Hurtigste fugl satte fart i rekordbog

Hurtigste fugl satte gang i rekordbog

Billedet herunder er af en hjejle, en mindre fugl der er almindelig i United Kingdom, og også kan ses på Island, i Frankrig og De Baltiske Lande. For cirka 50 år siden var den en favorit som jagt blandt jægere på de britiske øer. Den vejer cirka 200 gram og derfor ikke jaget for kødets skyld, det var udfordringen ved at få ram på den. Og med sine kun cirka 25 centimeter i højden var den et lille mål - og meget hurtig. Faktisk så hurtig at den ændrede historien - eller snarere hvordan vi fører optegnelser.

I 1951, var Hugh Beaver, brygmester/ejer af et bryggeri i Irland på tur på Islands sydøstlige kyst, han var med på fuglejagt. Som the Washington Post bemærker, uden den store succes. Han sigtede på en hjejle og ramte ikke. Han havde dog en undskyldning, idet han hævdede at hjejlen var nærmest umulig at ramme da den var Europas hurtigste fugl. Det var hans venner ikke enige i, og sagde den ære tilfaldt den røde rype. Så indgik han et væddemål med en ven om hvilken fugl der var hurtigst - det kunne ikke umiddelbart afgøres - for hvordan skulle man finde et god metode til det.

Diskussionen sluttede, men Beaver var blevet inspireret af hændelsen - og indså at der var en mulighed for at lave noget nyt. Der måtte jo være hundredvis af spørgsmål som dette, hvor der er eet rigtigt svar, men ingen autoritative kilder. Da han var bryggeriejer var det oplagt at begive sig i kast med problemet da der på værtshuse/pubs altid var diskussioner om dit og dat, hurtigst, størst, længst mv. Øl og trivialiteter går hånd i hånd - nu var tiden kommet til at løse dem. Aldrig igen skulle nogen være usikker på, hvilken jaget fugl der var Europas hurtigste. I løbet af de næste få år arbejdede Beaver med udfordringen, og med at sammensætte en interessant bog, med ofte pudsige data om, hvem der var hurtigst, størst, længst mv. Hvad han nu kunne komme på.

Beaver var ikke opsat på at ændre erhverv og blive forfatter. Han ønskede blot at brygge og sælge øl - derfor knyttede han de to projekter til hinanden. I 1955 lod han trykke cirka 1000 eksemplarer af bogen, ikke med salg for øje, men til brug på pubs og så lige for at gøre reklame for hans bryggeri Guinness.

Bogen blev så kendt som the Guinness Book of Records, og så utroligt populær at folke ville købe den, og som the Guinness Book's website betoner, “blev bogen en best-seller til jul det år.”

I dag er Guinness World Records den autoritative kilde man henvender sig til for at finde ud af det mest utrolige der præsteres på kloden. Beaver ramte Bulls Eye, selvom han ikke ramte hjejlen.  

(Og den er god nok, hjejlen er den hurtigste fugl der jages i Europa.i det mindste  ifølge Guinness.)

Bonus fakta: Nu her 50 år senere er Guinness World Records rekordbogen, men den er ikke altomfattende - og det stræber den heller ikke på at være, for man vil ikke give tilskyndelse til tåbeligheder. For eksempel ifølge the Guinness World Records website, plejede man at have en kategori for “verdens tungeste kat.” Men i 1998 forsvandt den kategori fra den årlige udgivelse: “redaktørerne og de som holder øje med optegnelserne besluttede at fjerne kategorien for at hindre at folk overfodrede deres kæledyr så det kunne komme med i bogen.”