CIA er skurken: Konspirationsteorier. 6

CIA er skurken: Konspirationsteorier afklædes 6

Obama er helt indspundet — som Chavez, Ahmadinejad, og bin Laden — i gamle KGB løgne om CIA "imperialismen." Virkeligheden efter Den Kolde Krig giver dem problemer (dette er del 6 i en serie. Læs del 1 her - del 2 her, - del 3 her, - del 4 her. - del 5 her.) Dette er sidste artikel.

Oleg Atbashian

Måske er den absolut mest kvalmende effekt af Yuri Andropovs anti-amerikanske dagsorden den tale Osama bin Laden lod videooptage i 2007, i hvilken lederen af al Queda genbrugte Vietnamperiodens venstreorienterede legender og anvendte dem om Irak:

"Under Vietnamkrigen påstod Det Hvide Hus' ledere dengang at det var en nødvendig og uundgåelig krig, og under krigen hjalp Rumsfeld og hans hjælpere med til at myrde to millioner landsbybeboere. Da Kennedy overtog præsidentskabet og afveg fra den politik der var blevet udstukket i Det Hvide Hus og ønskede at standse denne uretfærdige krig, forårsagede det vrede hos ejerne bag de store forretningsimperier der tjente stort på at den skulle fortsætte. Derfor blev Kennedy dræbt, og al Queda var ikke skabt dengang, og de store forretningsimperier var dem der fik mest ud af hans død."

Sammenlign dette med en udtalelse som Hugo Chavez, Venezuelas venstreorienterede præsident har givet udtryk for med hensyn til Honduras:

"Hvis oligarkerne bryder spillets regler, som de har gjort, har folket ret til at yde modstand og slås, og vi står bag dem." I troskab med den engang vedtagne skabelon afviser Chavez den mulighed, at det almindelige folk kunne være imod en venstreorienteret magtovertagelse, så bagmændene skal derfor på mystisk vis omtales som uidentificerede "oligarker." Det ender selvfølgelig med at slutbilledet bliver, at det er en CIA konspiration.

Dog blot denne gang med den forskel, at når man taget præsident Obamas ideologiske sympati med den afviste diktator i Honduras med i betragtning, da virker Chavez' karikatur af frihedkæmperne som CIA marionet dukker ikke.

En ekspert i området, J. Michale Waller forklarer at CIA faktisk har været indblandet i Latinamerikas politik med forskellige grader af succes:

En af de mest succesrige operationer skete i begyndelsen af 1950'erne da præsident Eisenhowe gav CIA myndighed til at få den valgte regering under Jacob Arbenz i Guatemala til at falde. Arbenz var igang med at underlægge Guatemalas skrøbelige demokratiske institutioner et socialistisk regime. USA sluttede sig meget korrekt til de mange guatemalanere der frygtede, at Arbenz ville bringe landet ind i Sovjetblokken. Dette skete tidligt i Den Kolde krig og det var før Fidel Castro's revolution.

Men det skulle også vise sig at være den sidste succesfulde operation af den slags:

Havde præsident Kennedy ikke fået kolde fødder og afvist det CIA ledede forsøg på at få smidt Castro ud i 1961 og derved overlod de cubanske frihedskæmpere til døden i Svinebugten (se denne gribende artikel på synopsis), da ville Fidel Castro aldrig have kunnet konsolidere sin magt og øvet indflydelse på landet og andre dele af verden, og vi ville aldrig have haft en Missilkrise ved Cuba.

De fleste af de andre CIA politiske operationer i Latinamerika havde til formål at besejre den pro-sovjettiske venstrefløj; interessant nok så støttede CIA i det skjulte, centrumvenstrefløjen, herunder socialisterne, for at undgå at de skulle slutte sig til Sovjetblokken. CIA støttede næsten aldrig, i det skjulte, højreorienterede kræfter; disse styrker var udmærket i stand til at klare sig selv, og mange af dem benyttede unødvendige brutale og klodsede metoder for at besejre den ekstreme venstrefløj.

Da marxisterne overtog magten i Nicaragua i 1979, med hjælp fra Jimmy Carter, da var det de fattige bønder der førte an i den kontra-revolutionære kamp. Campesinos ude fra landet tog kampen op for at bekæmpe den socialistiske revolution, fordi Sandinisterne var begyndt at stjåle deres land fra dem og tvang dem til at arbejde på kollektivlandbrug, og udskrev dem til en gigantiske revolutionær hær med våben fra Sovjet, og under optræning af mennesker fra Sovjetblokken. Bøndernes modstand blev støttet af grupper fra det gamle Somoza regime, der på det tidspunkt var de eneste med militær uddanelse og erfaring, men hovedstyrken udgjordes af ganske almindelige fattige bønder. Mange af de kæmpende var tidligere Sandinister der var blevet dybt skuffet over sammenbruddet i deres socialistiske idealer.

Waller skjuler ikke hvor hans sympati befinder sig:

Jeg ved dette fra førstehåndskendskab, for jeg var med de nicaraguanske "contra" modstandskæmpere på den tid, mellem 1983 og 1989. De begyndte spontant uden udenlandsk hjælp, og udgjorde Latinamerikas største bondeguerilla hær siden Mexicos Revolution. "Contraerne" havde en fungerende hær i 2 til tre år, før de modtog militærhjælp fra Amerika, som der var givet tilladelse til af Kongressen og administreret gennem CIA. Det lykkedes dem at forhindre marxisterne at oprette et socialistisk diktatur. Idag arbejder CIA meget mere under stramme love og bureakratiske retningslinjer, og Kongressens komiteer for overvågning skal oplyses om hver eneste betydende hemmelig operation. Enhver sådan operation kræver en "anbefaling" fra præsidenten. CIA kan ikke arbejde alene. Hvis derfor CIA er indblandet i at den tidligere honduranske præsident Zelaya blev afsat, som Hugo Chavez påstår, så var det altså med præsident Barack Obamas bemyndigelse og Demokraterne der har flertallet i begge huse burde have vidst det.

Galninge som Chavez har brug for CIA 'bøhmanden' for at retfærdiggøre deres egen ekstremisme. Vi hører ikke om sådanne CIA beskyldninger fra de mere modne "ansvarlige" venstreorienterede, såsom lederne i lande som Chile og Brasilien. Selv ikke den nyvalgte præsident i El Salvador, Mauricio Funes fra det marxistiske FMLN Parti beskylder CIA for at være indblandet i begivenhederne i Honduras.

Derfor, hvis CIA står bag afsættelsen af Hugo Chavez' Honduranske allierede, så er det fordi Barack Obama personlig har givet lov dertil. Hele ideen er absurd så det klodser.

Idet han holder fast ved traditionen så beskylder Chavez's ven Mahmoud Ahmadinejad CIA for uroen i Iran. Rigtig eller ej, så er den propagandistiske værdi ved denne anklage helt åbenbar. CIA konspirationskortet fejler aldrig i bestræbelsen på at fortrylle Vestens venstredrejede intellektuelle, især de som er beskæftiget med at fremstille de mest magtfulde propaganda værktøjer af alle: Film fra Hollywood.

Disse filmagere er særlig nemme mål. Hollywood stjerner såsom Redford, Clooney, Penn, Soderbergh og mange andre kan måske lade som om de er ukonventionelle oprørere, men deres politiske forståelse er snært begrænset til afbenyttelsen af udslidte propagandistiske holdninger. Uanset hvor underholdende mønstrene i deres politiske kalejdoskoper kan forekomme så er det som at se verden gennem et spejl i et rør fyldt med blot de samme farvede stykker, og det har absolut ikke hjulpet nogen til en forståelse af virkeligheden. Hvis du er uenig, så forsøg at tale om politik med en "konspirationsteoretiker."

De som mener at Amerika, og ikke Sovjetunionen, stod bag konflikterne i Den Kolde Krig har slet ikke evnen til at forstå forandringerne i verdens dynamik.

For hvis USSR ikke var bagmanden bag konflikterne da skulle dets fald ikke medføre nogen forandring. Og dog er der en markant forandring - men da den ikke passer på deres skabelon, bliver den automatisk forvekslet som resultatet af amerikansk indblanding.

Hvis de i fortiden troede at Sovjets ondskab var en fiktion, så vil denne logik idag føre dem til at tro at islamisk ekstremisme, Iran og angrebene 9/11 blot er en ny fiktion skabt til at erstatte den gamle - altsammen, selvfølgelig, opfundet af CIA og militærindustriens bagmænd med det formål at retfærdiggøre deres eksistens og gennemføre US imperialimsen - som er den eneste absolutte gennemskuelige magtfaktor i universet.

Den iranske forfatter i udlændighed Amir Tahir skrev en bemærkelsesværdig analyse af Syriana - en geopolitisk blockbuster med stjernen George Clooney, som også stod for produktionen. Den er fra 2005. Filmen beskriver et fiktivt drab af CIA på en oplyst arabisk prins, der var en fremskridtindstillet reformator. Han blev kun dræbt fordi hans oliekontrakt med Kina havde vakt mishag hos olieinteresser i Texas, interesser der var under kontrol af US regeringen.

Ved at udelade det gennemførte absurde ved de økonomiske forudsætninger, fokuserer Taheri på den arrogance hos de selvforhånende amerikanske filmproducenter der "reducerer araberne til blot at være genstande i historien."

Klichéerne hos eliten i Hollywood, skriver Taheri, benægter endog at araberne "selv har udført terrorhandlinger som Syriana fremviser, og at det er dem og ikke CIA der beslutter hvem der dræber hvem og hvor. Dette syn fratager ikke blot araberne intelligens og en fri vilje, den benægter dem tilmed deres historie. Ved at lade som om den er sympatisk indstillet overfor 'de arabiske ofre for amerikansk imperialisme' er filmen faktisk, et eksempel på etnocentrisme der er gået amok. Dens budskab er: Araberne er nul og niks, ikke engang selvmotiverende terrorister, med de er blot marionetter der manipuleres af os gennem det almægtige USA."

J. Michaele Wallerr afspejler denne dom i sin analyse om ventrefløjens bedrag i LatinAmerika.:

Amerikanske venstreorienterede antager en patroniserende, alfaderlig holdning overfor landene i Latinamerika ved at de ikke kan begribe den kendsgerning, at de fleste fattige latinoer er antisocialister og antikommunister. Disse campesinoer (fattige bønder) vil bare holde fast i den smule land de har, og høste frugten af eget arbejde. De ønsker ikke håndsrækninger. Ingen arbejder hårdere, end en bonde i Centralamerika. Det er en del af deres karakter, og ingen udenlandsk velgører eller socialist skal tage det væk fra dem.

Det er på grænsen til rascisme, at de venstreorienterede mener at de latinamerikanske ledere ikke er i stand til at forsvare deres egne lande mod socialistisk undertrykkelse af en regering og lovhåndhævere, og at Honduras' Højesteret og Kongres - herunder tiligere præsident Zelayas' eget politiske parti - har brug for støtte fra CIA til at forstøde præsidenten der netop krænkede forfatningen.

Således er realiteterne bag verden efter Den Kolde Krig: Uden en trussel om en Sovjet ledet intervention har frie nationer ikke længere brug for hjælp fra CIA til at modstå venstrefløjens forførelsestaktikker. Men virkeligheden er ikke det der gælder for de dogmatiske udøvere af Den Kolde krigs Troslære, hvis myter og legender altid har forsynet dem med letkøbte svar, gennemskuelige mærkesager, og krævet at CIA skal svines til for at forbedre eget karma og få point hos deres medsympatisører.

Det betyder intet, at i den moderne tid, som med Tahirs ord, at CIA er blevet "anvendt som et dyrt stykke værktøj benyttet af rivaliserende grupper indenfor US politikerne til at slynge anklager og modanklager mod hinanden." Det der betyder noget er den rolle som CIA påstås af have hos de gamle venstreorientrede; der er bare ingen handlinger hos CIA i dag der kan ændre det. For lige så længe denne skabelon eksisterer vil CIA automatisk blive opfattet som en fjende af "fremskridt" og må finde sig i regelmæssige, tvungne gennembankninger af venstrefløjen - af udenlandske diktatorer, fra Hollywood filmproducererne til de førende medier og til Barack Obama, Nancy Pelosi og venstrefløjen i Kongressen.

Man kan kun forestille sig den uharmoniske rumklang der må være i hovederne på de på venstrefløjen der tror myterne, og som har ført kampagner mod US regeringen og nu må opleve den virkelige verden gennem høringerne om CIA.

Som et opsummering af denne serie, afslører præsident Obamas udenrigspolitik en vision af verden som er en kliché, fyldt godt op med antiamerikansek stereotypier, der er opsuget gennem Sovjetpropagandaen under den Den Kolde Krig, som han tilsyneladende har indtaget i rigelige mængder under sin oplæring.

Med en radikal afvigelse af amerikanske værdier, tvinger denne vision ham til at forandre det som han opfatter som Amerikas 'fejltagelser' ved at benytte en Kold krigs Mytologi og en forestilling om, hvordan ville have set ud uden Amerika.

Samtidig vil han ikke indse at verden virkelig forandrer sig, og at verden har brug for at blive genopbygget som den kunne have set ud uden Sovjetunionen. Obamas holdning gør verden til et mere farligt sted, objektivt set, at eksistere i. Oveni er påstandene om, at enhver revolte mod en kollektivistisk statsundertrykkelse et resultat af en konspiration under ledelse af CIA forkert.

Uden dette og andre dogmer fra Koldkrigsæranen til at vildlede verden burde det være åbenbart at ønsket om at leve som fire enkeltindivider i et demokratisk samfund er universel og at verdens mennesker er ivrige efter at opnå det, med eller uden amerikansk hjælp.

Oleg Atbashian, a writer and graphic artist from Ukraine, currently lives in New York. He is the creator of ThePeoplesCube.com, a satirical website where he writes under the name of Red Square.