Er der et naturligt hævngen?

Er der et hævn-gen?

Dr. Laina Farhat-Holzman

Er hævngerrighed hos mennesker noget naturligt eller er det kulturelt betinget? Hvis det er noget medfødt, da burde vi alle have egenskaben, genet, - men det har vi ikke. Visse steder er det mere udbredt end andre.

Jeg erindrer jeg som barn blev oplært til at sikre mig at "de kan måske skade dig fysisk, men at kalde dig navne gør ingen skade." Dette mantra instruerer børn i vort samfund om at det ikke abslout skal have hævn for hver en fornærmelse. Faktisk så virker det at ignorere en provokatør som en provokation for denne.

Ved at betragte Vestens historie og derpå se på et kort da kan vi se et 'bælte af hævn' der spreder sig langs Middelhavet - selvom det bliver svagere i den nordlige europæiske del af Middelhavsområdet - og vi kan finde det andre steder i lande der stadig er fastbundet i et feudalt styre med krigsherrer (Afghanistan, Irak, Sudan ,Nigeria.)

Den fremherskende kultur der findes i de fleste af disse 'hævnsamfund' synes at være Islam, der fremstod af en stammekultur, hvor de selv siger: Mig mod min broder, min broder og jeg mod være fætre; mine fætre, brødre og jeg selv mod den fremmede. Koranen beskriver kampen hos stammeprofeten Muhammad for enten at omvende andre klaner eller at udslette dem, indtil hele Den Arabiske Halvø, var forenet under en leder og en religion. Det er ikke så meget anderledes andre steder i verden, hvor stammekulturen hersker; men på grund af Islams styrke og moral, har de bogstavtro holdt denne primitive hænvgerrighed i live, selv når den ikke længere er passende.

Enheden i Islam holdt kun mens Muhammad var i live og var stærk nok til at opretholde den. Efter sin død blev lederskabet hos Muhammads efterfølgere, Kalifferne, udfordret, som igen førte til en øjeblikkelig splittelse, der lige siden har været en gift for Islam - Sunnnierne - Shiiterne, der stod bag forskellige kandidater som lederen. Hævn er en vigtig del af Shiitisk Islam, hvis religiøse helligdage skal minde om den oprindelige krænkelse de føler ved at det ikke var deres kandidat der vandt - og det at denne kandidats børn døde på slagmarken da de forsøgte med magt at udfordre den anden del af Islam.

Da Islam overvandt Mellemøsten, Nordafrika og Iran og Centralasien angreb den også de kristne dele af Middelhavsområdet. De gik ind i Spanien og Frankrig. De besatte Sicilien, Sardinien og Korsika, de sydlige dele af Italien og var konstant en trussel i det engang fredelige Middelhavsområde gennem muslimske pirater der plyndrede og tog slaver. Dette varede ved indtil det 18. århundrede (Husk blot på præsident Jefferson og Barbarerne) se denne artikel på synopsis.

Denne hævnvirus har besmittet hele det område som muslimerne indtog med magt. Selv så sent som det 16. århundredes Spanien, hvis kristne have generobret det fra muslimerne havde man der antaget en af de mindre kloge sideeffekter fra deres tidligere erobrere: Det at få hævn, balance i regnskabet. De mest populære skuespil af spanske forfattere (siden taget op af Englands bedste - endog Shakespeare) var "hævnskuespil." Shakespeare beskæftigede sig ofte med det emne - og der hvor det foregik var altid Italien, som i Romeo og Julie. Selv i dag elsker biograftilskuerne bertetninger om hævn (tænk blot på Quentin Tarantinos' 'værker' som det seneste Inglorious Basterds).

Edgar Allan Poe, en amerikansk forfatter fra det 19. århundrede skrev en pragtfuld beretning om hævn: Et fad Amontillado (1846) foregik i Spanien; og blide Robert Browning skrev det mest væmmelige digt nogensinde: "My Last Duchess" hvor scenen var i Italien. Karaktererne var helt klart ikke fra Europas nord - hvor sådanne besættelser ikke er så almindelige.

I nutidens verden er det eneste tilbageværende hævnmotiv det man kan finde hos kriminelle grupperinger som Mafiaen og i narkokartellerne. Udover det, ser vi de mest morderiske hævnvariationer i Afghanistan, Irak, Iran, Syrien, Sudan og indtil fornylig Algeriet. Vi kan også finde det hos visse muslimske indvandrerbefolkninger der myrder deres døtre og hustruer der "bringer skam" over familierne, selv blot ved rygter om kærnkelser af seksualkodeksen. Det er kun blodhævn der kan fjerne skammen.

For at fjerne en sådan modbydelig menneskeskabt kultur kræves der oplysning og uddannelse, et samfund med lov og orden og en økonomi der frembringer en sund stor middelklasse. Før det sker vil vi ikke se denne pestilens forsvinde.

Laina Farhat-Holzman

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is an historian, lecturer, and author who also writes for the Santa Cruz Sentinel. You may contact her at Lfarhat102@aol.com or http://www.globalthink.net/.