Grænser for magten
Begge steder piskede slaveejerne og deres opsynsmænd slaver for at tvinge dem til at arbejde og ingen af stederne blev en slave pisket til døde, selvom det ikke ville føre til nogen alvorlige konsekvenser.
De fleste slaver der udførte opgaver blev selvfølgelig ikke betalt, men blot tvunget til at arbejde under trussel om afstraffelse. Det var tilstrækkeligt for galejslaver eller slaver på plantagerne. Men der var forskellige slags arbejde, hvor det ikke var tilstrækkeligt.
Opgaver der indbefatter god dømmekrat eller særlige evner var anderledes fordi ingen kan vide, hvor meget dømmekraft eller talent nogen er i besiddelse af. Kort sagt, kundskab er en naturlig begrænser af magt. Betaling kan få denne kundskab eller talent frem ved at den giver de som besidder den et incitament til at lade den komme til udtryk, og udvikle det.
Betalingen kan variere i størrelse og form. Visse slaver, særlig eunukkerne i Det Osmanniske Imperium kunne samle sig både rigdom og magt. En af grundene til at de fik betroede magtstillinger var, at de ikke havde nogen grund til at bedrage den herskende, og forsøge at etablere deres egne dynastier, hvilket også helt åbenbart ville være fysisk umuligt for dem.
På de mere verdslige områder, så var sådanne opgaver som at foretage dykninger, for at udføre nødvendigt arbejde, i Carolinas sumpe noget som krævede et virkeligt mod og dygtighed der langt overgik det som krævedes ved at plukke bomuld i Syden eller skære sukkerør i troperne. Slaver der foretog dette stykke arbejde havde et økonomisk incitament og blev behandlet meget bedre. Således var det også med slaver i Virginia's tobaksfabrikker.
Meningen med alt dette er, at når selv slaverne måtte betales for at få nogle nødvendige stykker arbejde udført, så viser det grænserne for, hvad der kan opnås udelukkende ved magtanvendelse.
Alligevel er så meget af det som siges og gøres af de som stoler på regeringsmagten til at dirigere vore liv på mere følsomme områder en indikation af, at de absolut ingen forståelse har for, hvilke grænser der er for benyttelse af magten.
Selv de totalitære regeringer i det 20. århundrede lærte med tiden, på den hårde måde grænserne, for hvad der kunne opnås udelukkende ved magtanvendelse. Kina har stadig en totalitær regering men, efter Maos død, er de kinesiske regeringer begyndt at løsne kontrollen på visse områder af økonomien, for at kunne høste goderne af det frie marked.
Da disse goder viste sig i form af en langt højere økonomisk vækst og en stigende levestandard, da blev endnu mere regeringskontrol løsnet. Men ligesom markedsprincipperne blev anvendt på visse former for slaveriet, således er friheden der er blevet tilladt i Kina blevet givet til de økonomiske aktiviteter i langt større grad, end på andre forhold i riget, hvor den nære og stramme kontrol fra top - bund stadig er normen.
Ironisk nok bevæger USA sig i retning af den form for økonomi som Kina har været tvunget til at fjerne sig fra. Kina havde engang den fuldstændige regeringskontrol over sundhedssystemet, men opgav det som den katastrofe det var.
Den nuværende ledelse i Washington arbejder som om de kan sætte nogle tvungne mål op, uanset om det er "huse der er til at betale" eller altomfattende "sundhedssystem" - og bekymrer sig ikke om problemerne der følger med - da de har magten til blot at tvinge individerne, virksomhederne, lægerne eller enhver anden til at bøje sig og følge deres diktater.
Friedrich Hayek kaldte denne tankegang, "Vejen til trældom." Men selv under trældom og slaveri tvang erfaringen de med magt til at anerkende magtens begrænsninger. Denne administration - og især Præsidenten - har ikke denne erfaring.
Barack Obama havde ingen erfaring med at drive selv den mest beskedne virksomhed og personligt skulle erholde konsekvenserne af sine fejltagelser før han blev præsident for USA. Han tror åbenbart at hans nye selvbevidste magt er svaret på alle problemer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar