Genbrug af bomber 'sværd til plovskær'

Bomber genbruges

Vietnam Krigen varede i næsten 20 år, fra sent 1956 til foråret 1975. De fleste kamphandlinger fandt sted i Vietnam (ikke overraskende), men andre nationer - Cambodia og Laos - var også med i krigen. Især Laos var scenen for en intens bombekampagne af U.S. militæret. U.S. håbede at kunne smadre Viet Congs forsyningslinjer og samtidig styrke monarkiet i Laos mod de kommunistiske oprørere.

Ifølge Legacies of War project, “kastede 1964 til 1973, the U.S. flere end 2 millioner tons eksplosiver over Laos, under 580000 bombemissioner - svarende til en fly fyldt med bomber hvert 8. minut, 24 timer i døgnet i 9 år - og dermed blev Laos det mest bombehærgede land målt per indbygger i historien.”

I dag er nogle af de bomber baggrunden for en lukrativ, dog meget farlig beskæftigelse i området.

Mange Laotianere bor på landet og tjener så lidt som 2 dollars om dagen ved at dyrke ris. Selv simple stykker værktøj er svære at få fat i da det metal der skal bruges til dem er relativt svært at skaffe - cirka 5 cents per halvkilo. Hvis man derfor finder et stort stykke metal ja så kan det være en økonomisk gevinst. Per NPR, kan et fund på 1 ton give 100 dollars og de beløb er langt mere almindelige end man skulle tro, for de bombehylstre der er tilbage efter U.S. bombemissionerne vejer ganske meget. Det er derfor ikke overraskende at mange i Laos er på jagt efter metallet fra bomberne, sådan som den kan ses her. (via TIME).

De gode nyheder er at U.S. militæret kastede sådan cirka 270 millioner bomber under krigen, der er altså masser af metalaffald. Dette har haft en gunstig påvirkning af landets økonomi. Som Global Post rapporterede i 2010, "laver landsbybeboerne metalaffaldet om til redskaber - alt fra spande, skåle, både, skeer, knive, hakker, drikketrug, stiger, leer, kobjælder, beslag til TV-dishes.

De dårlige nyheder - rigtig dårlige - er at cirka 30% af bomberne ikke eksploderede da de blev kastet og derfor er de en virkelig fare. De kaldes UXA -- "unexploded ordnance" -- de kan gå af når som helst hvis man rører ved dem.

Disse forsagere (UXO) er ansvarlige for cirka 20000 dødsfald og sårede til dato, med skader der ofte resulterer i at der skal udføres kirugiske operationer og gives proteser.

Mange landmænd arbejder helt naturligt på deres marker med afgrøderne - og holder ikke øje med metal - og ofte støder de på en skjult UXO og resultatet kan være frygteligt. Og mange andre bliver skadet mens de bevidst søger efter og håndterer UXO, i håb om at kunne få penge ud af metallet. Man forsøger sig med uddannelse for at dæmme op for disse ulykker, igen  via TIME. Børn oplæres i farerne ved at samle metal, ved dukke shows og sange med advarende tekster. Dog fortsætter indsamlingen da det økonomiske incitament er for stor. Som  the Guardian fortalte i 2008, "de der ikke kan dyrke ris og dermed give deres familie føde ja så er der næsten intet andet valg end at indsamle UXA affald trods de store farer forbundet hermed.”

Internationalt forsøger man at hjælpe, men effektiviteten er noget blandet. I 2008 slog mange nationer sig sammen i  Convention on Cluster Munitions, en aftale for at standse brugen af klyngebomber, men også for at rense op i områder der er berørt af tidligere brug af klyngebomber. Desværre går det meget langsomt og der kræves flere midler. I 2014 gav  United States $12 million om året, en markant forøgelse i forhold til tidligere år, men stadig langt fra nok (og langt, langt mindre end det kostede at bombe Laos tilbage i tiden).

The New York Times anslog at verden vil donere samlet 40 millioner dollars for at fjerne UXO i Laos i 2015, men vurderer også at “det vil tage årtier før alle de ueksploderede bomber er væk.”

Bonus Fact: Laos er en af de fem nationer med enstavelsesord på engelsk. De fire andre er Tchad, Spanien, Grækenland og Frankrig.