Jihad mod kærlighed

Jihad mod kærlighed: Valentine's Dag sætter Mellemøsten i brand.

Dr. Walid Phares

"Al Gharam mamn’uh, al Gharam kufr," råbte den selvudnævnte gejstlige i al-Ansar's chat room i fredags. "Kærlighed er forbudt, kærlighed er vantro" - blev der sagt i online-fatwaen om "lovligheden ved at elske og være forelsket."

Weekenden før Valentine's Dag stillede jihadisterne ikke sprøgsmål ved "kommericaliseringen" af romantik, men derimod ved forbudet mod "at være forelsket." De "lærde" sagde kærlighed mellem mennesker er ondt. Blot det at føle sig tiltrukket eller at være forelsket i nogen er en forfærdende synd, hvis den begås udenfor det religiøse dogma - og helt sikkert kan man forvente en alvorlig straf.

“Al Hub” (grundkærlighed) -- sagde en af de lærde online -- "er ikke tilladt undtagen når det drejer sig om forpligtelse til Jihad." At emnet romantisk kærlighed blev taget op var nyt og forbavsende for al-Queda sympatisørerne, der havde travlt med at nedgøre den "dekadente følelse." Man var dog alt for nær på selve dagen, det var alt for godt kendt og også for vanskeligt at undgå det på nettet. 

Pludselig rullede en bannerreklame for Valentine's Dag frem på chatroom. Nu blev modargumenter råbt ud i rummet, men ideologien kunne ikke komme udenom kendsgerningen. "Undertiden skal vi opsluge vor reaktion og udøve selvbeherskelse. Denne Valentin's Dag er en mørkets dag, den er gift, men med Allahs vilje vil Kalifatet blive etableret. Valentine's Dag vil blive udslettet."

Der er dog noget at bekymre sig om: Valentine's Dag "ophidser" hele regionen herunder de mest restriktive regimer. De har grund til at være bekymret: Kampen om kærlighed er lige så omfattende som kaldet til Jihad.

I det Taliban kontrollerede Afghanistan bliver piger straffet ganske alvorligt for ikke at lade sig ledsage af en mandlig slægtning, eller for ikke at bære burkas. Samtale med en af det andet køn var en forbrydelse. Film, blandede skoler, radio, musik og digte blev forbudt. Valentine's Dag i Kabul var at sammenligne med Satan.

I Saudiarabien kan kvinder stadig ikke køre bil eller stemme, og langt fra have stævnemøder. Valentine's Dag er ulovlig. I Iran kan piger på højere læreanstalter ikke holde i hånd med deres kæreste. Lignende forhold hersker i enklaver med Salafi og Sadr tilhængere i Irak, og i Beirut, i Hezbollah kvarterer.

Men oprøret lurer. "Kærlighedsguerillaer" spreder sig på gaden og på internettet. I det befriede Afghanistan sender transistorradioerne kærlighedsange. I Iran er en revolte igangsat med drenge og piger der "kysser i fuldt offentlighed." Samtidig med at de jages af militsen udøver teenagerne 'kys og løb væk' taktikken.

I Kuwait sker noget af det samme. I denne olierige stat køber unge arabere mobiltelefoner, og når de ser deres elskede køre forbi, kaster de mobiltelefonen ind i hendes bil og så kan telefonromancen begynde.

I Vest Jerusalem går unge palæstinensere, der blot ønsker at kunne gå frit omkring med deres kæreste, hen til Yehuda Gaden mens de taler hebraisk. I Ægypten konkurrerer sæbeoperaer med sæbeoperaer fra Mexico. Kærlighedskrigsførelse er blevet den værste trussel som kan få jihad i tilbagegang.

På internettet tiltrækker kærlighed  og musik chatrooms på arabisk, persisk, aramaisk ti gange flere besøgende end al-Ansar chatten. Her kan du læse og høre diskussioner om kærlighed; det er ikke dekadent, men blot de tidlige stadier til en romantisk revolution.

 

Libanon's TV har taget kærlighedsfriheden og ført den til helt nye sofistikerede udtryksmåder. Med shows der ses af millioner har LBCI rystet de fundamentalistiske grupperinger i området. På al Jazeera, er gejstlige forfærdede over scenerne. Deres værste mareridt er at se en unge saudiske mænd synge om det smukke ved menneskelig kærlighed, samtidig med at deres modparter i Jihad dræber unge irakiske kvinder for ikke at være iført hijab.

Denne region har et hidtil ikke set potentiale til at blive en kultur af romantisk lidenskab. Vi skal huske at Adonis og Astarte, antikkens kærlighedsguder var fønikiske. Cleopatra var en ægyptisk dronning. De elskende i før-islamisk Arabien, Antar og Ablah, var forløberne for Romeo og Julie. Sherazade,  en af de tusind og en nats eventyr, og Omar den håbløse romance, var persiske.

 

Fra det tyvende århundre skal vi huske på, at stemmen fra Ægypten, Um Kalthum, Said Akl, digteren fra Libanon, og Khalid, rocksangeren fra Algeriet, har genskabt kærligheden i hjerterne og sindet hos hundrede millionvis af disse mennesker.

Det kan godt være B-52'erne var succesrige i Tora Bora, men musik kanalerne og internet vækker de dybere slumrende instinkter.

Kærlighedens efterlignere har ikke andet våben, end deres menneskelige natur; det er også kun det der er brug for. Valentine's Dag kan meget vel være kun for de vantro i jihadisternes øjne, men den har endnu flere trofaste tilhængere blandt beboerne i denne ulykkelige region. Terroristerne er ikke bange for døden, men de bliver selv terroriseret af kærlighed.

                                                                    

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Walid Phares is the Director of the Future Terrorism Project at the Foundation for the Defense of Democracies and the author of The Confrontation: Winning the War against Future Jihad