De grønne, religion og videnskab
December 1966, afleverede Lynn White, Jr. (1907-1987) en kontroversiel tale i Washington med titlen “Vor økologiske krises historiske rødder.” White påstod og anklagede Kristendommen for at “bære en enorm skyldbyrde” ved at hjælpe med til at være grundlaget for vore dages “ude af kontrol” nedbrydning af miljøet. White pegede entydigt på Vestens Kristendom som værende hovedansvarlig for sammensmeltningen af videnskab og teknologi, som igen havde givet et ødelæggende økologisk ar på det moderne landskab.
Moderne videnskab blev bygget godt og grundigt på det jødisk-kristne teologiske fundament med De Lærde Katolske Munke som viste vejen, hvorefter Lutheranerne tog over. Både Nicolaus Copernicus (1473-1543) og Johannes Kepler (1571-1630) var Lutheranere. Det skal også erindres af Copernicus, Kepler og Galileo (1564-1642) udfordrede den semi-panteistiske Aristoteles syn på universet, ikke den bibelske, noget som næsten altid er helt forkert misforstået når det drejer sig om den Kopernikanske revolution.
De Katolske Lærde gav ofte Aristoteles for megen ærbødighed. På den anden side var både Galileo og Leonardo Da Vinci (1452-1519) stærkt troende katolikker. Selv Isaac Newton (1642-1727) udførte senere sine videnskabelige studier til Guds ære, Med et sådant hold af videnskabsforskere der kom ud fra akademiernes haller i Europa for adskillige århundreder siden bemærker White dog på veltalende vis at “Europas teknologiske overlegenhed var det som gjorde at dets små, indbyrdes fjendtligtsindende nationer kunne sprede sig over resten af verden, erobre, plyndre og kolonisere.”
Faktisk er den berømte konstatering hos moderne videnskab at “kundskab er magt” udformet af protestanten Francis Bacon (1561-1626).
Denne kundskabens ide som magt er i direkte modstrid med den klassiske græske opfattelse af viden som grundig overvejelse, med en stærk base i det kristne ideal, hvor teoretisk viden skal anvendes. Den nye Baconske videnskab krævede eksperimentering og bekræftelse der gik langt videre og udover teoretisk kundskab. Lynn White Jr. føjer til, at sådanne formodninger var langt bedre formuleret i Kristendommen i Vesten frem for i Øst: “de græske helgener tænker, de vestlige helgener handler. Kristendommmens forudsætninger for at erobre naturen ville langt lettere kunne dukke på i atmosfæren i Vesten.”
Som filosofiens ihærdige forkæmpere havde de gamle grækere kun meget lidt interesse i at benytte den moderne form for videnskab som vi i dag praktiserer. Det var Det Gamle- som Det Nye Testamente, der igen og igen understregede den praktiske værdi og anvendelsen af kundskab som hjalp med til det grundlag der er basis for moderne videnskab der benyttes i dag. Da folk ydermere troede, at Gud havde skabt Universet, blev naturen ikke kun begribelig, ægte og fornuftig, men også et område der var værd at undersøge omhyggeligt. Med andre ord, de kristne videnskabsforskere forventede at lære af naturen netop fordi de formodede at Gud havde udtænkt den på intelligent vis. Når først formodningen om Guds intelligente design er fjernet fra naturen, så bliver det meget vanskeligt helt nøjagtigt at forstå hvad det egentlig er videnskabsforskerne gerne vil lære nu om stunder.
Det er også vanskeligt for dem at forklare, hvordan det kan være de har lært så meget af naturen. Darwins teori om menneskets eksistens til fulde omfattet af en formålsløs naturens verden af uintelligente resultater har blot understreget dette problem yderligere. Modsat den populære mening, er en postmoderne verden, en blanding af post-kristendom, intet andet end et godt grundlag, hvorpå man kan opbygge en epistemologisk base for videnskabelig viden.
Ydermere er den jødisk-kristne Gud også adskilt fra verden han skabte. Dette er yderst vigtigt. Da Gud ertranscendentt - over naturen verden, så er det at studere naturen og tumle med dens hemmeligheder ikke et udtryk for mangel på respekt. Som sådan var det overraskende nok det jødisk-kristne syn på verden der eliminerede overtroen i hedenskabets univers, og åbnede døren på vid gab for videnskabelig efterforskning.
Her er det netop, hvor Lynn White Jr., så kraftigt klager over at “ved at ødelægge hedensk animisme, gjorde Kristendommen det muligt at udnytte naturen og det med en fornemmelse af ligegyldighed over følelserne.”
Kendsgerningen af mennesket blev skabt i Guds billede skabte den nedarvede forbindelse mellem Kristendommen og moderne videnskab. Menneskets ræsonneringsevne formodedes at være en af de primære karaktertræk ved at være skabt i Guds billede og som ganske klart adskilte mennesket fra den brutale natur.
Dagens store bekymring er derfor ikke at Kristen teologi vil ødelægge videnskaben med anti-videnskabelige ideer som så mange frygter, men hvorvidt moderne videnskab kan fortsætte med at have en god fremtid dersom alle dens grundlæggende forudsætninger bliver fjernet -- især hvis de skal erstattes med ‘grønne.’
Som Lynn White, Jr. viste gennem sin tale har den ‘grønne bevægelse’ kun lidt hensyntagen til den videnskabelige revolution netop, fordi den forbinder den bevægelse med Kristendommens dominerende syn på naturen. Kristendommen har antyder han knust planetens økologi med et himmelsk imperialistisk verdenssyn der kun har meget lidt sympati over for planters, dyrs og oprindelige folks følelser.
Lynn White, Jr’s løsning til at hjælpe med til at løse krisen med miljøet er endog mere afslørende: “mere videnskab og mere teknologi vil ikke få os ud af den nuværende økologiske krise før vi finder en ny religion, eller gentænker den gamle.” Med andre ord, miljøbevidstheden er ikke nær så videnskabelig som mange vil formode. Kendsgerningen at mange af dens fortalere er moderne tiders panteister er yderligere bevis på hvad Lynn Shite, Jr. kunne have i tanke.
Miljøbevidstheden er derfor lige så meget en religiøs filosofi om mennesket og natruen som det er videnskab. Naturbevarelsesforkæmperen Paul Sears skrev i 1964 at økologi var en undergravende videnskab og at den hurtig var blevet en favorit hos videnskaberne. Dette har igen medført at mange grønne dagsordener er ført ind i den moderne videnskabs forgreninger.
De grønne er udmærket klar over den kendsgerning, at for at miljøbevægelsen kan få yderligere vægt i det moderne samfund, ja så skal den have videnskabelig troværdighed. Idet man går hånd i hånd med Naturalismen og Darwinismen mod Kristendommen har de således infiltreret den moderne videnskabs forgreninger og udstiller sig på enhver begribelig vis med videnskabelig jargon for at fremstille sig selv med en autoritativ disciplin.
Denne undergravende påvirkning har også tilladt at de grønne kritiserer Kristendommen fra to retninger på samme tid. På den ene side har Vestens Kristendom angiveligt skabt den videnskabelige revolution der har smadret planetens økologi. På den anden siden når nu mange kristne nægter at bøje sig for Darwinismen, anses Kristendommen som værende anti-videnskabelig.
Denne dobbelte kritik burde give årsag til en længere pause vedrørende forholdet mellem Kristendommen og videnskaben, end den ellers ville have været. Darwinismen har ikke monopol på videnskaben. Ydermere hvis nu de grønne er så fokuserede på videnskab, hvorfor har så mange af dem så omfavnet miljøbevægelsen der er overlæsset med romantiske anti-videnskabelige holdninger?
Moderne økologi synes at forsøge sig med at vende tilbage til den græsk/romerske verdens “videnskaber” fyldt som de er med alle dens hedenske overtro og vankelmodigheder, dog forklædt i et holistisk videnskabeligt sprogbrug der forkaster mange af konsekvenserne ved den videnskabelige revolution.
En sådan holistisk atmosfære er ikke i overensstemmelse med de oprindelige formodninges i den videnskabelige revolution der netop gjorde den revolution til en magtbastion i den moderne verden. Ydermere, hvis videnskab er uløseligt bundet op til modernitet, hvordan vil videnskab så se ud i en postmoderne verden? Takket været den grønne bevægelse er dette spørgsmål allerede blevet besvaret.
Mark Musser is the author of Nazi Oaks: The Green Sacrificial Offering of the Judeo-Christian Worldview in the Holocaust and a commentary on the warning passages in the book of Hebrews called Wrath or Rest: Saints in the Hands of an Angry God.
http://www.americanthinker.com/2011/10/the_greens_religion_and_science.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar