Europas gode intentioner rammer virkeligheden
Kassandra (mig selv inkluderet) har i over 20 år skrevet om Europas fiasko med at integrere en muslimsk indvandrerbefolkning der er imod moderne kultur.
De islamiske terrorangreb var i sig selv yderst foruroligende, men de seksuelle overgreb der fandt sted Nytårsaften ved pøbel af “nordafrikanere” der forulempede, voldtog og røvede kvinder i Köln, Hamburg, og i Sverige og Finland har gjort regeringer i Europa skidt tilpas.
Europas ‘åbne dør’ politik over for “flygtninge” har ført, ikke kun gode familier der vil integreres, men også horder af unge mænd der foragter europæiske værdier og deres kvindesyn er uciviliseret.
Disse seksuelle overgreb er ikke noget nyt. De er blot blevet tysset ned i pressen efter påbud fra regeringerne - indtil nu. Hvorfor er disse forhold ikke blevet omtalt og gjort noget ved så længe? Hvornår svigtede de fine intentioner?
I efterspillet af 2. Verdenskrig blev europæerne konfronteret med skammen over meddelagtigheden med nazisternes Holocaust. Jødiske borgere blev indfanget da Tyskland ‘kørte hen’ over Europa. Selv amerikansk immigrationspolitik hjalp ikke jøderne. Men ethvert europæisk land, undtagen Danmark svigtede med at beskytte deres jødiske borgere fra det nazistiske folkedrab. Briterne, til deres ros, tog imod jødiske børn der var de eneste overlevende i deres familier før krigen sluttede.
Europas lange historie med antisemitisme blev konfronteret og efterkrigstidens regeringer besluttede aldrig igen at være hyklere. Ydermere havde Europa mistet så mange af befolkningen og fødselsraterne var lave, så man besluttede at indføre et midlertidigt program for gæstearbejdere udefra. Nordeuropas økonomi kom sig før Sydeuropas, derfor var de første gæstearbejdere fra Italien, Grækenland og Spanien. De var alle europæere og kristne, og de som ikke lod sig integrere vendte tilbage til deres hjemlande med ganske pæne opsparinger.
Så ankom, i stort antal, muslimske indvandrere. Indonesere i Holland. Nordafrikanere til Frankrig (begge tidligere kolonier) og muslimer fra Algeriet, Marokko og syd for Sahara. Pakistanere og indiske muslimer strømmede til England. Tyrkere og kurdere til Tyskland og her fornylig flere somaliere til Sverige og Finland. Tyskerne formodede at disse indvandrere kun ville være hos dem midlertidigt som arbejdsstyrke, og de kunne ikke umiddelbart blive tyske statsborgere, hvilket var reserveret de som havde tyske forfædre på begge sider.
Adskillige problemer fulgte med. Migranterne blev, og mens et lille antal lod sig integrere i de europæiske samfund, gjorde de fleste ikke. Velfærdsbetalte ghettoer dukkede op i Europas byer, hvilket gjorde at de unge mænd ikke behøvede at arbejde, og ikke opnå kvalifikationer for meningsfyldt beskæftigelse.
Allermest ødelæggende var den store tilstrømning til militant islam, en islam-fascisme der er fjendtlig over for Vestens kultur og værdier. Endog tredjegenerations unge muslimer gik ind for denne ideologi, og blev den nye kriminelle klasse, der når de kom i fængsel fik konverteret radikale forbrydere til den nye bevægelse.
Disse ulykkelige omstændigheder blev yderligere forværret af Europas elitære, der klyngede sig til en teori om kulturel åbenhed for immigranterne. De gik så langt som til at censurere pressen for at denne ikke skulle identificere etnicitetet af de kriminelle, man tyssede flodbølgen af kriminalitet ned for offentligheden.
Sverige lider under en overvældende voldtægts epidemi, som næsten kun muslimer står bag. Pressen siger aldrig at voldtægtsudøveren er f.eks. somalier, men siger i stedet de er svenskere, - en løgn der ikke bliver taget for gode varer. Det er vanskeligt for de politiske elitære af indrømme at deres gode intentioner ikke var velovervejede.
I håbet om at det ikke er for sent at redde europæisk kultur har Frankrig taget føringen i at gøre noget ved deres muslimske befolkning der giver mange problemer. Efter to islamiske angreb på blot et år er Frankrig gået bort fra den forfejlede multikulturelle model. Det kræves nu at immigranter skal acceptere franske værdier eller forsvinde. Man har strammet op i efterretningsvæsenet og har ransaget adskillige moskeer der havde lagre af våben og propagandamateriale. Man anholder muslimer der vender tilbage fra borgerkrigen i Syrien. Kriminelle med to pas bliver deporteret.
Storbritannien er nu endelig begyndt at følge trop. De erkender at deres tøven over for immigrant kulturen har medført enorm meget vold mod kvinder og rekruttering som jihadister i de muslimske samfund.
Tyskland der stadig føler skyld over Holocaust har åbent sine porte for alle former for immigranter, både ægte flygtninge og økonomiske immigranter.
Voldtægtskampagnen Nytårsaften er blot toppen af isbjerget. Tyske kvinder og muslimske piger er ofrene for det muslimske kvindehad. Det er på høje tid at vågne!
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/europes-good-intentions-hit-the-wall-of-reality?f=must_reads#ixzz3yvkFbvHu
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar