Che og arbejderne

Humberto Fontova

Helten hos så mange på venstrefløjen var faktisk ikke som de mener han var. En 1. maj Dag uden plakater med Che Guevara og med mexikanske flag er som en fisk med en cykel. Vi kunne betragte det underholdende skue for et par uger siden. Nu er det tid til eftertanke.

Nogle af de marcherende var tilsyneladende noget skyldbetyngede ved de to symbolers tilstedeværelse, og havde udtænkt en belejlig modus vivendi for deres plagede samvittigheder.

Det så ud som om at nogle få grupper af de demonstrerende mexikanere har glemt den mand der ifølge det der siges i juni 1956 forhånede mexikanerne som et hele ved at kalde dem "et slæng af snotdumme indianere."

I 1956 da han boede i Mexico og trænede med Castro brødrene til deres "invasion" af Cuba, snerrede Che af sine værter og det "slæng" af mexikanske borgere der boede rundt om træningslejren med netop de ord. Således husker en af Che' militærtrænere fra den tid, cubaneren (men ikke kommunist) Miguel Sanchez.

Hvor mange "Chicano aktivister" kender til dette? Arbejdergrupperinger var fremherskende på denne 1. Maj dag med deres Che Guevara udstyr. "Arbejderbevægelsen har ingen grænser," proklamerede deres mange, mange plakater. Men arbejdergrupper, blev forbandet af skæbnen, i forsøget på aktivisme under det regime der støttede Che Guevara. Du kan godt holde op med at lede efter dette på NPR eller History Channel, meget mindre i lærebøger på skolerne, Det var kun de første mest militante og de mest udbredte oppositionsgrupper, der netop kom fra cubanske arbejderorganisationer der forsøgte sig med modstand mod Stalinismens Ernesto "Che" Guevara (der ofte uforskammet underskrev sit navn med "Stalin II").

Hvem kan kritisere dem? Her følger en UNESCO rapport om Cuba cirka 1957: "En side ved Cubas sociale struktur er en stor middelklasse" begynder den. "Cubanske arbejdere er mere organiserede i fagforeninger, (i forhold til hele befolkningstallet) end arbejdere i USA. Gennemsnitslønnen for en otte timers arbejdsdag i Cuba i 1957 er højere end for arbejdere i Belgien, Danmark, Frankrig og Tyskland. Cubanske arbejdere får 66,6% af nationalindkomsten. I USA er tallet 70%, i Schweitz 64%. 44% af cubanerne er under social sikkerhedsnet, højere end i USA."

I 1958 havde Cuba en højere indkomst pr. indbygger end Østrig og Japan. Cubas industriarbejdere havde den ottedehøjeste løn i verden. I 1950'erne tjente cubanske havnearbejdere mere pr, time end deres kolleger i New Orleans og San Francisco.

Tusinder af disse greb til våben mod Che Guevara. MRP (Movimento Revolucionario del Pueblo) var blandt disse cubanske modstandsgrupper der for det meste bestod af arbejdere. Men der er mere. Her er hvordan FBI og CIA beskrev dem: "I langt overvejende grad var de medlemmer af arbejderbevægelsens med socialistisk oplæring.

Målet for dem var at vælte Castro indefra; gå ind for nationalisering af økonomien, en landbrugsreform og utopiske social reformer." I en TV-tale den 26. juni 1961 proklamerede Che Guevara, der da var Cubas Industriminister: "De cubanske arbejderne skal begynde at vænne sig til at leve i et kollektivistisk regime, og de kan under ingen omstændigheder strejke."

Denne "under ingen omstændigheder strejke" forordning var uacceptabel for cubanske arbejdere - mange af dem greb til våben i protest. En af disse var en 20-årig knægt ved navn Tony Chao Flores, der straks blev pågrebet af Che's håndlangere. I løbet af nogle uger sørgede Che for at Tony var klar til henrettelsespælen.

Tony Chao kravlede hen mod den på krykker. Han havde fået 17 kugler fra Castroitterne tjekkiske maskingeværer under den ildkamp der gik forud for hans tilfangetagelse. På vejen til henrettelse, blev Tony tvunget til at kravle ned af en brostensbelagt trappe. En anden cubansk arbejder der var fængslet af Che betragtede processen fra sin fængselscelle. "Jeg har aldrig kunnet forstå hvordan Tony kunne overleve de gennembankninger" husker øjenvidnet og tidligere politiske fange Hiram Gonzales, der var tilknyttet MRP.

De trak Tony ud af cellen og begyndte at skubbe ham frem mod henrettelsesgården. Men Tony faldt og tumlede ned af en lang række trapper. Han endte tilsidst på brostenene, vridende sig i smerte og grimasser. Det ene af Tony's sønderskudte ben var blevet amputeret på hospitalet, det andet var der koldbrand i og dækket med betændelse. Castro vagterne lo da de nærmede sig for at kneble Tony med tape.

Tony betragtede dem nærme sig mens han knyttede sin raske hånd. Derpå da den første Røde nåede ham. KLASK! lige mellem øjnene. Den forkrøblede Tony var næsten død af sparkene, slagene, maskingeværkuglerne, men endelig holdt hans fangevogtere inde forpustede og ømmende sig. Det lykkedes dem at få tape om knægtens mund, men Tony skubbede vagterne væk før de kunne binde hans hænder. Deres Castro kommandør nikkede og bad dem trække sig tilbage.

Nu begyndte Tony at kravle hen mod den gennemsplintrede og blodige henrettelsespæl cirka 25 meter borte, trækkende og skubbende sig med sine hænder mens hans benstump trak et spor af blod i græsset. Da han nærmede sig pælen, standsede han og begyndte at slå sig for brystet.

Hans Castro henrettelseshold blev forvirrede. Den forkrøblede knægt forsøgte at sige noget. Men hans budskab blev forstummet af den knebel som Benicio del Toros idol havde gjort obligatorisk for sine tusinder af ofre. Tony's glødende øjne og grimasse sagde tilstrækkeligt. Men ingen kunne forstå knægtens mumlerier. Tony blev ved med at skubbe sig fremad, med lukkede øjne for at se bort fra smerten ved anstrengelsen. Hans bødler rystede nervøst, løftede deres rifler, sænkede dem. De så hen mod deres kommandør, der rystede på hovedet. Endeligt rakte Tony mod sit ansigt og flåede den tape bort som Benicio del Toro's pin-up dreng krævede hos sine ofre.

Den 20-årige frihedskæmpers stemme gjaldede ud. "Skyd mig lige her!" brølede Tony mod sine måbende Castro bødler. Hans stemme som torden og hans hoved oprejst under stor anstrengelse. "Lige her i brystet!" Råbte Tony. "Som en mand!" Tony stoppede og flåede sin skjorte åben, skød brystet frem og lavede grimasser af de 'tapre' bødler og stønnede. "Lige her!"

På sin sidste dag i live havde Tony modtaget et brev fra sin mor i fængslet. "Min kære søn, trøstede hun. "Hvor ofte har jeg ikke advaret dig mod at blande dig i disse ting. Men jeg vidste det var forgæves. Du har altid krævet din frihed, Tony, selv som lille dreng. Derfor vidste jeg du aldrig ville kunne gå ind for kommunismen. Men Castro og Che fangede dig tilsidst. Søn, jeg elsker dig af hele mit hjerte. Mit liv er nu ødelagt og vil aldrig blive det samme, men det eneste der er tilbage nu Tony er ...at dø som en mand."

"¡Fuego!" Che's lakaj råbte kommandoen og kuglerne smadrede Tony's forkrøblede krop, netop som han nåede pælen, rejste sig og stirrede beslutsomt på sine mordere. Che's bødler myrdede sædvanligvis en helt der stod op. Denne Tony, uden ben, var et besynderligt mål. Nogle i gruppen kunne ikke og skød ved siden af den unge. Tid for coup de grace.

Normalt er det en kaliber 45 der smadrer hovedskallen. Hiram Gonzales husker at Tony krævede -- POW!POW!POW! - tre. Det ser ud til at bødlens hænder rystede ret voldsomt. Men det lykkedes tilsidst.

Time Magazine der hylder dem som "helte og ikoner i århundredet"havde fået endnu et hak på sit våben. Endnu en fjende ekspederet -- bundet og kneblet som de plejer.

Castro og Che var i 30'erne da de myrdede Tony. Ifølge den autoritative "Kommunismens Sorte Bog" fjernede Castro og Ches bøddelhold endnu 14000 bundne og kneblede frihedskæmpere. Mange, (måske de fleste) af deres mordofre var knægte, drenge sent i teenageårene og tidligt i 20'erne. Nogle af dem var endog yngre.
Sammenlign så Tonys død med Che's tilfangetagelse: "Skyd ikke!" ynkede ærkemorderen sine fangevogtere. "Jeg er Che! Jeg er mere værd i live for Jer end død!"

Spørg så dig selv: Hvis ansigt burde være på T-shirts hos unge der bilder sig selv ind de er oprørske og frihedselskende, og tapre? Hvem fortjener en Hollywood film?

Humberto Fontova is the author of four books, including Fidel: Hollywood's Favorite Tyrant and Exposing the Real Che Guevara. Visit hfontova.com.