Uden kaos ingen fremtid for en regering
Jeg husker en sætning i Arthur C. Clark’s “2001: A Space Odyssey” den lyder: “Utopias aviser .... ville være skrækkeligt kedelige.”
Meningen med den bemærkning er, at i en perfekt verden, så ville der ikke være nogen nyheder. Lad os erkende det - nyhedsindustrien trives, fordi der altid er kriser at fortælle om.
På samme måde ‘trives’ regeringer ved kaos. Hvis der ikke er tilstrækkelig med ting der sker ifølge naturen, ja så må regeringen skabe dem, bare for at holde sig beskæftiget. For nogle uger siden så jeg en kommentar, “Uden kaos, har regeringen ingen fremtid.” Dette senere omformuleret til, “Uden kaos, selv om denne er skabt bevidst, har regering ingen fremtid.”
Dette er virkelig sandt.
Det er lidt ligesom computerteknologier. Min mand og jeg har en lille privat teori om at da computerteknikerne skal retfærdiggøre deres stilling i en virksomhed, så må de hele tiden skabe “nye og forbedrede” computerprogrammer der kun forvirrer, gør mere indviklet og slører det som måske førhen havde været et simpelt softwareprogram som mennesker uden den store tekniske viden problemløst kunne benytte.
Min hensigt er ikke at være efter computerteknikerne (udover at være irriteret når Blogger ved at “forbedre” sin service blot gør den dårligere), da denne tendens er vidt udbredt nærmest epidemisk for næsten enhver innovativ beskæftigelse. Folk skal jo retfærdiggøre deres løncheck; og hvad det gør er at skabe “nye og forbedrede (formularer) der ofte er mere komplicerede, mindre funktionelle og brugervenlige end førhen.
Med regering er det det samme. Den skal “forbedre” livet for borgerne ved at skabe løsninger, hvor der ingen problemer har været; eller værre endnu, skabe problemer for at retfærdiggøre deres ‘løsninger.’
Forskellen på computerteknologien og regering er imidlertid - Tvang. Hvis jeg ikke bryder mig om et program som en virksomhed har lavet så kan jeg lade være med at købe det. Men det er kun regeringen der tvinger mig, gennem straffeforanstaltninger, til at acceptere de ‘løsninger’ de har på deres problemer.
Thomas Jefferson sagde, “Den amerikanske regerings politik er at lade sine borgere være frie, hverken begrænse dem eller hjælpe dem i deres søgen efter lykken.” Dette var, den originale vision for Amerika: Et land med begrænset regeringsindblanding. BEGRÆNSET. Er det klart? BEGRÆNSET.
Men politikerne kan bare ikke være tilfredse med at bevare regeringen indenfor de snævre parametre som vore Forfatnings Fædre udstak. De ønsker altid at “forbedre” det. De kan ikke tillade at det frie marked er frit; de skal bare blande sig og lave om på det, eller give særaftaler til store virksomheder, eller på anden vis lave postyr. De kan bare ikke tillade at staterne eller det frie marked eller almindelige borgere selv tager sig af deres sundhed, deres våbenlove, deres skoler eller på andre vigtige områder; de skal gøre dem til et forbundsspørgsmål og medfølgende streng bureaukratisk kontrol.
“Hvert regeringsprogram har i sig selv sæden til fremtidige programmer der er ‘nødvendige for at rydde op i det rod det første program skaber,” skriver nu afdøde Harry Browne i sin fremragende bog, “Why Government Doesn’t Work.” “Uanset hvor meget elendighed man har skabt, så dukker regeringen altid med iført kavalleriuniform - og kommer ridende for at redde os fra problemer den selv har skabt.”
Mr. Browne påpeger fire årsager til at regering altid bliver større:
- Fiaskoen ved hvert regeringsprogram fører til krav om nye programmer;
- Alle ønsker særlige privilegier - han ser jo andre får dem;
- “Embedsmænd” begiver sig i kast med ethvert problem for at skabe sig mere betydning og magt; og
- “Diktator Syndromet,” som er den tro at al lidelse eller skade kan elimineres ved regeringsprogrammer, og som kun kan fungere under diktatoriske beføjelser. (Du tror mig ikke? Så se på hvad der sker hvis du har et “vådområde” på din ejendom).
En af Washingtons største ønsker er at redde os fra os selv. Vi har ikke længere lov til at lide under konsekvenserne af vore egne handlinger. I stedet skal regeringen støtte programmer eller indføre lovgivning for at redde os fra enhver dumhed, tvinge ‘os alle’ til at acceptere løsningerne for de få.
Regering kan ikke trives uden tvang. Men da mennesker der er under tvang ikke bryder sig om at føje sig, da medfører regeringstvang misundelse, had, vrede og andre dårligdomme, der yderligere splitter os og lader en gruppe være imod en anden. Det er ikke noget problem. Regering har en “løsning” også for det.
Denne cyklus er i evig gentagelse. Og regeringsprogrammer (og medfølgende skatter) er aldrig og bliver aldrig fjernet igen. Aldrig. Flere programmer skaber mere kaos, der forårsager flere programmer og regeringen vokser vokser og vokser.
Kan du se det? Uden kaos har regering ingen fremtid. Og lad mig være krystalklar: Dette gælder både Demokraterne og Republikanerne og alt ind imellem. Det er absolut endemisk i den politiske maskine.
Det hele begyndte fordi mennesker ikke kunne acceptere Thomas Jefferson ord: “Den amerikanske regerings politik er at lade sine borgere være frie, hverken begrænse dem eller hjælpe dem i deres søgen efter lykken.”
Dette sindsyge ‘ude-af-kontrol’ system som vi nu er befængt med begyndte da folk på tåbelig vis mente det var regeringens opgave at hjælpe de som ikke kunne finde ud af at hjælpe sig selv.
“Da først den dør blev åbnet,” bemærkede Jarry Browne, “da først det blev bestemt at regeringen skulle hjælpe nogle mennesker på bekostning af andre, var det ikke muligt at stoppe det.”
Og nu falder himlen ned over Amerika. Men Lille Kylling, læg venligst mærke til det, arbejdede ikke på at himlen skulle falde. Det er regeringen der gør det, ved begejstret at drage fordel af enhver tragedie for at redde os fra os selv, med det endelige mål at afmontere Bill of Rights og således opnå den total kontrol.
En eller anden har skrevet en præcis og angstfremkaldende vision om, hvor vort land er på vej hen: Vedtag våbenkontrol. Nationaliser våben og ammunitonsfabriaknter. Indfør undtagelsestilstand.Konfiskerer våben ved at gå fra hus til hus. Udslet modstand. underfundigt
Lyder dette som det Amerika du ønsker? Er det det Amerika vore forfædre forestillede sig? For, tag ikke fejl, det er der vi er på vej hen.
Lige nu er vor regering stadig bange for ‘We the People’ (da vi jo er bevæbnet) og skaber så megen kaos den kan for at få os splittet i i fraktioner (del og hersk). Hvis regeringen lykkes med at afvæbne Amerika så vil den ikke længe have grund til at frygte os.
Jeg vil slutte med endnu et citat af Thomas Jefferson, der besad den forbløffende evne at se 250 år ud i fremtiden: “Når regeringer frygter folket, så er der frihed. Når folket frygter regeringen er der tyranni.”
Ønsker du virkelig tyranni.
Patrice Lewis is a freelance writer whose latest book is "The Simplicity Primer: 365 Ideas for Making Life more Livable." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 20 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at www.rural-revolution.com.
http://www.wnd.com/2013/03/without-chaos-government-has-no-future/#kJsJL5wd7HmJrqir.99
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar