Ingen anstrengelse spares for at Obamas administration kan frikende Islam.
Ifølge en artikel i Breitbart om en kommende bog, nævnes der at Hillary Clinton engang kastede en Bibel i hovedet på en Secret Service agent. Var det sket med en Koran ville hun muligvis have været nødt til at komme med en undskyldning. Men i de venstreorienterede kredse, som hun befinder sig i, da er Bibelen lig med hadlitteratur. Den er for lang tid siden ophørt med at være en hellig bog.
Faktisk har Barack Obama, der citerer så højtideligt fra Koranen, i sine memoirer følt sig fri til at kritisere Bibelen for dens antikverede synspunkter og han har hånet apostlen Paulus for dennes ‘homofobi.’ Han har beskrevet Abraham Lincoln som en ‘skør kugle’ som burde have været passet bedre på som barn.
Den skønneste lyd i verden er Islams kald til bøn, ifølge Obama, der brugte en del af sin opvækst i Indonesien, hvor han “hørte azaan kaldet ved daggry og ved mørkning.”
I sin ‘berømte Cairo tale indledte hans sin passive kampagne mod islamisk terrorisme ved at love aldrig at “være i krig med Islam” og mindede sit publikum om at han stammede fra en “generation af muslimer.”
Han blev “indhyllet i Islam” ifølge sin præst i Chicago Jeremiah Wright, der fortalte forfatteren Ed Klein, om Obama faktisk nogensinde er konverteret til Kristendommen aldrig helt har stået klart for ham. Det “var svært at afgøre” fortalte han Klein. Wright sagde at kirken ikke var Obamas “favorit” og at hans tilstedeværelse ikke havde nogen betydning ud over af politiske hensyn.
Hillary, signalerede i det mindst i begyndelsen af sin kampagne mod ham også en vis forvirring om hans religion. I hendes kampagne cirkulerede et billede af Obama iført islamisk klædning. Men han var ikke muslim “så vidt jeg ved,” tilbød hun med en ondsindet tilsløret udtalelse. 
Nu om stunder er Hillary hurtig til at kalde sådanne beskyldninger for “hykleri.” For nogen der indhyller sig i ACLU ‘flaget’ er hun også ejendommeligt stolt over sig selv ved at have hjulpet med til at få fængslet skaberen af en en anti-Muhammad Youtube video. På sæt og vis dukker det aldrig op under samtaler om vigtigheden af kunstnerisk frihed hos hendes Hollywood fundraisers.
Religion er ikke et men som Demokraterne normalt omfavner. I 2012 debatterede de om man skulle nævne Gud eller ej i deres grundlag. Nar partibosserne besluttede at rent synsmæssigt skulle man. og dermed så bort fra de delegeredes buuhen. I den udstrækning at man kan mønstre en form for entusiasme for religiøs frihed, så rettet dette sekularismens parti den til gunst for Islam.
Under kontroversen om HHS antikonceptionsmandatet fortalte Obama de kristne at de skulle blive klogere og være liberale. Han fortalte den katolske biskop at de burde lytte til de som ikke var enig i deres fold og blot acceptere mandatet.
At tale om Islams strenge fortolkninger - se bekymrer ham. Han er så voldsom en forsvarer af Islam af hans Justitsministerium gav ordre til at de ord Orlando jihadisten benyttede blev renset ud i. Obama ønskede ikke at amerikanerne skulle høre hans referencer til Islam, Koranen, Allah, og Vestesn “beskidte veje,” og ISIS.
Justitsministeriet ændrede kurs og lod transkriptionen komme uredigeret, men administrationens originale plan åbenbarer i høj grad hvordan man betragter sig som en kustode for og presseagent for Islam. Omar Maten “repræsenterer ikke religionen Islam” erklærede Ronald Hopper, FBI embedsmand. Hvem kunne dog vide at FBI har fået magt til bedømme noget sådant?
Kun i Obama administrationen ville FBI embedsmænd føle sig frie til at præsentere sig som doktrinens vogtere af “ægte” Islam. Det er dog en besynderlig rolle for FBI at deltage i som det var for NASA da man kom med “udstrakt hånd til Islam” efter Obamas direktiv for at muslimerne skulle “føle sig godt tilpas med deres historiske bidrag til videnskaben” som tidligere NASA chef Charles Bolden udtrykte det.
Obama taler ofte om vigtigheden at “adskillelse af kirke og stat.” Dog er moske og stat så tæt forbundet under hans administration at hans embedsmænd kan sige med dogmatisk sikkerhed hvem der “repræsenterer” og hvem der ikke “repræsenterer religionen Islam.”
Samtidig har Obama administrationen, mens den lader som om den nyder magten til at ekskommunikere muslimer den bedømmer som ikke repræsentative for religionen, holdt fast i en politik hvor man ikke blander sig i den islamiske verden.
I 2009 rapporterede the Washington Post at Obama administrationen konsekvent “holder sig fri” af islamiske debatter, af frygt for at fornærme radikale gejstlige. I 1980 forsøgte lærde at få en ydelse fra the Ford Foundation for at fremme moderat Islam i Indonesien. Ifølge historien blev hans ansøgning afvist af ingen andre end Obamas mor Ann Dunham, der arbejdede for the Ford Foundation i Indonesien i løbet af den periode. Frugten er ikke faldet langt fra stammen, antydede historien, og bemærker at Obamas politik ikke er spor anderledes end morens.
Fra tid til anden tvinger en Omar Mateen Obama til at komme med ‘lyde’ om der er behov for moderation i Islam. Men som han gjorde klart i sin Cairotale, hvor han gjort rigtig meget ud af at invitere medlemmer af Det Muslimske Broderskab, så interesserer det projekt ham sådan set ikke. Efter hans mening ‘smager’ det lidt for meget af kolonialisme, og udover det er som han beskrev i sidste uge religionen allerede “storartet.”
http://spectator.org/obamas-great-religion/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar