Maskernes maskerade
Nu om stunder når jeg ser ud af mit vindue på kontoret på 2. sal kan jeg se mine naboer gøre indkøb, cykle eller lufte deres hunde. Alle iført deres maske - naturligvis. Det er jo den eneste socialt accepterede måde hvis man vil ud af sit hjem, Hvis jeg ikke arbejdede hele tiden, ville jeg gøre det samme.
Undertiden dukker der en ‘skuespiller’ op der på gaden, en der viser sit sande samfundssind. En midaldrende kvinde med maske og det hele. Hun er helt alene. Ingen andre er i nærheden af hende, udover hunden. Pludselig ryger masken af. Kvinden lader den glide ned i lommen. Ah... frihed.
Men ikke særlig længe. En flok kalveknæede knægte nærmer sig på deres cykler. Masken på igen, hurtigt.
At være iført maske, som helt sikkert er en sundheds bevidst praksis, er også et skuespil til glæde for dine naboer.
Jeg forstår det. Ingen ønsker at gå med en maske. Det gør din stemme mærkelig. Den får dine kinder til at klø. Dine briller til at dugge. Og indtil for nylig sagde alle eksperter at de var ikke effektive mod coronavirus. Men nu er ‘skriften på væggen’ en anden, og det er det eneste dydige at gå med en. Hvis du ikke gør, så modtager du censurerende blikke af de som ser dig.
Det er godt nok en noget hård dom. I de første dage med ‘maskespillet’ gik min hustru og jeg til Safeway med utildækkede ansigter. Skammeligt var det, det ved jeg godt, men vor forbindelse med Hong Kong havde endnu ikke meldt os til de slemme blå drenge - politiet.
Da vi slentrede ned af en gang - og ikke lige havde lagt mærke til retningspilene, vi gik den forkerte vej - mødtes vore blikke med en høj mand iført maske, der forsigtigt samlede dåser op iført kirurgihandsker. Han så meget alvorligt på os, pegede på sin maske og derpå på pilene på gulvet. En tavs irettesættelse.
Og effektiv. Selvom det virkede utroligt ubehageligt på det tidspunkt, så forblev denne ‘sidste dages helliges’ øjne hos os. Nu bærer vi maske, og stakkels de som er lige så tåbelige som vi engang var.
Jeg har set så mange af dem. Den rejsende uden maske der blev smidt ud af en bus i Pennsylvania, den maskeløse fra Michgan der forsøgte at købe Camel cigaretter i en butik, og den fattige stakkel der bare ønskede en kop kaffe ved en Dunkin’ Donuts deroppe New York City.
Hvis jeg dog bare kunne regne det ud. At bære maske, der helt sikkert er en sundheds bevidst praksis er dog også en udstilling af egen godhed. De som spiller deres roller dårligt vil blive buuhet ud.
Hvis jeg dog bare kunne regne det ud. At bære maske, der helt sikkert er en sundheds bevidst praksis er dog også en udstilling af egen godhed. De som spiller deres roller dårligt vil blive buuhet ud.
Det show er ikke særlig godt eller kønt, sat op i mit nabolag af en flok ‘næseløse, mundløse, forstads beboere der tvinger regler og regulativer på deres mindre ihærdige medeksistenser. Men i det show spiller vi alle en given rolle.
For de fleste af os kunne det være værre. Der er sådan set ikke nogen grund til at bekymre sig om man bærer maske eller ej Plejepersonalet har ikke tid. Mine to brødre, den ene leverer pizzaer, og den anden er barista ved Starbucks har ikke noget valg.
Og så, når der ikke er nogen i nærheden ved jeg de er ligesom jeg. Væk med masken og træk vejret helt ned i lungerne. Bare et øjeblik.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar