En rigtig hund på landet

En rigtig hund på landet i Amerika

                

Susan D. Harris

                                 

Før man skulle have tilladelse til at have hund, og før der kom regler om at holde hund i snor, før hunde mokkasiner, før man farvede hunde og malede neglene på dem, før man fandt på tandrensninger til 100 dollars, dyrlægeregninger i megaklassen, og før man iførte hundene ydmygende Halloween kostumer eksisterede der - i næsten hver eneste søvnige by med en rød murstensskole og en hvid kirke - en udryddelsestruet art af hunden som jeg holder af at kalde den amerikanske hund. Han eller hun havde navne som Old Shep, Old Dog Tray, eller Spot.  Her følger så historien om en amerikansk hund.

Onkel ROY og hans hvalp: SPOT’s eventyr begynder 

Min morbroder Roy var veteran fra 1. Verdenskrig. Han havde været udsat for gas i skyttegravene i Frankrig og kom sig aldrig rigtig. Sent i 1930’erne forlod Roys hustru ham, det eneste der var tilbage var deres nye hundehvalp. Dybt ulykkelig og deprimeret indså Roy at han ikke kunne passe hvalpen.

Han lod derfor sin søster få hunden. Hun var gift og havde seks børn, og hvalpen var yderst velkommen. Hvalpen og det mindste barn, min mor Arlene, skulle med tiden blive uadskillelige. Således er indledningen til Spots lange og eventyrlige rejse.

BYENS HUND

Spot var en blandingshund - cocker spaniel og så noget andet. Han var hvid med brune pletter og kom til at veje 20 kilo. Hele familien elskede Spot, men han blev mors hund og trofaste følgekammerat. Spot havde fundet sin lille pige for resten af livet.

Mor kan ikke huske første dag Spot mødte hende da hun fik fri fra skole, men det blev en imponerende rutine der varede ved i samfulde fem år.

Endnu mere bemærkelsesværdigt var det da han begyndte at møde hende efter Pige Spejder møder. Uanset hvilket tidspunkt møderne sluttede på, så sad han udenfor og ventede. Det mærkelige er, at hans lille pige gik direkte fra skolen til Pige Spejder møde i kirken. Hvordan vidste Spot, hvor han skulle dukke op?

Endnu mere mystisk var det at Spot også dukkede op for at møde sin lille pige udenfor biografen om eftermiddagen eller efter en sen aftenforestilling.

På grund af hans ‘rejser’ blev han lige så meget del af byen som del af sin familie. “Arlene, din hund venter udenfor på dig,” blev en ganske almindelig sætning i byen. Mørke vinteraftener og varme sommerdage - Spot var der og ventede.

Spot elskede alle årstider. Han elskede sne, og han elskede børn, derfor var det kun helt naturligt at han tilbragte mangen en vinterdag på kælkebakken og nød det.

Når solen stod på en særlig måde og sneen faldt på en særlig måde da vidste Spot, at det årlige eventyr med at finde det rigtige juletræ var nær. Hver Jul, drog mors brødre ind i skovene for at finde det allerbedste juletræ. De ville være væk i timevis .... men Spot skulle så absolut bare med.

Spot åd af en 25 kg stor Kellogs Gro-Pup tørfodersæk, og han fik regelmæssigt rester fra spisebordet efter aftensmaden. Under aftensmaden var han en uforbederlig tiggerhund: Sad lige ved siden af bordet med forpoterne i vejret, en stilling han kunne indtage i timevis. Undertiden sad han så længe at han langsomt, ganske langsomt  faldt roligt forover ...men aldrig helt.

Efter en god regnbyge elskede han at drikke af de friske vandpytter, men det så man ikke med venlighed på i hans familie. “Spot! Kom så her - holdt op med at drikke af de beskidte vandpytter! Kom ind og drik det rene vand!” Spots lille piges mor kunne råbe dette til ham hver eneste gang, men selvfølgelig skulle han forsøge igen efter næste regnbyge.

Når Spot så en riffel, gik han helt bersærk af ren spænding. En riffel var det samme som jagt, og jagt det samme som en lang tur i skovene efter kaniner og en million spor at snuse til.  

Nu kunne du måske spekulere på, hvordan Spot kom overens med den der store hunde nemesis - katte. Spot elskede dem, især når de løb væk fra ham. Han elskede især at jagte dem inde i huset. Som en Tom og Jerry tegnefilm drillede kattene som signal til Spot om at legen kunne begynde. Hans poter hamrede i gulvet som Fred Flintsone når han skulle i gang. Han kunne opbygge så megen fart at han ukontrolleret rullede rundt om hvert hjørne, og desperat søgte at få kontrol igen efter at være fløjet gennem rummet. Han fangede aldrig en kat - det var heller ikke meningen. Men denne kontrollerede eksplosion af spænding gav masser af morskab for hans familie.

Ude på manøvrer

Efter et stykke tid flyttede Spots oprindelige ejer, Roy, ind hos sin søster og hendes børn ..og Spot. Roy havde et godt arbejde, men alle vidste, at en del af hans hjerne stadig var skadet af sennepsgassen. Selvom Spot sådan set aldrig blev Roys hund igen havde Roy stor morskab og fornøjelse af at betragte hundens daglige rutiner og spekulere på hans hemmelige eventyr.

Spot foretog regelmæssigt ture på egen hånd. Det er et evigt mysterium hvad Spot havde gang i med sine ensomme foretagender, men det er kendt at han regelmæssigt blev set så at sige i hver eneste krog af byen. Med en så stor familie derhjemme, var der altid en eller anden der kunne fortælle, at de netop havde passeret Spot, og således var der stor omsorg for hans velbefindende. I disse timer væk fra hjemmet, formodes det med stor sandsynlighed at han besøgte venlige borgere, der i al hemmelighed gav ham godbidder.

Når Spot ikke ‘var tilstede.’ ville Onkel Roy af og til højtideligt råbe ud af vinduet og meddele: “Spot er på manøvre!” Han beundrede hunden så meget at han mente den beskyttede frontlinjen selv her årevis efter Den Stor Krig.

Nogle problemer med Spot.  

Spot’s særdeles gode rygte fik et alvorligt hak. Min mor (Spots lille pige) var babysitter for bankdirektøren, hr. Wilson. Familien Wilson ejede to grumme bokserhunde der altid gøede af folk. Da mor var babysitter skulle Spot jo mødes med hende der; bokserne var altid inde i huset og kunne se ham udenfor. En dag da mor ankom til Wilsons hus for at babysitte, fortalte de hende, at Spot havde været nede i byen forrige morgen - ved banken.

Spot havde fået opbygget en del frustration over ikke at have mødt de gøende hunde i hjemmet, og havde ventet på at hr. Wilson gik ind i banken og efterlod tit bokserne alene i den åbne bil. Da hr. Wilson kom ud igen var bilen fuldstændig splittet ad indvendig og der var tre hunde i den: To boksere ....og Spot. Overraskende nok tog Wilson oplevelsen med godt humør og så var det det. Mor nærmest besvimede da hun hørte hvad Spot havde lavet. At et familiemedlem kunne opføre sig sådan var totalt uacceptabelt.

Gårsdagen heldige hund.

Der er så mange andre historier om Spot, som da han var udenfor hele natten (hvor han helst opholdt sig i godt vejr), og gøede af de lurende giganter der langsomt omringede hans families hjem, mens de sov. Hvor var familien dog flov over de ikke var opmærksom på Spots advarsler om fare før det var for sent. Det første stråler af morgensolen afslørede at en hel flok køer fra en nærliggende gård havde taget bopæl i haven. Spot havde stået vagt og blokeret for døren, ikke vidende af de mærkelige væsener ikke havde til hensigt at komme indendøre.

Spot levede længe nok til at se sin lille pige blive gift. Hans 13 år på denne jord var fyldt med gode oplevelser og et frit liv. Hans “manøvrer” forblev et mysterium, og det er helt i orden, enhver hund har brug for lidt privatliv. Hans ubegribelige evne til at finde sin lille pige, hans omhyggelige planlægning og snedige forudanelse vil altid blive husket sammen med hans ubetvingelige hengivenhed.

Selvom store fremskridt i medicin til dyr har reddet mange elskede kæledyr så tror jeg Spot vil være enig med mig i at han var særdeles heldig med at være en ‘gårsdagens’ amerikansk hund ...der nød friheden, og sikkerheden som kun få hunde gør i dag, og som kun få mennesker nogensinde kender til.

Susan D. Harris can be reached at http://susandharris.com.

http://americanthinker.com/2014/07/growing_up_american_smalltown_dog_.html

Onde kristne i Middelalderen - eller Islams hævn?

Onde kristne i Middelalderen - eller Islams hævn? 

Raymond Ibrahim

Ved at citere fra historien - eller som vi skal se - pseudohistorien - det er en af de mange metoder Islams apologeter forsøger at bruge for at få deres deres religion og tilhængere til at fremstå mere ædelsindede.

For at fremhæve de ‘ædle’ muslimer, bliver Middelalderens kristne regelmæssigt portrætteret som selve indbegrebet af hykleri, barbarisme og grådighed.

De som står i spidsen for ‘gangsterne’ kunne være Vlad Pælfæsteren, Ivan d. Grusomme og Tomas Torquemada (alle portrætteret i bogen fra 2002, The Most Evil Men and Women in History).

Virkeligheden er imidlertid, at disse tre mænd - og den kultur de befandt sig i - var under meget stærk indflydelse af Islam. Alle tre var omringet af og kæmpede mod muslimer hele livet. 

Den historiske person Vlad III (1430-1476) -- som den fiktive blodsugende karakter Dracula er baseret på -- portrætteres i Vesten som et sadistisk uhyre der bare elskede at pælfæste sine egne og drikke deres blod - ofte samtidig med han lyttede til munke der sang hymner, minsandten.

CNN hævder endog at Islamisk Stat har lært sine sadistiske metoder i tortur og henrettelser af Vlad.

Virkeligheden fortæller en helt anden historie: Den rumænske prins’ “dyriske lille vane” med at pælfæste sine fjender, som en historiker karakteriserer det, kom fra og blev næsten udelukkende benyttet mod tyrkerne og deres hemmelige agenter. I løbet af sin ungdom var Vlad fange hos en af historiens mest moralsk fordærvede sultaner -- Muhammad (eller “Mehmet”) II, der også holdt Vlads lillebror som elsker. Vlad blev altså først introduceret til “kunsten” at pælfæste af sin Osmanniske sultan, der regelmæssigt anvendte den. 

Med tiden, og som del af hans strategi med at bryde med det muslimske styre gik Vlad over til at pælfæste som en slags gengældelse - for at vise Osmannerne at han og hans folk kunne være ligeså ‘gode’ som dem. Dermed opstod ironien: Hvis Vlad blev anset som et blodtørstigt uhyre i Vesten,så er han en nationalhelt i Rumænien, fordi han bekæmpede og stod op mod Islam i rigtig lang tid.

Så er der Tomas Torquemada (1420-1498), det katolske Spaniens “grand inquisitor,” og ‘ansigtet’ på den meget dæmoniserede Spanske Inkvisition. (Som historikeren Thomas Madden forklarer, “Inkvisitionen fremstod ikke ud af ønsket om at knuse diversitet eller undertrykke folket, den var snarere et forsøg på at hindre uretfærdige henrettelser.” Den populære mening om at Torquemada var en ond kristen fanatiker der var fast besluttet på at tvinge jøder og muslimer til at konvertere til Kristendommen, ellers... er næsten altid fremstillet i et vakuum - ude af kontekst.

Som en begyndelse så lad os lige fastslå at en af hovedårsagerne for at den spanske krone indførte Inkvisitionen og udnævne Torquemada sjældent anerkendes: Den sidste bastion med Islam i Granada var kommet under kristent styre da Reconquista var ved at være afsluttet. Den halve million indbyggere i Granada området fik generøse betingelser, herunder retten til at rejse til udlandet og frit kunne praktisere Islam. Disse generøse betingelser misbrugte de, de foranstaltede mange opstande som var svære at få under kontrol - adskillige “omhandlede stening, lemlæstelse, halshugninger, pælfæstelser og man brænde kristen levende” -- og samarbejdede regelmæssigt med udenlandske, for det meste muslimske magter. 

Man blev tvunget til, at få styr på den mistænkelige halve million muslimer der lod som om de var konverteret til Kristendommen, kom til gudstjenester, lod deres børn døbe, og lærte hele den kristne kulturs finurligheder, samtidig med de hemmeligt arbejdede for at underlægge sig Spanien, i det mindste Granada tilbage til muslimsk styre. 

“Med den tilladelse og licens som deres hadefulde religion tillod dem,” bemærkede en frustreret spanier med henvisning til den islamiske doktrin taqiyya, “kunne de lade som om de tilhørte hvilken som helst religion ud af til, og uden at synde, så længe deres hjerter var hengivent over for deres falske profet. Vi så mange af dem der døde mens de tilbedte Korset og talte godt om vor katolske religion, dog i hjertet var de nidkære muslimer.” (Sword and Scimitar, p.201-202).

Inkvisitionen under ledelse af Torquemada blev den eneste metode til at afgøre om de var “gode” katolikker, eller om de var muslimer i hemmelighed og med hensigt at ville lade andre være deres undersåtter. Ydermere, ligesom de omkringboende muslimer havde givet Vlad tilskyndelse til pælfæstelser, således gav muslimerne spanierne tilskyndelse til inkvisitioner og deportationer.

I århundrederne der fulgte forsøgte muslimer - især Almoravid og Almohad dynastier -- utallige gange af få spaniere til at konvertere til islam ved tortur, de blev som slaver deporteret til Afrika, eller blot dræbt, hvis man mente de ikke var sande muslimer, med femte kolonne agenter der hjalp deres kristne fæller i det nordlige Spanien.

Endelig Ivan IV (“den Grusomme,” 1530-1584) endnu et ofte citeret eksempel på en kristen fra Middelalderen - en from ortodoks den gang, - der var et blodtørstigt uhyre, selve definitionen på en tyran. Man nævner ikke at blot et par hundreder år tidligere, cirka år 1300, havde Rusland været under - og under kraftig indflydelse af -- Islams åg ved islamiske tatarer, der på brutal vis slaveholdt og mishandlede russerne under dække af Jihad.

Selv efter 1480 da russerne formelt knækkede Det Tatariske Åg, og gennem hele Ivans regeringsperiode, iværksatte Khanen på Krim adskillige ødelæggende slavetogter ind i Rusland, under Ivans styre. Hundredetusinder af slaver blev bortført og solgt til islamiske slaveri.

“Århundreder med tyranni og brutalitet ved de islamiserede mongoler og deres tyrkiske agenter gjorde Rusland til et land, hvor despotisme blev anset som noget normalt, og hvor menneskelivet ingen pris har.” observerer en historiker. “Det er måske intet under, at disse ting er gået dybt ind i den russiske karakter,” -- herunder Ivans. 

Det er så den ikke særlig kendte ‘bagside’ ved Ivan den Grusomme, dette “kristne monster,” hvis opførsel, som Vlads, som Torquemadas, og mange andres - ofte præsenteres i et vakuum, og dermed er en kommentar om hykleriet og barbariet der formodes at være medfødt hos Middelalderens (altså de fromme) kristne. (Som sidebemærkning, og grundet deres lange og intime historefællesskab med Islam, er østeuropæerne - russere, rumænere, polakker, ungarere mv. - stadig meget opmærksomme på Islam og er imod muslimsk immigration).

Ikke kun fik Islam indflydelse på den personlige opførsel hos individuelle europæere, den havde en grundlæggende indflydelse på hele kulturer. For eksempel er det ikke muligt at begribe brutaliteten og fanatismen hos de spanske Conquistadores vis-à-vis indbyggerne i Americas uden at spore det tilbage til Spaniens eksistentielle kamp mod Islam, der nødvendiggjorde skabelsen af en militant kultur med fromt islæt. Da Islam først var borte, kunne Spaniens ‘hellige’ krigermentalitet - formet gennem næsten otte hundrede års krig - blot ikke forsvinde i løbet af natten, og fik så nye manifestationer under den gamle kontekst med Kristendom versus vantro.

Intet af det førnævnte skal opfattes som en “soning” af Vestens egne handlinger, i sidste ende er det individer der er ansvarlige for deres handlinger - men et forsøg på at placere kendsgerninger i kontekst. .

Trods alt er det et hovedpunkt i Mellemøstlige Studier, og hos medierne og analytikere af alle slags at udstille Vestens indflydelse - fra Korstogene til kolonialismen - som grundlæggende være ansvarlig for den moderne islamiske verdens problemer.  Derfor er det at udforske problemstillingen fra et andet udgangspunkt i den ønskværdigt.

I det mindste så trænger al denne pseudohistoriefortælling om barbariske kristne og de ædle muslimer i sandhed til en seriøs genovervejelse.

Note: See author’s recent book, Sword and Scimitar: Fourteen Centuries of War between Islam and the West, for many more instances of Islam’s subtle -- and not so subtle -- impact on the West.  American Thinker reviews of the book can be readhere and here.

https://www.americanthinker.com/articles/2019/04/evil_medieval_christians_or_islams_victims_retaliating.html#ixzz5kIQg0HKd 

Højt kolesteroltal - og du lever længere viser ny forskning

Højt kolesteroltal og du lever længere

Thomas Lifson

Højt uddannede “eksperter” hersker i vore dages avancerede samfund, med deres råd om, hvordan resten af os bør leve - ofte ved en regeringslovgivning - bliver i stigende grad eksponeret som, i bedste fald for letkøbt, og i værste fald, misforstået, ikke fyldestgørende, direkte dumt eller bedragerisk.

Nu er der endnu et råd om diæt fra “eksperter” der kan vise sig direkte skadeligt. Højt kolesterol, især LDL er blevet dæmoniseret for angiveligt at kunne medføre hjertetilfælde og død. Men en spændende analyse af data offentliggjort ved Medium.com synes at vise at den totale dødelighed ved for højt kolesterolniveau, endog ved LDL, er for nedadgående. Som skribenten P.D. Mangan skriver:

Fra et offentligt helbredssynspunkt synes det at være en fejl at fokusere på at ændre noget der sænker risiko for død ved en årsag og blot forhøje den risiko ved en anden.

Her følger så et af de vigtige tabeller der viser at mennesker med højt kolesteroltal lever længere end de med et lavt kolesteroltal. Denne er fra Japan:

Her er en fra Nederlandene:

Og en fra Finland:

Der er et antal mulige forklaringer for de data:

Kolesterol kan beskytte mod infektioner og åreforkalkning.3

Kolesterol kan beskytte mod cancer.4

Man har fundet en stærk association mellem lav kolesterol og vold. Odds  størrelsesforholdet for vold ved kolesterol  <180 mg/dl var 15.49. 5

Adskillige studier har fundet en forbindelse mellem lavt kolesteroltal og selvmord. F.eks. viste en undersøgelse at de med laveste fjerdedel af kolesterol koncentration har 6 gange større risiko for selvmord end de med den højeste andel..6

Mennesker der faster på bacon og æg eller Kobe kød er altså langt mindre tilbøjelige til at slå sig selv eller andre ihjel, ikke sandt? Langt oftere tager de sig en lur, det er noget jeg kan bevidne ved strenge forsøg med mig selv.

Breakfast at Dover Air Force Base.

Photo credit: U.S. Air Force photo/Airman 1st Class Zachary Cacicia.

Den helt store nyhed er altså at æg er særdeles godt for dig, og også smør, mens transfedtet i margarine gør det usundt. Således må slås fast at ernæringseksperterne kan man ikke stole på, for de ved ikke nær så meget som de lader som - med implikationer for, ikke kun om global opvarmning, men for den populistiske bevægelse som helhed. Gør oprør mod den uddannede professionelle, og akademiske klasse der udgør den herskende i avancerede økonomier.  

Woody Allen's film Sleeper fra 9173 synes at have været profetisk ved at den forudså den forventede ‘ydmygelse’ af ernæringseksperterne:

Måske er det på tide at hive Amerikas enorme nedfrosne flæskebjerg op af fryserne, det største i 48 år, kalde det “den strategiske bacon reserve,” og så begrænse eksporten til Kina, hvor et udbrud af svinepest har ødelagt flæskeproduktionen.

https://www.americanthinker.com/blog/2019/10/high_cholesterol_associated_with_longer_life.html 

Tesla skal bygges i Kina. Amerikanske skatteydere betaler

Tesla skal bygges i Kina. Elon Musk jubler og danser

LUCAS NOLAN

Teslas chef Elon Musk slog for nylig fast ved en event i Shanghai, Kina, at den elektriske bilproducent har planer om at designe deres næste køretøj i Kina til det globale marked, en ide Musk kaldte “super cool.” Musk tiltrak sig også opmærksomhed ved at udføre en bizar dans.

https://www.youtube.com/watch?v=lPcSuU6gfxk

CNBC rapporterer at under eventen i Shanghis fastslog Teslas Elon Musk at man snart ville åbne et design og udviklingscenter i Kina, hvor man ville producere og designe et køretøj til det globale marked. Han slog også fast at Tesla snart vil arbejde på et produktionsprogram til den stærkt kritiserede Model Y på fabrikken i Shanghai.

Det ser ud til at Musk bliver mere og mere afslappet i sit forhold til Kina på en tid da mange amerikanske virksomheder flytter deres virksomheder ud af Kina bort fra det kommunistiske land.

Musk’s virksomheder har modtaget milliarder af dollars fra amerikanske skatteydere, herunder mindst $4.9 milliarder til Tesla og solcelle underafdelingen.

The State of New York har afskrevet $900 millioner af den 1 milliard man investerede i at få Teslas Solcelleafdeling til Buffalo, og som ikke har medført den økonomiske aktivitet staten havde håbet på.

Musk kom med budskabet da han leverede den første Model 3 fra fabrikken i Shanghai til salg. Musk sagde til publikum: “Vi har til hensigt at fortsætte med en betragtelig investering og øge investeringen i Kina.” ....”Det er noget der vil være super cool ...så derfor gør vi det ...at forsøge at skabe et Kina design og udviklingscenter for faktisk at designe en bil fra Kina til hele verdens brug. Jeg mener det er meget spændende,” føjede han til.

Så gik Musk på scenen for at udføre en ‘dans’ for publikum, som Bloomberg korrespondenten Selina Wang spekulerede på mon ikke var del af en “charmeoffensiv,” rettet med embedsmænd fra Kinas kommunistiske regering:

Analytikere mener at Kina er et vigtigt marked for Tesla da virksomheden står over for en række udfordringer såsom sløvt salg og øget konkurrence fra større bilproducenter. Det lykkedes dog Tesla at få et overskud i tredje kvartal 2019, aktionerne nåede i sidste uge et toppunkt på $454.

Lucas Nolan is a reporter for Breitbart News covering issues of free speech and online censorship. Follow him on Twitter @LucasNolan or email him at lnolan@breitbart.com

https://www.breitbart.com/tech/2020/01/07/elon-musk-dances-for-china-promises-super-cool-tesla-designed-in-country/?utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_term=daily&utm_campaign=20200107&utm_content=Final

Kære vildledte unge - verden får det faktisk bedre og bedre

Til vildledte unge demonstrerende - verden får det faktisk bedre og bedre

H. Sterling Burnett

Modsat formodningerne som de radikale demonstrerende fra the Extinction Rebellion bevægelsen hævder, “Det er fastslået at vi står over for en hidtil ikke set global nødsituation... en situation om liv eller død - som vi selv har skabt,” eller misinformationerne fremført af unge som Greta Thunberg, der mener vor industrielle civilisation har “frarøvet” hende en fremtid, så har det 21. århundrede på så at sige alle felter været det bedste i nedskreven historie. 

Den engelske videnskabsjournalist Matt Ridley, Ph.D., skriver i the London Spectator, at andet årti af det 21. århundrede var det bedste nogensinde når det gælder menneskets leveforhold, trods den hævdede katastrofale opvarmning.  

Ridley peger på, at da han blev født i 1958, levede 60% af verdens befolkning i fattigdom, og i andet årti af det 21. århundrede var dette tal faldet til under 10% for første gang. Ridley bemærker også, “Den globale ulighed er styrtdykket da Afrika og Asien oplever hurtigere vækst end Europa og Nordamerika. Børnedødeligheden er faldet til rekordlav niveau, hungernød er på det nærmeste udslettet, malaria, polio og hjertesygdomme er alle for nedadgående.” 

Dette er alle rigtig gode nyheder - nyheder der naturligvis burde offentliggøres skulle man mene.

“Vi bliver mere bæredygtige, ikke mindre på den måde vi bruger planeten,” fortsætter Ridley og forklarer at vi fortsættende bruger færre materialer og ressourcer til at producere de varer og services vi forbruger.

Historisk set er der ingen korrelation mellem mængden af CO2 i atmosfæren og Jordens temperatur, men forskning viser konsistent den direkte forbindelse mellem et lands velstand og at folk får det bedre.

Mennesker i velstående samfund er generelt sundere, får færre børn der dør ved fødslen eller i de tidlige barneår, og har færre økonomiske problemer, køns- og sociale uligheder. Deres befolkninger bliver også bedre uddannet og er bedre i stand til at tilpasse sig og klare naturkatastrofer end mennesker i fattigere samfund.

Og selve hjørnestenen i den øgede velstand og nedgang i elendigheden rundt om på kloden i løbet af det 20. og 21. århundrede har været udviklingen af og brugen af fossile energikilder.

Fossile energikilder er grundlaget for det moderne landbrug. De gør at traktorer og landbrugsmaskiner kan køre og pløje, plante og høste, og levere til markedet. De tjener Fossile energikilder er basis for kemiske pesticider og for gødning således at der kan høstes endnu mere på mindre land. Og de giver kraft til køleanlæg og tørlagre, således at afgrøderne sikkert kan opbevares i længere tid uden de går til.

Fossile energikilder har også været grundsten i moderne medicin, der har reduceret barnedødeligheden og øget livslængden. Nutidens sundhedspleje er afhængig af sterile plastre fremstillet af fossile energikilder, herunder IV dryp poser og slanger, maskineri i lægebranchen, elektroniske løsning og sprøjter.

Hospitaler, ambulancer, oprerationsstuer, skadestuer og klinikker er åbne 24/7, og kan ikke fungere uden kul, naturgas og olie. Køleenheder til medicin CT scannere, MRI scannere, röntgen, laserskalpeller ventilatorer, kuvøser og lys kræver pålidelig elektricitet, som de fossile energikilder giver langt mere økonomisk fornuftigt end de alternative kilder.

Undersøgelser viser også at antallet af mennesker der dør som resultat af ekstremt vejr er faldet som aldrig før i det sidste århundrede, samtidig med at brug af fossile energikilder er øget og klimaet kun moderat er blevet varmere. 

44% af verdens befolkning levede i stor fattigdom i 1981. Andelen af mennesker i ekstrem fattigdom er faldet til under 10% i 2015.

I tilgift, ifølge FN, er antallet af mennesker ved lider under vedvarende hungersnød faldet med to milliarder siden 1990. Ydermere viser forskning at der nu er 17% flere fødevarer til hver person end for 30 år siden - alt sammen under perioden med den formodede farlige klimaforandring grundet menneskers CO2 emissioner.

Frem for at lære ungdommen at verden er dødsdømt om 10, 12, 20 år - vælg selv - du kan nemlig selv vælge din udløbsdato hos klimaalarmisterne i den seneste tid - skulle vi sætte Alex Epstein’s fakta-fyldte bog The Moral Case for Fossil Fuels på skolernes læseliste. Epstein skriver knivskarpt:

Klimaet er ikke længere hovedårsagen til dødsfald, delvist takket være fossile energikilder....Ikke kun ignorerer vi hovedbilledet ved at gøre kampen mod klimafaren vor kulturs fixpunkt, vi “kæmper mod” klimaforandring ved at være imod det virkemiddel der har gjort vor tid så langt, langt mindre farligt.

Den så populære klimadiskussion behandler emnet baglæns. Det ser på mennesket som en ødelæggende kraft for klimaets levedygtighed, mennesket gør klimaet farligt, fordi mennesket bruger fossile energikilder. Kendsgerningen, og sandheden er præcis det modsatte. Vi gør ikke et sikkert klima farligt, vi tager et farligt klima og gør det sikkert.

Hvis blot flere ville gå til klimaudfordringen med åbent sind, og ærligt undersøge de rigelige beviser, der viser at verden bliver bedre, så kunne vi måske have færre demonstrationer og mere fremskridt mod de virkelig vigtige mål som af afslutte hunger, bekæmpe sygdomme og øge frihederne. 

H. Sterling Burnett, Ph.D. (hburnett@heartland.org) is a senior fellow on energy and the environment at The Heartland Institute, a nonpartisan, nonprofit research center headquartered in Arlington Heights, Illinois.

Trump er hunden der river forhænget for bedraget ned

Trump er Toto der river forhænget ned

Clarice Feldman

Hvis du husker Troldmanden fra Oz vil du også huske at Toto, Dorothys hund var den der trak tæppet fra, og afslørede at troldmanden bare varr en lille fyr der sad og betjente et lydorgel og masser af lys gimmicks for at narre folk til at tro han var mere magtfuld end han egentlig var. På samme måde afslører præsident Trump med drabet af Oassem Soleimani og alt det der er sket sidenhen, den fire årtier lange tilgang, behandlingen af Irans terrorisme og af Israel ved det udenrigspolitiske etablissement - ved vore præsident fra Jimmy Carter til nu og Kongressen - det hele var baseret på myter.

Den glimrende Caroline Glick sætter tingene på plads.

I de sidste 40 år har to narrativer været vejledende for amerikansk politik i Mellemøsten. De blev begge opfundet af Carter administrationen. Den ene vedrører Iran. Den anden vedrører Israel.

Begge narrative forkaster virkeligheden som basis for beslutninger i udenrigspoltik til fordel for at stikke sig blår i øjnene. I løbet af de sidste to måneder har præsident Trump forkastet og afvist dem begge. Hans modstandere er apoplektisk.

Hun indleder sin gennemgang med dengang U.S. ambassaden i Teheran blev overtaget af Iran i 1979 med 52 amerikanere som gidsler i 444 dage.

Hvis præsident Jimmy Carter havde indset at “de studerende” ikke var studerende, men soldater for Irans diktator Ayatollah Khomeini, så ville U.S. være tvunget til at kæmpe imod. Og Carter og hans rådgivere ønskede ikke det.

Så fremfor at indrømme sandheden, accepterede Carter den absurde fiktion spundet af regimet, at Khomeini var en uskyldig tilskuer, der, selvom han forsøgte, ikke kunne få en flok “studerende” i det centrale Teheran til at frigive gidslerne.

For at gøre Iran tilfreds, lod man Khomeini slippe af sted med det.

Khomeini og hans “Død over Amerika” råbende tilhængere forstod budskabet. De forstod, at Washington gav dem grønt lys til at angribe Amerika på moderate og, som Smith udtrykker det i “benægtende sandsynlige” doser. I det næste 40 år, har Iran holdt fast i sin aggression mod Amerika. Og fra Ronald Reagan til Barack Obama, har hver præsident siden Carter accepteret og været tro mod Carters beslutning om ikke at gøre Iran ansvarlig for agressionshandlinger og krig som det udførte mod Amerika gennem stedfortrædere.

Trump’s beslutning om at fjerne Soleimani sammen med Muhandis gjorde op med Carter administrationens narrativ.

Trump handler som Toto og afslører en elendig politik

Ved at fjerne Soleimani gjorde Trump det krystalklart at den blankocheck til aggression som de forrige seks præsidenter har givet Teheran nu er annulleret. Fra nu af vil regimet blive gjort ansvarlig for sine handlinger. Fra nu af vil US politikken mod Iran være med baggrund i virkeligheden og ikke eskapisme.

Den anden falske narrativ der har udgjort basen for US Mellemøst politik siden Carter er, at Israel og den såkaldt “besættelse” er ansvarlig for fraværet af fred i Mellemøsten.

Ligesom Reagan der vendte det blinde øje til Irans ansvar for terrorangrebene, som dets stedfortrædere udførte mod the United States - herunder bombningen af US Ambassaden i Beirut i april 1983, og bombningen af Marines forlægningerne i Beirut i november 1983 - og dermed i bund og grund accepterede Carters anti-Israel narrative der gav Israel skylden for den manglende fred i Mellemøsten.

Clinton administrationerne og Bush administrationerne fulgte samme mønster som den bedrageriske Carter politik der gav Israel hele skylden for problemerne i regionen.

Obama, gik naturligvis fuldt ind for det.

Den kendsgerning at Carter narrativet var selvindlysende latterlig og destabiliserende gjorde intet indtryk på disse administrationer. PLO’s aggression og nægtelse af enten at undsige terrorismen eller acceptere Israels ret til at eksistere blev fejet til side som irrelevant og uvelkommen information. Israel's dybfølte indrømmelser for fred blev lagt i skuffen, latterliggjort og glemt. Med Pompeo’s ord, “Det er vigtigt vi siger sandheden når kendsgerningerne viser hvad den er. Og det er det vi har gjort.” 

Glick forklarer, hvorfor det at Trump ikke følger ‘de falske fortællinger’ således har foruroliget udenrigsetablissementet - “en utilgivelig transgression” med hendes ord. Han forkastede og erstattede deres “kollektive visdom” med virkelighedsbaseret politik, der faktisk kunne, ulig deres, fungere. Eftermælet efter dem er en askedynge. “Alle deres protester, alle deres indviklede analyser og deres titler som tidligere embedsmænd vil miste deres glans og markedsværdi.” 

Jeg opfordrer dig til at læse hele artiklen. Den er detaljerig og meget overbevisende.

Min online ven “The Infamous Ignatz” er enig med mig i at Click har ramt sømmet lige på hovedet, herunder hendes forklaring om den gift der er rettet mod præsidenten og hans følgere:

Det drejer sig om at han ikke falder for deres idiotiske fantasiverden med politiske selvbedrag. Han tager jakken på og går sin egen vej på legepladsen og ikke deres. Og deres valg er enten at trampe fornærmet i jorden, mens han går forbi dem, eller være med i spillet og blive slået, fordi der ikke længere spilles på deres hjemmebane. Diss hundreder af år med uundgåelig tiggeri er pludselig truet, og det lige før det skulle lykkes for dem, og truet af dette mærkeligt talende kryb, med det mærkelig hår som de kun kunne lide fordi han var stinkende rig.

Og det de virkelig var rædselsslagne over, hvad nu hvis man skulle indse at Trump kan gøre det ingen andre kan? Jo, Trump er brillant med det han gør, og jo han kan ikke erstattes. Men vi misforstår grundigt det der sker hvis vi mener hans succes ikke kan fortsætte efter han har forladt scenen.

Den faktiske udfordring som venstrefløjen ser mere tydeligt end højrefløjen er at Trumps komplekse idiosynkratier og stil dækker over en simpel sandhed; erklære venstrefløjens shibboleths (sort snak) så meget forkvaklet maskerade som alfestøv og deres mystik og mere vigtigt deres politiske fordel fordufter! Trump viser at Republikanerne har VALGT at spille på the Dems skøve bane i 100 år og altid har måttet gå linen ud for at opnå blot en smule. Naturligvis er det sket så længe af de fleste GOPs (republikanere) som forkælede børn nægter at gøre det rigtige og handle som voksne.Men forhænget er flået til side og kommer nok ikke op igen - derfor den megen hylen.

Trump er ikke Mussolini eller Hitler. Han er heller ikke Abe Lincoln eller Daniel der står for dom. Donald Trump er Toto.

Præsidentens handlinger i den seneste tid er også et slag i ansigtet til disse udenrigspolitiske klogeåger der falskeligt hævder præsident mangler enhver strategi for Mellemøsten. (Det mener de fordi han ikke lader sig overtale af deres tåbeligheder). Conrad Black forklarede, hvor forkert de har fat med at fremme den påstand. Han beskriver i detaljer de tiltag præsidenten har taget til nu og bemærker at blandt de nye ‘tegn’ på tavlen er at vi nu er netto eksportør af energi, et vigtigt skridt i at vi kan tillade os at forsvare vore interesser i den region uden konstant at være ‘brandmænd’ klar til at intervenere. Han konkluderer:

Iran kan hyle og skrige og true alt det de vil, men selv dets forkvaklede teokrati må nu erkende at den ‘gratis frokost’ med forsoning i Washington er forbi. Det burde være tydeligt for enhver at the United States ikke kunne gribe ind med 400 specialtropper mellem den tyrkiske hær og PKK militsen.

Egypten og Saudi Arabien kan tydeliggøre at palæstinenserne kan få en autonom stat, hvis de gør op med deres vold, og accepterer Israels ret til at eksistere som en jødisk stat, lange grænserne fra 2001 Taba samtalerne med en snæver Vestbredden og et mere omfattende Gaza Stribe for palæstinenserne og en korridor mellem dem.

Syrien og Irak burde i sidste instans omformes til en løs konfederation af i store træk autonome zoner, herunder Kurdistan. Den indre stabilitet og integritet fra udefrakommende til dette arrangement kunne sponseres af Tyrkiet, Rusland, the United States, Egypten, Saudi Arabien og et respektabelt regime i Iran når et sådant dukker op.

I store træk er det den retning administrationen går, og det er en følsom vej. Democrats vil tabe stort ved at holde fast ved Obamas grønne lys til Iran om at få lov til at have atomvåben seks år fra nu, med Obamas $150 milliarder bonus til at fremme terrorisme og slå amerikanere ihjel. Det var en frygtelig aftale og ingen burde savne den.

Præsidenten har beordret ved Executive Order yderligere økonomiske sanktioner mod Iran, der allerede vånder sig under indførelsen af de tidligere sanktioner og den voldsomme uro interne i befolkningen der er vrede over at deres penge bruges til at fremme jihad aktioner i hele regionen.

Nu har Iran så indrømmet at man skød et ukrainsk passagerfly ned. Hvorfor kan jeg ikke sig med sikkerhed, dog synes mangel på kompetence ikke være en sandsynlig årsag. Det kunne være en bestræbelse på at afholde mullaherne fra at bøje sig for U.S. presset for at indgå fred. Hvorfor de indrømmede deres skyld - der var så rigelige beviser på at det var dem der stod bag. Og som Tom Maguire bemærker:

Jeg er forundret over, at Iran's erkender sit ansvar for nedskydningen af passagerflyet. De har åbenbart forsøgt at fremprovokere en udenrigspolitisk krise for at aflede opmærksomheden fra de hjemlige uroligheder, besværligheder.

I Iran, truede en debat om, hvor meget skyld regering har for at ødelægge den  nationale solidaritet der fulgte med landets konflikt med the United States. Mange iranere sagde at deres vrede over den manglende ansvarlighed på højeste niveau i regeringen hurtigt er vendt tilbage.

Imidlertid var de i fastlåst. Et andet mål for Iran er at præsenteres sig for det internationale samfund som den mere troværdig og ansvarlige forhandler vis a vis Trump. At skyde et passagerfly ned hjælper ikke, men det at lade som om man ingen skyld har er endnu værre.

Der er så sandelig ingen mangel på rådne æbler i bunden af den trillebør præsidenten netop har væltet.

https://www.americanthinker.com/articles/2020/01/trump_is_toto.html#ixzz6AtYkbfa9