tirsdag den 24. marts 2009

Kondomer beskytter ikke sjælen

Kondomer beskytter ikke sjælene

Ben-Peter Terpstra

Nej hvor blev jeg vred da jeg læste angrebene på Paven, så vred at jeg gik igang med at gøre rent. Hvis disse angreb fortsætter så ender det med jeg også vasker op fra i går aftes.

Paven har ret til at fremføre sandheden om, at AIDS er "en tragedie der ikke kan kureres med penge alene, og at den ikke kan klares gennem uddeling af kondomer, der tilmed kan være med til at forværre problemerne."

Som ungkarl har jeg virkelig ikke brug for, selvfølgelig, endnu en lektion i hvordan man sætter et kondom på en banan? Jeg undrer mig over om disse sexologer mon får noget ud af den slags ting. I "Hvordan man sætter kondom korrekt på! ", informerer sexinstruktøren mig om, hvordan man placerer et kondom på en opretstående agurk, og det er jo egentlig meget praktisk, hvis man kommer sammen med et mandligt næsehorn.

Sekularister mener helt sikkert at afholdenhed og monogami er urealistisk som modsætning til gruppesex og tilfældig sex. En prædiken om genbrug og miljø er jo altid velkommen: "Latex opløses ikke i  vand, så skyl det ikke ud i toilettet, og det er helt sikkert ikke biologisk nedbrydeligt," advarer et uddannelsessted "så læg det ikke på kompostbunken - også selvom det er fyldt med organisk materiale."

Er den feset ind?

Du har måske bemærket at de liberalt indstillede ikke bryder sig om "Gør det ikke Teologien" når deres åh så vidunderlige holdninger er under kritik. Men "Hold op med, Hold op med at se Fox News. Hold op med at læse Ann Coulter's 'Skyldig'. Kør ikke på arbejde." er helt i orden.  Mirakuløst nok er "Gør det ikke Teologien" hos de liberalt indstillede til gengæld helt naiv når det er evangeliske, katolikker eller mormoner der tilskynder deres døtre til at afholde sig fra at være sammen med bandemedlemmer.

Endnu mere interessant er dog at sekularisterne påstår at kondomer ikke kan gå i stykker og er fantastiske som beskyttelse, og hvad betyder det så? Sikkerhedsseler yder også beskyttelse til fulderister bag rattet ikke sandt? Og hvad sker der mon når de gode kondomer måske ikke er så gode alligevel?

Hvis man går bag om hele skuespillet afsløres en anderledes opfattelse til Hollywoods mediekværn. Således observerer doktor Judith Riesman:

"Det viser sig, at mens seksuelt overførte sygdomme (STD) er hovedårsagen til kvinders sterilitet, kroniske sygdom og tidlig død, så giver kondomer piger og kvinder kategorisk ingen beskyttelse mod syv af de otte STD's der er undersøgt selv når det bruges helt 100% korrekt gang."


Yderligere: Kondomer kan dæmpe gonorré ved heteroseksuelle samlejer - men kun hos mændene!"

Er afholdenhed, i særlig grad, så mere mere eller mindre realistisk end promiskuitet? Er kristendommen mere eller mindre realistisk end Oprah? Er Paven mon mere eller mindre klog end Madonna's "Sticky and Sweet" turné dansere?
 
I den kristne tradition har de ægte troende den frejdighed at tro at kondomer ikke beskytter sjælene. Ægteskabsbryderen har ikke brug for gummi, han har brug for at få hjertet kontrolleret.

Stillet op mod den jødisk-kristne etik så er den verdslige venstrefløjs verdenssyn tilsyneladende meget mere enkel, meget skizofren og fremfor alt meget omkostningskrævende. Som Charles J. Sykes forklarer i Dumping Down Our Kids: Hvorfor amerikanske børn er tilfredse med sig selv, men ikke kan læse eller regne (side 173) 

De selvsamme uddannelsespædagoger der insisterer på at børn skal beskyttes mod tramuatiske og skræmmende påvirkninger af legen 'Stikbold' insisterer på at børn sagtens kan klare HIV problematikken. Og mens de forhåner tabuer, forbud, betænkeligheder som kan hæmme de unge så insisterer de samtidig på, at de ikke gør vold på barndommen, men styrker børnene i stedet for.  

Hollywood er overbevist om at de er klogere end alle os andre - og at vi har råd til fortrydelsespillen. Hvordan? Ved sjældent, om aldrig, at anerkende at Jesus Kristus er mere vis end Elton John. Ved sjældent, om aldrig, at stille spørgsmål til kondomindustrien. Ved sjældent, om aldrig, at indrømme at kristne kunne have ret. Ved sjældent, om aldrig, at tænke længere end deres filmstudier.

Og, hvis efter at millioner af dollars er ofret på udklædningsmarcher og workshops, efter fornærmende ringe propaganda film og udstillinger på gaderne man kan konstatere at  San Francisco's bøssesamfund  endnu ikke ved hvordan man påsætter et kondon, så kunne det ikke antyde at Paven dog måske har ret, ikke sandt? 


Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails