En amerikaner i Paris. |
Jeg er lige kommet hjem fra en rejse til Europa, hvor jeg stod i spidsen for en delegation, der skulle mødes med europæiske ledere i en bestræbelse på at se, om muligt, blot et lille glimt af en mulig fremtid for Amerika ved at betragte resultaterne af årevis med fejlslagen venstreorienteret politik i europæiske lande. Lad dise erfaringer og kendsgerninger tjene som en advarsel om, hvad der vil blive resultatet af blindt at fortsætte på den vej mod ødelæggelse som der beredes af politikere der tror, at socialismen, forsoningen og andre venstreorienterede holdninger vil kunne gavne Amerika.
Turen begyndte i Paris, Frankrig - et dejligt ferieland med god mad, vin kunst og europæisk kultur, eller det troede jeg i det mindste. Vor guide i byen var en dygtig lærer, Nidra Poller, hvis indsigt i, og kendskab til det franske samfund gav oplysning om alt det vi kunne betragte. Hun forklarede de sociale forhold, regeringens holdning, om de løbende spændinger og den voksende antisemitisme der er i byen. På den første dag berettede de lokale nyhedsbureauer om endnu en synagoge der var blevet sat i brand, den 4. på en uge, og om en mand der var blevet knivstukket fordi han bar Davidsstjernen, knivstukket af de 'utilpassede unge' som medierne kalder dem. To dage tidligere var der en 'fredsdemonstration' hvilket resulterede i nedbrændingen af dusinvis af biler, igen af disse utilpassede unge der af en eller anden grund råbte "Allah Akbar" under optøjerne. Vi havde et interview i fransk radio, hvor jeg blot forklarede dem, at deres problemer var dem påført af venstreorienterede politikere, der mener at behovet for at give socialismen fremskridt, og andre venstreholdninger, havde muliggjort det som var sket. Uheldigvis er disse holdninger om 'åbne grænser' flygtningeopsamlingslejre, velfærd og masser af andre ting nøjagtig de samme holdninger som de venstreorienterede i Kongressen og i statsadministrationen konstant ønsker at fremme i Amerika.
Vi mødtes med en undergrundsgruppe af konservative i Paris. Hvor var det sørgeligt at se, at de konservative virkelig var en undergrundsgruppe, af frygt for repressalier fra ansatte eller vrede socialister. Vi mødtes i et sikkert og privat område med en halv snes af dem i håbet om at opmuntre dem til at starte en græsrodsbevægelse, der faktisk ikke eksisterer i Europa. Det var virkelig opmuntrende at mødes med en ung mand, som er grundlæggeren af en gruppe med navnet Franske Venner i Det Republikanske Parti, der kan se hvad der er ved at ske rundt omkring ham og er villig til at ændre det. Vi mødtes også med de få konservative byrådsmedlemmer omkring Paris herunder Philippe Karsenty, borgmesterern i forstaden Neuilly. Philippe fortalte os om en retssag han er involveret i, der drejer sig om udbredelse af forkerte oplysninger til såvel franske som mellemøstlige medier. Det mest frustrerende emne vi erfarede når vi talte med de lokale ledere og politistyrken var eksistensen af no go zoner rundt om i Paris og i andre europæiske byer. Det er islamiske kvarterer hvor politiet absolut ikke vil gå ind og hvor, hvis du ikke er muslim og bliver pågrebet kørende igennem vil få sten smidt ind i din bil, og måske slipper du ikke ud i live. En af de konservative aktivister vi mødtes med, David, beskrev dengang en ny Politichef besluttede at slå ned på disse no go zoner og derfor sendte sit Politi ind meget mod mange embedsmænds vilje. Da politiet kom ind i en af de 15 enorme beboelsesejendomme smed en eller anden et køleskab ud fra taget og ned på en politibil. Nu går de ikke derind længere. Disse islamiske ghettoer bliver bygget af og betales af de sociale velfærdsprogrammer, og immigranterne bliver modtaget med åbne armen i multikulturalismens og forskellighedens navn. Dog ulig immigranterne før i tiden er integrationen ikke eksisterende for at sige det mildt. En unavngiven kilde gav os et eksempel på det lokale politis arbejdsbetingelser, skønt politiet gerne vil håndhæve loven bliver de stærkt begrænset. Han forklarede at under en demonstration begyndte en eller anden at skyde mod Politiet med en pistol, den ansvarshavende officer gav ordre til sine mænd om ikke at besvare ilden og fik efterfølgende en belønning af regeringen for hans tilbageholdenhed. Dette er liberalismens enderesultat.
Tom Trento fra Florida Security Council og mig selv gik for at hen for at se en Hamas og Hezbollah demonstration nær Louvre Museet, hjemstedet for Mona Lisa, for at filme og kunne fortælle. Alene antallet af deltagere var forbavsende, et rimeligt anslået antal af 15000 råbende jihadister der svingede med Hezbollah og Hamas flag. Mængden blev større og større og da de nåede Opera Plaza blokerede Politiet så de ikke kunne fortsætte til det Israelske Konsulat. Den ophidsede pøbel begyndte af afbrænde israelske og amerikanske flag, og da spændingerne blev stadig større så vi at Politiet begyndte af fyre tåregasgranater af, og da vurderede vi det var på tide at forsvinde. Samme aften opdagede vi, at den McDonalds vi havde spist på blot en halv time før demonstrationen var blevet angrebet og alle vinduerne slået ind. Af pressemeddelelser fremgår dette ikke. Vores kontakt i Paris, Nidra Poller, fortalte os at der et par dage senere næsten ikke var et pip i de franske nyheder om hændelserne, ja så at siget intet. Den eneste information vi kunne finde om begivenheden var en direkte løgn hos AP der sagde at antallet i demonstrationen var ca 2600. Denne manipulering med kendsgerninger og den kontrol som massemedierne besidder er urovækkende og utrolig, men det er nøjagtig hvad de venstreorienterde forsøger og det er i høj grad lykkedes for dem at bringe den samme tendens til USA.
Selvom jeg havde forventet at møde marihuanarygende hippier og bumser overalt i Amsterdam var der vel kun en tiendedel så mange som man kan finde i San Francisco. I stedet, i modsætning til Paris, der var en trist by, hvor alle havde sort tøj på, var farverne i Amsterdam mangfoldige, masser af cyklister og en fornemmelse af en befolkning der er ved at have fået nok. Bortset fra de borgerlige politikere vi mødtes med da kunne vi gennem samtaler med mennesker vi stoppede på gaden for at tale om problemerne se, at en betydelig og voksende minoritet af befolkningen er begyndt at indse at den venstreorienterede regeringspolitik har bragt dem ind i denne uorden, at den dræber initiativet og deres levevis. Når man bevæger sig rundt i byen er det smerteligt tydeligt, at den yngre generation ikke er hollændere, men for en overvejende del er muslimer. De prostituerede i vinduerne med det røde lys og marihuana forretningerne over hele byen er vidnesbyrd om det selvbedrag som den liberale holdning har medført. Mærkeligt nok så er det forbydt at ryge cigaretter i nærheden af eller i nogen bygning, og i de røde lys' distrikter kan man ikke undgå at høre arabisk langt mere and man skulle tro.
Når man talte med hollandske politikere og de lokale borgere udtrykte mange ønske om at lukke disse bordeller, den organiserede kriminalitet har imidlertid et sådant greb om det, at ingen ønsker at gøre noget ved det. Det er ganske tragisk, for på en rejse til Kosovo, et sted der er berygtet for sine trafickking ruter, erfarede jeg gennem eksperter i området, at mange af de europæiske prostituerede bliver bortført fra hele verden og bragt til Europa gennem disse ruter for at arbejde i bordellerne. Mange kan ikke tale sproget, bliver regelmæssigt gennembanket og er bange for, at hvis de forlader bordellet så at være overladt til sig selv på gaden. Det er menneskeligt slaveri som i dag eksisterer i selve hjertet af Europa. Den venstreorienterede sociale holdning har i årevis skabt så mange problemer som disse nævnte, og har undergravet samfundet i så alvorlig grad, at i dag har man mistet overblikket over, hvordan man skal behandle alt dette rod.
Det jeg beskriver om den europæiske situation kan lyde forfærdeligt, men vær helt forsikret om, at uanset hvad du tror om den nuværende situation i europæiske anliggender så er det 100 gange værre. "100 gange værre," det var de ord som den hollandske parlamentariker Geert Wilders benyttede. Denne helt var blot en af lederne vi mødtes med på vores rejse. Hr. Wilders var netop blevet anklaget dagen efter vi mødte ham for at opildne til hadefyldt tale gennem sin produktion af den faktuelle film ved navn Fitna, der diskuterer ideologierne bag de islamiske ekstremisters ondsindede handlinger. Dette angreb på ytringsfriheden er alt for almindeligt i området. Dog er der en utrolig dobbeltmoral, hvis nogen taler ondt om jøderne, om kristne eller for borgerlige idealer, i Europa er det helt i orden at tolere de intolerante.
Under vores besøg i det Hollandske Parlament så vi adskillge skoleklasser på rundvisning. Da en klasse passerede fik vi at vide at det var en typisk hollandsk skolekalsse, hvor ud af ca. 40 elever, kunne vi tælle de hollandske børn på en hånd og så at ca. 30% af pigerne bar hijab, islamiske tørklæder, og resten havde øjensynligt islamisk baggrund. Dette er resultatet af flygtningepolitikken og de åbne grænser og nu befinder hollænderne sig i en situation, hvor mere end halvdelen af de unge i byområderne har islamisk oprindelse. Der lukkes to kristne kirker hver uge, og saudierne bygger moskeer i en hidtid uset grad. Amsterdam har allerede muslimske politikere såsom Ahmed Marcouch der har gjort sig til talsmand for, at udelukkende muslimske områder skal officielt anerkendes, og hjælpes af regeringen. Disse områder eksisterer allerede i ifølge nogle borgerlige politikere vi mødtes med. Den hollandske MP Martin Bosma fortalte mig at i visse kvarterer er Sharia Lov allerede gennemført og der har endog været tilfælde af offentlig afstraffelse. Kriminalitet i disse områder behandles ikke af hollandsk Politi men er i stedet overladt til de lokale religiøse ledere for retslig afgørelse, og domsafsigelse, uafhængtigt af hollandsk lov. Politiet er bange for at gå ind i disse kvarterer og de betrages som no go zoner, ligesom dem vi erfarede i Paris. MP Sietse Fritsma, en immigrationsekspert fra Frihedspartiet fortalte os at der ydes omtrent 250000 euros til hver familie i løbet af deres livsforløb i Holland. Dette afstedkommer den holdning i ghettoerne, at der er praktisk talt intet økonomisk liv, og modtagerne overlever blot på velfærden og har ingen følelse af pligt til at deltage i det samfund som føder på dem. Han fortalte os at disse samfund har en frygtindgydende kriminalitetsrate og at adskillige muslimske politikere nu går ind for Sharia Lov i disse områder.
Mens vi var i Nederlandende mødtes vi med professor Hans jansen, en ekspert og forfatter i islamiske studier der har særkendskab til situationen i Europa. Han forklarede hvordan islamisterne får mere og mere succes med at bringe Sharia og uro til dele af Europa og har indflydelse på skolesystemerne og regeringen i en forbavsende grad. Lars Hedegaard fra Danmark mødtes vi også med, en journalist og leder af Trykkefrihedsselskabet. Disse to magtfulde personer gav os en forståelse af, hvor alvorlig situationen virkelig er. Gennem intimideringshandlinger som optøjer, trusler og mord såsom det der overgik filmmanden Theo Van Gogh, er islamisterne i stand til at få en alvorlig indflydelse på det hollandske samfund, og har nu et stemmeantal til at kunne vælge deres egne ind i det hollanske Parlament. Vi rejste til Haag med vor ven, Gerard Batten, medlem af EU-Parlamentet som repræsentant for England, der kom for at mødes med os for samtaler i det hollandske Parlament. Han er medlem af EU-Partiet UKIP, United Kingdom Independence Party, der kan se skriften på væggen, og mener, at England skal melde sig ud af EU. Gerard påpegede tydeligt, hvordan EU medlemslandene fuldstændig har mistet deres suverænitet, grænserne er udvisket og medlemslandende er blevet til stater der styres af et voksende venstreorienteret bureaukrati. Sammen mødtes vi med MP-medlemmer fra Frihedspartiet, det parti der blev grundlagt og ledet af Geert Wilders som vi skulle mødes med den følgende dag. Alle disse inspirerende konservative ledere vi mødtes med vil slås, og indtager et modigt standpunkt mod de liberale institutioner der har et så stærkt greb om Europa.
Mens jeg tror at majoriteten af de venstreorienterede Demokrater i vor regering virkelig tror, at det de foretager sig er til vort lands bedste, da er mange af dem blevet vildledt og misinformeret om, hvad slutresultatet af sådanne politikker vil være, så jeg er bange for, at hvis vi fortsætter ad samme spor vil vi nå den samme katastrofale situation som Europa står i i dag, og Amerika som vi kender det vil blive ødelagt. No go zonerne, de økonomiske besværligheder, optøjerne, alt dette vil komme ind i vort hjem, hvis vi ikke handler sammen. Så hver gang nogen siger til mig jeg er for højreorienteret vil jeg minde dem om hvad der er sket i Europa på grund af liberalismen. Før vi rejste til Haag besøgte vi FN's Internationale Forbrydertribunal i det tidligere Jugoslavien for at overvære nogle af procedurerne i de løbende retssager fra borgerkrigen på Balkan. Det tjente som en påmindelse om, hvad der kan ske i Europa, eller i Amerika, hvis vi ikke forsøger at forhindre det. Vor sidste dag i Nederlandene med MP Wilders gav os denne besked at tage med hjem. "Stå imod, stå imod før det er for sent."
Andre artikler af Jesse Petrilla ved klik
1 kommentar:
Flot væsentligt indlæg. Skræmmende. Fluen på væggen bemærker lorten næsten før den er lagt.
Send en kommentar