Far vidste hvem der dræbte JFK
46 år efter er grundene til mordet stadig et mysterium
Jeg græd da de skød hr. kennedy. Jeg troede jag havde mistet min far.
– Phil Ochs
Det har netop været 46 års dagen for mordet på Præsident John F. Kennedy. Næste fem årtier efter tragedien og ingen kender til fulde om konspirationsterorierne er korrekte eller om Lee Harvey Oswald virkelig udførte udåden alene.Mordet på Kennedy er en afgørende begivenhed for mange mennesker der oplevede det. Alle husker, hvor de var da de hørte nyheden, ligesom senere generationer husker hvor de var da de hørte om at en anden John, Lennon, var blevet skudt. I Israel, hvor jeg bor, husker vi alle den lørdag aften da Yitzhak Rabin blev skudt.
De blev alle dræbt af vrede unge mænd. Oswald selv blev skudt den 24. november, 1963, blot to dage efter JFK.
Den 7. april, 1964, trådte en 26 årig politidetektiv fra New Orleans Police Departmnet ind i Old Civil Courts bygningen i New Orleans og præsenterede sig for Warren Kommissionen der undersøgte mordet på Præsident Kennedy.
Jeg har altid vidst, at min fader kendte Oswald personligt. De var ikke blot vokset op kun en boligblok fra hinanden, men havde også delt værelse på skolen. Efter alfabetet sad min far Fred foran Oswald i årevis. O'Sullivan sad ved siden af Oswald.
Da jeg gik igennem min fars papirer så jeg et brev fra Jacqueline Kennedy der takkede min far for at han trådte frem for kommissionen. Det var ikke noget han plejede at tale om særlig ofte - blot en smule information i et langt liv der var fyldt med store oplevelser.
For ikke så lang tid siden bladrede jeg igennem stakkene i en antikvarboghandel og opdagede den officielle Warren Commission rapport om mordet på Præsident Kennedy, en 726 sider tæt moppedreng af en rapport. Jeg bladrede i den og ja, rigtig nok, der var min fars vidnesudsagn.
Mordet på JFK har altid været indhyldet i konspirationens skyer. Hvordan kan en ung vred mand, en ensom riffelskytte, dræbe Præsidenten i USA mens han kører i en kortege? Min far påpegede altid at han troede der var noget mere bag historien og at planerne om at dræbe JFK, og at dræbe den sorte borgerrettighedaktivist Martin Luther King Jr. krydsedes i New Orleans.
Der var masser af mysterier i New Orleans i 1960'erne og min far, chef for efferretningsvæsenet ved New Orleans Police Department var den der var nærmest ringside. Fars forbindelser med Oswald gik langt tilbage til før skoletiden. Mens de gik på Warren East High Scholl var min far aktiv i Civil Air Patrol og forsøgte at få Lee, som han altid kaldte Oswald, til at melde sig på holdet til eksercits.
"Oswald gik altid helt opresjst og gav altid indtryk at at han kunne marchere, at han ville marchere, mens han så lige ud, hovedet højt, skuldrene tilbagetrukket, så han imponerende mig ved at være en af den slags fyre , der virkelig ville passe perfekt ind i træningsholdet," fortalte min far Warren Kommisssionen.
"Han lod som om han kunne - ja, han gav endog det indtryk at han ville være en virkelig god leder, hvis han nogensinde kom ind i delingen."
Kommissionen udspurgte ham om en mulig "forbindelse" mellem Oswald og en mand ved navn David Ferrie, en velkendt homoseksuel med tvivlsomme forbindelser til mafiaen.
"Jeg forsøger at få klaring på det hele," fortalte min far. "Selvfølgelig har jeg forsøgt at erindre det jeg ved og, hvad jeg har hørt. Det bliver noget forvirrende når man læser så meget. Nogen gange husker man ting som man egentlig ikke kan huske man ved."
Hold da op, hvor min far virkede ung og hensynsløst ærlig dengang.
Når man nu betragter vidnesudsagnet 44 år efter Kennedy blev dræbt kan jeg læse, hvordan min far fortalte Kommissionen at Ferrie (der tidligere var blevet anklaget for en "forbrydelse mod naturen med et barn") var blevet arresteret efter mordet som en del af hans "forbindelse med Oswald."
Fortsæt du blot" opmuntrede hr. Wesley Liebler, medlem af Kommissionen.
Frederick O'Sullivan fortalte dem, hvordan han og en anden detektiv kort efter mordet var taget til New Orleans Airport for at undersøge Ferrie's fly.
"Vi ville undersøge om det var brugbart, og se om det muligvis var blevet benyttet fornylig, med det i tanke at han måske havde transporteret Oswald til Dallas.... Vi fandt flyet, men hans fly var ikke brugbart. Dækkene var flade, der manglede instrumenter, var i dårlig stand. Vi undersøgte også om han havde lejet et fly af nogle af selskaberne dernede, og et specielt selskab sagde at de ikke ville leje fly ud til ham."
Umiddelbart en blindgyde - skønt anklageren fra New Orleans, Jim Garrison, senere ville antyde at Ferrie, så minderigt portrætteret af Joe Pesci i Oliver Stone's film JFK, var en hovedmistænkt i mordet og trak ham ind til flere afhøringer mere end tre år efter drabet.
Garrison omtalte mordet på JFK som et "homoseksuelt betinget drab" og senere som en CIA/anti-Castro / militær-industiel plan, og mente at Ferrie havde en afgørende rolle i begge sager; Ferrie benægtede alle anklagerne til sin død i februar 1967.
Konspirationsteoretikerne vendte tilbage til min far i løbet af årene, helt frem til 1980'erne.
Når jeg lukker øjene kan jeg levende forestille mig min gamle, som en ung betjent. Karseklippet. Han var af sjæl Irsk-katolsk før han kastede vores juletræ ud, tændte den store lysestage og tog afsted til Zion.
Min far stemte på den katolske Kennedy. JFK's død var så frygteligt sårende for mange mænd, der slet ikke var forberedt og pludselig fik dem til at tænke på hvad de havde udrettet, og hvad det skulle ende med.
Min far var helt sikker en af de som var meget berørt. Man kunne høre på hans vidnesudagn, hvor rystet far var.
"Jo, jeg har tænkt meget over det lige siden det skete," fortalte han Kommissionen før han ærgerligt konkluderede: "Ligeså meget jeg gerne vil hjælpe, da kan jeg dog ikke komme i tanke om noget andet ....Der er intet jeg kan komme i tanke om."
Mens han stod foran Warren Kommisiisonen er jeg sikker på, at denne unge mand aldrig ville have forestillet sig at hans liv skulle blive som de folk der stod foran Nebukadnezar, Titus og Hitler.
Men jeg voksende op, kan jeg huske min far plejede at sige at der var mere ved mordet på JFK, end øjet kunne se. Han uddybede det aldrig og min opdragelse gav mig ikke lov til at snage. Da vi havde et nært sammenhold vidste jeg at han også var en meget privat mand og holdt hemmeligheder for sig selv bedre end andre jeg har kendt. Engang fandt jeg et libanesisk kørekort i hans skrivebordsskuffe med hans foto og et mystisk fremmed navn. Hans afviste det, at det var bedst jeg ikke vidste noget.
Men lige før han døde, tog jeg mod til mig og spurgte: "Hvem dræbte JFK?" som om han personlig kendte hemmeligheden om den Hellige Gral, Amerikas mest gådefulde mysterium.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar