Bananen fastgjort med gaffatape - er det kunst?
Andy Warhol (1928-1987) efterlod sig et passende bevis på hans berømte udtalelse at “kunst er det du kan slippe afsted med.” Seks år efter hans død vurderede det britiske auktionshus Christie's hans palæ til en værdi af $220 millioner. Det er langt ude, Andy!
Hvis nogen kan slippe afsted med at Brillo æsker er kunst, så hvorfor ikke en banan sat op på en væg med gaffatape? Ja, hvorfor ikke. Mød “Comedian,” af den italienske kunstner Maurizio Cattelan (b. 1960), der solgtes for $120,000. Det er langt ude, Maurizio!
I sidste uge skete det på den internationale kunstmesse Art Basel ved Miami Beach Convention Center der havde “Comedian” i udstillingen. Den var stjerne i showet. Jeg kan bevidne det, fordi jeg var der og så masser af mennesker der gik andægtigt rundt om det og tog fotos.
Ikke meget andet fik så stor opmærksomhed. Da jeg spurgte til, hvor det befandt sig fik jeg at vide at jeg skulle “følge lugten.” Senere på dagen blev bananen skrællet og en person spiste den. Jeg så det desværre ikke, selvom jeg befandt mig i bygningen. Her er omtalen.
Hvad foregår der her? Nej, jeg vil ikke kede dig med udpindning af den moderne kunsts luner. Værd at bemærke er imidlertid at Cattelan kopierede en ide der for 100 år siden blev eksemplificeret af Marcel Duchamp (1887-1968), der i 1917 udgave en skinnende ny ...urinal han gav titlen “Fountain” på en udstilling i New York. Dette igangsætte en kunstform som kritikere og lærde dånede over og kaldte “Readymades.” Måske vil “Comedian” igangsætte en “Readygrowns” kunstform for kritikere og lærde de kan dåne over? Hvad med en gråpære fastgjort på en væg i et galleri - med hæfteklammer? Værsgo, Maurizio …
Noget vigtigt som følge af Warhols “anything goes” tese der går langt udover hensigten. For at begribe det så lad os første bemærke at ingen ville slippe afsted med “en bil er hvad du kan slippe afsted med,” udover måske i det gamle Sovjetunionen, hvor folk lod som om de arbejdede og staten lod som om de betalte løn. Ting der er bygget til at fungere efter sin hensigt, skal bare fungere ... ellers.
Derpå hvad med om “videnskab” er noget man kan slippe afsted med? Igen giver det gamle Sovjetunionen en model. En tåbe ved navn Lysenko fik injiceret politik i videnskab sent i 1930’erne ved at overtale Stalin om at Mendels genetiklære var kapitalistisk fiktion og at afgrøder i Sovjet kunne opdyrkes ifølge Sovjets principper. Resultatet var udbredt hungersnød og nedgørelsen, arrestationer og døden for videnskabsfolk der var imod denne galskab.
Jeg vover at påstå, at fiktionen om klimaforandring - Al Gore er chef fabulisten der kopierer Lysenko, eller hvad? Jeg låner en sætning fra Mel Brooks’ virkelig morsomme film Blazing Saddles, “Dare, dare!” Her forleden dag opfordrede en professor i Danmark til en FN militæraktion mod skeptikere af klimaforandring, der allerede er dybt begravet i den Democrat presse og på læreanstalter. Lysenko gik efter magt, og det gør hans efterfølgere også, såre simpelt.
Lad os gå videre, hvad med “moral er hvad du kan slippe afsted med”? Tilbage dengang jeg underviste i anvendt etik på college måtte jeg behandle dette emne da de studerende insisterede på det. Der er lavet film, sagde de, om det perfekte røveri, det perfekte mord og så videre. Hvad forkert er der ved det så længe du ikke bliver fanget? Tja, må jeg minde om at en tidligere førstedame, udenrigsminister og præsidentkandidat slap afsted med en lang liste af aktiviteter der ville have fået alle andre smidt i fængsel? Dare, dare! Jeg forsøgte at overbevise de studerende om at moral bliver et modsatrettet begreb, hvis det ikke at blive fanget er et kriterium. De ignorerede mig åbenbart, bestod og stemte så Democrat sammen med deres børn og børnebørn.
Og så endelig, overvej dette “bevis er hvad du kan slippe afsted med.” Forløberen for dette sludder blev sat af Al Sharpton’s Tawana Brawley fup for cirka 30 år siden, og kopieret i 2012 af Diamond Eugene svindelen udført af Martin familiens advokat Benjamin Crump og Al Sharpton (igen) der førte til arrestation og retssag (men ikke domfældelse) af George Zimmerman.
Vover jeg at hævde at fuppen om russisk indblanding, Ukraine quid-pro-quo fuppet, og Schiff-Nadler undersøgelserne der kan føre til en House rigsretssag har samme troværdighed som Sharpton fiaskoer? Dare, dare! Emeritus Harvard juraprofessor Alan Dershowitz betragter Democrat rigsretssags procedurerne som stridende mod forfatningen, selvom han indrømmer han er Democrat, det vil sige han er barnagtigt for åben grænser, Sharia Lov, “Squad” anti semitisme .... Shiff-Nadler bevisførelsen er en oxymoron, ligesom Democrat moral, som Dershowitz ikke tør indrømme offentligt.
Nu tilbage til Art Basel for en sidste kommentar. Jeg brugte mange timer på at finde en skulptur, der på sæt og vis kunne forekomme smuk, som kunstnere tilbage i tiden plejede at mene var målet for deres kunst. Jeg fandt en, måske to, og de var marginale. Alt det andet synes helt bevidst at være designet til i k k e at være smukke. Mange skulpturer var direkte hæslige, og nogle var endog frastødende - og ville nok skræmme mindre børn.
Så kan man spørge, hvorfor skulle nogen bruge utallige tusinder på at se på noget hver dag der ikke behager øjet eller gør hjertet glad.
A frequent contributor to American Thinker, Arnold Cusmariu holds a Ph.D. in philosophy and has been making stone sculptures for the past twenty years. He has published several articles explaining his working aesthetic, available at www.academia.edu. At the moment, he is working to complete #22 in his “Counterpoint” series, the fifth such sculpture done this year. Email aclogic1@yahoo.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar