Staff. Manglen på oversigt og kontrol her var ikke til at undskylde.
Trods alt ville det at træde ind på Irans Revolutions Gardes område på Farsi Øen svare til - når man tager debattens geografiske forudsætning i betragtning - at skyde løs på Fort Sumter (hvor Borgerkrigens første skud blev affyret) Intet US krigsskib burde have været i nærheden - især nu da implementerringen af afmonteringen af Irans uran berigelsesproces nu skal til at begynde.
Men lad os nu holde os til sagen. Man kan ikke lade disse klovne blot slippe let - og Senator Rubio og Guvernør Christie er langt de værste - netop fordi vi er gået ind i en valgtids promovering. De republikanske kandidater er tværtimod blev så sovset ind i forsvars valgflæsk krigeriskhed og den skingre islamofobi der er fremherskende i imperiale Washingtong at de er blevet tankeløse megafoner for en Krigsførende Stat.
Sandheden er at statsstyre er statsstyre. Men vil aldrig kunne hæmme Velfærdsstaten og hele forudsætningen for Keynesianismen med interventionistisk pengepoliik hjemme, med reguleringer mv. hvis man går ind for Krigsførende Statslig interventionistisk politik ude.
Sandheden er mere dybdegående end den realitet at i amerikansk politisk regeringsledelse handler den ustoppelige omkostning til flere våben om mere end smør. Lyndon Johnson omfavnede med munterhed den forudsætning, naturligvis indtil den smadrede hans præsidentskab og sendte US økonomien ud i en inflationsskabende ond cirkel.
Men det var Ronald Reagan der beviste sandheden. Han kom med mange taler om en lille regering på Det Hvide Hus’ side af Potomac, men var en af historiens største storforbrugere af samme. Og da presset blev for stort opgav han ofte sin ellers hyldede indenrigspolitiske retning med nedskæringer og reformer for at skaffe penge til Pentagon og sine udenrigspolitiske eventyr.
Jeg ved det om nogen, for jeg forhandlede aftaler om ‘smør for våben’ der med tiden lod Velfærdsstaten være intakt og at Krigsførende Stat blev pustet op som aldrig før i fredstid.
Alligevel er min pointe ikke blot at Reagan tredoblede størrelsen af US forsvarsbudgettet med baggrund i en fuldstændig falsk neokonservativ påstand om at Sovjetunionen var ved at få et militær overtag og kunne slå til først med et kernevåbenangreb. Faktisk var Ondskabens Imperium på vej mod kollaps efter seks årtier med kommunistisk økonomi.
.
Ronald Reagan’s ægte ‘synd’ var at han bed på krogen med flyder og det hele i det som altid var en falsk trussel, fordi han var statstilhænger når det drejede sig om militæret og hele maskineriet ved den nationale sikkerhed. Han troede på alt de fortalte ham, og ignorerede alt han vidste om bureaukratiske løgne, overdrivelser og indgriben i det hjemlige område.
Udtrykt anderledes så har Washington ingen gyldig mission til at søge fuld beskæftigelse og ligelig fordeling af indkomster hjemme og intet lovligt formål for at handle som verdens politibetjent og imperialistiske overherredømme ude. De upassende missioner flyder ud fra statens egenrådige maskineri fordi det at finde på nye tiltag til at udvide sit virke er netop det statslnge institutioner gør.
Selve motivationen for den nuværende Krigsførende Stat er den misforståede holdning til amerikansk exceptionalisme og præmissen om at verden ville falde ned i uorden og krig uden US “lederskab” og “styrke.” Faktisk er det i det store og hele det som GOP (Republikanerne) krigeriske fortalere sludrer om til kvalmegrænsen, når de ellers skulle hamre løs mod den økonomiske katastrofe som Washington og Forbundsregeringen står bag herhjemme er tonen virkelig bombastisk. Her følger hvad Christie siger:
“Vi skal absolut genopbygge vort militær, og denne præsident har ladet militæret blive mindre og det til et punkt hvor smådiktatorer som mullaherne i iran pågriber vor Navy skibe” New Jersey Gov. Chris Christie sagde. “Det er vanærende, og i en Christie administration ville det være så udmærket klar over at det gør man bare ikke.”
Hvordan kan en tromlefed guvernør der er forbløffende uvidende om udenrigspolitik fremføre en sådan blodtørstig retorik om en mindre hændelse som vi selv var skyld i - det var ikke mullaherne? Nuvel det skete fordi han netop er blevet fodret på en diæt - og åbenbart en passende - fra den neokonservative interventionistiske klan der er så gennemført for Staten som noget kan være.
Hvor i alverden har Washington dog fået ret til at efterstræbe “regime forandring” når ikke et eneste af målene - ikke Gaddafi, ikke Saddam Hussein, ikke Bashar Assad, ikke Taliban, ikke Irans mullaher, ikke Yemen - nogensinde har udgjort blot en brøkdel af trussel mod vor fysiske sikkerhed for borgerne noget sted i Amerika?
Hvilken andel har vi i Syrien - det er et oldgammelt skænderi mellem Sunni og Shia - eller i Yemen, hvor det samme er tilfældet? Lærte vi noget af at ødelægge Saddams sekulære Baath regime i Irak, hvilket igangsatte en blodig Shia/Sunni krig der igen gjorde at sindssyge ISIS er kommet?
Er ikke enhver sammenligning med en civiliseret stat og en levedygtig økonomi fuldstændig forsvundet efter de 14 år med det kaos US militæret efterlod i Afghanistan? Opnåede McCain/Lindsay/ Rubio fløjen i Senatets GOP interventionistiske lejr noget ved at hylde Obama og Hillary i disses bombekampagne i Libyen, udover at genere et barbarisk helvede i de knastørre ørkener i Nordafrika?
Men hensyn til iranerne synes disse GOP hårde negle ikke at have nogen anelse om at National Intelligence Estimates siden 2007 har konkluderet at Iran ikke har noget program om at skaffe sig atomvåben da det lille forskerprogram blev opgivet i 2003 - en konklusion der nu er blevet bekræftet ved IAEAs indsats for at opnå en ny aftale.
Gennembruddet i kerneaftalen er faktisk det mest konstruktive skridt i årtier, men drengesenatoren fra Florida der åbenbart stadig kan lide at lege med våben lovede at rive den i stykker på dag et i Det Hvide Hus.
Eller har disse lænestolskrigere ikke orket at bemærke at de eneste ‘støvler på jorden’ der nogensinde kan inddæmme Islamisk Stats ondskab er de indfødte naturlige fjender. Det er Shia Halvmånen - Iran´, Bagdad, Damaskus og Hezbollah. Og hvis de blev budt velkommen på slagmarken da ville Islamisk Stats dage være talte og borgerne i Lincoln Nebraska, og Rochester New York kunne føle sig langt mere i sikkerhed.
Men problemet er bombastiske retorik der bliver benyttet for at forhåne Obama for det eneste område, hvor han virkelig har gjort fremskridt over for Leviathan i Washington - at lade det amerikanske imperium i udlandet rulle tilbage - samtidig med han på det nærmeste er lykkedes med at kunne betale for den omfattende reguleringsindsats og Obamacare/Velfærdsstats udvidelse som han har stået for hjemme.
Det som især er foragteligt er den endeløse hetzen fra alle 7 kandidater på scenen om Obamas hævdede “svaghed” og den formodede nedtur for US militæret.
Sikken en gang sludder! Forsvarsbudgettet for dette år vil overstige 600 milliarder dollars, og vil i regulerede tal stadig være større end de 400 milliarder dollars som den store Dwight Eisenhower mente var tilstrækkeligt til at inddæmme Sovjetunionen da det var på toppen.
Folkens forstå at al denne forhånelse af Obamas “svaghed” i bund og grund handler om en moderne tiders version af Big Government Imperialismen der går så lang tilbage som den magtsyge Teddy Roosevelts beklagelser.
Faktisk er det meste af det GOP kanidaterne har at sige meningsløst som TR berømte iscenesatte angreb op af San Juan Hill. Præsident Obama havde lige så megen ret om ISIS som fjende denne gang, det var oprindelig blot en flok reservespillere i lasede klæder på ladet af en Toyota pick up.
Islamisk Stat har været i stand til at erobre de ludfattige støvede landsbyer i Øvre Eufrat, og de af krig smadrede rester af Vestens Irak,af en eneste grund. Nemlig efter at have ødelagt Irak som stat, efterlod Washington på tåbeligste vis de bedste våben i det 21. århundrede som Pentagon kunne fremvise hos “allierede” der havde fuldstændig anderledes sekteriske agendas.
I sidste ende har debatten udviklet sig til et langt skænderi om hvem, der mest effektivt kunne implementere General Curtis Lemays forslag om at bombe dem tilbage til Stenalderen. Men udover de frygtelige tab af liv og værdier en sådan politik medfører så er noget andet garanteret.
Vil nogen GOP administration, der så nødvendigvis mål tilføre massive nye ressourcer til det ellers oppustede 600 milliarder dollars store forsvarsbudget så have til hensigt at udføre deres voldsomme hensigter i udlandet, vil den være være i stand til at opløse Obamacare, få budgettet i balance, reformere og indhegne de store velfærdsrettigheder eller bringes Forbundsbanken i knæ
Det vil aldrig ske. Ronald Reagan har allerede bevist det.
David Stockmannhttp://davidstockmanscontracorner.com/the-warmongers-brawl-how-the-gop-is-deserting-free-markets-sound-money-and-fiscal-rectitude/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar