lørdag den 2. januar 2016

Island og masser af bøger

Jólabókaflóð

Island er en lille nation, hvor der bor cirka 330000 mennesker. Befolkningen er ganske homogen, det skyldes delvist den isolerede beliggenhed i Nordatlanten. Noget andet  islændingene har tilfælles er deres kærlighed til bøger. Som BBC fortæller, er der en talemåde, "ad ganga med bok I maganum" der helt bogstaveligt betyder “alle har en bog i ‘maven’” og som altså antyder, at alle meget gerne vil skrive en bog. Wikipedia gør så yderligere rede for den rolle det skrevne ord indtager i det islandske samfund:

Islændingene er storforbrugere af litteratur, med det største antal boghandlere per indbygger i verden. Når man tager landets størrelse i betragtning så oversættes og udgives flest international litteratur end i nogen anden nation i verden. Island har også det største udgivelsesantal af bøger og tidsskrifter, og cirka 10% af befolkningen vil stå for udgivelsen af en bog i deres levetid.

Islands kærlighed til bøger går århundreder tilbage og under 2. Verdenskrig, ifølge NPR, gik der rigtig gang i kulturen. Gavegivning ved Juletid gik ikke meget tilbage da import var under restriktioner på grund af krigen. At importere gaver var vanskeligt, men der var tilladelse til import af papir. Resultatet blev at bøger blev en populær gave. På grund af det skete der noget der kaldes Jólabókaflóð og det fortsætter til i dag.
Jólabókaflóð betyder “Strømmen af bøger ved Jul.” Det viser, hvor tosset den islandske udgiververden bliver ved helligdagene. Hvert år modtager alle hjem i Island et gratis katalog ved navn Bokatidindi, med lister over alle de nye bøger der kommer i de kommende uger. Og det er rigtig mange bøger --  500 til  1,000 nye bøger udgives på Island hvert år i denne periode.

Det lyder jo helt utrolig dejligt, men ikke nødvendigvis bæredygtigt. Som Reykjavik Grapevine påpeger, betyder dette at det er vanskeligt for en ny bog at få nogen meningsfuld opmærksomhed: “Den ene dag var der nogen der kom med en bog til en udgivelsesfest, næste dag en anden - og den forrige bog blev så pludselig ‘den gamle.’”

Bliv derfor ikke overrasket hvis Jólabókaflóð i fremtiden viser sig som noget der langsomt glide ud.






Bonus Fakta: 2. Verdenskrig havde også stor påvirkning af amerikanernes kærlighed til bøger og især F. Scott Fitzgerald's bog "Den Store Gatsby" Gatsby blev første gang udgivet i 1925, og dengang solgte den ikke særlig godt. Men i 1942 skabte udgivere og andre i bøgernes verden en ikke-profit organisation ved navn "Council on Books in Wartime," der blandt andet distribuerede flere end 100 millioner gratis bøger til tjenestegørende i udlandet. En af de bøger var Den Store Gatsby, hvilket førte til dens enorme popularitet. Den succes oplevede Fitzgerald ikke, da han døde i slutningen af 1940.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails