Fiaskoen i København

Fiaskoen i København. Set fra det hinsides.

Michael Leeden

Fiaskoen med at få De Olympiske Lege til Chicago er et resultat af en kombination af sex, løgne og dumhed. Derfor har jeg stillet ouijabrættet op og pudset det af, og efter tre forgæves forsøg fik jeg kontakt med min nu afdøde gamle ven James Jesus Angleton, den legendariske tidligere chef for CIA's mod-efterretningsvæsen: Jeg mener nemlig, hvem skulle ellers være bedre i stand til at analysere de fascinerende begivenheder der førte til fiaskoen i København?

JJA: Undskyld, men jeg sov. Jeg hørte ikke dine tidligere opkald.

ML: Ja, nu er det jo også svært for mig at vide hvilken tid du er i.

JJA: Det er det såmænd også for mig. For hvordan måler man tiden i evigheden? Vi har ikke nogen ordnede skemaer her.

ML: Det har jeg nu heller ikke.

JJA: Ha, ha, den var god. Men der er trods alt en forskel. Vent du blot og se. Hvad sker der egentlig?

ML: Den helt store nyhed her er, at Chicago blev forkastet af Den Olympiske Komite i København. De allerfleste formodede at Pærsident Obama ikke ville være draget afsted til København, medmindre han var overbevist om at vi ville vinde. Derpå, efter at Chicago røg ud i første runde, var der en masse mennesker der begyndte at sige, at han godt vidste det ville blive svært, og at han kun tog afsted fordi hans personlige charme ville være afgørende.

JJA: Før resultatet forelå da lød det godt nok som om, at folkene i Det Hvide Hus var overbevist om, at den var hjemme der i Chicago, ikke sandt?

ML: Netop, men måske forsøgte de at spille spillet med den der udtalelse om at det ville blive svært.

JJA: Helt sikker, helt sikkert. Hvis du imidlertid var ansat i modefterretningsvæsenet så ville du betragte det fra en anden vinkel.

ML: Ja, det har du ret i. Men jeg ville også betragte den flotte fyr i spejlet på en anden måde.

JJA: Nu er du lun. Men lad os se på hvordan disse ansøgninger vindes? Der er en meget stor Komite, mere end ethundrede, og så er der en mindre bestemmede komite. Det er aktørerne, de foretager beslutningerne. Det er ligesom en regering eller et stort forretningsimperium. Hvis man nu gerne vil komme i betragning i en sådan organisation og få en kontrakt, hvad skal man så gøre?

ML: Jeg ville udøve lobbyvirksomhed.

JJA: Netop du lobbyer. Og du bestikker også. Du tilbyder 'tjenester,' du lover endda endnu flere 'tjenester,' hvis du vinder, og derfor gør du nøjagtig det samme som en efterretningsofficer gør når han skal rekruttere nye agenter. Det kender man udmærket til i Chicago.

ML: Mener du virkelig det!

JJA: Ja, bestemt. Det er jo forretning. Lad os derfor antage at Chicago Komiteen (CC i forkortelse) stod på god fod med mange af beslutningstagerne i IOC.

ML: Det passer helt sikkert.

JJA: OK. Jeg kan meget vel forestille mig en af disse herrer (der er kun få kvinder i IOC) sige til et af medlmmerne af CC "Vi har altså brug for noget ekstra, og hvis I derfor blot yder lidt flere likvider, ja, så er den hjemme." Jeg kan levende forestille mig CC yde disse likvider og den omtalte herre forsikrer nu om, at den er hjemme.

ML: Og på det grunlag skulle præsidenten så flyve til Købehavn og høste æren.

JJA: Som vi alle ville gøre det. Undtagen en der har kundskab nok til at forstå de fristelser som fyrene der i IOC er underlagt.

ML: Hvad kunne det være?

JJA: Jo ser du, de besøger faktisk de foreslåede steder. Da de drog til Brasilien har de betragtet et af de mest fantastiske skuespil på kloden: Billedskønne kvinder på fantastiske strande. Det kan ikke være svært at forestille sig de måske har benyttet lejligheden, eller erfaringen, til at nyde Rios glæder der tilbydes mænd med betydning.

ML: Gælder det ikke også Chicago?

JJA: Nuvel, vejret er bedre i Rio, ikke sandt?

ML: Jamen ved alle ikke dette?

JJA: Jo, sådan i det store og hele. Men hvis CC vidste det, så har de ikke helt forstået betydningen.

ML: Du mener altså, at de var meget dårligt informeret, at der var en mangel i deres efterretninger.

JJA: Netop. De er måske endda blevet snydt. Hvem var det der sagde til dem at den var hjemme (hvis min fornemmelse er korrekt) kan man meget vel have sagt det samme til de andre ansøgrere, altså hvad prisen ville være.. Derfor da vor mand fra CC troede han var inde i varmen, arbejdede han i virkeligheden ude i kulden for de andre. Han klarede det jo fint ikke sandt? Det lykkedes ham at overbevise os om at den var klaret.

ML: Det kan jo forklare nogle andre ting, såsom den meget dårligt forberedte præsentation, manglen på kendskab til beslutningtagernes overvejelser og følelser...

JJA: Præcis. Hvis man er overbevist om, at den er hjemme, hvorfor så arbejde hårdt yderligere? Der er imidlertid noget der bekymrer mig, nemlig at CC komiten som er venner med Obama sådan svigtede, lad mig minde dig om vigtigheden af at ikke tabe ansigt og ære.

ML: Jo, hvis det i det store og hele er en konkurrence mellem dem der yder mest i 'tjenester,' så er det også svært at forestille sig modtagerne være på samme måde?

JJA: Måske er det sådan i et eller andet velsignet sted i USA, men sådan er det helt sikkert ikke i resten af verden. Det er det der bekymrer mig. Og så os som forsøger at få en aftale med Iran....

ML: Som er langt mere forræderisk end IOC.

JJA: Præcis. Og det er endnu værre end som så; hvis efterretningerne er korrekte (og iranerne siger de ikke er det) så tillader vi inranerne at få beriget uran fra russerne....…

ML: Som også var hovedmændende i det iranske atomprogram fra begyndelsen.

JJA: Og som iflg. London "Times," har sendt atomfysikere tilTeheran for at hjælpe med til at fremstille bomberne.

ML: Så konklusionen må være....

Selvfølgelig begyndte det forbandede ouijabræt at slå gnister og videregav flere mærkelige lyde end forståelige ord, hvoraf kun få trængte igennem æteren.

JJA: …mestre i bedrag....kan ikke skille venner fra fjender...elendig efterretningsvæsen....mere håb end erfaring....Og så var han borte.. Jeg er sikker på han har ret.

http://pajamasmedia.com/michaelledeen/2009/10/03/the-copenhagen-fiasco-the-view-from-beyond/