Vi vil ikke altid have Bruxelles
Belgien har bidraget med mange store ting til civilisationen og verdens kultur. Vi ved at kartoffelretten der ganske uretfærdigt kaldes “franske fritter” faktisk oprindeligt kom fra Belgien. Dette lille land har givet os Herge’s Tintins eventyr, retten Moule frites, rosenkål, Rene Magritte og hans pibe som, så ikke er en pibe, tennisstjernen Kim Clijsters, vindere af fire Tour de France - Eddy Merckx, Hercules Poirot - med lidt god vilje, - Georges Simenon, Jacques Brel, slagmarken Waterloo, og har været et skattely for den ‘underernærede’ Gerald Depardieu.
Moules Frites
Belgien har også givet os en af verdens mest brutale og afskyelige ledere, Kong Leopold II, Belgiens anden konge (1865-1909). Leopold oprettede og var eneejer af Congo, og udnyttede dette land til egen profit, begyndende med kontrollen over elfenben. Under hans regime døde, anslået tre millioner som resultat af menneskerettighedskrænkelser der blev efterforsket og rapportere af den britiske konsul Roger Casement.
Belgiens ry i området er ikke godt. I 1935 hvor Belgien stadig havde kontrol over landet, introduceredes identifikationskort for området Rwanda, og man opdelte folk i Tutsier og Hutuer, og således blev det lettere at se hvem der var hvem og forhindre forandring. Belgien var derfor indirekte ansvarlig for folkedrabet i Rwanda, nedslagtningen at Tutsier og moderate Hutuer og Hutu flertallet i 1994, hvor man mener op til en million mennesker blev dræbt. 70% af Tutsierne og 20% af Hutuerne.
Belgien er en ‘kunstig’ statsdannelse der blev uafhængig af Nederlandene i 1839. Et lille land, samme størrelse som Hawaii, med 11 millioner indbyggere hvor de 640000 muslimer altså udgør 5-6%.
Muslimer, næsten alle Sunnier, udgør nu den næststørste religion i landet.
Belgien er opdelt i tre regioner: Det hollandske eller flamsktalende Flanders, cirka 60% af det samlede landområde, og det frankofile Wallonie, hver igen opdelt i 5 provinser og så det tosprogede Bruxelles, hovedstaden.
“Modige lille” Belgien var neutral i 1. Verdenskrig, men blev ikke desto mindre invaderet af Tyskland den 4. august 1914, en handling der førte Storbritannien ind i krigen, som følge af London Traktaten af 1839, hvor Storbritannien lovede at forsvare Belgien hvis landet blev angrebet.
I dag er landet ikke neutral, og ondskab er ikke langt borte, hvilket for en stor dels vedkommende skyldes at landets muslimske befolkning er forøget og da islamistisk terrorisme har været indblandet i verdenspolitik. Ifølge bogen Iris and the Crescent af den belgiske sociolog Felice Dassetto, vil Bruxelles have muslimsk flertal i 2030.
De fleste drengebørn i Belgien i dag hedder Mohammed. I løbet af det sidste årti er adskillige terrorplaner udklækket i Belgien involverende muslimer, og nogle individer er blevet retsforfulgt i september 2003, oktober 2004, og november 2005.
Belgien har nu den tvivlsomme topplacering med de fleste jihadister i forhold til befolkningstallet der kæmper for ISIS - cirka 516, flere end nogen anden europæisk nation. En belgisk konvertit bombede en U.S. facilitet i 2005 - hun var den første europæiske kvinder til at iværksætte et terroristangreb.
Det er i det store og hele muslimer der er ansvarlige for antisemitiske manifestationer. I 2014 var Belgien skueplads for 130 antisemitiske overgreb, to af disse var særlig opsigtsvækkende. Den 24. maj 2014, dræbte en franskmand af algerisk oprindelse fire jøder på det jødiske museum i Bruxelles. Den museum er stadig åbent og beskyttes nu af metaldetektorer og tre bevæbnede soldater. I november 2014, blev en rabbi i Antwerpen dolket i halsen på vej til synagogen. .
I snart 2000 år har der været jøder i Belgien. Nu er den jødiske befolkning nede på 45000, der lever et liv i farezonen.
Som resultat af disse angreb og mulige fremtidige efterligninger af islamister af angrebene i Paris, forbereder den belgiske regering at montere ståldøre ved større jødiske organisationer, døre der skal være stærke nok til at modstå Kalashnikovs. Det bør bemærkes af Belgiens øverste rabbi, Avraham Guigui, den 25. november talte om den følelse af frygt jøderne har, og han sagde at folk må forstå at der ingen fremtid er for jøder i Europa.
I bredere forstand så har efterforskning af de brutale massakrer i Paris den 11. november 2015 afsløret at angrebsplanerne blev lagt i Molenbeek, en del af Bruxelles, der er tæt befolket med 95000 muslimer, mange fra Marokko.
Molenbeek, der sådan set er fuldstændig afsondret område lige for tiden oplever en invasion af turister.og det omtales undertiden som Molsmuslim.
Området har i lang tid været kendt for at være stedet, hvor der planlægges terror, inde i Belgien såvel som uden for Belgien. Af de 8 islamistiske terrorister, man ved var med i Paris angrebene kan 3 knyttes til Molenbeek, der også er kendt for gadebander, tyverier, og for at den jødiske befolkning er fordrevet, det skete i 2008.
Molenbeek har haft den ulykke at have haft Philippe Moreaux en socialist, om ikke neo-Stalinist, som borgmester i 20 år. (1992-2012).
Lidende af de man kan kalde kulturelt hukommelsessvigt, opmuntrede han til ulovlig indvandring, og betragtede muslimer som symboler for det nye proletariat. Hans mangel på politiske visdom gik så langt at han gav udlændinge ret til at stemme i kommunalvalg.
Interessant er det at i Belgien bor muslimer ikke i det som i Frankrig karakteriseres som banlieus, Belgien har heller ikke, i over 100 år, været med i nogen kolonikrige der kunne benyttes som en undskyldning for fjendskab mod landet.
Det belgiske politik har allerede vist at de våben der blev benyttet i Charlie Hebdo massakren i Paris den 13. januar 2015 kunne spores tilbage til en lokal belgisk våbenhandler. Ikke destomindre var politiet ikke i stand til at afsløre planen. Dette er ikke overraskende, når man ser på den forfejlede og ikke fungerende politiske og administrative system i landet.
Det er særdeles let at forsvinde i Bruxelles og Belgiens administrative jungle. Bruxelles med sine 1,3 millioner indbyggere har 3 parlamenter, 19 lokal forsamlinger, hver med en borgmester og to efterretningstjenester. Belgien som hele lider af bureaukrati i overdreven grad og af administrative enheder. Spændingerne mellem de to sprogrupper, flamsk og fransk er også medvirkende. Landet har 589 kommuner, og en forbundspolitistyrke og 196 andre.
Det mås stå krystalklart at Belgien står overfor en trussel fra islamistiske kræfter herunder den hjemlige Sharia4Belgium terroristgruppe og at Salafismen er i vækst, og har derved begrænset evnet til at stå imod.
Landets politisystem er elendigt organiseret og dets efterretningsvæsen utilstrækkeligt.
Nu er øjeblikket inde til at de andre lande i EU tilbyder at give al den hjælp de kan til Belgien, og sørge for passende politi- og efterretningsfaciliteter for at bekæmpe den største trussel mod civilisationen - Islamist terrorisme, fremfor at forbyde bananer fra israelske bosættelser.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar