Lægen der udslettede kopper og coronaproblematikken

Kevin Agorastos

Om vi erkender det eller ej så har vi alle været med i et stort eksperiment.

Aldrig før har vi haft en national nedlukning og massekarantæner af ellers raske mennesker som modsvar til en pandemi. Det skete ikke under Den Spanske Syge (influenza) i 1918, Den Asiatiske Influenza i 1957 og Hong Kong Influenzaen i 1968/69. Konceptet med social afstand er moderne. Vi har implementeret mange af disse ting i varierende grader, men aldrig på nationalt plan. Slutresultatet har haft enorme økonomiske og sociale konsekvenser.  

Ifølge en artikel fra the New York Times, dukkede det op under Bush Jr. administrationen. Daværende præsident George W. Bush ønskede at sikre at nationen skulle være bedre forberedt på den næste pandemi. Det blev sat i værk i samarbejde med the Defense Department, at amerikanerne skulle selvisolere sig under det næste udbrud. To regeringslæger, Richard Hatchett, en onkolog der blev rådgiver for Det Hvide Hus, og Carter Mecher, læge hos Department of Veterans Affairs fik til opgave at udforme the National Strategy for Pandemic Influenza Writing and Implementation Team.

Nu er det alt begynder at blive besynderligt. Et dokument fra 2006, med titlen “Målrettet Strategisk Social Afstand, Regler for Pandemisk Influenza” blev benyttet som anbefaling for nedlukninger, Dets hovedforfatter var kompleks system analytiker Robert J. Glass. Hans 14 årige datter Laura M. Glass, er også med på dokumentets liste. Det viser sig, at dokumentet delvist var baseret på hans datter forsøg i High-School. Laura, med hjælp fra hendes far, skabte en computersimulation for, hvordan mennesker interagerer i sociale situationer. Jo, den er god nok: Du kan kreditere nedlukninger som en del af en teenagepiges videnskabs projekt. 

Nu er det så her den anerkendte læge og epidemiolog Donald Henderson dukker op. Dr. Henderson var med i en 10 år lang international kamp for at udslette kopper over hele verden. Kopper er den første sygdom hos mennesker der blev udslettet. Dr. Henderson døde i 2016. I 2006, sammen med tre andre professorer fra John Hopkins skrev han en afhandling som reaktion på Glass dokumentet. Som du måske kan gætte var de meget lidt enige med Robert Glass. De mente at sådanne ekstreme forholdsregler ville have yderst uheldige sociale og økonomiske konsekvenser. Følgende afhjælpningsmidler er de som Dr. Henderson mente var det der skulle benyttes for at modstå en pandemi eller epidemi.

Dr. Henderson var en overbevist fortaler for vaccinationer, og mente at det at arbejde på at udvikle en vaccine var altafgørende. 

Forberedelse og planlægning i god tid er livsvigtige. En Regional Health Care Operations Committee skulle etableres for at sikre samarbejde og kollaboration over hele samfundet (hospitaler, omsorgspleje, Røde Kors, lovhåndhævere, medierne og andre.)

De syge skulle isoleres derhjemme eller på hospitalet, men alle skulle opmuntres til at gå på arbejde således at livsvigtige services kunne opretholdes. 

Det kunne være nødvendigt at skoler lokalt måtte lukke i 10-14 dage ved udbrud af en epidemi. Imidlertid ville en længere nedlukning i håbet om at mildne epidemien blandt de studerende ikke kunne garanteres

Alle skulle opmuntres til at udøve god hygiejne. Det omfatter vask af hænder og at tildække munden ved hosten eller nysen.

At sløjfe eller udsætte møder eller sammenkomster med mange mennesker ville kunne hjælpe til at mildne effekterne af epidemien. Imidlertid ville sløjfen eller udsættelse af store forsamlinger sandsynligvis ikke have nogen målbar effekt.

Der er ikke grundlag for at anbefale karantæner hverken af grupper eller enkeltindivider. Sådanne metoder ville kunne have modsat virkning, såsom tab af tillid til regeringen, og ville stigmatisere de som er i karantæne.

At screene passagerer ved grænserne eller lukke lufthavne eller jernbanestationer er ikke effektivt og anbefales ikke.

Masker burde primært benyttes af de som arbejder på hospitaler. Undersøgelser har vist at kirug masker kun gavner lidt fordi porerne i maskerne kan blive blokeret af fugtigheden fra udåndingen, og luftstrømmen ville så brede sig rundt om masken. Der er nogle få data for N95 eller kirurg masker uden for sundhedssektoren, og N95 masker skal tilpasses så de bliver effektive.

Opsummeret: Hendersons strategi var at holde ud, komme igennem det. Lad pandemien brænde ud af sig selv, behandl de syge og arbejde på at udvikle en vaccine så hurtigt som muligt. 

Henderson mente den bedste reaktion på en pandemi er at lade samfundet fungere normalt. Virksomme politiske og offentlige sundheds garantier er også nødvendige for at sikre at den lægelige behandling gives når der er brug for den. Således sikres at en håndterbar epidemi ikke bliver til en katastrofe.  

https://www.americanthinker.com/blog/2020/06/6_29_2020_1_58.html

Bidens mentale nedtur er trist og ildevarlslende

Joe Biden's mentale nedtur er trist og uheldsvarslende

Thomas Lifson

Hvordan vil  Joe Biden kunne klare at deltage i præsidentielle debatter?  Eller føre kampagne når han er ude af kælderen?  

Jeg hader næsten at påpege dette, fordi jeg har medfølelse med enhver der står med mentale udfordringen som følge af alder. Men Det Ovale Værelse er ikke ikke noget sted for nogen der har brug for medfølelse for sit mentale forfald (eller andet jobrelateret handicap). Lad Biden blive ved med at fodre gæssene på plænen foran hans overdådige palæ i Delaware, og min sympati vil flyde over, og måske vil jeg endda dele med ham mine egne udfordringer med det at blive ældre.

Men Joe, hold helt op med at stræbe efter et job hvor du mangler kapaciteten. Bliv gammel med ære! Som den næstmest berømte sætning i Dirty Harry filmene påpeger, “en mand skal kende sine begrænsninger.”  

To korte videoklip illustrerer vanskeligheden Joe har med at tale sammenhængende. Her, trods det han gentagne gange ser ned på sine notater gentager han den samme pointe tre gange i løbet af 45 sekunder, som om hans hjerne ikke kan rumme flere tanker end det der nævnes på talepapiret.

Næste klip er endnu værre. Han væver sig ud det det komplet usammenhængende, en gang ordsalat.

https://www.youtube.com/watch?v=z_wlQZ5N_2k

En svækket gammel mand i Det Hvide Hus ville være instrumentet for uansvarlige kræfter der vil kunne presse ham, hans hustru og hans kriminelle afkom - indtil det punkt, hvor hvem som helst der er vicepræsident lader 25. Amendment træde i kraft, eller naturen tager sin del hos en ældre herre der skal kunne klare det ubegribelige ansvar der følger med at være præsident. 

https://www.americanthinker.com/blog/2020/06/joe_bidens_mental_decline_sadly_evident_twice_yesterday.html#ixzz6Of5GGZ4g

Læge går i rette med epedimiologer

Steve Bigler

Jeg er pensioneret læge. I løbet af min karriere, arbejdsliv, har jeg haft en del kontakt med epidemilogi. Nu vil jeg være helt oprigtig: Epedimiologiområdet imponerede mig ikke. Her følger hvorfor:

1. Når en pandemi slår ned, har jeg aldrig nogensinde oplevet en epidemiolog være beskæftiget med at give patientomsorg. Så under en pandemi, hvor beskyttelseshandsker skal bruges - så er ubrugelige.

2. Deres modeller og derfor deres rådgivning er baseret på deres bedste gætteri, fra tidligere pandemier. Det har været ganske åbenbart under COVID-19, at i næsten i alle sagerne har deres ‘præcision’ været meget lidt imponerende.  

3. Det er ganske typisk at rækkevidden af deres modeller er meget ‘bred’ og bred nok til man kunne køre en Mack Lastvogn gennem åbningen. Derpå, når de faktiske resultater så viser sig at falde inden for denne ‘brede port’ slår de sig selv på skulderen’ godt gået’ som om de har opnået noget godt. Helt ærligt mener jeg at du og jeg kunne komme frem med lige så præcise modeller ved at kaste med dartpile  mod et dartbræt.

4. Det kan se ud til de har et tunnelsyn. Bekymringen hos epidemiologerne er at have fokus på sygdommen og kun sygdommen. Det er ikke deres opgave at bekymre sig om økonomien, de sociale-, politiske- ægteskabelige forhold og den psykologiske skade der er resultatet af strenge karantæner og nedlukninger.

5. Kendsgerningen er, at de ikke personligt har noget i klemme. Under enhver nedlukning ved en pandemi så modtager de stadig deres løn og andre goder. Jeg har altid ment at det kunne være interessant at suspendere deres betaling og goder under en nedlukning og se hvordan det ville spænde af.  Det er så let at fremkomme med dystre og ildevarslende udtalelser når man ikke har noget i klemme.

6. De arbejder sædvanligvis i hold. De er ofte ansat af et universitet eller et rådgivningscenter. Dette giver dem tryghed og den luksus at de aldrig behøver påtage sig et individuelt ansvar for deres projektioner. Det er sjældent en individuel epidemiolog træder frem og siger, “jo, det er min model, og jeg står inde for at den er præcis.” Og hvornår har du sidst hørt en epidemiolog blive sagsøgt for uvederhæftig praksis? Svaret: Aldrig. 

7. De synes at mene de i fællesskab er chef for det hele - at de pludselig er blevet den ordførende direktør i en stat eller hele nationen. De synes at glemme at deres arbejde blot er at rådgive en guvernør eller en præsident, ikke overtage deres embede.

Konklusion: Det er i bund og grund en udmærket aflønnet beskæftigelse med kun lidt eller så at sige intet personligt ansvar knyttet til deres resultater. Hvilket godt job hvis man kan få et!

Personligt er jeg lige for tiden en del af højrisikogruppen. Jeg er over 70 år gammel og jeg har diverse kroniske sygdomme. Dog er jeg villig til at tage ansvar for mine egne handlinger.  Under hele Corona hurlumhejet har jeg konstant følt at det ville være rigtig godt og ansvarligt at opfordre de ældre i risikogruppen til at beskytte sig - endda gå i selvkarantæne.  

Lad den yngre sunde generation komme videre i deres liv samtidig med den tager fornuftige forholdsregler - hoste i albuen, holde social afstand, hyppig vasken hænder, og muligvis bære ansigtsmaske hvis den vælger det. Det virker på mig som et fornuftigt kompromis i håndteringen af pandemien - uden at økonomien og menneskers liv ødelægges.

https://www.americanthinker.com/blog/2020/06/a_retired_physicians_take_on_epidemiologists.html#ixzz6QGL6EBGK

Racistisk politivold - En myte?

 MATT MARGOLIS 

Protesterne og optøjerne der begyndte i kølvandet på George Floyds død ser ikke umiddelbart ud til at stoppe lige med det samme. Mange mennesker med god vilje udtrykker deres vrede over hvad de tror er en form for udbredt racistisk betinget politibrutalitet. Den måske mest almindelige udgave af påstået racistisk politi “brutalitet” vi hører om er skyderier, især nogle med tvivlsom begrundelse. Ifølge nogle er der et nærmest racistisk politi - og det skal vi gøre noget ved.

Black Lives Matter opfordrer til at skære ned på politiet - hvilket blot er rigtig uklogt. Democrats i Kongressen søger at gennemføre en omfattende “police reform,” og man kan kun undre sig over hvad det ægte formål skulle være. Men alt dette medfører nogle vigtige spørgsmål. Vi kan alle være enige om at ikke retfærdig brutalitet fra politiets side er noget rigtig skidt, men er der virkelig en “epidemisk” racebetinget politibrutalitet? Det eneste der skal til før alt går viralt og amok og tusinder af mennesker går på gaden er en sølle hændelse, men er det faktisk så stort et problem som folk formoder? 

Hvis man ser på data er svaret faktisk Nej! Ifølge en undersøgelse i 2018 udgivet i the Proceedings of the National Academy of Sciences, har hvide betjente ikke større sandsynlighed for at skyde sorte civile end sorte eller hispanic betjente. Ifølge undersøgelsen er der “intet belæg for anti-sorte eller anti-hispanic forskelle i skyderier, og hvide betjente skyder ikke oftere minoritets civile end ikke hvide betjente. I stedet er det race-specificeret kriminalitet der på meget markant vis peger på de civiles race. Dette lader formode at den stadig større diversitet hos betjentene i sig selv ikke reducerer de racemæssige uoverensstemmelser i skyderier ved politiet.”

 AP Photo/Kevin Hagen

Andre undersøgelser er nået frem til lignende konklusioner, herunder en Harvard undersøgelse der ikke konstaterede racemæssige uheldige forhold når politiet benytter vold med død til følge, dog er der en vis uoverensstemmelse når det drejer sig om fysisk vold. Ved vold med døden til følge eksisterer der ingen uoverensstemmelse.

“En solid mængde beviser giver ingen strukturel begrundelse for racemæssig forskelsbehandling i retssystemet med hensyn til anholdelser, retsforfølgelse og dom,” forklarede Heather Mac Donald fra the Manhatten Institute in the Wall Street Journal tidligere på måneden. “Kriminalitet og mistænkelig opførsel, ikke race er baggrunden for de fleste politiaktioner.” 

I 2019 skød betjente 1004 personer, de fleste af dem var bevæbnet eller på anden vis farlige. Afrikansk-amerikanere udgjorde cirka 25% af de politidræbte sidste år - 235 - en andel der har været stabil siden 2015. Den andel af sorte ofre er mindre end hvad kriminaltietsraten for sorte ville antyde, da skydehændelser hos politiet er en angivelse af hvor ofte betjente møder bevæbnede og voldelige mistænkte. I 2018, seneste år for sådanne data der er offentliggjort, udgjorde afrikansk-amerikanere 53% af de kendte drabspersoner i the U.S. og begik cirka 60% af røverierne, selvom sorte kun udgør 13% af befolkningen. 

Politiet skød, med døden til følge, 9 ubevæbnede sorte og 19 ubevæbnede hvide i 2018, ifølge en database i Washington Post, en nedgang fra henholdsvis 38 og 32, i 2015. The Post definerer det at være “ubevæbnet” ganske bredt og omfatter også sager, hvor en mistænkt i Newark, N.J. havde en ladt pistol i sin bil under en politijagt. I 2018 var der 7,407 sorte ofre for drab. Hvis vi formoder et lignende antal sidste år, så repræsenterer de 9 ubevæbnede sorte ofre for politiskyderi sølle 0,1% af af alle dræbte afrikansk-amerikanere i 2019. 

Som kontrast må man konstatere at en politibetjent har en 18,5 gange større sandsynlighed for at blive slået ihjel af en sort person end en ubevæbnet sort person har for at blive slået ihjel af en betjent.

“Uanset hvor forkastelig og kvalmende videoen af Floyds arrestation er, repræsenterer den ikke de 375 millioner årlige kontakter politiet har med civile,” sagde Heather MacDonald.

MacDonald betonede også at “En 2015 Justice Department analyse af the Philadelphia Police Department fandt at hvide betjente i langt mindre grad, end sorte eller hispanic betjente, skød sorte ubevæbnede sorte mistænkte.” 

MacDonald har skrevet om emnet i lang tid. I 2016 i en artikel med titlen “The Myth of the Racist Cop” hvor hun påpegede at betjente “mere end en gang overvejer deres retmæssige brug af magt af frygt for at blive kaldt racister og miste deres arbejde, om ikke deres frihed.”

Den 5. oktober blev en kvindelig betjent i Chicago slået bevidstløs af en mistænkt i et biluheld, der gentagne gange bankede hendes hoved ned i asfalten og rev store totter hår af. Hun afholdt sig fra at bruge sit våben, fordi hun ikke ønskede at blive den næste virale video i the Black Lives Matter fortællingen.

The Chicago Police Department ønsker nu at institutionalisere en sådan farlig genovervejelse af brug af magt. I de foreslåede retningslinjer for brug af magt kræves at betjente nøje overvejer “virkningen af selv rimelig magtanvendelse kunne have på de som observerer det.”

Følgende opgørelse fra Law Enforcement Today sætter også emnet politibrutalitet i perspektiv:

Ifølge 2019 data, er der 328, 240, 469 mennesker her i the United States.

Ifølge statistik fra com, er der 670,279 heltidsansatte politibetjente her i the United States ud af samlet 900,000 edsvorne lov og ordenshåndhævere (data fra National Law Enforcement Memorial Fund).

Der er cirka 2,1 betjente per 1000 personer.

Politibetjente udgør mindre end 0.21% af befolkningstallet.

Betjente kommer årligt i kontakt med 17% af befolkningen.

Det svarer til 55,800,880 kontakter

På tidspunktet for sidste rapport var det 26000 klager om voldsudøvelse fra betjente.

Det svarer til 0.047% af kontakterne.

Kun 8% af klagerne fik medhold

Det er 2,080 ud af 53,380,000 kontakter, eller  .0039%

En god ven der er politidirektør satte det i perspektiv:

Du har 7 gange højere risiko for at blive myrdet …

15 gange højere end at dø i et traikuheld …

42 gange højere for at blive voldtaget …

… end at møde en betjent der benytter overdreven magt mod dig.

Ganske enkelt: Fortællingen om at politibetjente er overdreven racister er bare ikke sand, og det har sandsynligvis medført at betjente er blevet angrebet og slået ihjel.

Under opblomstringen af the Black Lives Matter bevægelsen fremholdt Barack Obama myten om systematisk racisme hos politiet, beskrevet af nogle som en “krig mod betjente,” resulterende i en øgning af antallet dræbte betjente i tjeneste - et øgning der sluttede under Trumps første år som præsident. Kendsgerningen er at antallet af betjente dræbt i tjenest årligt gik op fra 2013-2016.

Så vær mere besindig når denne udfordring nævnes. Betjente der bruger overdreven magt skal naturligvis undersøges, men at blive ved med at nære myten om at der er udbredt racisme blandt betjente hjælper ingen og gør sandsynligvis stor skade.

Vi har faktisk mennesker der går ind for at skære ned på politiet. Der er, også i politiet, nogle brodne kar, men politiet som et hele beskytter vore samfund, og der er brug for det.

Matt Margolis is the author of Trumping Obama: How President Trump Saved Us From Barack Obama’s Legacy and the bestselling book The Worst President in History: The Legacy of Barack Obama. You can follow Matt on Twitter @MattMargolis

https://pjmedia.com/news-and-politics/matt-margolis/2020/06/07/is-there-really-an-epidemic-of-racist-police-shootings-several-studies-say-no-n484099

Dagén da Obama svigtede de sorte i Amerika

Dagen da Obama svigtede de sorte i Amerika

Jack Cashill

På Faders Dag 2008 holdt Barack Obama sin mest ærlige tale om raceforhold, muligvis hans eneste sådan nogenlunde ærlige tale om race. Medierne bemærkede det knap.

Talen blev holdt hos the Apostolic Church of God in Chicago. Fra prædikestolen talte Obama til de forsamlede vælgere - åh undskyld, kirkegængere - med en ikke karakteristisk dristighed. Han mindede sit publikum om at for mange sorte fædre manglede i “for mange hjem.” Han kendte om nogen til fænomenet da hans egen fader “forlod os da jeg var to år.  gammel.” 

Idet han for et øjeblik udelod sin personlige historie, omend noget fiktiv, kom Obama med det traditionelle konservative argument om at faderløse børn har fem gange større sandsynlighed for at vokse op som fattige, ni gange større risiko for at gå for tidligt ud af skolen, og tyve gange større sandsynlighed for at komme i alvorlige problemer end børn der vokser op hos begge forældre.

De fraværende fædre. lod Obama forstå - “har ikke levet op til deres ansvar, har handlet som drenge i stedet for mænd. Og selve grundlaget for vore familier er svagere på grund af det.” Da det var Obama der kom med dette argument - og ikke lad os sige Dan Quayle - så blev det ukritisk rapporteret af medierne.

Progressive var imidlertid noget usikre over Obama der gav en stremme til det han kaldte sin “indre Cosby,” og en progressiv om nogen, som Jessie Jackson var fortørnet. Selv da han hviskede kunne man tydeligt høre hans stemme.

I hele Obamas politiske tilværelse havde Jackson været selve Ikonet for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Fra det øjeblik Jackson stod frem i Chicago i april 1968 iført en t-Shirt der angiveligt skulle være vædet med Martin Luther King Jr’s blod - Obama var seks år dengang - viste han, at en leder af en bevægelse med tilstrækkelig karisma og adgang til medierne sådan set ikke behøver bekymre sig om sandhed.

Jackson skulle man ikke træde over tæerne. Tre uger efter Obamas Faders Dag prædiken gik Jackson  til genmæle. Som fortalt af Jeff Zeleny fra the New York Times, “Han gik specifikt i rette med hvordan Mr. Obama i de seneste taler havde påpeget sorte mænd ikke levede op til deres ansvar som fædre.” 

Da Jackson selv havde avlet et ‘kærlighedsbarn’ uden for ægteskab tog han Obamas ord som noget personligt. En tændt mikrofon i et Fox News studie fangede Jackson der hviskede til en anden sort gæst, “ Ser du Barack, har talt om, hmmm talt ned til sorte - Jeg vil skære hans nosser af....Barack ....han taler ned til sort ...fortæller n***** hvordan de skal opføre sig.” 

Ved at sige “skære hans nosser af,” og samtidig gøre en bevægelse som skar han med sine hænder understregede han sin mening. Man kunne håbe han talte i billedsprog, men han “gik i kødet” på Obama. Hans vrede var ægte.

Hvis ethvert andet medie end Fox News genfortalte disse bemærkninger ville de aldrig være blevet bemærket, som det skete, i det mindste delvist. Fox News redigerede sætningen med  “n-ordet. “Vi ønsker ikke at skade Jesse Jackson fortalte Bill O’Reilly Politico’s Jonathan Martin. “Det er ikke vores opgave at gøre det. Derfor holdt vi os tilbage. Og så fik en led fyr fat i hele historien og lækkede den ud på Internetttet, og så kørte den.”

Ved at fortælle om hvad O’Reilly ‘udelod’ indledte Martin med den underholdende Orwellske overskrift, “Det viser sig Jesse Jackson hviskede noget endnu værre end hans ønske om at skære Barack Obamas manddom af.” De fleste mænd,  formoder jeg, ville vel mene at truslen om kastration er en smule “værre” end et racistisk udbrud. men de flest mænd får ikke deres prioriteter genfortalt hos et større medie.

Dette var et følsomt øjeblik for Obama og the MSM. For mildne trykket mod Obama fokuserede the Washington Post’s Jonathan Weisman på konflikten mellem Jackson og hans søn medlem af kongressen Jesse Jr. Som Weisman imidlertid bemærkede, “For Obama der stadig kæmper med at tage afstand fra præsten Jeremiah Wright's flammende prædikener kan endnu en opflamning i det afrikansk-amerikanske samfund ikke bydes velkomment.”

The Times førte an med Jackson’s forebyggende undskyldning for det Zeleny så delikat kaldte en “vulgær henvisning.” Det var det. Obama accepterede straks undskyldningen, men hans talsmand lovede at Obama ville fortsætte med at behandle udfordringen med faderskab.

https://www.youtube.com/watch?v=7sPUYwxSU1o

Canadiske Suzanne Goldenberg, der skriver for Storbritanniens venstredrejede Guardian, fortalte uden omsvøb hvad de amerikanske medier knap turde fortælle. Overskriftens slagnummer ....”Jeg ønsker at skære hans nosser af” -- Jacksons fortalelse giver fokus på Obama drejning mod højre” -- fik en til at undre sig over om Jacksons “fortalelse” i det det hele taget var en sådan. Bevidst eller ej, stillede Jackson spørgsmålet. “Hvad er der sket med Obama efter han vandt the Democratic nominering?” Ifølge Goldenberg, var Jackson bemærkninger “skildret i blogosfære som et vredesudbrud over kampagnens højredrejning.”

Jackson’s autencitet intimiderede Obama. Trods alle hans løfter om fortsat at tale om faderskabsudfordringen talte Obama aldrig om det igen, og slet ikke så kraftfuldt som talen på Faders Dag i Chicago. 

I hans falske undskyldning afslørede Jackson komplottet. Jo, det var OK at tale om personligt ansvar, fortalte Jackson the Times,med det var lige så vigtigt “at gøre noget ved det kollektive moralske ansvar hos regeringen og offentlig politik, der ville være et opgør med den mangel på gode valg der ofte fører til (sorte mænds) uansvarlighed.”  Skønt han åbenbart havde brug for en smule påmindelse ville Obama følge Jacksons diktat i hele sin præsidentperiode. Konsekvenserne for de sortes samfund har været den rene skinbarlige gift.

Jack Cashill’s newest book, Unmasking Obama is available for pre-order at Amazon.)

https://www.americanthinker.com/articles/2020/06/the_fathers_day_obama_betrayed_black_america.html

Lov og Orden afro-amerikanere er på Trumps hold

Daniel Greenfield

Venstreorienterede har igangsat endnu en kampagne for at ødelægge præsident Trump, økonomien, forhåbningerne i de afrikansk-amerikanske samfund, hvor arbejdsløshedstallet er styrtdykket.

Hvis du stoler på medierne står afrikansk-amerikanerne op mod præsident Trump på grund af en politihændelse i Minneapolis, en Democrat by, og under ledelse af radikale venstreorienterede der har stemt for at skære ned på politiet, i Minnesota en Democrat stat, der ikke har stemt på en Republican siden Nixon, og godt over 1700 kilometer væk fra Washington D.C. Og hvis du stoler på medierne er økonomien dødsdømt, og hver stat der åbnede før optøjerne har i gaderne bunker af døde på grund af pandemien.

Den seneste Rasmussen meningsundersøgelse viser at præsident Trumps ‘godkendelsesrate’ blandt sandsynlige sorte vælgere er omkring 41%. Det er en  øgning fra 40% i efteråret 2018, hvor det var højest.

Hvordan er det muligt? Er sorte ikke rasende efter Trumps opfordring til Lov og Orden?

En Monmouth University meningsundersøgelse viser imidlertid at 72% af afrikansk-amerikanerne er tilfredse med deres lokale politi afdelinger. Trods det de ser på TV, så er 21% af afrikansk-amerikanerne meget tilfredse med deres lokale politi og andre 51% er tilfredse.

Kun 5% er meget utilfredse.

Hvorfor ‘brænder landet og hvorfor er så mange politikere og organisationer på samme line for at gøre sig lækre overfor de 5%? Spørg dem. Ved at gå ind for Lov og Orden stiller præsident Trump sig på linje med 60-75% af afrikansk-amerikanerne der er glade for deres lokale politi afdelinger i modsætning til de mindre end 1 ud af 5 der ikke er. 

Hvorfor afviger disse tal om hvad afrikansk-amerikanerne faktisk mener så dramatisk fra hvad medierne insisterer på at bilde os ind om hvad de mener retfærdiggør optøjerne og plyndringerne?

41% af afrikansk-amerikanerne fortalte at de har haft en erfaring, hvor en politibetjent havde hjulpet dem og deres familiemedlemmer der var kommet ud i en farefuld situation.

Det tal er væsentlig højere end hvad hvide, med 33% og Hispanic med 21% fortæller. 

Også sortes samfund har gavn af politiet og det mere end andre samfund. Mange af forretningerne der blev plyndret og hærget var ejet af afrikansk-amerikanere. Og de vil muligvis ikke være i stand til at komme igen, i forhold til det store nationale kæder som Target eller CVS. Kollapset i disse forretninger, hvor der ofte betales kontant eller ydes lokal kredit vil ødelægge disse boligkvarterer.

Samtidig med medierne har travlt med at hylde de radikale protester om at skære ned på politiet blev 167 skudt på en uge i Chicago. 14 mennesker blev skudt i forrige weekend i Baltimore, og en 12 årig skudt i St. Louis. Det er kun politiet der kan standse denne ulykkelige situation.

Skære ned på politiet er projektet hos et lille antal velstående unge radikale der aldrig har levet i en verden uden politi, og ikke har nogen anelse om, hvad der sker med dem uden betjentene er her.

Sorte der bor i fattigere områder ved præcist hvad der kan ske og sker hver uge. Det er derfor præsident Trump opfordrer til Lov og Orden, og hans tur til en belejret kirke kan meget vel have gjort hvide radikale rasende, især i medierne, med det opfattes helt anderledes af mange sorte. Historien om kriminalitetsbekæmpelse i Amerika har undergået sin egen radikale revisionisme der meget vel kunne døbes The 1960 Project som modpol til The 1619 Project.

Det var ikke hvide der opfandt det nuværende system med statspoliti og fængsler, men resultatet af krav hos sorte samfundsledere der ønskede der blev slået ned på narkotika og anden kriminalitet. 

I 1973, udtrykte 71% af afrikansk-amerikanerne i New York ønske om at narkohandlere skulle idømmes livstidsfængel uden mulighed for tidligere løsladelse. Det var tilbage dengang da the NAACP Citizens’ Mobilization Against Crime havde bedt om flere politibetjente i de sorte kvarterer og en minimumsstraf på 5 års fængsel for overfald, 10 år for narkohandel og 20 år for mordere.

“Det er ikke politibrutalitet der gør at folk ikke tør gå på gaden om natten, “ har Vincent Baker, chef for the Citizens’ Mobilization Against Crime, sagt.

Samtidig køber sorte borgere våben og opretter vagtkorps for at beskytte deres egne gader. Præster og sorte nationalister trådte til i vakuumet om at gå efter narkohandlere.

“Det tavse sorte flertal i Harlem ville byde en politi ordre om at være barsk velkommen,” har Baker været talsmand for. Alternativet, som han tidligere havde argumentet for, ville være selvtægt fra vagtkorps. “Vi har ikke brug for våbenglade, betalt eller ikke betalt i vort samfund. Vi ønsker at politiet ordner sagerne.”

Debatter om kriminalitet i 1960’erne havde hvide liberale der gik ind for lempeligere regler, modsat de sorte samfundsledere der var klar til selvtægtsdrab af narkohandlere.

At sætte betjente ind på hvert gadehjørne var ikke en racistisk konspiration, det var kravet fra lederne i kvartererne der ønskede at undgå de dårlige valg mellem narkobander og selvtægts borger grupper. 

Præsident Trump kender denne historie og har i sit liv oplevet den. Det er derfor han står for Lov og Orden, som ikke er racistisk. Når det kollapser er ofrene som oftest afrikansk-amerikanere.

"De største ofre for optøjerne er de fredselskende borgere i vore fattigste samfund og som deres præsident vil jeg kæmpe for at de kan føle sig sikre,” erklærede præsident Trump. “Jeg vil kæmpe for at beskytte jer. Jeg er jeres præsident der står for Lov og Orden."

Samtidig med medierne falskeligt hævdede at han truede med at lægge pres på det sorte samfund var Trump faktisk ved at minde de afrikansk-amerikanske vælgere om forskellen mellem ham og Biden.

Biden kunne være ganske godt tilfreds med at betragte at Amerika brænder så længe hans radikale allierede er tilfredse, men de sorte samfund og virksomheder der brænder er nok langt mindre begejstrede for den ide.

Medierne har hævdet at præsident Trumps påpegning af Lov og Orden på en eller anden vis er radikal. Det er det ikke.

Bekæmpelse af kriminalitet plejede ligesom støtte til militæret og ytringsfrihed at være et emne vi kunne være enige om før radikaliserede Democrats afveg fra det der havde været en grundlæggende pille i national politik.

Democrats forsøger at knytte Trumps opfordring til Lov og Orden med Nixon. Men det er faktisk Lyndon B. Johnson der erklærede krig mod kriminalitet og som gjorde håndhævelse af lov til et forbundsanliggende, og lod det lokale politi komme under Justitsministeriet, og gav dem militært udstyr, samtidig med man opstillede statistiske målestokke.

"Vore parker er forladte. Vor butiksejere væbner sig mod angreb. Kriminalitet og vold i forstæderne øges hurtigere end i de indre bydele,” havde præsident Johnson svoret. “Indtil hver kvinde i dette land kan gå på gaderne i sin by, ikke være bange og uskadt, ja så må vi arbejde sammen med vort politi, for at klare det.”

Ligesom resten af the Great Society, fejlede Johnson’s War on Crime fordi den forudsatte at det at lade det lokale politi ledes af en national ekspertklasse ville gøre dem mere effektive. Den anden af the Great Society’s store fejltrin, at de sociale problemer kunne løses med sociale velfærdsydelser. I stedet for at besejre kriminalitet skabte the Great Society Velfærdsstaten, og gjorde det så permanent ved at reducere tidligere forhåbningsfulde sorte samfund til et morads af opløste hjem. 

Havde LBJ søgt helt bevidst at ødelægge de sorte samfund kunne han ikke have fundet på noget bedre.

Johnson’s War on Crime var et modtræk mod raceoptøjer, men magtede ikke at gøre noget ved at disse optøjer, der som de fleste i det forrige århundrede havde inspiration fra først Kommunister, og derpå forskellige venstreorienterede agitatorer, hvoraf Antifa er blot en ud af mange forklædninger.

At skære ned på politiet er et krav om at lade penge gå fra Lov og Orden til velfærdsstaten. Sort kapitalisme kan ikke operere uden Lov og Orden, mens sort socialisme drives ved elendigheden. 

Optøjerne er, i en vis forstand, en borgerkrig om det sorte samfunds sjæl. Hvis det lykkes for de som laver optøjerne vil de sortes samfund synke dybere ned i forfald, bandekriminalitet og afhængighed af velfærdsstaten.

De vil blive mere integreret til Democrats selvom de vil miste ethvert håb om en bedre fremtid.

Det er derfor Lov og Orden afrikansk-amerikanere står bag præsident Trump.

https://cms.frontpagemag.com/fpm/2020/06/law-and-order-african-americans-stand-trump-daniel-greenfield