Jeg modtog fornylig en mail der anklagede mig for at hade araberne og min far. Denne mail er typisk for de arabiske mediers beskyldninger på grund af mine synspunkter vedrørende den arabisk-israelske konflikt. Da de fleste arabere ikke har mulighed for at læse min bog, Now They Call Me Infidel, Why I Renounced Jihad for America, Israel and the War on Terror, der i detaljer forklarer min holdning, da vil jeg svare på mailen med denne artikel. Først, kommer en oversættelse af den arabiske mail som jeg modtog uden afsender.
Salam til dig,
Med al den ærbødighed vi har for din far beder vi til at Allah må velsigne ham med Paradiset, hvilket er ønsket hos enhver person efter dette korte byrdefulde meningsløse liv. Jeg vil gerne spørge dig om din far er blevet din fjende efter han døde? Vi i Gaza by er stolte over din far og jeg bor på en gade med navnet Shahid Moustafa Hafez, der er også en skole med det navn. Vi vil aldrig glemme hans offer, så hvordan kan du være en fjende af det torturerede palæstinensiske folk der stadig lider på grund af den arabiske Zionister? Jeg beder til Allah om at du må få sundhed og styrke.
Idet jeg afventer dig svar takker jeg dig på forhånd.
Her er så mit svar:
Kære indbygger i Gaza,
Jeg blev berørt af din mail skønt dine beskyldninger er forkerte. Jeg er ikke fjende af araberne og jeg kan forsikre dig om, at jeg elsker min originale kultur og folk. Det som gør en forskel for mig er, at jeg ikke alene elsker araberne, men jeg elsker også det jødiske folk. Jeg siger dette udfra min samvittighed. Jeg respekterer deres ret til at leve i fred deres lille hjemland, Israel. Jeg forstår, hvordan det kan være besynderligt og utroligt for mange arabere at elske både jøder og arabere.
Vi arabere har lidt under en unaturlig og vedvarende indoktrinering om at islam er overlegen og om had til jøder i 1400 år. Således er det ubegribeligt for det arabiske sind at forstå at man kan elske både arabere og jøder. Vor kultur har berøvet os, i mange århundreder, kærligheden til hele menneskeheden som ligeværdige, gennem intens religiøs indoktrinering der har resulteret i selvpåført isolation og manglende-integration med andre kulturer.
Denne isolation og jihad mod ikke-muslimer er i stadig stigende grad blevet vanskelig af opretholde. Muslimerne overalt forsøger desperat at redde ansigt, at reformere islams image og benægte det som ikke kan benægtes. Men de ønsker også deres del af kagen og får den også. Mens de fortæller verden at islam er fredens religion så ønsker de at fortsætte jihad'en mod ikke-muslimske lande. Mens den ene leder sig, "lad os dræbe alle jøderne og overtage Rom, siger andre til medier i Vesten at islam er fredens religion, og at de er dybt krænkede over anti-islam retorik. For at fortsætte med dette syge spil, må den muslimske kultur leve et uhensigtsmæssigt dobbeltliv hvor alle bedrages, herunder også muslimerne.
For således at udføre den slags jihad som Bin Laden, Ahmadinejad, Hamas, Det Muslimske Broderskab, Assad, Nasser, de saudiske jihadister og så videre anbefaler, og som den dikteres af Sharia, så synes muslimer det meget vanskeligt at være ærlige. Derfor hævder muslimerne de er ofre for at retfærdiggøre jihad. Hele den muslimske verden benytter dit folk, araberne på Vestbredden og Gaza til at retfærdiggøre deres islamiske jihad, ikke kun mod Israel, men mod alle ikke-muslimske lande. Det indbefatter Iran som støtter Hamas og Hezbollah.
Dit folk i Gaza bør kunne indse dette spil og det for lang tid siden, men i nægter at ville se og at være åbne om, hvem der er Jeres sande undertrykker. Arabiske og muslimske medier benytter og krænker dit folk med det formål at retfærdiggøre deres islamiske jihad rundt om i verden. Det er derfor de aldrig har haft ønske om at løse Jeres problemer, og de ønsker at I skal lide og bo i konstant terror rettet mod Israel.
Under islamisk lov, er ikke-muslimske lande aldrig på samme plan som muslimske lande og faktisk må deres selvstændighed som et ikke-muslimsk land altid udfordres gennem islamisk jihad. Islamisk lov betegner jihad som en permanent krig mod ikke-muslimerne for at fremme religionen. Muslimerne er således nødt til at benytte Taquiyya, løgne, for at lovliggøre deres agression mod Israel og Vesten. Det er derfor muslimske lande aldrig kan holde op med deres hadpropaganda, løgne og misinformation om Israel og Vesten. Hvis det holder op, så holder deres jihad op. FN skal hele tiden bombarderes med klager fra arabiske lande mod Israel. De arabiske gader skal hele tiden bombarderes med latterlige påstande om zionist konspirationsteorier. Her fornylig på syrisk TV anklagede en syrisk intellektuel Israel for at sjæle menneskeorganer på Haiti, mens de hjalp til med oprydningen efter jordskælvet. Det er der ikke noget nyt i; det begyndte i det 7. århundre da profeten Muhammad anklagede jøderne for forrædere da de jo var efterkommere af aber, svin og fjender af Allah.
Muslimerne benytter stadig de samme ord og verden falder stadig for dem.
Den arabiske tankegang blev optrænet i aldrig at beskæftige sig med noget udenfor den æske der kan kaldes islamisk overhøjhed, og det har forhindret os i at behandle resten af menneskeheden som ligemænd. Det er helt fremmed for muslimske prædikanter at prædike kærlighed til hele menneskeheden og ønske at ikke-muslimer får samme rettigheder som muslimer. Jeg har aldrig hørt det fra en muslimsk prædikant. Kun efter 9/11 og i Vesten i dag, kan vi se nogle muslimske prædikanter forsøge at prædike om visse af Vestens værdier og være med i dialoger mellem religionerne, for at rehabilitere islams image i Vesten og få flere til at konvertere. det
Jeg får ofte mail fra verdslige muslimer der spørger mig: Jeg kan forstå at du har valgt at forlade islam, men hvordan kan du dog støtte jøderne? Jeg får mail som denne fordi, i muslimens tankegang er det at elske, acceptere og have varme følelser for jøder og kristne og opfatte dem som ligeværdige utænkeligt og en forræderisk handling i selve islam og det der er værre. Det er som om hele islam som religion er forpligtet på at hade og dræbe jøderne.
Efter århundreder med den slags uddannelse har den muslimske verden skabt et dårligt fungerende samfund, ude af stand til at relatere med resten af verden. Mens de ønsker at overbevise verden om at de er fredens religion, om ikke at være bange for islam, så de er stadig forhippet på at erobre verden til islam. Det er islams dilemma i dag.
Det som jeg, og nogle få andre, forsøger at gøre er at bringe sandheden til såvel muslimer som ikke-muslimer for at de skal indse dette syge spil. Vi ønsker at opmuntre arabere til at se på jøderne og andre som mennesker og ikke som fjender der skal besejres. Hvilken Gud vil bede sine tilhængere om at dræbe mere end halvdelen af menneskeheden, hvis den ikke underlægger sig islam? Den muslimske verden i dag er en katastrofe. Ahmadinejad der ikke er araber ønsker at fortsætte den islamiske jihad mod jøderne ved at ødelægge Israel. Jeg har nyheder især til venstrefløjen i Europa og Amerika: Islamisk jihad vil ikke slutte med Israel; du er den næste.
Til min mail skribent: I dit brev til mig har jeg lagt mærke til dit syn på livet som er meget pessimistisk beskrevet som et kort og meningsløst slid. Dit synspunkt er fremherskende i den muslimske kultur og jeg har hørt det tusinder af gange dengang jeg levede i Mellemøsten. Jeg husker endog at vi lo og fnisede som unge piger, og vi blev øjeblikkeligt bedt om tavshed da det var upassende og at Allah ikke bryder sig om at vi ler uden grund eller offentligt. Selv et lattermildt smil til en muslim skaffede dig ikke venner, men kritik. Dit budskab til mig og til muslimer er at livet på jorden ikke vil bringe os lykke og at vi kun kan undslippe elendigheden gennem den evigtvarende lykke i Allahs vidunderlige paradis efter vi er døde i jihad. Men hvorfor tage jøderne med os? De ønsker at leve og nyde livet og dyrke jorden, lige her og nu, til et meget bedre sted.
Vor afvisning af livet er ikke en tilfældighed da jihad ikke giver livet værdi, så må den give døden værdi. Det første offer for jihad princippet er freden, og det er derfor jeg aldrig erfarede fred som en værdinorm i Gaza. Jeg har aldrig hørt en fredelig sang på arabisk. At tænke på fred med jøderne er det samme som forræderi mod islam. Afvisning af fred har skadelige konsekvenser for araberens personlige sunde udvikling, for hans familie, for samfundet og hele regionen. Det er ikke et tilfælde at saudierne gennem lovgivning forbyder fejringen af Valentine's Dag, afviser det at højtideligholde kærligheden mellem en mand og kvinde, at undervise deres børn i at udvise fred og fordragelighed overfor andre. Se blot i de islamisk lovbøger, og man kan se de mest grusomme og besynderlige afstraffelser der er fundet på i nogen kultur i verden. Kun en kultur der kræver krig og terror kan fremme en sådan grusomhed.
Med hensyn til dit spørgsmål om jeg hader min far, da vil jeg igen forsikre dig for at jeg beundrer og respekterer min far mere, end folket i Gaza. Faktisk så elsker jeg ham og ønsker ham alt god fordi han ikke dræbte jøderne, men fordi han var et godt menneske der var elsket af mange herunder de israelske soldater der slog ham ihjel. Han var kendt for, selv hos israelerne at have integritet og ære. Min far var offer for en blodtørstig dødskultur der omgav ham. Han er en af de mange tusinde, ja millioner af ofre for jihad ideologien der er blevet praktiseret i 1400 år.
Kære Gaza borger, jo jeg kan ikke give skylden til det jødiske folk, eller til Israels regering, for det som du kalder palæstinensernes "elendighed." Jeg kan kun give skylden til araberne og den islamiske kultur der bruger og misbruger dig, og som du giver lov til. Jeg tror at dette er en selvpåført arabisk krise der intet har at gøre med Israel.
Det arabiske uddannelsessystem har aldrig fortalt os sandheden om det israelske folk og historien set fra deres side, og hvad Jerusalem betyder for dem. Vi har fået at vide at Jerusalem er en muslimsk by, blot fordi Muhammad en nat drømte at han gik til den moske der lå længst borte, men han nævnte aldrig Jerusalem. Koranen nævner ikke Jerusalem, der er omtalt hundredvis af gange i Bibelen som selve hjertet og sjælen hos det jødiske folk. Vi som muslimer har aldrig respekteret andre religioners hellige byer, og altid påstået at de tilhørte islam; selv Spanien og Indien siges at tilhøre muslimerne. Det var traditionen hos muslimske erobrere at konvertere kirker og templer til moskeer og det er nøjagtigt hvad der sker med det jødiske Tempelbjerg, da muslimske erobrere, 100 år efter Muhammad død byggede moskeen netop der. Forestil dig blot om jøder og kristne havde bygget et tempel ovenpå Kaaba'en i Mekka. Således behandler islam jøderne. Det er på tide at muslimer søger forsoningen og tilgivelsen og ikke rækker en hånd ud til fred og fordragelighed med det jødiske folk.
Nonie Darwish
Author: Cruel and Usual Punishment; the terrifying global implications of Islamic law.
Opslag
