Vox Day
Det hele var altså til ingen nytte. Al lidelsen, blodsudgydelserne og ofrene har intet betydet. Oprøret i 1878, De Unge Irere, Uafhængighedskrigen i 1919, Den Blodige Søndag, bomberne i Belfast, mordet på Lord Mountbatten, afstemningen sidste år der gav "nej" og alle de andre aspekter i den lange og bitre kamp for irsk uafhængighed var altså uden mening. Den 3. oktober 2009, forkastede vælgerne i Den irske Republik deres suverænitet, der har kostet dem så dyrt, og det på grund af frygt, naivitet og grådighed, og det for blot de lokkende bedrageriske ønsker fra Eurokraterne.
For kun 15 måneder siden, forkastede irerne Lissabontraktaten, der opretter den Europæiske Union som en suveræn, forfatningsmæssig over-national politisk stat, med et flertal på 53% mod 47% i en national afstemning. Da EU er mindre demokratisk end det nationalsocialistiske Tyskland, hvor Adolf Hitler i det mindste gav det tyske folke lejlighed til at give udtryk for deres egen mening i vigtige spørgsmål i 4 separate folkeafstemninger i årene 1934-1938 da ville afstemningen den 3. oktober være den sidste gang irerne vil få mulighed for dette. I Europas imperialistiske bureakrati vil masserne kun få lov at stemme, indtil de har overdraget tilstrækkelig magt til den ikke folkevalgte Europæiske Kommission og derved udelades ethvert behov for yderligere afstemninger.
Hermed siges selvfølgelig ikke at europæerne ikke vil få lov til at stemme til deres nationale parlamenter og Europaparlamentet. Den overfladiske udformning af det repræsentative demokrati vil man fastholde for at fastholde forestillingen om, at demokratiet er tilstede.
Hvordan lykkedes det Eurokraterne så hurtigt at forandre afstemningsresultater med over 20% af vælgerne der skiftede deres "Nej" ud med et "Ja."? Hvad kunne muligvis have været årsagen, siden juni 2008? Svaret er indlysende. Den irske økonomi. Før den verdensomspændende nedsmeltning af økonomien havde Irlandt nydt godt af en af de allerstørste investeringsindsatser på jorden: Huspriserne tredobledes i årene mellem 2000-2006. Investeringsboomet var i det store og hele et resultat af en udsædvanlig udvidelse af banklånemuligheder, men støtteordninger fra EU spillede også en vigtig rolle ved at overstimulere den irske økonomi. Siden 1973 har Irland modtaget mellem 3-4% af sit BNP om året i subsidier fra EU. Hvis det samme var tilfældet i USA ville det give en indsprøjtning på ekstra 494 milliarder dollars til økonomien.
Som en østrigsk økonom kunne forudsige, og som de der er opmærksomme på Irland netop gjorde, da ville dette gigantiske boom uundgåeligt blive fulgt op af et kollaps af lignende, ligeså bemærkelsesværdige dimensioner. Det er langt fra ovre endnu, men i 2009 er arbejdsløshedsprocenten steget til 7,5, BNP er faldet med 12.4% og budgetunderskuddet er vokset til 9,6% af BNP. Dette har sendt den nyrige befolkning i Irland ud i panik .... og direkte i gabet på de selvsamme europæiske bureaukrater og centralbanker der skabte problemet til at begynde med.
Det ser ud som om, at 453 år med britisk styre ikke har været nok. Så efter mindre end et århundrede med uafhængighed har det irske folk nu valgt at blive styret fra Bruxelles. Husk Irsk-amerikanere, ved næste St. Patricks Dag, at de irske farver ikke længere er smaragdgrønne, men blå og gule.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=111930
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar