Læren fra Sverige. Nedlukningen grænser til en forbrydelse

 

Nedlukningen er gået fra en fejl til en forbrydelse

DENNIS PRAGER 

For fire måneder siden skrev jeg en klumme med titlen “Den verdensomspændende nedlukning kan være historiens største fejltagelse.” Jeg redegjorde for at “fejltagelse” og “ondt” ikke er synonymer. Nedlukningen er en fejl, Holocaust, slaveriet, kommunismen, fascismen etc. var onde ting. Kæmpe fejl begås af arrogante tåber; omfattende ondt begås af onde mennesker.”  

Om den økonomiske katastrofe i Amerika og rundt om i verden - især blandt verdens fattigste der er afhængige af Amerika og andre lande i den udviklede verden for indtægter gennem eksport og turisme - skrev jeg, “det er panik og hysteri, ikke coronavirus der skabte denne katastrofe.” 

Desværre fik jeg ret.

Verden burde have fulgt Sveriges eksempel. Landet lukkede aldrig ned, og har ladet børn under 16 år være i skole. Som Reuters fortalte den 15. juli er antallet af svenske børn i alderen 1-19 år, og som er døde af COVID-19 - NUL. Og procentdelen af børn der fik sygdommen var nøjagtig den samme i Sverige som i Finland, der lukkede skolerne ned. 

Vedrørende lærerne så fortalte Sveriges offentlige sundheds bureau, at “en sammenligning med COVID-19 i forskellige professioner ikke lader formode nogen øget risiko for lærerne.” Ikke desto mindre, med få undtagelser, nægter lærere i Los Angeles og andre steder at gå ind i et klasseværelse med elever. Deres mishag over deres profession er kun blevet overgået af Los Angeles Lærerforening, der meddelte ikke at vil  genoptage undervisning før der er skåret ned på politiet.

Mennesker der forsvarer nedlukningerne og lukningen af skoler påpeger at Sverige har det 8. højeste antal døde per million i Vesten. Det er vel ikke nødvendig at nævne at dette intet har at gøre med om Sverige gjorde det rette med at holde skolerne åbne eller om landet gjorde noget forkert ved ikke at lukke dem Langt, langt de fleste af de døde i Sverige af COVID-19 var blandt medborgere over 70 år, og de fleste af dem over 80 år, og med nedsat immunforsvar.

Reuters fortalte om tre separate undersøgelser herunder en ved UNICEF der “viste at svenske børn klarede sig bedre end børn i andre lande under pandemien, både når det gælder uddannelse og mental sundhed.” 

I mere end en måned er der næsten ingen dødsfald ved COVID-19 i Sverige, og hele samfundet forbliver åbent og næsten ingen bærer maske. Også i Holland, bærer næsten ingen maske.

Jeg bor i Californien, et sted under ledelse af den farligste af ledere. En tåbe med ubegrænset magt. Trods den kendsgerning af Californien rangerer som nummer 28 blandt de 50 stater med dødsfald per million, har Guvernør Gavin Newsom ødelagt og fortsætter med at ødelægge titusinder af små virksomheder og utalliges levevis. Hans fortsatte forbud - et halvt år efter pandemien var i gang - spisning inden døre i restauranter fører til en permanent lukning af cirka 1 ud af 3 restauranter i staten. 

 

Gary Newsom

Den samme katastrofale ødelæggelse vil sandsynligvis komme til at ramme detailforretninger og services såsom frisører og skønhedssaloner. Men al denne menneskelige tragedie, for ikke at nævne flere med nedtrykthed og depression og selvmord blandt de unge og mere vold og misbrug i hjemmene - det betyder nul og niks for Newsom, for Los Angeles borgmester Eric Garcetti eller for the Los Angeles Times, hvis redaktører og klummeskribenter fortsætter med at tale for nedlukning mens de selv modtager deres gode lønninger. 

Hvorfor kan man spise uden maske på et fly - det er centimeter, ikke de seks fod, væk fra fremmede - men man kan ikke spise på en restaurant i Californien, der er langt større end et flys indre, og det selvom man kan være seks fod fra hinanden der? Fordi Newsom har beordret det, Los Angeles Times støtter det og som umælende får har californierne accepteret det.

 

Ifølge the California Association of Museums, “Mister museerne over $22 millioner om dagen grundet den statsbestemte karantæne. Per 1. august 2020, har museerne i Californien mistet mere end  $2.9 milliard i omsætning. Museer har en gunstig virkning på Californiens økonomi, giver 80,722 jobs, og gav $492 millioner i skatteindtægter til the State of California i 2017 og over $1 milliard i forbundsskatter.”

American Alliance of Museums udgav resultater fra en undersøgelse den 22. juli 2020 der advarede om at 1 ud af 3 museer må lukke for altid når fondsmidler og deres reserver er løbet tør.

Den 3. august skrev The Wall Street Journal, “I marts...var der udbredt offentlig støtte til de kloge mål med at forhindre hospitalerne i at blive oversvømmet med patienter og at forskerne skal købes tid til at udvikle terapier.” Men venstrefløjen - medierne og Democratic guvernører og borgmestre - bøjede straks målsætningerne til at “knække kurven” og “redde eet liv,” hvilket gør dem i stand til at slippe afsted med at smadre liv og arbejdspladser. 

Jeg konkluderer med ordene af den svenske læge, Sebastian Rushworth:

“Covid er forbi i Sverige. Mennesker er gået tilbage til deres normale liv, og knap nogen bliver smittet mere. Jeg er villig til at vædde om at de lande der har lukket helt ned vil se raterne stige voldsomt når de åbner igen. Hvis det er tilfældet, så var der jo ingen grund til at lukke ned i første omgang....At lukke helt ned for at sænke antallet af dødsfald giver kun mening hvis man er villig til at være lukket ned indtil en vaccine er tilgængelig. Det kan tage flere år. Intet land er villig til at vente så længe.” 

Sebastian Rushworth

Nedlukningen er en forbrydelse. Men endnu mere oprørende er, at den får støtte af så mange amerikanere. Dette land er ikke til at kende for de som levede i 1968-1970 pandemierne, der ifølge the Centers for Disease Control and Prevention, slog rundt regnet 100,000 amerikanere ihjel - i 2020 tal svarer det til 170000 amerikanere. Der var ingen nedlukning. Ingen bar maske. .

Dennis Prager is a nationally syndicated radio talk-show host and columnist. His latest book, published by Regnery in May 2019, is “The Rational Bible,” a commentary on the book of Genesis. His film, “No Safe Spaces,” will be released to home entertainment nationwide on Sept. 15, 2020. He is the founder of Prager University and may be contacted at dennisprager.com.

https://pjmedia.com/columns/dennis-prager/2020/09/01/the-lockdown-has-gone-from-a-mistake-to-a-crime-n871865

Klimaforandring og storpolitik - hvem tjener på det?

Alexander G. Markovsky

Som de gamle romere spurgte: cui prodest? “Hvem får noget ud af det?”

Den globale køling-, opvarmning- eller klimaforandringsbevægelse, hvad man nu kalder det nu om stunder, blev født’ som et resultat af en ‘fejlfri’ befrugtning. Den blev undfanget tidligt i 1960’erne i Paris, Frankrig, som en dyster plan på at inddæmme amerikansk ekspansionisme, som europæerne kaldte det dengang. 

Stort set uskadt af krigen var Amerika den dominerende økonomiske og politiske magt, man producerede mere end 50% af verdens produkter. Frankrig på den anden side, besejret og ydmyget i 2. Verdenskrig lå i ruiner. General de Gaulle, dengang præsident over Frankrig var som besat af Napoleons storhed og en messiansk vision om at få Frankrig tilbage til status af en supermagt.

Da derfor en af de Gaulles ministre præsenterede en ide om at jo mere et land producerer des mere bidrager det til forurening i verden, greb de Gaulle ideen. Det var de Gaulles Heureka øjeblik - Frankrig ville kompensere for dets ydmygelse og sårede følelser ved at indtage en vigtig rolle i internationale affærer. I 1968 skabte Frankrig the French Federation of Nature Protection Societies (FFSPN) og indtog rollen som verdenslederen af miljøbevægelsen.

Den holdning, at industrialiseringen har en skadelig påvirkning på planeten var ikke ny, den havde eksisteret siden Den Industrielle Revolution. Imidlertid ville muligheden af at benytte det koncept til en politisk bevægelse og indføre internationale aftaler ikke kun ændre ekspansionen i den amerikanske økonomi, men også mindske Amerikas politiske indflydelse i Europa. 

For de Gaulle, var forehavendet med lav risiko. Frankrigs økonomi lå i ruiner og miljømæssige begrænsninger på landets industri ville have meget ringe effekt.

Sovjet var med på forehavendet og med stor begejstring. De delte de Gaulles bekymring, men at helt andre grunde. Kreml betragtede the United States som en formidabel modstander i landets søgen på at sprede kommunismen til Vesteuropa og andre dele af verden og var ivrige efter at hvad som helst der kunne underminere the United States økonomisk og politisk.

Den potentielle indvirkning af miljøtraktater på Sovjet økonomien var ikke noget at snakke om. Sovjetunionen, lod sig aldrig binde af aftaler - en del af politikken. Sovjet elskede ideen så meget at de finansierede miljøbevægelsen via de kommunistiske partier i Vesteuropa indtil Sovjetunionen kollapsede. På det tidspunkt var der ingen mangel på velstående Amerika hadere og en hel ny generation af radikale var klar til at arbejde videre på Sovjets arbejde.

I 1970’erne udvikledes den hemmelige plan om politisk orienteret industriel forurening sig endnu mere -den globale afkølingsbevægelse, der senere udviklede sig til den globale opvarmingsditto og nu for tiden til “klima-forandring” for at holde trit med tendensen i tidens miljøtrend. Uanset hvad man kalder det har medierne været med til at støtte enhver ‘dommedags’ forudsigelse om miljøet.

Selvom det politiske og økonomiske landskab har ændret sig fra en de Gaulle til en Macron, så forbliver strategien nøjagtig den samme. 

Mens dette skrives bliver de geopolitiske og økonomiske realiteter ignoreret til fordel for den ideologiske ortodoksi i the Democratic Party der har  støbt teorien om “klimaforandring” med drømmen om ‘bæredygtig energi.’ The Democrats ønsker at Amerika skal acceptere postulatet om at klimaforandring er menneskeskabt og den eneste måde planten kan reddes på er at foretage et skift fra hydrocarboner til bæredygtig energi. Charles de Gaulle ville ikke have vanskeligt ved at støtte denne tilgang.

The Democrats reciterer drømmende poesi uden noget forbehold eller være klar over der eksisterer en virkelighedens prosa. Følgende diagram - dog 4 år gammel -  gør opmærksom på i hvor høj grad de fossile energikilder er for U.S. økonomien. 

   

Som vi kan se er enhver holdning om at den 23 billioner dollars økonomi kunne fortsætte med vindmøller den rene og skære absurditet.

Diagrammet gør det også krystalklart at de fossile energikilder vil bevare deres økonomiske og strategiske betydning langt ind i det 21. århundrede - den vigtigste olien.

Oliebranchen er den største industri i verden når det gælder afkast, kapital og beskæftigelse. Med undtagelse af informationsteknologien har olieindustrien været den vigtigste kilde til innovative tiltag på teknologiens og fremstillingsprocessernes felt.

Derfor kan 97% af videnskabsfolk producere mængder af rapporter til støtte for global afkøling, opvarmning eller “forandring,” og ignorante miljøfanatikere kan recitere elendige digte for at ophøje og fedte for deres støtter, det vil dog ikke berøre prosaen om virkeligheden ved de fossile energikilder. Den objektive realitet er at vor civilisation i bund og grund er carbon orienteret, og der ikke er noget levedygtigt alternativ til billige fossile energikilder. Og medmindre vi beslutter os for at vende tilbage til en huletilværelse kan denne realitet ikke ændres i nogen betragtelig grad i den nærmest forudsigelige fremtid.

Der er ingen tvivl om at der vil komme en tid, hvor disse energikilder bliver overflødige. Som den legendariske Sheikh Yamani, tidligere OPEC olie minister, said, “Stenalderen sluttede ikke, fordi vi løb tør for sten, og Hydrocarbon tidsalderen vil ikke slutte fordi vi løber tør for olie.”  

Men den vil ikke slutte ved opstyltede og arrangerede demonstrationer eller farvet lovgivning, den vil blive erstattet af den økonomiske nødvendighed.

Men indtil da skal vi kontrollere vor skæbne.  

                                                                                     

Alexander G. Markovsky is a senior fellow at the London Center for Policy Research, a conservative think hosted at King’s College, New York City, which examines national security, energy, risk-analysis and other public policy issues, He is the author of "Anatomy of a Bolshevik" and "Liberal Bolshevism: America Did Not Defeat Communism, She Adopted It.” He is the owner and CEO of Litwin Management Services, LLC.

https://www.americanthinker.com/articles/2018/12/climate_change__who_stands_to_gain.html#ixzz5bWupApeh

Omskærelse og Moses - var han omskåret?

Omskærelse og Moses, blev han omskåret fysisk?

2. Mosebog 4:18-31 indeholder en af de der passager som mange helst vil springe over og lade som ikke er med i Bibelen. Nogle vil endog forsøge at lade som om at fortællingen ikke går ud på det der beskrives.

Min holdning, at hvis den er med, så må vi jo se på den uden at forsøge at få den til passe med vore moderne fornemmelser og følelser. Men den er godt nok besynderlig den passage.

Årsagen til det er,  at lige her ved tidspunktet for at Moses vender tilbage til Egypten for at udføre det som Gud har givet ham som opgave, så fortælles der, at en nat forsøgte Gud at slå Moses ihjel. 2. Mosebog 4:24). “Men undervejs i natteherberget kom Herren imod ham og ville slå ham ihjel.” Den er svær at greje, ikke sandt?

Moses havde netop haft en lang samtale med Gud ved den brændende busk. Moses føjer sig til sidst, og accepterer Guds befaling om at drage til Egypten og føre israelitterne ud af trældommen. Han har forladt den brændende busk sammen med sin svigerfar og er på vej til Egypten for at gøre Guds vilje.

 

Var Zippora, Moses hustru, mørk i huden? (af Kusj slægtslinje)

Hvorfor forsøger Gud så at tage Moses’ liv, især nu da han viser lydighed? Hvorfor gå gennem alt det med den brændende busk, hvis Moses alligevel skulle slås ihjel bagefter. Har Gud ‘tabt sutten’ eller hvad?

Det ser ud til at Gud ville slå Moses ihjel, fordi han ikke var omskåret. Hændelsen sker mens Moses’ hustru Zippora og deres søn er gået til ro for natten. Da Moses så bliver udsat for Guds angreb tager Zippora en flintekniv og omskærer deres søn. Skriften siger, at hun derpå tager deres søns forhud og berører Moses fødder (King James oversættelsen) med den. “Fødder” er en hebraisk eufemisme for “de private dele” eller vore genitialer. “Da greb Zippora en skarp sten og afskar sin søns forhud og berørte hans (Moses) blusel dermed, idet hun sagde “Du er mig en blodguddom” Så lod han (Gud) ham i fred.”

Genitialierne er så ‘private’ at de ikke nævnes. Enhver israelit der læser, hører beretningen ville vide at Zippora ikke rørte ved Moses “fødder” med sønnens forhud, men derimod hans private dele.  Således udførte hun en ‘stedfortræder’ omskærelse og identificerede Moses med sønnens omskærelse- Ved denne handling “lod Herren ham i fred” (4:26), og Moses fik lov at leve. Zipporas hurtige indsats (og snit) reddede Moses’ liv. Læg mærke til at Moses nu var blevet reddet fire gange af kvinder: Hans mor, søster, Faraos datter og nu hans hustru. 

I betragtning af at Herren “lod ham i fred” ved Zipporas handling antydes det at Moses ikke kan have været omskåret, i det mindste ikke efter hebraisk vis, før dette tidspunkt. Måske har det haft noget at gøre med hans opvækst i Faraos hus.

Nogle bibelkyndige har formodet at grunden til at Zippora ikke også omskar Moses kunne være, at den tid der kræves for at komme sig efter ‘operationen’ ville have hindret deres rejseplaner. Når man netop er omskåret er det særdeles vanskeligt at rejse. Mit spørgsmål er, hvorfor skulle det at Moses ikke var omskåret give Gud grund til at slå ham ihjel? Hvorfor var det så vigtigt?

Løgnene om slaveriet og Amerika

Marc A. Scaringi

The New York Times “1619 Project” bliver hyldet af medierne og mange Democrats for at være det de mener er en længe overset skjult sandhed om Amerika - at landet blev grundlagt på hvid racisme og slaveholdelse af sorte, og at selv i dag er troen på hvid overherredømme så endemisk i Amerika at det er en del af vort nationale DNA.

The Project vil sandsynligvis blive benyttet for at fremme en politisk dagsorden i Washington D.C. og over hele landet for at gøre op med denne hævdede uretfærdighed. Democrat vicepræsidentkandidat og U.S. Senator Kamala Harris (D-Cal.) har allerede kaldt the Project for “et mesterværk.” Men er det det?

For det første er det svært at tage påstandene seriøst, når skaberne og bidragyderne er priviligerede sorte der indtager ‘ophøjede’ stillinger i journalistik, i medierne og akademiet, ejet og kontrolleret stort set af hvide.  The Project’s skaber, Nikole Hannah-Jones, er en sort journalist ansat af det hvidt-ejede New York Times. Hun er en fellow fra 2017 hos the MacArthur Foundation, der blev grundlagt og støttet af en hvid mand, hvor hun modtog en betingelsesløs fondsydelse på $625,000. Hun klarer sig udmærket som sort kvinde i det hun hævder er et hvidt racistisk Amerika. Og ironisk nok, skønt hun fordømmer hvidt Amerika for hævdet systematisk diskrimination mod sorte, krævede hun at hvide skulle udelukkes fra  the Project.

For det andet har Hannah-Jones viet sin karriere til at skrive om racemæssig ulighed. Hun havde tidligere slået fast at hvide i dag er lige så racistiske som vore forfædre, men vi med tiden har været gode til at dække over vor racisme med et “slør af fornægtelse” og at fra Jamestown til i dag er racemæssig ulighed ligeså en bevidst handling af hvide mod sorte. Således kom Hannah-Jones til dette Project med en forudfattet holdning. Ved at læse hendes tidligere arbejder kan man med lethed se konklusionen af the Project uden at have læst et eneste ord.

For det tredje er den store præmis for the Project baseret på en løgn. Den hævder Amerika blev født ind i slaveriet i 1619 da de første 20 afrikanske slaver blev landsat i Jamestown. Den hævder Amerika ikke var en nation “undfanget i frihed,” som Abraham Lincoln intonerede, men i stedet en hvid racistisk stat undfanget gennem slaveriets synd. Imidlertid blev Jamestown grundlagt af en britisk virksomhed, over et årti før slaver kom til. Formålet var at lede efter guld og oprette en handelsstation for at berige virksomhedens ejere, ikke give frihed til nogen. Amerika blev født i 1776 da vi erklærede vor uafhængighed for at befri det amerikanske folk, herunder sorte, fra britisk styre. 

Project’s påstand om at sorte i Jamestown blev slaveholdt af hvide er baseret på en halv sandhed. Det fastslår, “Pirater havde stjålet dem (slaverne) fra et portugisisk slaveskib der med magt havde fjernet dem fra det land vi idag kender som Angola.” Men disse afrikanerne var med stor sandsynlighed blevet fanget og gjort til slaver med velvillig assistance af andre sorte. 

I 1619 gik porugiserne i alliance med Imbangala, en grum afrikansk stamme der levede af at plyndre andre landsbyer og tage indbyggerne, altså andre afrikanere, som slaver.Portugiserne brugte Imbangala til at angribe, besejre og slaveholde nabostammen Ndongo. Derpå solgte portugiserne Ndongo slaverne til Americas (central-og sydamerika).

Om de afrikanske slaver der blev landsat i Jamestown skriver Hannah-Jones, “De var ikke længere Mbundu eller Akan eller Fulani.  Disse mænd og kvinder ...for få måneder siden .. var de frie.” Det er dog højst usandsynligt at de havde været frie. Mbundu var del af Ndongo kongeriget, der havde en betragtelig slavebefolkning. Cirka 1/3 del af befolkningen fra Akan stater var slaver eller trælle.  

Sent 19. århundrede udgjorde slaver stadig cirka 50% af Fulani Emiratet. I afrikanske samfund, der var baseret på kastesystemet solgte overklassen ikke deres sønner og døtre til portugiserne, de solgte deres slaver.

Slaveriet blev ikke introduceret til “Amerika” af hvide i Jamestown. De indfødte amerikanske stammer havde en lang forhistorie med at holde slaver og da de sorte ankom holdt de også dem som slaver. Nogle sorte amerikanere ejede slaver. I visse dele af Syden, ejede en stor procentdel frie sorte flere slaver end de hvide. Kun en lille procentdel af hvide ejede slaver.Slaveriet var ikke enestående for Amerika, det har eksisteret over hele verden lige siden nedskreven historie. I 1619, skønt slaveri var blevet forbudt i Europa, så blomstrede det i Afrika.  

Selvom Amerika fjernede slaveriet for over 150 år siden trives det stadig i Afrika. Afrika har det højeste antal slaver i verden med næsten 10 millioner i dag. Det er flere end tre gange så mange mennesker i ‘tvungen tjeneste’ i dag, mennesker der blev taget til fange og solgt under den 350 årige periode med transatlantisk slavehandel. Sandheden er at Amerika har en forholdsvis kort periode med slaveri og det blegner i sammenligning med det som har eksisteret i årtusinder over hele verden, og især i Afrika. Slaveriet er “endemisk” for Afrika, og del at dets DNA - ikke af Amerikas.  

Modsat det som 1619 Project så gerne vil have os til at tro, så er slaveri og racisme ikke det der definerer hvad Amerika var i 1619, og hvad det er i dag.

Amerika blev født til frihed i 1776, og derpå genfødt igen til yderligere frihed i 1865 - for alle.

Efter segregationen sluttede, og det fulde omfang af civile rettigheder blev indført og som også sikrede alle sorte amerikanere, har Amerika opfyldt løftet i sin originale charter - at “all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness.” God Bless America!

Marc A. Scaringi, Esq. Mr. Scaringi is an attorney in Harrisburg, Pennsylvania, a radio talk show host of “The Marc Scaringi Show” on WHP 580AM and I Heart Radio and a Donald J. Trump endorsed Delegate to the 2016 Republican National Convention. Follow Marc on Twitter @MarcScaringi

https://www.americanthinker.com/articles/2019/08/the_lies_of_the_1619_project.html

Lær en mand at fiske - motiv til selvforsørgelse. Sådan fungerer socialismen del 2.

Sådan fungerer socialismen Del 2

Dov Fisher 

Når man giver nogen velfærdsydelser og fødevaremærker hjælpes vedkommende indtil man snart løber tør for penge. Men når man skaber forhold der gør mennesker i stand til at få et arbejde og tjene egne penge hjælper man dem og fremtidige generationer, samtidig med man indgyder dem værdighed.

Mennesker der lever af offentlige ydelser ved inderst inde godt at de ikke holder deres del af den sociale aftale. Så længe de har den mindste smule værdighed til rest er de belastet af en skamfølelse. De får så at vide de ikke skal føle sig skamfulde: “Dette er rettigheder! Du har ret til dem!” Men mennesker med selvrespekt ved det ikke er sådan. Mennesker arbejder og betaler indkomstskat, er stolte over at vide, at de er en del af samfundets løsninger, ikke dets problemer.

Jovist visse mennesker mangler evnerne på grund af fysiske eller psykologiske udfordringer der efterlader dem ude af stand til at bidrage, og konservative vil ikke svigte dem, “Thi der vil aldrig mangle fattige i landet; derfor byder jeg dig: Du skal villigt lukke din hånd op for den nødstedte og fattige broder i dit land. “ 5. Mosebog 15:11. Det er sådan set del af det personlige ansvar at en konservativ er med til at hjælpe de som virkelig ikke kan hjælpe sig selv. 

Overfladisk set lyder socialismen så bedårende: Til enhver efter hans eller hendes behov, og hvorfor ikke? Ligheder i resultater. Lighed i indkomst. Ingen hjemløshed. Lægehjælp til alle. Lad os kort se nærmere på det.

Garanteret indkomstlighed og beskatning af “Den Rige” med 70%

Når mennesker der udøver services og andre tjenesteopgaver er garanteret et bestemt indkomstniveau og de med sikkerhed ikke vil blive afskediget eller sat ned i løn, så går de ikke så voldsomt meget op i deres opgaver, da de jo ved at konsekvenserne ved at være middelmådig i indsatsen på jobbet ikke eksisterer.  Hvis dette fænomen er problematisk ved kasselinjen i supermarkedet, er det yderst alvorligt når det gælder trafikkontrollører i lufthavnen, lastvognschauffører og jo, også skolelærere der er betroet at undervise vore unge. Kapitalismen og den frie foretagsomhed motiverer mennesker til at yde det bedste, i det de ved at de skal arbejde hårdere og mere effektivt for at blive forfremmet og belønnet.

Det har været denne indsats for at forbedre sig udover sin sociale og økonomiske stade der har været medvirkende til så meget godt der er kommet fra amerikansk industri og iværksætteri. Andre - Kina, Japan, Indien - må stjæle amerikansk intellektuel ejendom for at reproducere produkterne billigere, men det kreative gennembrud er kommet fra Amerika motiveret af frimarkeds kapitalismen. Det er ikke noget tilfælde at smartphones og internettet kan knyttes til amerikanere - Bill Gates, Steve Jobs, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos. De er så blevet milliardærer.

På samme vis er verdens mest kendte medicinvarer kommet gennem amerikansk forskning og udviklingsarbejde. Amerikanerne er såmænd ikke genetisk andre overlegne. Snarere er det det amerikanske frimarkeds kapitalistiske system der tilskynder til, belønner, foretagsomhed, risikovillighed, selvstændig tænkning og ikke mindst hårdt arbejde der udgør forskellen.  Hvis du nogensinde har forsøgt at vinde en pris, være med på et sportshold, eller få en belønning af dine forældre så har du personligt erfaret at du blev stærkt tilskyndet til at gøre det endnu bedre når du var garanteret en belønning.

Du står med et moralsk dilemma: I en verden med hjemløse mennesker og sult i Venezuela, hvordan kan det være rigtigt at nogle amerikanere er så grådige at de aldrig holder inde med at få endnu mere rigdom, selv efter de har nået en milliard dollars? Jeg medgiver at de ikke har brug for de ekstra penge. Men det er det der motiverer dem, ligesom andre motiveres til at opnå andre mål, der for mig ikke giver mening - som at være med i De Olympiske Leges curling. Jeg er rabbi. Det er det der motiverer mig til at lære og undervise i Toraen. Jeg holder også meget af at udtrykke mig på skrift, derfor skriver jeg. Musikere - om det er country- eller de er i hip-hop eller andre genrer - motiveres til at udøve deres håndværk. En person elsker at spille cello, en anden viola da gambe. Nogen elsker at arbejde i træ, eller arbejde under deres bilers motorhjelme.

På samme måde er mange mennesker motiveret af passionen at “tjene penge.” Det er ikke min passion, og måske det heller ikke er din lidenskab, men det er altså deres - blive ved med at tjene penge.  

Mange af Amerikas førende venstreorienterede - Bezos, Steyer og Zuckerberg - er motiveret af deres umættelige appetit for flere penge. De lever for at tjene penge. 

De fleste af os lever ikke i deres verden og forstår ikke deres ensporede materialistiske fokus, men et godt sted at få indsigt er TV showet Shark Tank. Der har vi så Mark Cuban, Kevin O’Leary (“Mr. Wonderful”), Barbara Corcoran, Lori Greiner, Robert Herjavec, og Daymond John. Disse mennesker er ubegribeligt rige. Men de lever for at få flere penge, så de kan investere i andres ideer. De finder de økonomiske risici de kaster sig ud i ligeså spændende som de der udøver bungee-jumping, og de nyder den intellektuelle udfordring ved at forfine en ides markedsværdi ligesom videnskabsforskere bliver optændt af andre intellektuelle udfordringer. 

Mindre velbeslåede amerikanere der pusler med kreative nye ideer kommer til dem og siger, “Denne fødevare, eller dette redskab, eller dette tekstil eller denne fritidsbeskæftigelse vil gøre alles liv bedre, men jeg har ikke pengene til at realisere min ide med succes. Jeg har brug for dine penge.”

Investorerne lytter, og primært motiveret af personlig grådighed, beslutter de om de vil spendere hundred tusinder af deres egne dollars på en ide, derpå en anden. Investorerne synes aldrig at løbe tør for penge fordi de allerede er “for rige.” De har allerede akkumuleret så mange penge at de kan investere utallige millioner i utallige nye ideer. Resultatet: Hver gang de sætter penge i noget for at tjene endnu flere penge ...bliver alles liv bedre.

Som kontrast, hvis vi beskatter deres private “overvældende” velstand med konfiskerende rater, hvor skulle pengene så komme fra til de nye gode ideer og produkter?

Fra regeringen.

Når regeringen investerer i ideer rammer samfundet af og til en vinder, men alt for ofte bliver regeringen omringet af lobbyister og interessegrupper motiveret af ideens politiske muligheder frem for en visdom baseret på markedet. Således gav Obama regeringen flere end $500 million til Solyndra for et klimaforandrings forslag der fremmede en politisk dagsorden.  Den halve milliard dollars gik tabt. I Californien gik regeringen i færd med at bygge en højhastigheds togbane, der sådan set ikke gav mening, men var så dejligt politisk chict.

I 2008 fik vælgerne at vide at projektet ville koste  $40 milliarder. Fire år senere blev det så forhøjet til $68.4 milliarder. Nu er det prissat til $77 milliarder med forventninger om at tallet vil nå op over $100 milliarder. Der følger mere med: I første omgang skulle en envejs billet fra Los Angeles til San Francisco koste $55. Nu er vi oppe på $86. Man vurderede, at projektet ville være færdigt i 2023. Nu forventer man det færdigt i 2033. Det anslåede antal  passagerer er faldet med 67%. Resultatet er at Californien nu vakler på randen af helt at skrotte store dele af  projektet. Milliarder er gået tabt, og der er intet højhastighedstog at fremvise.

 

Private milliardærer, fordi de er motiveret ikke af politik, men af deres egen grådighed til at tjene flere penge og af deres egen forsigtighed for ikke at tabe penge investerer kapital i ‘værdige’ projekter, der har de største muligheder for at blive en succes. 

Således sætter frimarkeds kapitalismen ikke alene gang i økonomien, men gør også vore liv lettere og bedre. Hvis regeringen begynder at beskatte privat rigdom med konfiskerende rater viser al økonomisk historie, at de forhøjede skatter ikke vil gøre at milliardærerne så pludselig vælter frem og betaler for den gratis service til alle andre.

Her er hvad der vil ske i stedet:

“De Rige” vil vende sig mod eksperterne, de fremragende skatteadvokater og økonomer der grundigt vil studere de nye love og finde nye smuthuller og eksotiske strategier hvormed de kan minimere eller helt undgå de nye skatter.

For eksempel tjente General Electric  $14.2 milliarder i overskud i 2010 og der berettes at virksomheden ikke betalte skat. Den Alternative Minimum Skat (“AMT”) blev indført efter man erfarede at 155 af landets rigeste familier ikke betalte skatter; det endte med at “De Rige” helt lovligt fortsatte med at undgå at betale skat mens AMT endte med at plyndre middelklassen. På lignende vis betalte Amazon ingen skat i 2017 trods et overskud på $11.2 milliarder.

“De Rige” og deres skatterådgivere bruger utallige strategier som den ikke-rige ikke kan begribe. De kan flytte penge ud af landet til steder, hvor der er en meget lav skat. De kan udskyde fortjenester til senere år, eller kan omformulere deres værdier. De kan også lovligt købe politikerne ved at bidrage til deres kampagner; som betaling hjælper deres lobbyister med at få lavet om på skattelovgivningen. Således, selvom det kan se ud til at nye love strammer og lukker skattehullerne, vil “De Rige” ikke betale mere, fordi deres lobbyister finder nye ellers skjulte huller for at undgå at betale skat.

Warren Buffett støttede Obama i 2008, ved at sige det var uretfærdigt at hans sekretær betalte mere i skat end han gjorde. Men i 2019, efter the Wasted Obama Decade, siger Buffett stadig at han betaler mindre i skat end sin sekretær. Det forandrer sig aldrig, og det gælder begge partier.  

Wall Street kapitalisterne hæger om deres midler som milliardærerne i Silicon Vally, ved at bidrage i stor stil til Democrats. Således kan Bernie Sanders og hans hustru, der er millionærer, ejer tre huse, flintre landet rundt i Sanders jetfly. Elizabeth Warren har anmodet milliardærer som Starbucks’ Howard Schultz om donationer, og hun har været i stand til at få hundred tusinder af dollars fra personer i sikkerhedsbranchen og investeringsfirmaer der specialiserer sig i at beskytte deres kunders velstand mod højere skatter.  Hillary Clinton blev betalt hundred tusinder dollars af virksomheder på Wall Street for hemmelige 15 minutters møder bag lukkede døre som blev karakteriseret som “taler” og “honorarer” men i bund og grund var betaling for at sikre sig adgang til at maksimere deres profitter hvis hun havde vundet.

Enhver indsats for at reducere “De Riges” velstand gør blot at deres værdier placeres i andre midler og skattely lande.

På lignende måde viser data, at selv mellemklasse amerikanere flygter fra de stater, hvor skatten er meget høj - Illinois, Californien, og New York til lavskats stater som Texas, Arizona, og  Florida. Hvis middelklassen ikke kan klare sig fordi skattepolitikken holder dem fastlåst på et niveau der svarer til de lavere klasser så vil middelklassen arbejde mindre hårdt og i færre timer, være mindre kreative, stræbe mindre, og helt forlade den unikke amerikanske ånd med foretagsomhed, der har gavnet verden så storartet under kapitalismen. 

Sådan reagerer mennesker, og sådan er du og vil blive det. Du vil ønske det bedste for dig selv, dine børn.

Det er derfor socialismen aldrig fungerer. Hvorfor jo mere Californien bruger på sociale ydelser, des større kravet om endnu flere ydelser, selv om Hollywood flygter til Georgia for at lave film om Californien.

Videnskaben har fastslået det, fra Rusland til Kina, til Nordkorea til Venezuela. Socialismen duer aldrig.

https://spectator.org/how-socialism-works-part-two-a-primer-for-economic-idealists-and-others-who-just-seek-goodness/

Del 1 af den lille serie her: https://synopsis-olsen.blogspot.com/2019/07/forbyd-kvgs-prutter-og-hjhastighedstog.html

 

"Jamen de er jo forsikret" som undskyldning for ødelæggelser

Andrea Widburg

Selv da de deltagende i optøjerne i Minneapolis og andre byer hærgede byernes forretninger hævdede de, at de ikke gjorde noget forkert, fordi forsikringsselskaberne ville træde til og redde de som det gik ud over. Kendsgerningen, at disse venstreorienterede havde en sådan tillid til en kapitalistisk institution ville sådan set være charmerende om ikke det var fordi de tager så grumme fejl. for de fleste af de mennesker, hvis levebrød disse Marxister smadrede har ingen forsikring der kan redde deres udkomme.

 

En fremragende illustration på denne “forsikringen betaler” tankegang kan ses i en video, hvor Kaitlin Bennett interviewer og udfordrer to unge Black Lives Matter–støtter. Det er mest den unge kvindde der taler, mens hendes ven med øreringen og den omhyggeligt satte store frisure, og den kunstfærdige ikke kanppede skjorte lytter og samtykker. De er så fokuseret på “følelser” at de ikke kan begribe holdninger som sund fornuft, lovens bogstav eller et fungerende samfund. Og så er der forsikringspointen.

"Mener du at AutoZone fortjente at blive plyndret og brændt helt ned?” spørger Bennett.

"Jamen, det er en stor virksomhed, og de har forsikring,” svarer frøken Venstreorienteret.

Et minut eller to senere insisteret tågehjernerne,  at det ville være anderledes hvis nogen nu kom til deres hjem og brændte det ned fordi “så bliver det personligt.” Bennett stiller det oplagte spørgsmål, om ikke også det at brænde en arbejdsplads ned, dermed tage de ansattes jobs fra dem og også ejerens, ikke er “personligt.” Svaret er simpelthen skingrende skørt:

"Men de vil blive kompenseret,” siger frøken Venstreorienteret. “Du vil ikke blive kompenseret, hvis dit hus brænder ned, men de bliver kompenseret af virksomheden.”

En forbløffet Bennett spørger høfligt om Frøken Venstreorienteret forstår, hvordan det at være forsikret fungerer.

"De har forsikring. Hvis de får en brand har de forsikring. Således kan de støtte deres arbejdere. Hvis det er en god virksomhed vil de gøre det.”

Ifølge frøken Venstreorienteret så har store virksomheder dybe lomme og forsikring, så hvad man end gør ved dem er helt i orden. 

Det frøken Venstreorienteret ikke kan forstå er at i bedste fald var de fleste af de butikker, virksomheder der blev ødelagt ikke ‘store virksomheder’ og mange af dem kan ikke blot regne med forsikringserstatningen, enten fordi de var så små butikker at de ikke har råd til forsikring, eller har valgt ikke at lade sig forsikre eller at forsikringsselskaberne har nægtet dem en forsikring eller nægter dem erstatning. 

Selv the New York Times skrev om de hjælpeløse virksomheder som de demonstrerende ødelagde. I Minneapolis:

"Jeg var udenfor og siger, “Vær opmærksom på jeg ikke er forsikret,” sagde  Hussein Aloshani, en indvandrer fra Irak og viftede med armene i frustration mens han genkaldte sig scenen fredag nat udenfor hans delikatesseforretning som hans familie ejer.

Ydermere viser det sig at de virksomheder i Minneapolis der troede de havde en forsikring finder så ud af at deres forsikring ikke dækker.

Dagen efter de demonstrerende havde smadret the Sports Dome butikskomplekset i St. Paul, kom et nedrivningshold hyret af byen til for at fjerne bygningen da den var farlig og ustabil.

Så præsenterede byen ejendommens indehaver for en regning på $140,000 som det ville koste at fjerne affaldet.

"Det var vi helt sikkert meget oprørte over,” sagde ejeren Jay Kim, hvis forsikringspolice dækker maximum $25,000 i ødelæggelse. “Vi troede at den var rigelig  høj. Men vi anede ikke, hvor meget en så omfattende ødelæggelse ville koste på det tidspunkt vi tegnede forsikringen.”

Som dusinvis af andre investorer hvis ejendomme blev alvorligt skadet i optøjerne blev familein Kim forbløffet over at finde ud af, at de penge de kunne få fra deres forsikringsselskab grundet ødelæggelse ikke kom blot i nærheden af omkostningerne ved udbedring. De fleste forsikringspolicer har en øverste grænse for erstatning på mellem $25,000 til $50,000, med reparatørerne har givet bud på $200,000 til $300,000. I mange sager er prisen for arbejdet på samme niveau eller højere end den faktiske værdi af ejendommen viser opgørelser.

Socialismen er udelukkende beregnet på “andre menneskers penge.” Som frøken Venstreorienteret gladeligt formoder formodes at man kan ødelægge hele bydele og forsikringsselskaberne vil så kaste penge i grams, redde stumperne. Men som med alt andet tager socialisterne også fejl her. Andre ‘menneskers penge’ herunder forsikringsselskaberne penge er begrænsede, og venstrefløjen smadrer disse midler ligesom den smadrer alt andet. 

https://www.americanthinker.com/blog/2020/09/rioters_stupidly_justified_their_damage_by_pointing_to_insurance.html