Endnu en par grunde til at være imod Obama
Fordi der er så rigeligt ved Barack Obama som jeg personligt finder fornærmende - ting der strækker sig fra hans valg af venner og religiøse mentorer til hans åbenlyse arrogance, og hans hustru, - så har jeg dog kun lejlighedsvis berørt hans politik. Mest fordi hans støtte til venstreorienteret politik ikke er så forskellig fra Hillary Clinton's eller nogen af de andre liberale i Senatet, og så også delvis fordi jeg mener at når en præsident vælges, en præsident der ikke kun skal være chef for forbundsregeringen men også et levende eksempel og et symbol på landet, på dets karakter og værdier, ja, så overtrumfer det hans holdning til en håndfuld aktuelle emner.
Men det betyder ikke, at disse aktuelle emner ikke har betydning. Det er især sandt når det drejer sig om national sikkerhed, økonomien og, hvordan vi bedst leder krigen mod islamisk terrorisme.
I tilfældet Senator Obama er der intet der tyder på, at hans holdninger på nogen afgørende måde kan kompensere for hans utilstrækkeligheder. For det første, selvom historien viser, at skattesænkninger sætter gang i landets økonomi, hvilket er meget logisk, så ønsker Obama som alle andre venstreorienterede at hæve dem. I stedet for at erkende denne åbenbare sandhed gør han sig til talsmand for klassekamp ved at pippe med på melodien fra venstrefløjen om ,at skattelettelser kun hjælper de rigeste.
Han hævder, at han var forbeholden overfor invasionen i Irak, men han har aldrig sagt, hvorledes han ville have klaret problemet; Saddam Husseins brutale regime. Ved embargo, måske? Nuvel, vi lagde alle mærke til, hvordan den virkede. Men mon ikke olie-for-mad skandalen og Hussein's bestikkelse af Frankrig, Tyskland, Rusland og visse andre suspekte typer i FN med 'dejlige lukrative' olieaftaler er noget han har glemt, ligesom han har glemt Jeremiah Wright's skingre racistiske udtalelser.
Jeg er sikker på, at en præsident Obama ville være fuld af respekt for FN, uden tvivl ville han følge FN når det drejer sig om vor udenrigspolitik. Det er forbavsende i allerhøjeste grad når folk fortsætter med at sætte deres lid til denne korrupte organisation, der intet gjorde for at redde menneskeliv i Rwanda eller i Darfur, og som fornylig flettede fingre med benhårde gangstere som Robert Mugabe, der klynger sig til magten i Zimbabwe ved at dræbe oppositionsmodstandere.
Når vi nu nævner Afrika, hvornår skal vi så påbegynde afvænningen af dette Mørke Kontinent? Kommer vi nogensinde over denne småskøre holdning, at vi har en forpligtelse til at blive ved med at pumpe penge ned i denne åbne kloak? Det er slemt nok, at George Bush er overbevist om, at milliarder af amerikanske skattepenge - penge der kunne være bedre brugt i forsøget på at helbrede Parkinson's, Alzheimer's og ALS - skal hældes ud over AIDS problematikken i Afrika. Obama har allerede givet tilsagn om støtte til FN's 'tagselvbord' kendt som Global Poverty Act. Det er anslået at det vil koste os 845 milliarder dollars at fylde denne julestrømpe.
Endnu værre er det at at de fleste at disse gigantiske 'gaver' vil ende i de Schweitziske banker på de forskellige forbryderes konto, som f.eks. Omar al-Bashir, Teodoro Obiang Mbasoga, Isayas Afewoki og den føromtalte Robert Mugabe. De kører alle Afrika som Al Capone kørte Chicago. Med ordene fra en plakat i Mandeville, Louisianne: "En skatteyder der stemmer på Barack Obama er ligesom kyllingen der stemmer på oberst Sanders." (Kentucky Fried Chicksen's skaber)
Nå, nu rager det jo ikke mig, hvor mange af deres millioner hr. og fru Obama sender til deres slægtninge i Kenya, men jeg kan slet ikke se, nogen som helst grund til, at Prelutsky'erne skal punge ud med så meget som en 25 øre.
http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=70277
2 kommentarer:
Ikke at ville tages til indtægt er s'gu' vanskeligt med alle de jeg-er og mig-er.
Cirka 20 år bagud.
Jeanne
Jeanne!
Du har jo ret. I denne artikel er det ikke engang særlig udpræget. Jo, han er en 'gammel' knarvorn stivstikker, det er derfor jeg synes han er ret morsom.
I en anden artikel, som du kan finde under Prelutsky, til venstre på siden, beskriver han, hvordan han kommer i heftig diskussion ved et middagsselskab og får skabt noget furore. Vi kender vist alle denne type, der formår at stå gang i følelserne og meningsudvekslingerne, og det kan kan være meget sundt.
Læg også mærke til han skriver som "The squeaky Wheel."
Morfar med sur cigar, kaffe, hjemmesko, kukur, flaget i baggrunden, og så den her knirkende gyngestol.
Egentlig ret hyggeligt.
Hilsen
Olsen
Send en kommentar