Et undervisningseksperiment der ikke virker
Hvordan motiverer man elever der ikke gider følge med i skolerne, skoler der plages af en afgrundsdyb elendig undervisningsscore og masser af elever der dropper ud af skolen? Så kan man nu følge de venstreorienterede der bare vil bruge flere penge på problemet - fordi de ikke orker at forstå, eller ikke vil indrømme, hvorfor så mange hispanics og sorte ikke gider følge med.
For ti måneder siden i Austin, Texas, gik det op for de venstreorienterede lærekræfter, da de kom tilbage til virkeligheden efter at have forsøgt sig med et program i Obama stil målrettet hispanics og sorte fra underklassen. Programmet gik ind for, at man skulle betale 6 dollars pr. time til den elev, der havde problemer med at følge med for hver ekstra oplæringstime efter skoletid.
Det kan ikke komme som en overraskelse at dette kontant-betaling-for undervisnings-blev forkastet af den håndfuld konservative der bor i Austin, en bastion for ultra venstreorienterede. Du kan læse en skeptisk artikel om programmet her.
Hvordan gik det så med dette velmente uddannelseseksperiment? Her fornylig udgav Austin skolevæesen en detaljeret rapport om programmet der tilbød matematik undervisning på det meget problemfyldte East Memorial High School. Som de skeptiske konservative havde påpeget fra begyndelsen, så var betaling alene ikke nok til at løse et socialt problem.
Hermed siges ikke, at programmet ikke var til gavn for nogle elever: Det gjorde det faktisk. Det levede dog ikke op til forventningerne - da kun en håndfuld af eleverne valgte at deltage - dermed understregedes et argument fra de borgerlige: Kulturelle problemer og problemer med opførsel er de rigtige årsager til at så mange sorte og hispanics elever er så elendige til boglige fag. I Texs er deres 'drop ud' rate tre gange så høj som for hvide og asiater, og det afspejler jo tendensen på landsplan.
Alligevel beskylder de venstreorienterede konsekvent denne tilstand på dårlige sociale forhold - diskrimination, racismen og fattigdom. Dette skulle også forklare de mange babyer født udenfor ægteskab og de disciplinære problemer på visse skoler i Austin hvor de fleste elever er hispanics og sorte fra lavindkomstfamilier.
Masser af børnene havde problemer med matematik, selvfølgelig. Og mange middelklasse forældre er alt for bekendt med den byrde der følger med at arrange dyre ekstratimer og kontrollen med at deres børn lærer lektier og kommer på sommerskole. Hvis de ikke gør dette så er det ensbetydende med at deres børn har langt mindre chance for at komme ind på et bare nogenlunde godt universitet.
Som en følge heraf skulle man tro, at elever og forældre der på Eastside High School ville stå i lange køer for at slutte sig til dette - "kontant betaling" for ekstratimer. Det lykkedes ikke engang for lærerne at udfylde de 20 pladser der var sat af.
Apatetiske elever
Overvej nogle af de forhindringer der hurtigt fremkom i dette læringsprogram der skulle give eneundervisning i basis algebra. Lektionerne der skulle afholdes 3 gange ugentligt havde lærere fra lokalsamfundets skole, der tjente 12 dollars i timen.
Idet man henviste til de "udfordringer" de 'nødlidende' elever havde, rapporterede skoledistriktet at lærerne "personligt havde inviteret og givet oplysning om programmet til 75 elever, svarende til 83% af alle mulige ansøgere." Dog fik de kun et chokerende lavt tilbagemeldingssvar der kan afsløre apati - blot 16 elever skrev sig ind i processen. Der gik ikke lang tid så droppede 7 af dem ud.
Da programmet afsluttedes havde kun ni elever fuldført.
Ved evalueringen af de frustrationer der var forbundet med igangsættelsen af "kontanter for læring" bemærkede rapporten.
"Elleve elever fuldførte programmets indledende proces; alligevel kom ingen af disse elever til undervisningen eller deltog eller blot delvis deltog i mere end en eller to lektioner."
Heldigvis var det private fonde der økonomisk gav mulighed for programmet om foråret. Tab: 18569 dollars.
Hvorfor meldte så få elever sig? Nogle af dem sagde at de have "forpligtelser efter skoletid." Andre igen var ikke kvalificerede på grund af pjækkeri eller andre disciplinære problemer der fremkom før programmet begyndte. Andre igen, der først havde vist interesse i programmet, meldte sig alligevel ikke på grund af "motivation."
Som noget interessant kan fortælles at skoledistriktets rapport ikke nævnte race eller etnicitet hos de ni elever der gennemførte hele programmet.
Indtil fornylig var Eastside High School kendt som Johnston High School. Men efter fem år i træk hvor man ikke kunne leve op til statens standard for, hvor mange der droppede ud, og også de akademiske standarder (som lovbestemt i George Bush's 'Intet Barns skal lades tilbage Lov') blev Johnston lukket af staten. Det nye navn Eastside Memorial var en del af omorganiseringen ,hvorved man forsøgte at give et skub til det akademiske. Det kan nævnes af 50% af skolens elever (80% hispanics og 18% sorte) blev overført til andre skoler.
Konservative tvivlede imidlertid på at dette ville kunne vende skolens lave indlæringsevne -- ikke med halvdelen af de samme elever fra Jonhston som nu gik på Eastside. Mange kritiserede skoledistriktets politik med at flytte de umotiverede elever til bedre skoler, og kaldte det en kynisk bestræbelse for at afholde skolerne fra fiasko ved at sprede undermotiverede sorte og hispanics blandt skoler med flere hvide og asiater.
"Kontanter for indlæring" havde ingen interesse for de fleste elever og forældre, og det bør ikke overraske nogen. Austins skoledistrikt har allerede givet gratis undervisning til elever der er svage takket været Georges Bush førnævnte lov. Alligevel var det kun en håndfuld - mindre end 2% - af de elever der havde mulighed for det der greb denne fordel og mulighed der koster 1000 dollars pr. elev.
For tyve år siden var flertallet af Johnston skolens elever hvide. Da Johnston blev lukket, var den i overvældende grad hispanics og sådan havde det været i mange år. Skolens 1000 elever har en fraværsrate på 83%. Drop ud raten er 20,3% for sorte; 16% for hispanics; og 3,7% for skolen hvide elever. Kun 68% af Johnstons elever gik til eksamen og bestod.
Kulturens fiasko
De skræmmende drop ud rater for de unge hispanics på Johnston, og andre skoler i Austin er interessant ud fra den betragning at mange hispanics elever enten er børn af eller børnebørn, eller oldebørn af mexikanske immigranter der kom til Texas i løbet af de seneste årtier.
De fleste af disse immigranter, lovlige, som ulovlige, droppede ud af skolen. Ifølge visse eksperter vedrørende immigration holder denne drop ud tendens ved til fjerde generation. Håbet om at ludfattige maxikanske immigranter med tiden skulle kunne absorberes og antage amerikanske middelklasse værdier er ikke indtruffet i samme grad som hos europæiske immigranter der hurtigt antager eller allerede er absorberet i samfundet.
Austins venstreorienterede politiske klasse har ikke destomindre betragtet "diversitet" og "multikulturalismen" som hovedhjørnestene i dyderne som skulle have gjort deres åbne by til at bedre sted at leve, bedre end for nogle årtier siden. Dengang udgjorde de bleglyserøde hvide "anglosaksere" flertallet i Austin og den største minoritet bestod af mexikansk-amerikanere, hvis rødder havde været i Texas i mange generationer.
Da Austins venstreorienterede indførte dette "kontanter for indlærings" program forsvarede de det med at det ville tiltrække fattige hispanics og sorte elver der angiveligt arbejdede efter skoletid som en hjælp til deres familier. De mente at disse fattige, men flittige unge, ville holde op med at arbejde og snuppe den chance der var ved at tjene 6 dollars i timen, og samtidig forbedre deres matematikkundskaber.
Konservative påpegede imidlertid, at kun få af eleverne levede i direkte fattigdom. Mange forældre satte eleverne af ved skolen i nydelige SUV'er og Pick-Ups med flotte alufælge. Mange af børnene var iført designertøj og havde mobiltlefoner eller I-Pods. Som en køretur rundt i byen vil bekræfte, da kan man se grupper af hispanics og sorte unge der venter på skolebusserne og som sjældent har skolebøgerne med.
Hvad mente de ni elever der fuldførte programmet så om det? Ifølge skoledistriktets rapport som, "meddelte de at de gerne ville deltage i et andet indlæringsprogram hvis de fik penge for det. Imidlertid var det blot 61,6% af besvarelserne der oplyste, at de ville deltage i et læringsprogram selvom de ikke fik penge for det."
Derfor er "fattigdomsargumentet" som benyttes om visse dele af Austin, Staten Texas's hovedstad, yderst ringe som forklaring for fiaskoen med indlæring og elevernes ligegyldighed. De venstreorienterede vil måske forkaste den holdning, at det har noget med kultur og værdier at gøre. Men hvordan vil du ellers forklare det der finder sted i de faldefærdige skoler i udviklingslande som Indien og Kina? Der er de klarøjene elever ivrige efter at suge lærdom til sig. Ingen betaler dem for at møde op og være engagerede.
Millioner af immigrater i det 19. og det 20. århundrede sikrede sig at deres børn fik en uddannelse, og de håbede at de ville komme på universitetet. Og som mange asiater og indiske immigranter idag gør, har nogle europæiske immigranter skilt sig ud som yderst motiverede: Europæiske jøder har boet i lavindkomst kvartererne i New York, men det er lykkedes dem at skaffe penge nok til selv at have bøger hjemme. De har opnået velstand trods den antisemitisme der forhindrede mange af dem i at komme på amerikanske topuniversiteter.
Mangel cubanere fra middelklassen, der flygtede fra Castros kommunisme skiller sig også ud i Amerika. Miamis glimtende række af skyskrabere - den såkaldte hovedstad i Latin Amerika - er et monument over den succes cubanske forretningsmænd og professionelle der flygtede til Florida har opnået.
Mange immigranter fra Caribien og Afrika klarer sig også godt, og dermed afvises den venstreorienterede kritik at de burde klare sig lige så dårligt som afro-amerikanerne og hispanics.
Man forsøger at hævde at programmet "kontanter for indlæring" var positivt i en historie i Austin American-Statesman, der erklærede: "Eastside programmet er lovende."
Selv denne poltisk korrekte avis kan ikke ignorere den kendsgerning at så få elever har givet udtryk for en interesse i programmet. Manden bag "kontanter for indæring" tidligere borgmester i Austin, Bruce Todd sagde til avisen:
"Det var første gang man forsøgte, og alle ved at hvis noget i skolen ikke er sejt nok, så bliver det vanskeligt."
Yderst interessant udtalelse -- programmet var "ikke sejt nok." Alligevel blev Todd ved med : "Vi har lært en masse og jeg forventer at vil i næste semester får meget bedre deltagelse."
Takket været den eksploderende hispanics fødselsrate og den ulovlige immigration fra Mexico er Texas nu blandt adskillige stater hvor "hvide anglosaksere" er en minoritet, idet den udgør under 50% af befolkningen. Den stærkt stigende hispanic befolkning falder påfaldende sammen med de stærkt stigende drop ud rater i gennem årene.
Kontoret gav som forklaring:"I 2007-08, var drop ud raten for klasserne 9-12 for afro-amerikanske elever mere end tre gange så høj som for hvide elever, og raten for hispanics elever var næsten tre gange så høj."
Det var en diplomatisk måde at sige det på - ordene der benyttedes havde nok til formål, at undgå at sætte statens etniske og racemæssige lobbier i beredskab.""En vifte af komplekse, nært forbundne faktorer bidrager til drop ud raten. Familiemæssige og personlige baggrund, akdemisk historie og skolens karakteristika kan alle influere på elevens beslutning om at blive i skolen."
Sidste år modtog elleve af Austins offentlige skoler statens laveste vurdering på grund af ringe akademisk præstation. Trods Eastsides nye navn og andre forandringer, er elevernes indsat stadig ringe som det også er tilfælde på adskillige andre skoler.
Hvad kan gøres? Udover "kontanter for indlæring" har Austin fornylig ansat en ny skoledirektør med den kvalifikation som de venstreorienterede lærere synes er attraktiv. Hun er nemlig sort. (Sådan beskriver Meria Carstarpehn nemlig sig selv, selvom hun ser hvid ud.)
Byen Austins besættelse af at ansætte en skoledirektør der først og fremmest var hispanic eller sort har vakt vrede hos det privat firma byen bad om at finde en egnet: Direktøren har anklaget embedsmændende for at føre "racepolitik."
Uanset hvad, så kan Carstarphen - som Austins første sorte og kvindelige skoledirektør - nu stå overfor de vanskelige problemer som Austins skyldige hvide venstreorienterede ikke tør se i øjnene. Og hvis sorte og hispanic elever bliver ved med at falde igennem, så er det en kendsgerning at hvis det sker under Carstarphens embede da kan Austins ventreorienterede politiske klasse komme ud af klemmen.
Carstarphen, 39, tjener $275,000 om året, og hvis hun forbedrer forholdene i Austins plagede skoler vil hun modtage en bonus på op til 25000 dollars.
Interessant nok, så fastslår Texas' Uafhængigheds Erklæring fra 1836 at den eneste grund til de tætte bånd til Mexico var at det mislykkedes at "oprette et offentligt system med uddannelse, selvom der er næsten ubegrænsede midler til stede."
I dag benyttes næsten ubegrænsede ressourcer og det er ikke nok til at omgøre den kulturfiasko der er vedvarende blandt lavindkomst hispanics og sorte elever. For at hun kan få de 25000 dollars i bonus, ja da har skoledirektøren Carstarphen rigtig meget arbejde foran sig.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar