Thomas Sowell
Nøgleordet i denne udtalelse, som præsident Barack Obama fornylig fremsatte er "man." Der er intet forkert ved at jeg selv afgør hvor mange penge der er tilstrækkeligt for mig eller for at du bestemmer, hvor mange penge der er tilstrækkeligt til dig, men når politikerne mener at de skal afgøre hvor mange penge der er tilstrækkelig for andre mennesker, da har vi indledt en rutchebanetur.
Politikere med magten til at bestemme hver borgers indkomst er ikke længere offentlighedens tjenere. De er offentlighedens herremænd.
Er vi virkelig så opslugt af misundelse eller så fortryllet af retorik, at vi er villige til at ofre vor egen frihed ved at give politikerne magten til at bestemme, hvor meget vi hver især skal tjene og få lov til at beholde? Selvfølgelig vil det kun benyttes overfor "de rige," men historien fortæller os helt sikker at det ikke slutter der.
Den Franske Revolution begyndte med tvungen henrettelser blandt aristokratiet, men sluttede med tvunge henrettelser af alle slags mennesker, herunder endog ledere af selve Revolutionen, såsom Robespierre.
Et meget lignende mønster fremkom i Bolschevikkernes Revolution og under Nazisternes, og i utallige andre tilfælde og på andre steder, hvor en omfattende udvidende og totalitær magt blev et redskab for politikerne - og blev benyttet mod befolkningen som et hele.
Når man først har antaget det argument, at et segment hos borgerne bør miste deres rettigheder, blot fordi de er foragtede eller misundte, da sætter man selv sine rettigheder i farezonen - udover at man underminerer enhver baggrund for at respektere nogens rettigheder. Man åbner op for en flodbølge af påtvunget magtudøvelse. Når først sluserne er åbne , så kan man knap forudsige hvor vandet strømmer hen.
Den moralske fallit ved holdningen om at tredjepart kan bestemme, hvornår nogen anden har "tilstrækkeligt med penge" passer med dens økonomiske fallit. Resten af landet er ikke fattigere ved den formue som Bill Gates har i dag, eller var ikke fattigere ved det beløb John D. Rockefellers formue udgjorde for et århundrede siden.
Begge mænd solgte et produkt som andre også sælger, men flere mennesker vælger at købe deres. De mennesker ville ikke firvilligt fortsætte med at betale deres hårdtjente penge for Rockefellers olie eller Gates's software, hvis det de modtog ikke var mere af værdi for dem end det de betalte.
De formuer som sælgerne ophobede var ikke en reduktion af købernes velstand. Køberne og sælgerne havde begge gavn af disse transaktioner ellers ville transaktionerne ikke fortsætte.
Ida Tabell's berømte skelsættende bog, "Historien om Standard Oil Company," sagde at Rockefeller "ville være tilfreds" med de penge han havde optjent i 1870, og antydede derved en grådighed i hans fortsatte bestræbelser på at forøge størrelsen og udbyttet af Standard Oil. Men ville offentligheden havde haft det bedre eller dårligere om Rockefeller havde trukket sig tilbage i 1870?
Et af de væsentligste kendsgerninger der udelades i Ida Tabell's bog var at Rockefellers forbedringer af olieindustrien bragte prisen på olie ned til en brøkdel af hvad den havde været førhen.
Blot som et eksempel - olie blev først udskibet i tønder - hvilket stadig er målemetoden for olien i dag der netop beregnes i tøndemål, selvom olie yderst sjældent, ja vel aldrig mere udskibes i tønder. John D. Rockefeller sendte sin olie videre i jernbanetankvogne, og reducerede derved omkostningerne til transport sammen med andre omkostningsreducerende metoder han fandt på.
Ville offentligheden have det bedre, hvis ældre og mere omkostningskrævende produktionsmetoder og transport af olie var blevet fortsat med at blive benyttet, hvilket uundgåeligt ville føre til langt højere priser end tilfældet er nu?
Det ser ud til at Rockefeller selv besluttede, på et tidspunkt, at han havde tilstrækkeligt med penge, og derpå donerede han tilstrækkeligt af dem til et tredjeverdens universitet - University of Chicago - ligesom han donerede til utallige andre filantropiske projekter.
Men det er noget helt og aldeles anderledes end at have politikere til tage sådanne beslutninger for andre. Politikere der påtager sig den rolle får økonomisk fremskridt til at stivne, og dræner andre mennesker penge bort for at uddele 'godter' der vil hjælpe dem til at blive genvalgt. Nogle kalder det "social retfærdighed" selvom der er en antisocial politik.
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution in Stanford, Calif. He is the author of 28 books, including "Basic Economics: A Common Sense Guide to the Economy."
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar