Oversættelse af politikersnak
Det er forbløffende på hvor mange forskellige måder den samme ting kan siges, og dermed skabe helt anderledes indtryk. Et eksempel, da præsident Obama sagde at det vil tage lang tid af besejre ISIS, ja, hvordan er det anderledes end blot at sige han ikke vil gøre særlig meget, og det langsomt? Det er præcist det samme, blot med andre ord.
De som forsvarer administrationens politik kan så henvise til, hvor mange flyvninger som amerikanske fly har haft mod ISIS. Der har været tusinder af disse afgange, og det lyder jo meget imponerende. Men det som er langt mindre imponerende - og ganske symptomatisk - er, at ved de fleste af disse flyvninger har flyene ikke affyret et eneste skud eller smidt en eneste bombe.
Hvorfor? Fordi reglerne for indsats er så restriktive at i de fleste tilfælde er der ringe chance for at piloten får lov, medmindre omstændighederne er præcis rigtig, hvilket sjældent er tilfældet i krig.
Ydermere er de tusinder af afgange stadig kun en brøkdel at det antal afgange som fandt sted under Irak krigen, da amerikanske ledere var langt mere seriøse om at få krigen vundet.
Politik producerer en masse ord der kan betyde mange forskellige ting, når man tænker efter. Men politikerne stoler på den kendsgerning at mange mennesker ikke standser op og reflekterer over de mange ord.
Vi hører ofte at de forskellige problemer i de sortes samfund er “en arv efter slaveriet.” Den frase er udbredt blandt mennesker der stoler på de velfærdsprogrammer som begyndte at dominere regeringspolitik i 1960’erne.
At give skylden for nutidens sociale problemer på “arv efter slaveriet” er endnu en måde at sige, “Det er ikke vor velfærdsstats politik der gør at tingene er blevet værre. Det skyldes det som fandt sted i de tidligere århundreder.”
Ingen ville acceptere den form for afledning, hvis det blev sagt direkte. Men det udtrykkes så også ved en “arv efter slaveriet.”
Hvis vi nu var dybt oprigtige frem for at være politiske kunne vi se på kendsgerningerne. Var de problemer vi er så bekymrede over i de sortes samfund i dag lige så slemme i løbet af det første århundrede efter slaveriet eller i den første generation efter den virkelig store udvidelse af velfærdsstaten?
Hvad med børn der vokser op uden en far hjemme? I 1960 var det næsten hundrede år siden slaveriet var ophørt, og 22% af de sorte børn voksede op hos en enlig mor. 30 år senere var det så 67% af alle sorte børn der voksede op hos en enlig mor.
Hvad med volden? Op til 1960 var manddrabsraterne blandt ikke hvide mænd nede på 22% i løbet af et årti. Men i 1960’erne blev der pludselig lavet op på den gode udvikling, og raten skød i vejret til hele 76%. Velfærdsstatens vision var ofte del af en større ikke social vision der behandlede kriminelle lempeligt, mens politiet blev kritiseret.
Kun få er i dag klar over at ægteskabsraterne og deltagelse i arbejdsstyrken engang var højere blandt sorte end blandt hvide - alt dette i løbet af det første århundrede efter slaveriet. I årene derefter skete det det omvendte, for en stor dels vedkommende i kølvandet på at velfærdsstaten udvidedes - det begyndte i 1960’erne.
Endnu en ‘moderne’ frase der helt undslipper ethvert behov for bevis er “forskellig virkning” “ — en juridisk frase som er accepteret af Højesteret i USA, trods det den er helt tåbelig, når man tænker efter.
Når der er en standard for at blive ansat, forfremmet eller få adgang til college, kan nogle grupper opfylde den standard langt bedre end andre. En måde at udtrykke det på er at sige flere mennesker fra gruppe X opfylder standarden end fra gruppe Y. Men politisk korrekte mennesker udtrykker det samme ved at sige at standarden har en “forskellig virkning” på gruppe Y. Når først det er fremført således så er det standarden der er suspekt - og den som gav denne standard skal så bevise det modsatte - at han ikke er skyldig i diskrimination mod gruppe Y. Ofte er det vanskeligt at bevise noget, så den anklagede taber - eller standarden må sløjfes.
Tåbeligt? Nej der kræves meget kloge mennesker for at få noget sådant til at lyde sandsynligt. Men der kræves også mennesker der er holdt inde med at tænke, der således gør det muligt at slippe afsted med det.
Thomas Sowell
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar